Jeg sad den anden dag og så John Carpenters’ film “Vampires”, og da jeg ikke havde set den siden jeg havde den på VHS for år tilbage, så var det et fint lille gensyn – omend filmen er en anelse fjollet og James Woods er måske ikke den helt igennem ideelle actionhorror-helt… men hvad pokker? – nå, men jeg blev trods rimelig inspireret af at se en John Carpenter-film, så jeg besluttede mig i dag for at gense en af instruktørens store klassikere, nemlig “The Fog” fra 1979 eller 1980 hvis man skal tro Imdb.

Filmen kredser sig om den lille fiskerlandsby Antonio Bay på dagene omkring dens 100-års fødselsdag, og indledes med en spøgelseshistorie fortalt omkring en bålplads…om skibet “Elizbeth Dane” og dens besætning, der gik ned for 100 år siden. Samtidigt den nat mellem 00 og 1 – “The Witching Hour”, sker der besynderlige ting i det lille samfund. Bilalarmer går i gang, møbler flytter sig osv. – alt imens den lokale radioværtinde (Adrienne Barbeau) forsøger at holde styr på tingene og forsøde folks øregange med blid musik og sensuel stemme. I kirken ånder alt fred, men pludselig falder en stor sten ned fra væggen, og byens præst Malone (Hal Holbrook) finder en gammel bog, som sidenhen skal vise sig at indeholde den oprindelige historie til byens fødsel. Næste morgen er planerne om at etablere en fest på baggrund af byens 100-års fødselsdag fuldt i gang, men natten før, i den skæbnesvanger time mellem oo og 1, drev tågen ind mod byen og det omkringliggende, og en lille fiskekutters besætning bliver myrdet. Dagen går på hæld og natten nærmer sig og endnu engang kommer tågen og med den kommer der også nogle zombie-lignende spøgelser fra skibet “Elizabeth Dane”, og de er på jagt efter hævn og retfærdighed.

“The Fog” vil jeg betegne som en vaskeægte horrorklassiker nu her 30+ år efter…den er forbandet effektiv og virkelig en fryd at sidde igennem. Jamie Lee Curtis, der året forinden havde brillieret i selvsamme Carpenters gennembrudsfilm “Halloween”, spiller også i “The Fog” en rolle, og hun er, som altid, rigtig god. Det samme kan siges om Adrienne Barbeau, der må kandidere til den mest sexede radiostemme på film ever…! Hal Holbrook og Tom Aktins (Som jeg iøvrigt lige har set blive smidt ud af et vindue i “Maniac Cop”) spiller de mandlige større roller, og de kan også tilskrives gode, troværdige karakterskuespil.

Historien er en klassisk spøgelseshistorie, men spøgelserne er dog ikke fantomer af tåge og lys, nej de er såmen rigtig morderlystne galninge med både sværd og kroge, der bare venter på at blive spiret ind i den nærmeste, stakkels intetanende sjæl, der tilfældigvis kommer forbi…Historien er virkelig velskrevet og indeholder flere elementer, der må betegnes som værende særdeles effektive, deriblandt “heksetimen”, fra midnat og til klokken et, hvor alle disse fænomener finder sted.

Ligeledes er en anden vigtig ting i sådan en traditionel spøgelseshistorie med både spøgelseskib og hvad det medfører, også den meget, meget stemningsfulde musik, som John Carpenter selv har komponeret… den er virkelig værd at nærlytte, så jeg vil anbefale alle at få fat på dem på cd, som jeg selv har fået gjort for nogle år siden… jeg sidder faktisk og lytter til den nu, imens jeg skriver dette indlæg og må konstatere at den er hårrejsende god! selv på en solbeskinnet dag som i dag.

Hvorvidt jeg vil rangere “The Fog” som den bedste John Carpenter-film jeg har set, er jeg lidt i tvivl…som udgangspunkt, tror jeg at den bliver slået af et mulehår af “Halloween”, men “The Fog” er bestemt nok således en sikker 2’er, imens “The Thing” må indtage en 3’er-plads. Jeg er meget glad for alle 3 film og i og med at de kom indenfor blot 4 år, hvor “Halloween” er fra 1978, “The Fog” fra 1980 og “The Thing” fra 1982, så viser det en instruktør, der var på sin absolutte top på det tidspunkt, og alle tre film er en fornøjelse at overvære..

Åh ja, gå endelig milevidt udenom det gennemførte rædsomme remake af “The Fog”, der udkom i 2005, hvor det ikke er nogle zombieficeret spøgelses-sømænd der går igen, men derimod tåbelige CGI-konstruerede gespenster, der hverken er effektive eller særlige uhyggelige…

John Carpenters originale “The Fog” er en gruopvækkende opvisning i rædsel… instant classic i min bog!