Halløjsa… nu er klokken slået kvart i 6 på denne højhellige søndag morgen, og landet er ramt af vinterens første snestorm…! Jeg mærker intet… fordi nok er jeg en indelukket person, der ikke tænker så meget på at færdes ude, som jeg måske ville have gjort for en ti år siden… hvad pokker? man kunne jo have været i byen… i stedet sidder jeg trygt og varmt på min pind og skriver dette varme indlæg.

Jeg havde lørdag aften og flere timer inde i den nye dag, besøg af en af mine gode kammerater, der også elsker film, og så skal vi altid have et par pilsnere og se dårlige horrorfilms. Denne aften var ingen undtagelse. Vi så faktisk tre film, og selvom det kun var den ene der var en regulær horrorfilm, så var der alligevel horrorelementer med i en af de andre og vi sluttede selvfølgelig af med at slå over på TV2 for at gense Arnold Schwarzenegger sparke røv i Mark L. Lesters absurd-overdrevene “Commando”. De andre film vi så var imidlertid først zombiekomedien/mockumentary “Harold Going Stiff”, og derefter følger vi op med en af After Dark Originals-filmene “The Task”.

Første film på programmet var “Harold Going Stiff”. Et ganske sympatisk bekendtskab fra det engelske. Der skal dog nok ikke herske nogen tvivl om at filmen nok ikke har været blandt de dyreste, men det er jo ofte ligegyldigt, idet man kan nå langt med en god historie, originalitet og gåpåmod. Det må man sige at filmen havde. Det er således en atypisk zombiefilm, der kører på traditionel engelsk sort humor fremfor et regulært blodbad. Jeg må også erkende at jeg er vild med den lidt ironiske titel, fordi filmen omhandler en sygdom, der bryder ud blandt mænd, der gør dog langsomt til zombier. Det skyldtes vistnok en snack med en let krydret pølse, men det finder vi aldrig helt ud af. Filmen har flere sjove indfald, blandt andet med den unge, lidt korpulente kvindelige sygeplejerelske, der kun er på jagt efter en mand, og så en lille bande af “zombiebashers”, hvor den ene er mere uduelig end den anden, især den lidt langsomme Colin. Men jeg synes at filmen var ret sjov… og også ganske human mod slutningen. Den er dog ikke lårklaskende over-the-top morsom som f.eks. “Shaun Of The Dead”, der jo virkelig har dannet skole for hvordan en god horrorkomedie skal skrues sammen.  “Harald Going Stiff” kan godt anbefales til et hurtig indfald på en grum og trist aften som denne lørdag, hvor sneen hele tiden har truet med at falde i store mængder.. jeg var glad for at endelig få den at se.

Derefter kom tiden til “The Task”, der var en mere regelrettet horrorfilm. Omhandlende et reality-show, der skal optages i et gammelt, nedslidt fængsel, hvor fængselsinspektøren var lidt af en bestialsk satan. Som sagt var den en del af After Dark Originals-serien, som jeg har set flere af efterhånden, og de kan alle fastlægges ved at virke som en smule venstrehåndsarbejde med lidt skuffende instruktion og mere eller mindre dårligt skuespil… historierne er dog nogenlunde, selvom “The Task” nok ikke vinder alt for meget på originalitet… der var faktisk flere episoder undervejs i filmen, hvor min kammerat og jeg kunne gætte den videre handling… det var sågar ret åbenlyst, hvilket må betegnes at være særdeles skuffende, når man forfalder til klicheerne på den måde. Undervejs var tempoet dog højt, uden at der var særlige grafiske kills, så var der trods alt en rimelig creepy stemning i noget af filmen, og det gamle fængsel var en fantastisk location. Det er dog svært at være superbegejstret for filmen, fordi noget mesteværk er det i sandhed ikke, og selvom stemningen kan nærme sig gåsehudsfaktoren, så når den næppe højt op på skalaen. Dertil er den for sjusket og dårlig lavet. Slutningen indeholder dog et lille tvist, som man måske nok kunne have set komme, men det var nu ikke for at vi gættede det.  Alt i alt en svag kop vandet te fremfor en kraftig kop kaffe… jeg var nok en smule skuffet.

Skuffet kan man dog ikke sige at man er med henblik på den sidste film. “Commando” – filmen fra 1985 som vi alle har set et utal af gange var såmænd endnu en gang i fjerneren, denne gang var det TV2 der havde den på programmet. Det er svært ikke at sidde at juble over Arnolds vanvidsmission. Herligt hårdkogt spillet af manden selv og med voldelige og overdrevne skud- og actionsekvenser, gør denne film til en af de absolutte bedste actionfilm fra 80’erne…men helt ærligt? hvordan kan man så lige mene det… jo jeg så første gang filmen som ganske ung i slut-80’erne og allerede der var jeg henrykket. At se sådan en gigantisk muskelmand udradere en lille hær på en solbeskinnet ø ikke langt fra USA… ja så er der bestemt ikke et øje tørt. Historien er nem og ligetil og alle kan være med… og filmen bugner af nogle sjove bipersoner og memorable oneliners. Foruden Arnold Schwarzenegger i den alt overbærende hovedrolle, så ses også en ung Alyssa Milano, David Patrick Kelly, Bill Duke og Vernon Wells – sidstnævnte er den hysterisk morsomme Bennett, der insisterer på at være iført en skinnende ringbrynje filmen igennem. En ægte skurk må man sige. Og mod slutningen er det da også Bennetts egen forfængelighed, der får ham dræbt på den hårde måde… tænk hvis han bare havde skudt Arnold lige der, og ikke indlede en knivkamp med ham. Jeg er altid begejstret over et gensyn med “Commando” og jeg måtte gribe mig selv i at sige flere replikker højlydt filmen igennem, fordi jeg husker den så uovertruffen godt. Det er også svært ikke at heppe på Arnold filmen igennem, og især ikke mod slutningen, hvor han går amok og smadrer den stakkels lille hær, der er udstationeret hos bad guysene. Jeg kan stadigvæk ikke begribe hvordan soldaterne flyver flere meter igennem luften, selvom en håndgranat sprænger et stykke fra dem, og når det samme sker for Arnold, så får han kun et mindre kødsår…desuden har jeg lært at man i en såkaldt Army Surplus-forretning i USA kan finde et rum med et arsenal, der vil gøre enhver våbenfetishist blød i knæene, og sågar fører forretningen også raketstyr…! – ak ja, det er vel den såkaldte filmmagi der slår til igen? … og hvilken filmmagi!

Jeg har siden min kammerat gik hjem, så siddet og stenet lidt genial musik, nemlig de danske doom-konger, Saturnus’ nyeste skive… og den er virkelig god…! Men standarten på alle Saturnus’ plader igennem tiderne har altid været ubeskrivelig høj, og den nyeste svigter heller ikke… jeg er meget glad for bandet… og selvom man snart kan se dem live til P6 Beats store musikfest den 15. december, så synes jeg ikke at man skal snyde sig selv for oplevelsen af at høre dem derhjemme på cd – når sneen er dalet stødt og der er total stilhed udenover Saturnus’ smukke, smukke toner… så bliver oplevelsen snart ikke mere komplet. Anbefales på det varmeste!

Herlig over-the-top og gennemført hårdkogt action er kun nogle af de mange rosende ord man kan ytre om Mark L. Lesters voldsorgie "Commando"...

Herlig over-the-top og gennemført hårdkogt action er kun nogle af de mange rosende ord man kan ytre om Mark L. Lesters voldsorgie “Commando”…

 

Reklamer