Jeg sad den anden dag og så John Carpenters’ film “Vampires”, og da jeg ikke havde set den siden jeg havde den på VHS for år tilbage, så var det et fint lille gensyn – omend filmen er en anelse fjollet og James Woods er måske ikke den helt igennem ideelle actionhorror-helt… men hvad pokker? – nå, men jeg blev trods rimelig inspireret af at se en John Carpenter-film, så jeg besluttede mig i dag for at gense en af instruktørens store klassikere, nemlig “The Fog” fra 1979 eller 1980 hvis man skal tro Imdb.
Filmen kredser sig om den lille fiskerlandsby Antonio Bay på dagene omkring dens 100-års fødselsdag, og indledes med en spøgelseshistorie fortalt omkring en bålplads…om skibet “Elizbeth Dane” og dens besætning, der gik ned for 100 år siden. Samtidigt den nat mellem 00 og 1 – “The Witching Hour”, sker der besynderlige ting i det lille samfund. Bilalarmer går i gang, møbler flytter sig osv. – alt imens den lokale radioværtinde (Adrienne Barbeau) forsøger at holde styr på tingene og forsøde folks øregange med blid musik og sensuel stemme. I kirken ånder alt fred, men pludselig falder en stor sten ned fra væggen, og byens præst Malone (Hal Holbrook) finder en gammel bog, som sidenhen skal vise sig at indeholde den oprindelige historie til byens fødsel. Næste morgen er planerne om at etablere en fest på baggrund af byens 100-års fødselsdag fuldt i gang, men natten før, i den skæbnesvanger time mellem oo og 1, drev tågen ind mod byen og det omkringliggende, og en lille fiskekutters besætning bliver myrdet. Dagen går på hæld og natten nærmer sig og endnu engang kommer tågen og med den kommer der også nogle zombie-lignende spøgelser fra skibet “Elizabeth Dane”, og de er på jagt efter hævn og retfærdighed.
“The Fog” vil jeg betegne som en vaskeægte horrorklassiker nu her 30+ år efter…den er forbandet effektiv og virkelig en fryd at sidde igennem. Jamie Lee Curtis, der året forinden havde brillieret i selvsamme Carpenters gennembrudsfilm “Halloween”, spiller også i “The Fog” en rolle, og hun er, som altid, rigtig god. Det samme kan siges om Adrienne Barbeau, der må kandidere til den mest sexede radiostemme på film ever…! Hal Holbrook og Tom Aktins (Som jeg iøvrigt lige har set blive smidt ud af et vindue i “Maniac Cop”) spiller de mandlige større roller, og de kan også tilskrives gode, troværdige karakterskuespil.
Historien er en klassisk spøgelseshistorie, men spøgelserne er dog ikke fantomer af tåge og lys, nej de er såmen rigtig morderlystne galninge med både sværd og kroge, der bare venter på at blive spiret ind i den nærmeste, stakkels intetanende sjæl, der tilfældigvis kommer forbi…Historien er virkelig velskrevet og indeholder flere elementer, der må betegnes som værende særdeles effektive, deriblandt “heksetimen”, fra midnat og til klokken et, hvor alle disse fænomener finder sted.
Ligeledes er en anden vigtig ting i sådan en traditionel spøgelseshistorie med både spøgelseskib og hvad det medfører, også den meget, meget stemningsfulde musik, som John Carpenter selv har komponeret… den er virkelig værd at nærlytte, så jeg vil anbefale alle at få fat på dem på cd, som jeg selv har fået gjort for nogle år siden… jeg sidder faktisk og lytter til den nu, imens jeg skriver dette indlæg og må konstatere at den er hårrejsende god! selv på en solbeskinnet dag som i dag.
Hvorvidt jeg vil rangere “The Fog” som den bedste John Carpenter-film jeg har set, er jeg lidt i tvivl…som udgangspunkt, tror jeg at den bliver slået af et mulehår af “Halloween”, men “The Fog” er bestemt nok således en sikker 2’er, imens “The Thing” må indtage en 3’er-plads. Jeg er meget glad for alle 3 film og i og med at de kom indenfor blot 4 år, hvor “Halloween” er fra 1978, “The Fog” fra 1980 og “The Thing” fra 1982, så viser det en instruktør, der var på sin absolutte top på det tidspunkt, og alle tre film er en fornøjelse at overvære..
Åh ja, gå endelig milevidt udenom det gennemførte rædsomme remake af “The Fog”, der udkom i 2005, hvor det ikke er nogle zombieficeret spøgelses-sømænd der går igen, men derimod tåbelige CGI-konstruerede gespenster, der hverken er effektive eller særlige uhyggelige…
En mageløs film, man kan se igen og igen. Og musikken er bare så cool…
Jeg er helt enig, Søren. Den er virkelig fremragende og meget underholdende – man keder sig ikke et øjeblik… fantastisk film og et glimrende score af Carpenter selv også…
Jeg synes, det er pudsigt, at Carpenters spøgelser både er ultravoldelige og høflige. Flere steder banker de pænt på døren, inden de sætter krogen i halsen på karaktererne.
Haha, Henrik, good point..! Det er nok Carpenter selv der har lært dem lidt etikette, fordi det er da i sandhed noget der er værd at skrive hjem om – høflige genfærd! men okay, spøgelser kan jo godt lide at banke på ting, bare se Robert Wises “The Haunting”, der laver de næsten ikke andet!…
Sandt nok, men jeg synes bare det er et pudsigt træk ved Carpenters spøgelser. Eller også er de bare meget økonomiske med deres kræfter. Vil hellere lukkes ind end bruge energi på at sparke døre ned. Gamle spøgelser har vel nok lov til at være lidt trætte efter 100 lange år.
Men filmen er i sandhed en moderne klassikker, selvom jeg opfatter den som dejligt gammeldags. Bliver bedre for hvert årti.
Heh ja, men der er dog en scene hvor de bruger krogen til at tiltvinge sig adgang til Adrienne Barbeaus knægt i filmen, lige efter de naturligvis har slagtet hans babysitter.. men jo de kan være godt være trætte.. and who can blame them?
Ja, det er virkelig en klassisk film – snigende uhygge og tåkrummende rædsel.. det er sådan en horrorfilm skal være – det er bare en skam at den skulle remakes, men det er vel det faktum at der bliver svært at finde på nye historier, det hele er jo bare variationer af film der allerede er lavet?
Okay, Being John Malkovich var dejlig uventet og original, men det er ikke så tit at det sker længere…
Der bliver da lavet gode , originale film, men jeg synes de er i undertal. Nogle af dem er lidt smalle. Filmbranchens pengemænd satser vel på de store sællerter, og der er åbentbart et stort publikum til remakes og efterfølgere. Mange mennesker synes godt om et filmunivers de har stiftet bekendtskab med tidligere, og så kan man jo bare blive ved med at lave Saw-film i en uendelighed.
Tågen-genindspilningen kan dog ikke have mange fans. Den var en fornærmelse. Jeg blev faktisk vred og irriteret da jeg gennemså den. Spild af dyrebar tid.
Ja, man skal nok have fat i indie-publikumet i USA, eller også se smalle franske film for at opleve noget originalitet. Jeg kan dog godt forstå at pengemændene satser på det sikre, fordi de har selvfølgelig noget de skal have hentet ind… moneywise… men det kunne da være forfriskende med lidt nyt. Jeg må dog erkende at Wachowski-brødernes “The Matrix” var noget man kunne blive lidt overrasket over – det var bare en skam at de skulle drukne konceptet med to mere eller mindre elendige efterfølgere…
Nej remaket af “The Fog” er en katastrofe… jeg blev så irriteret da jeg så den på tv for nogle år siden, at jeg overvejede at slukke for den, men jeg vidste at hvis jeg så filmen færdig, så behøvede jeg aldrig at se den igen!… det må jeg jo så holde fast i…
Mit eksemplar er forlængst smidt ud til storskrald.
God beslutning der, Henrik… det er der slet ingen tvivl om fordi filmen er virkelig en stinker…
Kan du forresten fortælle mig forskellen på mist og fog?
Ja, det kan jeg da… The Fog indeholder spøgelser, og The Mist indeholder skabninger a la mere monster-typen…ihvertfald hvis man skal tro filmens univers…
Nej, såvidt jeg husker er en mist mindre tæt end en tåge.
… en en fog, selvfølgeligt.
Du har garanteret ret… Er der en ekspert vi kan ringe til?
Utvivlsomt. Jeg er ikke ekspert, men spørgsmålet dukkede op i mit spekulative sind, da jeg købte The Mist. Ifølge Wikipedia er den eneste forskel sigtbarheden.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mist
Måske Stephen King ved mere om den sag?
Mon ikke at Stephen King har undersøgt sagen grundigt… det er min opfattelse at forfattere af den kaliber gerne vil have det hele understøttet, selvom historien bunder ud i den fantastiske genre…