Ja, jeg var således i de lykkelige omstændigheder, at jeg fik lidt film i julegave af mine gamle forældre, og det var jeg naturligvis utrolig glad for. En af titlerne, der har indfundet sig under træet var således det nye remake af Paul Verhoevens semiklassiske science fiction-action-film “Total Recall” fra 1990. Den nye version fik premiere i sensommerens Danmark, og er således allerede klar på dvd og blu-ray.

Jeg fik dermed blu-ray-udgaven af den nye film, og det var faktisk også den jeg havde ønsket mig, idet den lokkede med et directors cut, foruden den også inkluderede teatralske version. Så jeg var da forholdsvis glad, da jeg pakkede gaven op, men så var det at mine bange anelser kom på banen, fordi vil jeg egentlig gerne støtte et projekt som et remake af en allerede ganske god film – ja det var jo bare med at få den smidt i afspilleren og set skidtet an, hvilket jeg, med et par dages forsinkelser, nu har gjort…

Der er ingen tvivl om at den opdaterede udgave af “Total Recall” er en meget flot sag. Især er de computeranimerede baggrunde virkelige kreative og man føler sig straks hensat til en anden tid og sted, men hov – hvad er nu den? Den foregår jo slet ikke på Mars? – det er nok den allerstørste forskel på de to film, og desuden er der heller ingen mutanter med. Der er godt nok lige en enkelt scene, hvor den 3-brystede kvinde går igen, men det kan lige så let skyldes at der medvirker nogle såkaldte syntetiske mennesker. I det hele store, så er Jorden ramt af omfattende miljø-katastrofer og forureninger, som gør at man kun kan bo to steder på kloden – enten den Engelske Føderation eller Kolonien (velsagtens Australien), og så transporteres adskillige arbejdere hver dag igennem et underjordisk system, så at udearbejderne fra Kolonien kan arbejde på den engelske ø. Jeg ved ikke rigtig med denne alternative fortælling – jeg var egentlig meget glad for den røde planet som location, men det er selvfølgelig et forsøg på noget nytænkning.

Filmens karakterer går dog igen, også med samme navne, så det medvirker naturligvis til tanken om et remake. Colin Farrell er dog ikke nær så gennemført en action-superstar som den tidligere østrigske bodybuilder var, og man sidder og savner den tykke, tykke accent som Arnold Schwarzenegger altid præstererede i sine film. Samtidig har filmen også tabt lidt af sit satiriske bid, som Paul Verhoeven altid har været så god til at iscenesætte. Len Wiseman, der har instrueret, er dog en kompotent actioninstruktør som han tidligere har vist med blandt andet “Underworld”-serien. Fra den serie medvirker Wisemans egen kone dog også – nemlig den ret labre Kate Beckinsale, der faktisk er ret god, og virker gennemført benhård, lidt a la Sharon Stone i originalen. Desuden ses også Jessica Biel (som jeg tidligere har udtrykt at jeg ikke er særlig vild med). Bryan Cranston som Cohaagan (foretrækker dertil Ronny Cox til enhver tid). Bokeem Woodbine, Bill Nighy og John Cho. Filmens cast er bestemt ikke nær så god som originalen, men det er okay – tempoet er højt, og effekterne gode, selvom der ikke er nær så mange brutale nedskydninger som i den første “Total Recall”. De mange syntetiske robot-mennesker, der skal udgøre en eller anden hær som Cohaagan har skumle planer med, er dog ikke særlig vellykket og de minder mest af alt mellem en krydsning mellem klonerne i “Star Wars” og robotterne i “I, Robot”. Så afgjort ikke et plus for mit vedkommende.

Jeg har således aldrig læst Philip K. Dicks novelle, som begge film er inspireret af, men det synes jeg ikke at der gør så meget. Naturligvis vil der garanteret sidde nogle mennesker derude, og føle sig gevaldigt snydt for en gennemgående handling, men jeg synes nu at begge films historier er okay. Til trods for at originalen foregår på Mars med mutanter over det hele, så er remaket måske en anelse mere realistisk, hvis man da i det hele taget, kan forestille sig realisme i sådanne nogle værker her. Filmens præmis med at være en helt anden er dog ret spændende, og for sådan en som mig, der er fanget i social fobi og psykofarmaka, så er drømmen om at kunne iklæde sig en rolle som hemmelig agent ganske tillokkende. Men sådan er det jo nok ved de fleste… jeg ved dog aldrig om jeg ville gå med til at få implementeret nye minder til mine allerede eksisterende tankegang, så tror jeg at jeg ville være bange for et “mental breakdown”. Historien spiller dog meget godt på disse følelser, og selvom der er lavet et par radikale ændringer fra den ene film til den anden, så er der stadigvæk mange elementer, der går igen.

Hvis man ikke har set Paul Verhoevens udgave, så tror jeg faktisk godt at man kunne få noget ganske godt ud af Len Wisemans version, især man satser på non-stop action med en historie der er okay, men til tider har lidt svært ved at følge med, så tror jeg at man kunne blive tilfreds. Jeg vil nok stadigvæk foretrække den første film med Arnold i topform, og godt akompagneret af en bidsk instruktion og gode birolleskuespillere, samt en lidt bedre historie, så tror jeg at jeg sagtens kunne finde på at sætte “Total Recall” anno 1990 på snart igen. Selvfølgelig fremstår Verhoevens “Total Recall” stadigvæk sprød, men måske en anelse primitiv i forhold til den nye film, der trods alt har 22 år med CGI i baghånden. Jeg vil lade det være oppe til den enkelte at beslutte sig for hvilken film, der er den bedste, men det bliver nok ikke dette remake, der overgår originalen. Dertil er den en anelse for svag, men igen en fantastisk flot film at se på – nødvendig? næppe…

Det var lige en tilbagemelding på en af de første film jeg har set her i Juletiden, fordi af en eller anden uransagelig grund, så har jeg været så træt, så træt. Jeg har dog også set de to Lady Snowblood-film, som jeg også modtog på blu-ray fra engelske Arrow Video i en ganske fornem steelbook-udgave. Dem havde jeg dog set før, så det var ikke helt uventet, men de så fantastiske flotte ud begge film, og især den førstes overdrevne blodsprøjt var meget fornøjeligt at se på i High-def. 2’eren er jo godt nok ikke nær så god, men når man har den første, så synes jeg også at man bør eje efterfølgeren..ihvertfald endnu en ganske fremragende udgave af Arrow Video.

I eftermiddag har jeg dog planer om at endelig få set tåreperseren “Patch Adams”, hvis jeg da kan holde den ud. Jeg er ikke meget for at se realistiske film med syge mennesker. Af en eller anden grund påvirker det mig meget, og jeg tror at Robin Williams i rollen som lægen der, er en af de film. Anyway, man kan vel altid slukke. Bemærk iøvrigt at jeg sidder og skriver dette indlæg selvom der er “Mrs. Doubtfire” på TV2 – nåh ja, den film skal jeg bestemt ikke se igen!

Reklamer