I dag har jeg fået tiden til at gå med at se den fremragende canadiskproduceret mini-serie på 8 afsnit, der hedder “The Kennedys” fra 2011.

Serien er et fascinerende indblik i en af USAs mest kendte familier, hvor intriger og magtkampe var en del af den normale hverdag, men serien viser også en meget fasttømret familie, hvor den altoverskyggende patriark, Joe Kennedy (fortrinelig fortolket af erfarne Tom Wilkinson) sidder godt fast på den kennedyske trone. Hans sønner, John (en utrolig god Greg Kinnear) og Robert (Forbavsende god Barry Pepper) er godt med når det kommer til den amerikanske politik, og da den ældste af de to, John, bliver valgt som USAs præsident, så overtaler han Robert til at fortsætte som Justistminister, hvilket han, til trods for at han ønskede det modsatte, indvilliger i. Mini-serien viser således familiens op og nedture i den amerikanske regering fra 1961, hvor John bliver indsat, til Roberts død på Ambassador Hotel i 1968. Men den springer også lidt rundt i tid og sted, så man kommer helt tilbage til 30’erne også. Vi kommer vidt omkring, alt fra Cubakrisen, til personlige dilemmaer, til John F. Kennedys svigtende helbred og konstante interesse for det modsatte køn, og førstedamen Jackie (virkelig fornemt fortolket af Katie Holmes) der indleder et kortvarig medicinsk misbrug. Jeg var meget begejstret for denne mini-serie, der godt kan sammenlignes lidt med DRs kæmpesucces “Borgen”. Således påbegyndes hvert afsnit også med et citat, ligesom i “Borgen”, hvor man gør det samme.

En situation som JFKs vaklende helbred, hvor Greg Kinnear formår at skabe sympati for hans person, idet han virker som en der slet ikke kan gennemføre det at være leder af så stor en nation som USA. Konstante rygproblemer og besværligheder med at komme op af en stol gør at han må sætte sin lid til medicin, både dem på recept, men også mere lyssky indsprøjtninger, som en vis doktor Jacobson sørger for. Det vil førstedamen Jackie ikke stå tilbage for, og hun indleder således også et mindre misbrug, der giver hende mere energi, men for hvilken pris? …

Historien fornægter sig ikke, og den er virkelig god, med masser af menneskelig drama og store beslutninger, ligesom når JFK må erkende et nederlag ved Svinebugt-affæren, hvor der blev gjort et forsøg på at overtage Cuba fra Fidel Castro – til en anden situation med Cuba, nemlig den såkaldte Cuba-krise, hvor USA og Rusland i 13 dage bekæmpede hinanden på mod og tålmodighed, og sluttelig endte med en acceptabel løsning for dem begge, til stor held for resten af Jordens befolkning, hvor ingen atomvåben kom i spil. Men historien er også tilpas kringlet, til at vi også får noget med den mafiaforbindelse, som der hævdes at Joe Kennedy havde, igennem entertaineren Frank Sinatra. Hvorvidt det er sandt, ved jeg ikke helt, da jeg ikke har nærstuderet familiens Kennedys historie, men det virker skam plausibelt nok. Jeg tror ihvertfald at Joe Kennedy var en type, der ville gøre alt for at få sin sønner valgt.

Et skæbnesvanger øjeblik i min-serien kommer i afsnit nummer syv. Mordet på JFK. Vi får serveret lidt baggrund med en Lee Harvey Oswald, der på arbejdet, siger at de andre skal holde en plads til ham, til når JFK kommer forbi, alt imens han senere kravler op på øverste etage og gør sin riffel klar. Det er et helt afgørende moment i den amerikanske præsidenthistorie, hvad der efterfølgende sker, og vi har alle set billederne af hvordan JFKs ansigt, på det nærmeste, bliver skudt i to, med et pletskud lige midt i hovedet. Selve sekvensen med attentatet ses ganske overfladisk, men eftermæglet er så gigantisk og der runges tungt helt ind i Robert Kennedys hjerte, og Jackie Kennedys ditto… alt imens Joe og Rose Kennedy sidder derhjemme, og Rose netop har fået Joe, der efter en hjerneblødning er forankret i en kørestol, til netop at rejse sig op for at modtage sine børn på stående fod, når de kommer hjem til Thanksgiving. Men JFK kommer ikke hjem til Thanksgiving. Han ligger i stedet 6 feet under. Robert Kennedy forsætter i politik. Og man fornemmer hans engagement, da hans datter spørger ham om han nu skal være præsident. Vi ser dernæst Robert med fast blik, men han har ingen svar at give hende, hvorefter afsnittet slutter. I det sidste afsnit har vi dog svaret. Han vil også være præsident, men ham går det også ilde, da han i 1968, efter en brandtale på et fashionabelt hotel i Los Angeles, bliver skudt af en sindsforvirret mand. Endnu et skæbnesvanger øjeblik for familien Kennedy. Men det hele bliver afklaret rimelig delikat, og med flashbacks som skal forestille at være filmet med et gammelt smalfilmskamera, så føler vi at bogen om familien Kennedy kan lukkes, men den står stadigvæk på klem, fordi der er i sandhed, mange flere mysterier om Kennedy-familien, som ikke engang denne omfattende mini-serie, har fået helt fat på.

Som jeg skriver ved de forskellige skuespillere, så gør de det virkelig godt. Man tror virkelig på dem, og med deres respektive frisurer og lige-på-kornet dialogtræning, så ser og lyder det perfekt. Det er virkelig også kapaciteter vi har med at gøre. Men birollerne gør det også godt, lige fra Rose Kennedy, Joes kone (spillet med indlevelse af Diana Hardcastle) til Roberts kone, Ethel (Kristin Booth). Jeg var dertil også meget begejstret for mini-seriens musik, der virkelig trangerer noget af det ypperste, som man kunne forvente i et højspændt politisk drama, når det kommer til en spillefilm – så er det flot at sådan et imponerende score kan opleves i en mini-serie. “The Kennedys” kan desuden også prale af at havde vundet 4 Primetime Emmys, tv-seriernes svar på en Oscar.

Jeg vil gerne anbefale “The Kennedys” til alle, der har lyst til at dykke ned i den amerikanske politiske historie, der med familien Kennedy, fik fornyet dramatik… og hvis man er fan af amerikansk historie generelt, så vil man helt sikkert få et kick ud af denne fantastiske fortælling. De canadiere kan altså også godt lave et imponerende stykke drama-mini-serie om deres store, stolte nabo. Det tager jeg godt nok hatten af for. Med en spilletid på omkring de 5 timer, så kan man sagtens se den på en eftermiddag, eller en aften, hvis man ikke skal tidlig op næste dag… Et stykke storartet amerikansk politisk drama.

“The Kennedys” er et fremragende stykke amerikansk historie. På dette billede ses de fire hovedrolleindehavere, Greg Kinnear, Barry Pepper, Katie Holmes og endelig Tom Wilkinson….

Reklamer