Jeg sad i dag og glanede ud af vinduet omkring klokken kvart i 11. Om et kvarter ville den lokale Blockbuster-biks åbne og alverdens herligheder ville strømme ind i mit sorte hjerte… nåh ja, så nok ikke rigtig alligevel, fordi Blockbuster er, i sandhed, ikke det sted jeg gør mine fleste indkøb. Men jeg kan nu godt lide at benytte mig af stedet, når der udkommer nye store titler på det danske marked, og deres priser er også okay, når det gælder nye film. Så away we go… !

Når man kommer ind i min lokale BB-snask, så er der typisk en stander med de nyeste, største titler, og der greb jeg hurtig “Dark Shadows” – den eneste, rigtige grund til at jeg skulle bevæge mig udenfor på sådan en lummer, regnfuld formiddag. Heldigvis er jeg ikke ligesom heksen i “Wizard Of Oz”, hvor hun smelter, men mindre kan nu også gøre det…Jeg fandt også lige en ekstra dvd til gave til min gode veninde der, som jeg tidligere har omtalt.. hun er jo flink til at besøge et gammelt gnavent røvhul som mig, så er det jo dejligt at kunne overraske hende med en gave også. Desuden var jeg heldig med at der fulgte gratis dvder med til begge film. Godt nok ejede jeg selv den ene og havde set den anden, men jeg er ikke bleg for at sige ja tak til en gratis film. Jeg studsede også lige hurtigt byttebiksen, men der var ikke noget vanvittig spændende, og når finanserne var lidt små, så måtte jeg tage til takke med de fire dvder, som jeg kom hjem med… men det var jo også godt nok.

Efter at have undgået regnen, og således var tør ind til de inderste, så besluttede jeg mig straks for at sætte mig i sofaen, og se Tim Burtons seneste goth-mesteværk…selvfølgelig “Dark Shadows”, som jeg missede i biffen, men nu heldigvis kunne sætte den på i hjemmebiografen.

Først og fremmest…”Dark Shadows” er baseret på en gammel tv-soap-serie, der kørte i USA i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Jeg mindes at der skulle være op imod 1200 afsnit af den hårdføre serie, som jeg aldrig har set et eneste afsnit af…og selvom jeg elsker gotiske virkemidler og lidt gys hist og pist, så afskrækker en soap-serie mig altid lidt.. selvom jeg dog kan huske at i “Days Of Our Lives” (en anden serie, der kørte på TV3 som “Horton-sagaen”) – der var engang en der var blevet besat af en dæmon… men det var vel det som der skulle til for lidt fornyelse. En rædsom serie er det uomtvistelig. Nå, men “Dark Shadows” i spillefilmsformat er vel en anden størrelse, tænkte jeg straks, og jeg lænnede mig derfor tilbage i sofaen… og fastlåste mine store, skræmte øjne på tv-skærmen.

I filmen følger vi den elskovssyge Barnabas Collins (Johnny Depp), der ikke kan få den person som han elsker, den yndige Josette (Bella Heathcote), og af en omvej bliver gjort til vampyr af den lede heks, Angelique (Eva Green). Han bliver desuden forseglet i en kiste og begravet dybt inde under jorden. 200 år senere vil det imidlertid være sådan, at den gode Barnabas er færdig med at sove midnatslur, og han bliver vækket, da en samling arbejdsmænd, ved et uheld, kommer til at forstyre ham. Han fortsætter med straks at tømme dem for blod, fordi som han selv siger: så var han blevet tørstig. En smule forvirret begiver Barnabas sig afsted imod sit tidligere hjem, det gigantiske palæ, hvor Collins-familien lever og har deres hverdag. Men 200 år er lang tid for selv en vampyr, og han må nu prøve på at forene familien, alt imens den onde, onde heks, stadigvæk rumsterer i området, og vil gøre alt for Barnabas aldrig vil opnå en form for lykke, især da han opdager at Collins-familiens yngeste Davids barnepige, Victoria, er en reinkarnation af hans fortabte ungdomskærlighed Josette.

“Dark Shadows” er en typisk Tim Burton-fortælling. I den finder vi den typiske outcast eller freak om man vil, nemlig Barnabas. Han skal så gå så gruelig meget igennem for at opnå den form for lykke, som man som tilskuer kun kan ønske for ham. Tim Burton elsker at kredse om denne typiske outcast-karakter, som han har gjort det i film som “Batman”, “Beetlejuice” og “Edward Scissorhands”. Og det er faktisk ikke så ualmindelig at det er netop Johnny Depp, der spiller hovedrollen som den velvalgte freak – det har han gjort i adskillige Tim Burton-film siden han først bragede ind i deres super samarbejde med en af mine ynglingsfilm, nemlig “Edward Scissorhands”, der var en moderne, mørk eventyr af yppelige propationer. “Dark Shadows” har dog også et væld af andre interessante karakterer… som bliver fremvist ganske fornemt af Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter (Burtons kone/kæreste/freak – I dont know), Jonny Lee Miller, Jackie Earle Harley og Chloë Grace Moretz. Med dette ensemblecast, formår Burton at skabe et univers, som man i høj grad, kun kan finde underholdende, fordi det er noget som de kan. Underholde… filmens manuskript er enormt morsomt, og Barnabas mange møder med den moderne verden bliver rigt dokumenteret, jeg morede mig ihvertfald strålende over især hans meget gammeldags sprogbrug.  Eva Green er rigtig laber som heksen Angelique, der både elsker og hader Barnabas – hun får ihvertfald af flere omgange mobiliseret en vred pøbel, der vil gøre det af med vor kære hovedperson en gang for alle.. heldigvis lykkes det ikke…og Angelique står tilbage med et hjerte af glas… bogstaveligt talt.

Som sagt, var jeg meget begejstret for filmens manus, og Johnny Depp leverer endnu en fin præstation i hans uendelige række af Burtonske personager. Men det er ligesom at man ikke helt føler for Tim Burtons instruktion i dette værk. Jeg ved ikke hvad det er, men den kan godt virke lidt trættende. Tim Burton er selvfølgelig Tim Burton og hans film har flere gennemgående kendetegn.. gotik, horror, fantasy og komedie går typisk hånd i hånd i hans produktioner, og det kan man godt være glad for. Den Disney-uddannede Burton er jo et visionært geni, og hans univers er bare så tilpas freaky og medrivende, at man komplet overgiver sig…og hvad anden kan man, når selveste Alice Cooper, shockrockens bedstefar, medvirker, dog uden alt for nære billeder, da det jo skal forestille at være 1972, og ikke i 2012… den alderende Alice er næppe nogen purung skønhed længere, eller som Barnabas udtrykker det: det er den grimmeste kvinde han nogensinde har set…!

Som udgangspunkt går man aldrig fejl med en Tim Burton, og da jeg tvivler på om han nogensinde afviger fra sin formel, så må man jo værdsætte det han bidrager med, nemlig mørke horror/fantasy-eventyrkomedier, der kan få selv Beezlebub til at grine, og det kan vi alle have brug for i vor tid… Burtons film bliver sågar et frirum for alle grimme trivielle hverdagsdramaer, og i hans verden kan alt ske, selv for den mindst udsatte… men så har vi også eventyret!

P.S. Som en doublefeature, kan Tim Burtons fornøjelige 80’er gotiske ghost story “Beetlejuice” være ideel. Den er ihvertfald utrolig underholdende og altid et kig værd, når man når hen på de sene stunder og heksetimen for alvor melder sin ankomst. Jeg tror ihvertfald at jeg vil give den et spin i aften…det føler jeg mig lige i stødet til!…

Den dysfunktionelle familien Collins danner baggrund for historien i “Dark Shadows” – Tim Burtons seneste gotiske opus…

Reklamer