Jeg sidder her i aften og får lyst til et par long drinks i min slåblok, imens jeg sidder i en magelig lænestol… grunden hertil er at jeg er begyndt at føle mig gammel og grå, og derfor fik jeg lyst til at dykke ned i min barndoms skarpeste erindringer og se en af de film, som jeg var så ubegribelig glad for… Der er tale om Fred Dekkers morsomme adventure horrorfilm “The Monster Squad”.

“The Monster Squad” er en utrolig skæg historie med massive klassiske Universal monster-undertoner og mere åbenlyst faktisk, fordi de får virkelig lov til at lege med i den moderne opdatering af de gamle monster-“uniformer”… lige fra Dracula, over Frankenstein, videre til The Wolf Man, stopper ved Mumien og endelig The Creature From The Black Lagune.. et vidunderlig ensemble… Jeg var utrolig glad for denne film da jeg i barndoms naivitet fandt glæde i et gammelt støvet videobånd, som jeg havde optaget filmen på fra tv. Jeg kan huske at jeg så filmen rigtig mange gange, og sidenhen har jeg så anskaffet filmen på en meget fin 2-disk amerikansk dvdudgave, der faktisk er en 20-års jubilæum edition. Jeg har netop genset filmen, og den holder stadigvæk meget godt, selvom jeg nu nok var mere til den uhøjtidelige tilgang til monsterverdenen og de lidt platte jokes (Wolfman got’s nards??)… men hey, det er jo en PG-film, hvor alle bandeordene er erstattet af ord som “Dork” og “Nards”… Men det tager man såmen også gerne med, selv her godt 25 år efter at filmen udkom…

Jeg er meget overrasket over at jeg kan læse, at filmen umiddelbart ikke var en særlig stor succes i biffen… det kan jeg sgu ikke rigtig forstå, fordi jeg synes at den indeholder så mange elementer, der kan gøre en biograftur til en god oplevelse. Der er popcorn action og humor og der er monstre og scary german guys… Dracula og min favoritter i The Creature (der aldrig rigtig bliver anerkendt nok, synes jeg) og så selvfølgelig The Wolf Man… skuespillerne gør det rigtig godt – de unge har en god kemi indbrydes og man tror på deres handlinger, og så er Tom Noonan en triumf som Frankenstein-monstret. Duncan Regehr, der blandt andet siden hen blev kendt som den maskerende hævner Zorro i en ganske god tv-serie af samme navn, er et rigtig godt valg som Dracula. Han er tilpas modbydelig og klam til at man ikke synes om ham – der er ihvertfald ingen formidlende omstændigheder ved Dracula i denne film, glem alt om George Hamilton..

Filmens manuskript er meget morsomt, og der er plads til en masse små diskussioner og undren over alverdens monstre, ligesom da Fat Kid alias Horace siger til scary german guy, at han sørme kender en del til monstre, hvilket han indvilliger i, og således da han lukker døren, kan vi se koncentrationslejr-nummeret på hans arm. Scary monsters indeed. Filmens manuskript er iøvrigt skrevet af blandt andet instruktøren, Fred Dekker, selv.

Det er svært ikke at blive begejstret for denne film. Fred Dekker har instrueret med et glimt i øjet, og der er mange ting der falder på plads. Jeg kunne dog ikke huske at filmen var så forholdsvis gavmild med spilletiden, der klikker ind på godt og vel 1 time og 22 minutter, og når tempoet er så højt som i filmen, så føles det utrolig hurtigt, og desværre er det hele overstået, næsten før man kan blinke med øjnene. Heldigvis er der jo intet der forbryder undertegnet i at se den igen, og dvden indeholder ikke færre end to kommentarspor og en fem-del dokumentar, jeg regner med at jeg skal se i nat.  Åh ja, fik jeg nævnt at monstrene er designet af Stan Winston – yay!…

– – –

Jeg kan huske tilbage på min barndom med stor fryd, når jeg tænker på de film, der har præget mig. Det var klassikeren som “Den Knaldrøde Pirat”, hvor min store beundring for min favoritskuespiller igennem tiderne, Burt Lancaster, blev født. Og videre til en anden klassiker, nemlig historien om “Ivanhoe”, med en gudesmuk Elizabeth Taylor i en af de bærende roller. Jeg husker dem begge med stor kærlighed. Andre film som jeg har set mange gange, blandt andet hos mine bedsteforældre… på beta max!, “Den Knaldrøde Pirat” og “Ivanhoe” blev set på en Video 2000-maskine, var Bud Spencers stridigheder i “Banana Joe”; hvor jeg ønskede at den særdeles hårdtslående men samtidig utrolig blide Bud var en onkel af mig. Det er således også en film jeg har anskaffet mig på dvd, og jeg fryder mig ethvert gensyn. Ofte når jeg gik i den lokale videobiks, så gik jeg efter faste titler – en af dem jeg har lejet mange gange var Sam Firstenbergs vidunderlige “American Ninja”, som jeg har set ufattelig mange gange… jeg har sågar gået skridtet videre og set 3 af de 4 efterfølgere også, men det er faktisk kun 2’eren, der er lidt værd, men hold da op, hvor var jeg vild med den film som knægt.. indrømmet, Ninja-scenerne er måske ikke de bedste, og slåskampene lidt fesne, men slap af, hvor ville jeg gerne være en japansk snigmorder dengang. Endelig var der også en film som “Smokey And The Bandit part II”, ikke 1’eren vel at mærke, der dog også er rigtig god, men derimod 2’eren. Jeg var helt vild med slutningen, hvor alle de politibiler bliver smadret af lastbilerne. Meget demonstrativt må man sige, men jeg var godt nok betaget af det. Så meget destruktion!. I mit voksenliv er jeg heldigvis kommet så meget videre, at jeg ikke rigtig synes at de scener i “Smokey”-filmen længere er særlig gode, men jeg kan dog godt værdsætte at en elefant spiller en rolle i en i øvrigt meget besynderlig film, der ikke rigtig kan finde ud af hvilket publikum den vil underholde.

Jeg regner med at afholde en stor horrorfilm kavalkade, når det kommer til Halloween. Jeg er ikke den største tilhænger af amerikanske traditioner… som f.eks. Valentines Day, som jeg holder mig langt væk fra – jeg får et flip når jeg ser de der store røde hjerter i butikkerne, ligesom med nisserne her til jul… det tester virkelig mine grænser! jeg er ikke en voldelig mand, men jeg ved ikke om det er angst og irritation, når det kommer til de små røde sataner… jeg får lyst til at smøre mig ind i babyolie og gå amok med et boldtræ – men sådan er julen jo så forskellig ved os alle.. Halloween er dog (u)hyggelig, og jeg er glad for altid at få set eller genset en række horrorfilms… Der er en rigtig god liste inde på Skræk og Rædsel, hvor Søren har lavet sine anbefalinger til denne fantastiske dag og aften:

http://gyserblog.blogspot.dk/2012/10/13-gode-filmgys-til-halloween.html

Indtil næste gang! catch you on the flip side…

Fred Dekkers ungdomsadventure horrorfilm “The Monster Squad” er et virkelig vidunderligt bekendtskab. Men jeg forstår stadigvæk ikke hvor den 2’er blev af!?

Reklamer