Javist, min herre, så er jeg returneret…

Ganske vist er jeg været hjemme siden torsdag formiddag, men jeg har ikke været alt for aktiv på nettet, og mest af tiden er gået med at sove og restituere…

På hjemfronten har jeg faktisk brugt en aften foran tv’et på DRs kanaler… jeg tænkte at nu var det sgu et godt tidspunkt for dem at give noget velfortjent payoff på mine licens-penge, som trodsigt bliver trukket fra min ydmyge konto hver eneste måned…

Nå, men jeg så først “Along Comes Polly”, en lidt tyndbenet sag med funny man, Ben Stiller og labre Jennifer Aniston (som bliver hottere og hottere iøvrigt…) – overværelsen af denne film skete som led i min romantiske komedie-fix, hvor jeg tidligere på torsdagen og fredagen fik set “The Holliday” en stjernebesat film med gode navne som Kate Winslet, Jude Law, Cameron Diaz, Jack Black og ikke mindst gode gamle Eli Wallach… det var en rimelig oplevelse, men den var en kende for lang… hvilket man ikke kan beskylde den næste film at være – det var nemlig den britiske “About A Boy”, der var noget bedre, selvom jeg normalt ikke er meget for at se på en flødebolle som Hugh Grant, så var den faktisk okay – især med lidt flere bandeord.. hey – det skal ikke meget for at imponere mig!

Anyway, alt det ovenstående udmunder fra min romantiske komedie trilogi med “Along Comes Polly”, som bestemt ikke var noget særligt… den var lidt for klodset, umorsom og særlig forholdet mellem Stiller og Aniston slår aldrig gnister, som man ellers kan formåde at det burde…trist!

I kølvandet på “Along Comes Polly” på DR1, så blændede DR2 op for Alfred Hitchcocks klassiker “Rear Window” med en kørestolsiddende James Stewart og en virkelig smuk Grace Kelly. Historien er jo simpel, men virkelig god, og selvom man godt lidt kan føle at filmen snegler sig af, så er jeg meget imponeret af hvor meget Hitchcock kan få ud af lidt. Det er hovedsageligt kun inde fra James Stewarts lejlighed at filmens handling udspiller sig, og hvilken handling! … jeg får stadigvæk kuldegysninger, da morderen/naboen kommer ind til James Stewart mod slutningen… en mesterlig film – jeg har desværre aldrig set remaket med Christopher Reeve fra 1998, men mon dog at den er lige så god… og så kan man også nævne Shia LeBeouf-filmen “Disturbia”, der også minder utrolig meget om Hitchcocks film fra 1954. Den er dog ikke nær så god.

Så fik jeg ellers tiden til at gå lidt med YouTube, hvor jeg har set på folk, der har filmet og fortalt om deres dvd-samling… jeg havde en formodning om at jeg kunne blive inspireret, men tværtimod har jeg bare set at der er virkelig mange, der lider af samme samlermani som mig når det kommer til film… i det mindste er det godt at jeg er single, og ikke har en ildsprulerende drage af en kæreste eller kone til at nærstudere hvert eneste af mine træk og mine filmindkøb… I Praise the lord!

Ahh ja, og så er klokken nu blevet 4, og jeg har netop lige set godt og vel de sidste 45 minutter af Sam Raimis vidunderlige og underholdende moderne western/duel-film “Quick And The Dead”  – den var på en af mine norske tv-kanaler, og selvom jeg har set den mange gange, så fryder jeg mig altid over et gensyn. Det er jo ganske stjernefyldt med navne som Gene Hackman, Sharon Stone, Russell Crowe, Leonard DiCaprio, Lance Henriksen, Roberts Blossom, Keith David, Mark Boone Jr., Gary Sinise og Pat Hingle. Jeg bliver aldrig træt af slutningen i den film… og den oser af spaghettiwestern ekstravaganza sammen med det fremragende score af Alan Silvestri… virkelig awesome!

Nu nærmer tiden sig vist til at jeg skal se det seneste kapitel i Planet of the Apes-sagaen, og det er godtnok en prequel til dem alle, og mine forventninger er helt i bund, så det er bare for endelig at få den at se… jeg kommer nok til at bitche over CGI’en, men lad os nu se… jeg regner med at poste mere om den på bloggen, når den er set…

So long folks!