Hurra. Efter at have bidt negle omkring en pakke fra Cdon, så fik jeg endelig en sms i dag om den kunne hentes i den lokale Døgnpost-terminal… (en Døgnpost-terminal er iøvrigt en stor flot rød kasse, med masser af rum hvor Post Danmark kan lægge pakker ind, og man får så adgang ved hjælp af et par pinkoder og sit sygesikringsbevis – skide smart, fordi så slipper man sikkert for at stå i kø, man slipper for en sur madamme, der fumler med pakken og endelig så kan man hente pakken 24 timer i døgnet, når det passer en…) – jeg er stor fan af Døgnposten… men nå ja, der kom jo en pakke fra Cdon, og den indeholdte et par gaver til nogle af mine bekendte, og dertil en lille sjat blu-ray film, et par dvder og en enkelt cd. Jeg har ingen problemer med at handle ved Cdon, men denne gang tog min ordre lang tid, og jeg synes, selvom jeg er fan af Døgnposten, at det er noget fjolleri at de ikke vil postomdele pakkerne… men okay, det er måske et spørgsmål om økonomi, så jeg har ikke set “tallene”, men kan bare konstatere at jeg synes at det er lidt besværligt.

Anyway – jeg ville lige skrive et par ord om en film der var med i pakken. Jeg havde tidligere kigget længe på denne film hos Amazon, og da jeg fandt den til billigere penge hos Cdon… ja så måtte jeg naturligvis bestille den. Der er tale om den snævre, amerikanske independentfilm “Martha Marcy May Marlene” – skrevet og instrueret af Sean Durkin, inspireret af  hans egen kortfilm “Mary Last Seen”.

Filmen omhandler den unge pige Martha (Elizabeth Olsen er et fund i rollen) – og dennes kvaler med at slippe ud af kløerne fra en klam, omklamrende kult, ledet af den blide, men også manipulerende og utrolig farlige Patrick (John Hawkes). En tidlig morgen stikker hun således afsted igennem en skov, og kommer til en lille by. Efter at have indtaget et måltid – også i selskab med en af kultens medlemmer, der tilsyneladende lige kommer forbi. Heldigvis tager hun ikke med ham tilbage, men får ringet efter sin søster, der er mildest talt forbløffet over at have fået kontakt med sin lillesøster. Således henter hun Martha, der tålmodig venter på frelse og forståelse fra søsteren. Hun bliver indlogeret hos søsteren og hendes mand, men det er først nu at hendes hukommelse vender tilbage og hun får tænkt over de ting som hun blev udsat for med kulten – og det var ikke altid en dans på roser…

Jeg har tidligere skrevet om en anden indie-film ved navn “Powder Blue” (iøvrigt en af Patrick Swayzes sidste film) – og den kunne jeg bestemt ikke lide. Historien var dårlig fortalt og instruktionen virkede forhastet og under niveau, og samtidig var skuespillerne intetsigende og skabelonsagtige. Det er anderledes med “Martha Marcy May Marlene”. Titlen referer til de forskellige navne som vores hovedperson benytter sig af eller bliver kaldt i filmens forløb. Jeg må virkelig sige at skuespillet i denne film var ganske imponerende, historien var strålende fortalt og stemningen i filmen er intens og direkte klaustrofobisk. Ideen med at vise Marthas liv i kulten i oplysende flashback-sekvenser, alt imens handlingen hos søsteren skrider fremad  er virkelig godt tænkt.  Elizabeth Olsen er formidabel i hendes hovedrolle, og hun fremstår både selvstændig, som vises i form af hendes vilje til at undslippe kulten, men også dybt afhængig af andre, især hendes søster, som hun ikke virker til at have den store forståelse for, men virkelig ikke kan leve uden. Jeg var meget begejstret for hende, og hun mindede mig en del om en anden ung skuespillerinde, der sidenhen hendes første par film er nået så meget videre og endda vundet en Oscar… jeg tænker selvfølgelig på Jennifer Lawrence, der også har en kommanderende tilstedeværelse i samtlige af hendes film, og hun formår virkelig at trække det hele ud af hendes roller. Elizabeth Olsen er ligeledes et lysende talent og hendes villighed til at gå langt i rollen er utrolig. De andre skuespillere er også gode – den Oscarnominerede John Hawkes (som jeg iøvrigt også lige har set som lammet ung mand, der kastes ud i sexlivets begyndelse i filmen “The Sessions”) er foruroligende som Patrick, og selvom han måske ikke har så meget screentime, så kan man rolig fornemme hvordan han kan snyde og manipulere sig til sin status i filmen. Hans hensigter er bestemt ikke så ærbødige som han gerne vil fremstå som. Som tidligere nævnt, så gennemsyres filmen af en særlig intens og næsten direkte væmmelig stemning, hvor man hele tiden har på fornemmelsen at der vil ske noget modbydelig… en uro der altid er til stede, om man vil – samme fornemmelse synes jeg iøvrigt at jeg har, når jeg ser Lars Von Triers voldsomme og utrolig seværdige “Antichrist”, som jeg vil betegne som en af de bedste film jeg har set i nullerne. Det er begge sådanne type film, der formår at skabe noget troværdigt og tankevækkende, der sidder i kroppen, længe efter man enten har forladt biografens mørke eller slukket for dvdafspilleren. Det er virkelig nogle film som man kan betegne som små mirakler – og jeg har en helt vifte af beundrende ord for sådanne filmskabere, der kan sætte mig i sådan en trancelignende tilstand. Det er der få instruktører der kan…Lars Von Trier, David Cronenberg, Tim Burton, Takashi Kitano, Takeshi Miike og få andre – og nu også Sean Durkin, der ligesom sine kollegaer, ikke holder igen, og giver beskueren fuld valuta med sit lille filmiske kunstværk. Netop nu er han i den begyndende fase på en ny film, der tilsyneladende omhandler sangfuglen Janis Joplins liv. Det kunne bestemt også blive spændende. “Martha Marcy May Marlene” viser os meget, både godt og ondt ved en kult, og nogle gange kan man måske betænke sig i at den måske viser os alt for meget. Til gengæld er slutningen virkelig fremragende, idet den lader tilskueren selv danne sin egen indtryk og nu begynder vores egen forarbejdning af filmens forløb – ligesom Martha, der skal igennem sit forløb igen, så må vi nu tænke tilbage og spørge os selv om det mon virkelig skete – eller om den psykisk utilpasset unge pige i virkeligheden hellere skulle have så meget hjælp som det overhovedet er muligt. Lad tankerne begynde…

Endelig kom den amerikanske, prisbelønnet indiefilm "Martha Marcy May Marlene" til min bopæl... Filmens rå og til tider ganske kyniske billede af livet i en kult og tiden derefter er vedkommende og utrolig medrivende. Elizabeth Olsen er fantastisk i hovedrollen. Overraskende nok var filmen ikke blandt årets bedste ifølge Akademiet, da de skulle nominere årets Oscarkandidater, men man skal endelig ikke snyde sig selv for oplevelsen på dvd eller blu-ray. Det vil man ikke fortryde...

Endelig kom den amerikanske, prisbelønnet indiefilm “Martha Marcy May Marlene” til min bopæl… Filmens rå og til tider ganske kyniske billede af livet i en kult og tiden derefter er vedkommende og utrolig medrivende. Elizabeth Olsen er fantastisk i hovedrollen. Overraskende nok var filmen ikke blandt årets bedste ifølge Akademiet, da de skulle nominere årets Oscarkandidater, men man skal endelig ikke snyde sig selv for oplevelsen på dvd eller blu-ray. Det vil man ikke fortryde…

Reklamer