“G.I. Joe – Real American Hero….!”

Ja, jeg var også et barn af 80’erne, og jeg har bestemt også haft mange fornøjelige timers underholdning med de, ret heftige, amerikanske legetøjsfigurer, der herhjemme blev kendt under navnet “Action Force”… og det var faktisk en større satsning. Jeg har leget med “Action Force”-legetøj, set tegnefilm og læst tegneserier med de navnkyndige helte og deres kamp imod den internationale terroristorganisation, der kaldtes for “Cobra”… Jeg var mega-fan, og hooked på det hele fra starten. Husk på at det var en tid inden Internet, mange tv-kanaler, mobiltelefoner og Ipads… verden har godt nok forandret sig, og i dag er ungdommen en helt anden størrelse. Jeg kan huske da vi legede “soldatere og røvere” kun ved hjælp af vores ene hånd, som vi formede som et primitivt våben, og fremstammede lyde, der på en god dag, kunne minde som skudsavler fra en pistol.

Nej, så er verden et andet sted nu…jeg ved ikke om den er bedre eller værre… jeg må indrømme at jeg havde det godt som møgunge i 80’erne og starten af 90’erne, også selvom mine forældre ikke altid havde så mange penge, så manglede jeg aldrig noget, og når man bor i en lille flække i Nordvestjylland, så var de lange rejser til Aalborg for at gå på opdagelse i hedegangene Superleg en mageløs oplevelse. Her kunne man få en masse herlige sager, som aldrig ville se dagens lys i Thisted…stedet var simpelthen en sand guldgrube for en smånervøs, nørdet særling som undertegnet, og jeg husker juleaftenerne som det helt store sus, hvor man kunne pakke den anden store, kvadratformet pakke ud efter den anden – her var der aldrig nogle bløde pakker – og gudskelov for det!… og jeg har flere gange oplevet at skulle pakke op for noget nyt, mundvandfremkaldende stuff fra “Action Force”-universet, og jeg må sige at jeg mindes det med glæde.

Nuvel, i filmens verden var “Action Force” eller “G.I. Joe” meget populær som tegnefilm i 80’erne, og jeg har set mange afsnit, enten på et gammelt slidt videobånd eller på en af parabolkanalerne, eller hvis jeg var meget heldig, så havde min morbror optaget nogle afsnit til mig via de kanaler som han havde på parabolen, og som vi ikke kunne tage af en eller anden grund. Der skulle dog gå mange år før vi fik en regulær spillefilm om den amerikanske supergruppe af soldater. Først i 2009, så filmen “G.I. Joe: The Rise Of Cobra” dagens lys. Jeg mistænker den umiddelbare populære succes af en anden 80’er-franchise, nemlig “Transformers”, der indtil videre har resulteret i tre virkelig populære spillefilm med menneske-skuespillere (der kom nemlig en tegnefilm af spillefilmslængde tilbage i 80’erne)…

Den første “G. I. Joe”-film var momentvis underholdende. Selvfølgelig var det en fryd at se så mange karakterer og køretøjer fra universet, og jeg er bestemt glad for filmen, selvom historien måske ikke var den bedste, så passede den ret godt som et første kapitel, hvor vi fik introduceret de fleste karakterer. Af en eller anden grund, så har jeg altid været mere fascineret af den utrolige high-tec forbryderbande “Cobra”, der synes at have væsentlige resurser i deres bestræbelser på at overtage verdensherdømmet. Derfor var jeg også fornøjet over at filmen mere eller mindre var dedikeret til “Cobra”. Og heldigvis spillede min ynglings-karakter fra universet, den hvide superninja Storm Shadow også en væsentlig rolle i filmen. Jeg må erkende at jeg ser frem til flere blodsudgydelser fra denne fremragende kampkunstner i efterfølgeren til den første film.

Fordi det er nemlig sådan at jeg har bestilt billet til at skulle i en nærliggende biograf for at se andet opus i fortællingen om kampen mellem de amerikanske helte og syndikatet “Cobra”. Min alderende far, der gerne vil se en god actionfilm, især hvis der er nogle biljagter, skal ledsage mig på denne onsdag aften, hvor vi tager de tilduggede 3D-briller på, og fordybder os i alverdens krydsild og computergenerede eksplosioner. Efterfølgeren har fået undertitlen: “Retaliation”, eller på dansk: “Gengældelsen”, så jeg regner med at der er nogle supersoldater, der skal sparke noget “Cobra”-røv i stor stil. Heldigvis ser det ud til at Storm Shadow endnu engang medvirker, og det er til massiv fryd for undertegnet. Og på rollelisten findes en del navnkyndige actionfolk, blandt andre The Rock (Dwayne Johnson), Ray Park, Channing Tatum, Ray Stevenson og ikke mindst Bruce Willis, der bliver promoveret en del i traileren og diverse reklamer op til filmen. Jeg ved ikke rigtig med den gode Bruce Willis – jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg er mættet af hans ret simple form for action-skuespil – jovist, han kan håndtere en skyder, men afleveringen af replikker, lyder ofte som noget som John McClane ville sige. Nå, nu skal jeg dog ikke være en gammel, sur skiderik – Bruce Willis er jo en 80’er-superactionhelt, der stadigvæk kan lidt af hvert her 20+ år efter, og hvor Arnold Schwarzenegger er blevet gammel og Slyvester Stallone satser på andre filmområder, så må man nok regne med at Bruce Willis er en af de få, som man altid kan regne med, og selvom min kritik af hans skuespil før, måske tager overhånd. Det skal ihvertfald blive spændende at se om han kan levere varen i rollen som General Joe Colton, der umiddelbart ikke er en karakter som jeg kan huske fra de dage, hvor jeg nærlæste alle tegneserierne i “Action Force”-universet.

Anyway, i aften er jeg sikkert mere klogere på om det var en god ide at lave en opfølger til et værk, der rummede stor sentimentalværdi og nostalgi for mit vedkommende, men rent faktisk var en actionfilm på det jævne. Der ser ihvertfald ud til at være smæk på spareskillingen, så jeg forventer ingen lange, dvælende, kameraindstillinger, der fanger en fugleflok der flyver væk i en solopgang, til noget søvndyssende musik, fremført på Pan Pipe – jo jo, Tarantino er glad for George Zamphir, men det er jeg ikke!…

Herlig nostalgisk omslag til en "Action Force"-tegneserie fra år tilbage. Jeg var en ivrig læser af serien og storforbruger af legetøjet, så jeg må erkende at jeg ser frem til at bevæge mig ind i biografens muld og mørke for at se 2'eren... forhåbentlig bliver jeg ikke skuffet!?

Herlig nostalgisk omslag til en “Action Force”-tegneserie fra år tilbage. Jeg var en ivrig læser af serien og storforbruger af legetøjet, så jeg må erkende at jeg ser frem til at bevæge mig ind i biografens muld og mørke for at se 2’eren… forhåbentlig bliver jeg ikke skuffet!?

Reklamer