Jeg er sgu kommet i et nostalgisk humør…

Grunden hertil er at det i år, næsten på dagen, er 10 år siden at jeg mødte de tre Russ Meyer-skuespillerinder, Haji, Tura Santana og Lori Williams… det var en pragtfuld aften!

De tre yndigheder havde forvildet sig helt til Aalborg, og gjorde et stop forbi Studenterhuset, hvor man havde fornøjelsen at kunne overvære dem opføre dialog fra filmen “Faster Pussycat, Kill, Kill…”, alt imens filmen kørte på storskærm bag dem…Og så havde man selv mulighed for at møde dem efter dette forløb og sludre lidt og få autografer. Det var min opfattelse at de fleste kredsede om Lori Williams, der dog også så rigtig dejlig ud denne aften, men min store glæde var at møde Haji, som jeg virkelig synes er en utrolig smuk kvinde, både dengang i 60’erne, men også bestemt i dag… og altså for 10 år siden nu… hun var meget venlig og havde lyst til at snakke – hun ville sågar have taget et billede med mig, men desværre havde jeg ikke noget kamera med…

Nå, men det var som sagt en dejlig aften – og fremmødet var da også rimelig trofast af mange kultfilmfans, fordi hvis man ikke kan kalde Russ Meyers produktioner for kultfilm, så er der noget galt..! Nu tror jeg så til gengæld at jeg ville sætte mig hen i sofaen og nyde Hajis fremragende præstation i klassikeren “Motor Psycho”… en af hendes absolut fineste værker…

Jeg var så heldig at få en autograf fra alle tre underskønne skuespillerinder på denne efterårsaften. Tænk sig, det er 10 år siden nu!

Reklamer