Uha, det var værre… jeg har netop set Timothy Linh Buis ambitiøse indie-film, “Powder Blue”, der bare fejler på så mange punkter…

Den er alt for konventionel med stereotype karakterer og et virkelig svagt manuskript… i alt sin essens handler den om liv og død – normaltvis gode emner til en stærk film, men i denne film får vi bare presset citronen så meget, og der masses en masse elementer ned i hovedet på filmens beskuer. Den er simpelthen bare grænsesøgende irriterende. Skuespillerne er virkelig ikke for gode, og der er ellers nok af dygtige kræfter i filmen – se bare på Jessica Biel (der på coveret af dvden omtales som en af verdens mest sexede skuespillerinder, ikke helt enig der må jeg nok erkende… hun pisser mig stadigvæk mig af når jeg ser hende i film eller tv, og det har hun faktisk gjort længe), Forrest Whitaker (der også agerer producer, men måske skulle han have holdt sig langt fra herfra), Ray Liotta (der virker meget forvirret hele filmen igennem og ikke rigtig brænder igennem), Eddie Redmayne (der faktisk er ret god, og har en bærende rolle, men han krediteres slet ikke på coveret) – i stedet for omtales birolleskuespillerne, Kris Kristofferson, Lisa Kudrow, og endelig ikonet Patrick Swayze i hans sidste spillefilm. Det er virkelig en skam at Swayze måtte sige farvel med sådan en utålelig indie-produktion som “Powder Blue”. Jeg er den første i rækken til at anerkende en god indendentfilm, og jeg har da også set en del af dem igennem tiderne, men nogle gange falder de også bare helt til jorden… det er ofte en skam fordi de har tit meget godt på hjertet og filmene adskiller sig væsentlig fra de store Hollywood blockbustere – men med “Powder Blue” er der simpelthen for mange ting der ikke klapper.. Historien er såmen okay med fokus på ensomhed i en stor by og massivt tungt materiale om døden + lidt opløftende scener med liv efter døden… men igen, jeg kan utrolig nok ikke samle mig om filmen… den virker ærlig talt også en smule prætentiøs, og det kan jeg bare ikke klare, når det kommer til en indie-film. Trist.

Den anden nat genså jeg dog også for guderne må vide hvilken gang, en af 1990’ernes store film, nemlig Quentin Tarantinos “Pulp Fiction”. Jeg kan huske at jeg første gang så filmen til marathonbio i en lille flække i Nordvestjylland. Der var 4 film på programmet, “Interview With A Vampire”, “Sammensvægelsen” (en utrolig kedsommelig Sean Connery film, som jeg vistnok døsede lidt hen til) og endelig den danske horrorfilm “Sidste Time” – og så selvfølgelig “Pulp Fiction”. Jeg kunne faktisk meget godt lide den på allerede det tidspunkt, og karakterne er gode og troværdige… men måske også lidt utrolige til tider. “Bring out the Gimp”… må være alle raske unge mænds mest frygtede sætning, for gad vide hvad der sker bagefter det! Men det er en virkelig god film, dog er jeg tilbøjelig til at sige at den ikke slår hans debutfilm “Reservoir Dogs”, der virkelig er et mindre mesterværk! Men “Pulp Fiction” har bare mange kvaliteter, dog er den måske så filmisk spektakulær at den ikke helt er alt for realistisk. Jeg har fået fortalt at scenen med den store issyl med adrenalin, der skal sprøjtes direkte ind i hjertet, ikke ville fungere i virkeligheden. Det er da lidt en skam fordi det er da virkelig en af filmens absolutte mest mindeværdige øjeblikke, men nok også derfor at den virker så stærk…Skuespillerne er dog rigtig gode, og der er selvfølgelig et virkelig godt stykke skrevet værk, hvor både Vincent Vega, Jules Winnfeld, Butch Coolidge og Marsellus Wallace bidrager til morskaben. Filmen blev jo et ganske stort comeback for John Travolta, der var et kæmpe hit på teenageværelser rundt om i verden i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne… han gør det også virkelig godt i filmen, men det gør faktisk alle skuespillere, og jeg blev sgu lidt forelsket i Maria de Medeiros da jeg så filmen…hun virker til at være en sød person med nogle gode menneskelige egenskaber.

Ellers kan jeg rapportere om at jeg har modtaget en pakke fra Laserdisken i dag. Laserdisken er jo en ganske god forhandler, når det kommer til danske dvder, men jeg køber også gerne importfilm der. Godt nok bliver de nogle gange kritiseret for at have for høje priser, men da jeg boede i Aalborg var det nu og engang en af mine absolutte ynglingsbutikker, og jeg kunne sagtens lægge en måneds SU derinde, hvis jeg fik chancen! Men jeg er glad for min pakke, der blandt andet indeholdte en 2-disk steelbook dvd-udgivelse af “Predator 2″ – jeg havde godt nok filmen i forvejen, men dette her er den definitive edition, og så kun til 59 kr, så måtte jeg have den…”Predator 2” er ikke helt så populær som den allerførste med Arnold i hovedrollen, men jeg synes nu at 2’eren er ganske hæderlig, selvom man nok burde have valgt en anden skuespiller end Danny Glover i hovedrollen. Og så fik jeg desuden også Lucio Fulcis “The House By The Cemetary” på blu-ray. Jeg er en sucker for Fulcis film, og nu har jeg således hele “Gates Of Hell”-trilogien på blu-ray, så det er jeg meget taknemmelig for.

Until next time…keep your woman warm and your beer cold… “citat: unknown”…

Dansk dvdcover til den stereotype og alt for kedsommelige indie-film, “Powder Blue”, hvor Patrick Swayze åbenbart skal sælge filmen, selvom hans indsats i filmen er meget sparsommelig. Eddie Redmayne, der spiller en ledende rolle, nævnes således slet ikke!

Reklamer