Jeg er tilbage med en melding fra Afgrunden. I de sidste dage har jeg været ramt af så mange søvnangreb, at man skulle tro at det var løgn… det er fint nok med at stå tidlig op, men det varer aldrig før at jeg ligger på sofaen og tilføjer nogle timer til min allerede omfattende søvnkonto, men heldigvis får jeg da set et par film fra tiden til anden – også selvom det måske er nogle mere tvivlsomme nogle af slagsen. Jeg har efterhånden lært at jeg nok skal se selv dårlige film, og mit humør er blevet testet i den senere tid med titler som “Full Eclipse” og “Cool As Ice” – som begge er nogle afskyelige produktioner.

Anyway, jeg har også stenet lidt – eller med andre ord – nærlyttet den kuriøse franske duo Daft Punks soundtrack til den fremragende “Tron: Legacy” – jeg kunne ikke tro det at jeg ville bryde mig om sådan et soundtrack af en såkaldt “disco-duo”, men det er forbavsende godt, og der er vist mere tale om et regulær score – også selvom det måske er ret moderne, så bliver jeg grebet af stemningen, når musikken galder ud fra mit anlæg… endnu engang får jeg lyst til at gense både den originale “Tron”, men så sandelig også efterfølgeren “Tron: Legacy”, som jeg heldigvis fik mulighed for at se i biffen. Har man endnu ikke set disse film, så synes jeg at man har snydt sig selv for en ret stor oplevelse.  Jeg er ihvertfald utrolig begejstret for dem begge.

Og så fik jeg faktisk også endelig set “The Hobbit”. Well, hvad kan man sige om endnu en storslået Tolkien/Jackson-film, der siden hen vil udvikle sig til en serie, bestående af intet mindre end tre film – nøjagtig ligesom “Lord Of The Rings”. Tænk sig at det virkelig er 10+ år siden at den første “Lord Of The Rings”-film havde premiere. Jeg kan huske at jeg så den i biffen. På allerførste række sågar – hele salen var propfuld… og hold da op min nakke føltes også som om at jeg havde været i nærkontakt med en samling orker, men oplevelsen var ikke til at tage fejl af. Jeg så også “The Two Towers” i biffen – dog på noget bedre maner, men selvom jeg var underholdt, så kunne den alligevel ikke sammenlignes med indtrykket som den første film gjorde på mig. “The Hobbit” er en ganske underholdende film ligeså og den er episk og rigtig godt fortalt, men jeg synes også at selvom den da er ret underholdende, så er der også sekvenser der blev lidt langtrukken – foreksempel mødet med Gollum – hvor jeg følte at tiden gik lidt i stå. Det skal dog ikke stoppe mig for at sige at hvis man kunne lide Peter Jacksons første tur til Midgård, så vil man helt sikkert nok også synes om “The Hobbit” – universet er ihvertfald ikke til at tage fejl af, og så er det sjovt at se de gamle kæmper, Ian McKellan og 90-årige Christopher Lee gentage deres roller som de respektive troldmænd de er.

Nuvel, den anden dag blev der mast en lille pakke igennem min intime brevsprække. Det stakkels postbud fik virkelig sin sag for, men ind kom pakken da, og det var også godt det samme, fordi jeg lagde i seng og kunne næsten ikke magte at stå op, hvis posten måtte opgive, og istedet ringe på med sin, garanteret, ildrøde hånd. Da jeg kom til mig selv, så befandt jeg mig pludselig ved min hoveddør, hvor jeg kunne konstatere at pakken havde overlevet sin rejse. På den mest forsigtige, grove facon, fik jeg pakket dyret op, og inden i befandt der sig blandt andet Dee Sniders forsøg i at lave en horrorfilm: “Strangeland” fra 1998.

Jeg havde faktisk set “Strangeland” før – for mange år siden på et videobånd, der var blevet optaget fra den amerikanske dvd. Jeg kan huske at jeg synes at filmen var lidt småvammel og ikke videre god – men da jeg fik mulighed for at købe den igennem en marketplace-sælger hos Amazon, så slog jeg alligevel til, fordi jeg havde lyst til at gense svineriet.

Kort fortalt om filmens handling, så befinder vi os i en mindre by, i amerikanske målestok-forhold that is, og der er en politimands datter i færd med sådan et internet-chatrum. Det var jo tilbage i 1998, så der var Internettet jo ikke så udbredt som i dag, men hun indfinder sig alligevel i en “teen chat”, hvor hun kommer i kontakt med en “CaptHowdy” (nu vil erfarne horrorfans jo nikke genkendende til navnet fra William Friedkins mesterlige “The Exorcist”), men han inviterer hende således til en fest – og Hell Yeah, hun kan tage sin veninde med. Men bag nicket gemmer der sig et modbydelig, sadistisk dumt svin, der kun er ude på at torturere unge mennesker i sådan en grad, at det virker helt fjollet til sidst. Men ikke destro mindre går jagten ind, og CaptHowdy bliver fanget – og rehabiliteret… men da en pøbel kræver retfærdighed, så er spørgsmålet vel om CaptHowdy kan forblive sit nye fredelige jeg, eller om han vender tilbage til de gamle dyder…?

Første gang jeg så “Strangeland” tilbage i slutningen af 90’erne, var jeg ikke videre begejstret. Filmens handling virkede lidt fjollet, og skurken, der iøvrigt bliver spillet af Dee Snider himself, er lidt grinagtig, i form af hans mange pierceringer osv. – ligesom det skulle retfærdiggøres at han ser anderledes ud – ergo må hans hjerne også fungere anderledes, således at han kun har interesse i at komme i kontakt med den fredelige ungdom, hvorefter han kan gøre mest mulig material skade. Jeg køber simpelthen ikke helt figuren. Hele filmens historie med at komme i kontakt med den forkerte over Internettet er dog ret interessant, men også lige ud af landevejen. Man ved jo at det ikke altid er sandheden som folk bruger til at lokke andre mennesker med, når de chatter over Nettet. Tilbage i 90’erne var det dog en ny måde at tænke på, idet man skulle forholde sig til sådan et nymodens, verdensomspændende netværk som Internettet, så derfor måtte man jo naturligvis også skabe en ny form for horrorfilm – lidt ligesom man har måtte integrere mobiltelefoner i filmverdenen. “Strangeland” var dog forud for sin tid – ikke kun igennem at skabe en Internet-gyser, men også i form af den faktisk var en slags forløber for Torturporno-genren. Tilbage i 90’erne, var der ingen film der hed hverken “Hostel” eller “Saw”, og man kendte overhovedet ikke til det begreb. Men hele præmissen for en tidlig Torturporno-film er der med “Strangeland” – filmens skurk er en særdeles voldsom karl, der kan lide at pine sine ofre ved f.eks. at sy deres læber sammen, så de ikke kan skrige om hjælp. Tillige ser vi ham også stikke særdeles skarpe “spyd” i kroppen på en stakkels kvinde. CaptHowdy selv er jo også så gennemført piercet,  at han ikke kan gå igennem en metaldetektor, uden at straks alarmere hele politistyrken. Filmens anden hovedperson, politimanden til datteren, må gennemgå store pinselser, men han virker ærlig lidt smådebil, og det er jo normalt ikke en god karakteristika for en politimand, men han klarer det da alligevel nogenlunde til sidst. Det mest interessante ved filmen er jo også overvidt sådan en skrækkelig personage som CaptHowdy kan blive rehabiliteret. Man hører jo jævnlig om nogle af verdens værste udskud, der har en fangekælder i underetagen eller noget endnu værre. Filmen stiller mange spørgsmål og den svarer også på ægte skrækfilmsmaner, med at naturligvis kan sådan en type ikke reddes, og at han sikkert ville gøre det igen, hvis han ikke har adgang til et betragtelig arsenal af medicin. Samtidig med at man føler for den stakkels sjæl som CaptHowdy, så bliver man også straks frastødt af hans handlinger, både før og efter sin rehabilitering.

“Strangeland” er en opfindelse ud af Dee Sniders egen syge hjerne. Twisted Sister-forsangeren har helt klart en noget forskuret fantasi, og det er prisværdig at hans tanker har udmundet sig i en spillefilm. Desværre er den ikke 100 % vellykket, men den er sjov at se den dag i dag, og mit gensyn var da bedre end da jeg så “Full Eclipse”, der bare var dårlig fra start til slut. “Strangeland” har potentiale, og filmen virker meget forud for sin tid, så det kunne være interessant at se hvad Dee Snider ellers kunne finde på. Foreløbelig er det dog kun blevet til denne ene film, men jeg synes bestemt at manden har flair for horror… måske er det fordi at han skal se sig selv i spejlet med Twisted Sister-makeuppen… uha det er bestemt ikke noget kønt syn…

Hvis man er interesseret i “Strangeland”, så kan den erhverves på en amerikansk dvd hos en marketplace-sælger hos Amazon for sølle 3.28 pund, det er jo faktisk ikke så galt..!?

Dee Sniders hjerne er noget underfundig. Således er det fra denne, at filmen "Strangeland" udspringer. En morbid, forstyret og gennemført kontant forløber for hele torturporno-genren... Dee Snider er selv manden og uhyret i samme film, men desværre taber den lidt momentum, og filmen virker billig og ikke helt så chokerende som den kunne have været...

Dee Sniders hjerne er noget underfundig. Således er det fra denne, at filmen “Strangeland” udspringer. En morbid, forstyret og gennemført kontant forløber for hele torturporno-genren… Dee Snider er selv manden og uhyret i samme film, men desværre taber den lidt momentum, og filmen virker billig og ikke helt så chokerende som den kunne have været…

Reklamer