Nogle gange er det hårdt at være undertegnet. Alt den medicin og mine søvnangreb gør det svært at opretholde sin vågne tilstand til at se vigtige, fremragende film… men i dag lykkedes det! Jeg har nemlig endelig fået set Robert Aldrichs glimrende World War II-film, “The Dirty Dozen” eller på dansk…”Det beskidte dusin”.

Filmen er fra 1967 og er en temmelig hårdkogt sag og kan bryste sig af en sand stjerneparade, når det kommer til skuespillere: Lee Marvin i hovedrollen som den skrappe major Reisman gør det utrolig godt, men han er jo også en fortrinelig skuespiller – ihvertfald god til disse roller som den gennemførte hårde negl af en mand. Ellers nævnes i flæng: John Cassavetes (nomineret til en Oscar for hans rolle i filmen), Ernest Borgnine, George Kennedy, Charles Bronson, fodboldstjernen Jim Brown, Richard Jaeckel, Donald Sutherland og Telly Savalas. Og det var bare et udpluk.

Jeg ejer den på en 2-disk special edition dvd, godt nok med svensk omslag, men hvad pokker…filmen er også tekstet på dansk og alt det der… jeg ville jo gerne have denne her 2-disk. Men der er en introduktion med af Ernest Borgnine, der har det store smil på, og tydeligvis er glad for hans rolle i filmen.. han fortæller blandt andet om instruktøren Robert Aldrich, der nok gik glip af en Oscar, da han viste nogle af krigens rædsler i scenen hvor Jim Brown smider granater ned til en folkemængde under jorden i et beskyttelsesrum. Det var jo for at få ram på nazisterne, og scenen er særlig nemt at huske, da både uskyldige kvinder og højtstående officerer i den tyske hær bliver bombet til døde. Noget en hård omgang må man sige, men man  må også beundre Robert Aldrich i at holde fast i hans vision om filmen, der virkelig er gennemført hård i slutningen og der dør mange soldater, så af “det Beskidte dusin”…Det er dog sjovt at høre Charles Bronson forsøge at tale tysk og Lee Marvin der ikke siger det store. Man kan fornemme at Tarantino måske har følt sig inspireret i den fremragende “Inglorious Bastards”, hvor Brad Pitts karakter skal spille en italiener, men han kan dog ikke sige mange ord på italiensk og når han gør det, er det med en syngende amerikansk sydstatsaccent. Men hvor der er meget humor i den version som Quentin Tarantino praktiserer, så er der ikke meget af det i Robert Aldrichs film, ihvertfald ikke i slutningen, fordi tidligere i filmen så er man vidne til flere humoristiske indslag fra de 12 mænd, der udgør “det beskidte dusin”..navnlig Donald Sutherlands karakter er genstand for meget sjov, hvilket blandt andet medfører at han skal spille general over for en oberst, der havde forventet det helt store. Det er også svært at være gennemført bad ass og hårdfør hele filmen igennem… men Charles Bronson præsterer det, idet jeg lagde mærke til, at når flere af de andre karakterer grinede af et morsom indfald, så var han total stone face, og fortrækkede ikke en mine.. det passer meget godt til både Charles Bronson som skuespiller generelt og hans karakter i filmen her.

Åh ja, forresten, jeg har også set andre film end lige en klassiker som “The Dirty Dozen” – nej, jeg har også været et smut i Frankrig og set en Audrey Tautou-film. Det drejer sig om den romantiske komedie “Hors de prix”, på dansk: “For Enhver Pris”. Jeg må indrømme at jeg nok er en smule forelsket i den charmerende franske skønhed, Audrey Tautou. Hun ligner ikke Marilyn Monroe, men hendes skuespil i sådanne letbenede romantiske komedier, kunne måske sammenlignes lidt. Hun har ihvertfald en friskhed og en naturlig tilgang til det romantiske i disse film. Jeg er meget glad for hende, og hun er da heller ikke helt grim at se på? Desværre er hendes karriere i Hollywood nok en smule på standby, idet hun ikke formåede at skabe sig et navn med ellers en stor rolle i den store satsning, “Da Vinci Mysteriet”, hvor hun spillede ved siden af Tom Hanks. Jeg må nok erkende at jeg synes at hun er langt bedre i de her fine franske komedier, og “For Enhver Pris” er da også meget sød. Jean-Pierre Jeunets film, “Amalie”, må dog stadigvæk stå som hendes største triumf indtil videre.

Nu er jeg desværre en smule i vildrede, fordi jeg ved ikke hvilken film jeg skal se i aften….???? Jeg har flere film liggende, og jeg kunne nok godt trænge til en horrorfilm eller noget mere thrilleragtigt. Den seneste horrorfilm jeg har set var “Hellraiser: Deader”, som ikke rigtig var en særlig god film. De her efterfølgere til Clive Barkers ikonske første film i serien har ikke lige den samme pondus og gennemslagskraft. Nå, jeg må vende tilbage til min bunke af film, der nu efterhånden er spredt over hele min stakkels stue… men sådan er det vel, når et geni er på arbejde… så roder man!

Robert Aldrichs krigfilmsensemble er værd at se, og man føler sig glimrende underholdt hele filmen igennem. Stor kredit til John Cassavetes…

Den franske skønhed, Audrey Tautou, er altid et charmerende bekendtskab, når det kommer til en film. Hun er en sand fornøjelse at overvære, og jeg må sige… very easy on the eyes…

 

 

Reklamer