Ja, så kom dagen jo hvor jeg modtog en lille pakke fra vores allesammens ynglings-online shoppingcenter… nemlig Amazon…! – i pakken var der flere forskellige ting – ikke så mange film, kun 6 stks. og blandt dem var der Pete Walkers ganske fornøjelige horror-mysterie “House Of The Long Shadows” fra 1983, og den har jeg så endelig fået genset, eftersom jeg havde filmen på vhs i sin tid, men nu var tiden inde til en opgradering til den engelske dvd-udgivelse.

I filmen følger vi en succesfuld forfatter (Desi Arnaz), der indvilliger i et væddemål med sin udgiver om at han kan skrive en klassisk historie på godt og vel 24 timer. Det eneste han kræver er absolut ro, så han kan fordybe sig i sin fortælling. Nuvel… udgiveren har det perfekte sted… et godt, gammelt  palæ i Wales, som har været lukket for offentligheden i henved 40 år.  Spændende må man sige, og der går ikke lang tid før forfatteren nu befinder sig i Wales, men han kan dog ikke finde huset! Heldigvis får han lidt hjælp af en sur ældre toginspektør, der ikke er meget velvillig til at hjælpe i første omgang. Han finder dog huset, men inden længe opdager han at han ikke er alene, og snart mylder det frem med både familien Grisbane, hvis klan skulle have boet i huset i flere hundrede år, og dertil kommer også udgiverens yndige assistent, Mary (Julie Peasgood)… men spørgsmål er nu om alle har rent mel i posen eller hvad det egentlig har foregået i det gamle, øde hus?

Jeg kan huske filmen fra den førnævnte vhs-tid, og jeg var ganske godt underholdt da jeg så filmen første gang, og her på dvd (selvom det mildest talt var en ret dårlig dvd-udgivelse – især på lydsiden) så er gensynets glæde stor. Grunden hertil må være det absolutte pragtfulde i at have samlet både horror-koryfæer og levende legender i samme film. Koryfæerne er naturligvis trekløveret, Vincent Price, Peter Cushing og John Carradine samt den nulevende legende, Christopher Lee (der iøvrigt snart er aktuel i en ny storfilm omhandlende en vis hobbit)… alle spiller fremragende, nok især den elegante Vincent Price, hvis fløjlsbløde stemme kærtegner filmens lydside, der dog ikke var særlig god på denne dvd-udgivelse… billedet var også en smule grynet, selvom der bliver proklameret på dennes forside at den skam er digital remastered. Det ødelægger dog ikke helhåndsindtrykket, fordi filmen er virkelig en skøn blanding af gotisk horror, lidt sjov og klassisk mordmysterie. Og når man nu tror at man lige har regnet filmens første plot ud, og det var, ærlig talt, ikke så svært, så kommer der alligevel en overraskelse mere mod slutningen… et tvist som jeg lignende har set i en anden horrorkomedie fra 80’erne ved navn “April’s Fool Day”… hvis man har set denne, så kan man måske godt regne ud hvad slutningen indebærer, men det vil jeg dog ikke afsløre her… det må være op til den enkelte beskuer selv at opdage.

Skuespillerne gør det, som førnævnt, alle rigtig godt. Det er en stor fornøjelse at se så anerkendte karakterskuespillere samlet i samme film. Men hov? vi må ikke glemme Sheila Keith, der også er en velrenommeret horrorskuespillerinde, og har således medvirket i flere af instruktøren Pete Walkers film, der ofte bevæger sig i horroromgivelser. Hun var ihvertfald herlig i “Frightmare”, ligeledes en Pete Walker-film.  Men de andre er jo kendt fra mere, skal vi sige iøjefaldende roller? Vincent Price lavede en del i samarbejdet med producerkongen, Roger Corman, hvor der var tale om adskillige Edgar Allen Poe-filmatiseringer. Både Peter Cushing og Christopher Lee er store Hammer-ikoner, og endelig er der John Carradine, der også tidligere har medvirket i horrorfilm. Jeg synes at det er et absolut pragtfuldt cast. Rigtig uhyggelig bliver det ingenlunde, men filmen har da et par voldsomme effekter, så som den unge pige, der kommer forbi og tilsyneladende vasker ansigt i en baljefuld syre.  Historien sådan set meget godt, men den kan måske også virke en smule gammeldags, men det hører sig helt til i filmens ånd, idet filmen blev lavet i en tid hvor ingen af de medvirkende ældre skuespillere, måske med undtagelsen af den noget yngre Christopher Lee, fik gode roller længere. Hammer Studios var ikke så aktive, og Vincent Price lavede kun småting hist og pist. Han er dog en herlig skuespiller og en utrolig charmerende type, hvis man har set interviewet, der er at finde på den engelske blu-ray af “Witchfinder General”, så virker han meget humoristisk og morsom på en særlig sjov selvironisk måde. Jeg har hørt historier om at Peter Cushing skulle have været en af de helt store gentleman – desværre har jeg ikke fået læst hans biografi, men den har jeg liggende klar, hvis et læseanfald skulle overfalde mig snart.  Christopher Lee er jo Christopher Lee og hans arv som blandt andet både Dracula og Saruman kan ingen tage fra ham. Han er indbegrebet af en fremragende skuespiller.

Så nu sidder jeg her og er komplet sneet inde, idet jeg kan intet se ud af adskillige af mine vinduer – årsagen er selvfølgelig at de er skrå, men det er nu ganske hyggeligt at sidde og se film på denne måde, hvor intet lys kan slippe ind, og naboernes nysgerrige blikke pejler af mine nu komplet mørklagte vinduer. Gad vide om de tænker over hvad jeg mon får tiden til at gå med? Jeg er jo i sandhed ikke ligefrem typen, der stormer ud og hamstrer hanekyllinger, rugbrød og levertran til min julehygge. Så er det meget mere behageligt at befinde mig indendørs og i sikkerhed for alverdens farer og mysterier. Jeg tænker dog at hvis Vincent Price ikke befandt sig i det andet rige nu, så ville jeg skrive et langt brev der forklarede ham hvor genial han var. Manden var et unikum og en lysende stjerne på den kulsorte filmhimmel. Jeg har dog også stor sympati for både Peter Cushing og Christopher Lee, der begge ser ud til at være to fantastiske mennesker. Og hvor mange gange har vi ikke set dem i Hammerfilm, hvor de kæmper imod hinanden som enten Frankenstein og hans monster eller Dracula og Van Helsing. Hammer Studios har virkelig en enestående kulturarv – og en endeløs række af filmklassikere, som jeg håber at der aldrig vil dø ud.

Nu blev det til lidt leflen her til sidst, men jeg kan ikke understrege nok hvor meget jeg hellere vil se en film med nogle af de omtalte, end mange af de kønsløse skuespillere i moderne horrorfilm. Jeg er utrolig glad for mine klassikere, og det kommer jeg nok aldrig til at ændre på. De bringer mig ihvertfald stadigvæk utrolig meget glæde, og hvis man sidder og sukker efter en film hvor man ser dem samlet, så tjek endelig “House Of The Long Shadows” ud. Måske er historien lidt for langsom for mange, men filmen besidder store karisma, som ingen kan tage fra den, og det så bestemt heller ikke hvis man prøvede!

Et strålende eksempel på hvordan man kunne få samlet nogle horrors helt store legender i samme film. Utrolig!

Et strålende eksempel på hvordan man kunne få samlet nogle horrors helt store legender i samme film. Utrolig!

Reklamer