Halløjsa. Ovenpå en weekend, der nu går på hæl, hvor regn, torden og blæst har huseret og raseret, og jeg, nok engang, har været ramt af nogle væmmelige søvnangreb, hvor jeg ikke rigtig kunne orientere mig om noget som helst… hverken film eller musik kunne trænge ind i mit plagede hoved og inficere min hjerne. Men i dag har været en ok dag. Solen er netop nu kommet frem, og jeg elsker et godt regn- og tordenvejr, men det kan nu også være ganske rart med lidt solskin… også selvom jeg ikke har en altan, hvor jeg kunne nyde kølige pilsnere fra en dertil indrettet køletaske. Nuvel – den anden dag så jeg en film, som jeg havde set nogle gange før, men som jeg alligevel altid synes at der er et kig værd. Titlen var såmænd “Fanboys” fra 2009 – en ganske morsom amerikansk ungdomskomedie med tryk på roadmovie og kultdyrkelse.

Med sagte stemme må jeg nok også stemme mig med i koret om at tilhøre den bevægelse som kaldes for “Fanboys”… det er vel betegnelse for de typer personager, der elsker “Star Wars”,” Star Trek” eller noget helt tredje og så dyrker det til den helt store Dødsstjerne-eksplosion. Jeg står jo nok med et ben i begge lejre, fordi jeg kan både lide “Star Wars” og “Star Trek”, hvilket tilsyneladende er et stort problem i filmen, fordi man kan ikke være fan af begge på en gang. Jeg er nok et råddent æg så, men jeg nyder stadigvæk at vende tilbage til en galakse for længe, længe siden eller rejse ud med USS Enterprise på nye eventyr. Som fanboy må man også investere både tid, penge og kærlighed i sin hobby – godt nok har jeg ikke længere så mange figurer rundt omkring, men jeg ejer naturligvis filmene bag min passion. Af Star Trek-serierne er jeg mest stemt for “The Original Series” fra 60’erne, og det selvom jeg voksede op med “The Next Generation” på min fjernsynsskærm næsten hver dag i mit barndomshjem. Den originale, hellige trilogi i “Star Wars”-universet så jeg også første gang som helt ung, og jeg var virkelig vild med den fra første akt, og den ikonske musik af John Williams er jeg aldrig vokset fra. Mit forhold til “Star Wars” er kølet en anelse nu…indrømmet, jeg nyder stadigvæk at se biografudgaverne af de gamle film med jævne mellemrum, men da George Lucas proklamrede at nu ville han indsætte CGI-effekter i filmene og genudgive dem, så var jeg ved at stå af…da Episode I skulle have premiere i 1999, havde jeg stået i mastrodontske regndråber og ventet på at købe billet til filmen… okay, der var vist overdækket, men jeg ville lige pynte lidt på historien… forventningens glæde var stor, men da jeg satte mig i biffen omkring klokken tolv midnat på den pågældende aften, så blev mit mandsmod og kærlighed til “Star Wars” total afvæbnet. En omgang kedelig, familievenlig mildt underholdende science fiction-pladder, der passede bedst til TV2 en søndag eftermiddag…og så den skide Jar Jar Blinks!?? – ikke lige en stor oplevelse. Desværre var det på samme maner at jeg så Episode II nogle år senere. Dog var jeg ikke til midnatsforestilling den gang, men jeg så filmen i biffen, og den var også bare…. dårlig?.. æv – jeg var meget skuffet. Heldigvis kan man jo altid gå tilbage til ægte filmmagi og se den originale trilogi, der er lysår bedre end Episode I-III.

Anyway, jeg ville jo skrive om “Fanboys” – der er en særdeles hyggelig og morsom lille sag, hvor konflikterne mellem “Star Wars”-supporterne og de såkaldte “Trekkies” mere end en gang kommer i søgelyset. Filmen repræsenterer en nørds våde drøm, måske en anelse uvidende, men trods alt – våd som bare pokker.

Historiens præmis er simpel. En gruppe venner planlægger at se Episode I før tid, og de planlægger en roadtrip tværs over USA til George Lucas’ Skywalker Ranch, for at se en råkopi. Grunden hertil er også at en af de unge lider af uhelbredelig kræft, og som et sidste ønske, vil de gerne give ham den gave, hvilket er meget sympatisk. Anyway – sådan en tur er ikke uden problemer, og de kommer forbi både “Trekkies” i Iowa (Kaptajn Kirks fødestat), en bøssebar, hvor stamgæsterne har hang til mandestrip og nogle kvindelige prostituerede, der snører vor venner i stor stil. Alt dette bare for et kig, men spørgsmålet er så om alle bestræbelserne er det hele værd?

Jeg kan rigtig godt lide “Fanboys”. Humoren i filmen er måske lidt småstupid og infantil, men nogle gange er det også nok for mit vedkommende – vel også sagtens derfor at jeg altid vender tilbage til Kevin Smiths filmografi. Historien er vældig underholdende skrevet, med en god portion nørderi blandet i som det ekstra saftige krydderi, der skal gøre vores filmiske bagværk til et velsmagende stykke underholdning. Skuespillerne, anført af Dan Fogler, Sam Huntington, Chris Marquette, Jay Baruchel og Kristen Bell gør det som de skal. De skal agere humoristiske marionetdukker i en grinagtig fortælling, der skal bringe tilskueren tættere på det at være ægte fan – også selvom man er nørd, og hvis man efter skoletiden, ikke laver andet end at spille videospil i sin mors garage (undskyld – tilbygning!)… der er dog også mange sjove camoer, deriblandt af Danny Trejo, Carrie Fisher, Seth Rogen, Ethan Suplee (som superfan Harry Knowles), Billy Dee Williams og ikke mindst William Shatner – sjov lille sammenblanding, men det bidrager gevaldigt til filmens høje tempo, hvor alle der har set “Star Wars” eller “Star Trek” eller dem begge – kan være med. Historien er måske også lige kort nok, men igen – det er garanteret for at man ikke skal kede sig for meget undervejs, og det gør man  dog heller ikke, fordi filmen er en fest.  Man bliver således mødt af utal af filmiske referencer, hvor man flere gange griber sig selv i at trække lidt på smilebåndet, fordi det er ganske godt fundet på – det kan være enten en sjov sætning eller sågar en hændelse – et eksempel er hvor den meget hårdføre kassevogn som de kører rundt i, brager igennem et stor skilt, og efterlader noget som man måske kunne forveksle med en vis Darth Vader – anyway, det er bare good, clean fun…

Selvfølgelig er der også nogle ulemper. Historien er sjov, men ikke videre nuanceret, og til tider virker den noget ulogisk. Skuespillerne er ok, men ikke noget særligt, og selvom tempoet er højt, så må man sige at den næsten har lidt for travlt, så det virker bare som joke-på-joke hele tiden, uden at man får tid til at fordøje de forskellige indtag. Well – filmen er dog sjov… og jeg kan sagtens anbefale den til alle ligesindende fans derude, fordi den er i sandhed utrolig morsom at følge. Så det er bare med at få den at se! – måske er det ikke årets sjoveste, men det er ihvertfald et godt bud på årets mest nørdede film.

Og ak og ve – nu kom solen og skinner mig lige ind i bægeret…synes sgu at jeg savner mit regnvejr igen, men sådan kan man jo ikke altid få det – den danske sommer er en skælmsk smuk kvinde, der nok siger at hun elsker dig, men samtidig efterlader dig bundet til sengen, imens hun sender et fingerkys afsted og styrer ud af døren med den sparsomme kontantbeholdning, som der befinder sig i min tegnebog. Uha, for en hård nyser… hvad kan man så lære af det? – ingenting overhovedet! – jeg ville gøre det hele igen og igen…!

Den amerikanske ungdomskomedie "Fanboys" fra 2009 er et humørfyldt bekendtskab. Her er det tilladt at være så nørdet som mulig, og kampen mellem "Star Wars"-fans og "Trekkies" er i fuld gang. Utallige gags med det i mente i filmen, men det er alt sammen en herlig lille omgang af seriøs science fiction-nørderi...

Den amerikanske ungdomskomedie “Fanboys” fra 2009 er et humørfyldt bekendtskab. Her er det tilladt at være så nørdet som mulig, og kampen mellem “Star Wars”-fans og “Trekkies” er i fuld gang. Utallige gags med det i mente i filmen, men det er alt sammen en herlig lille omgang af seriøs science fiction-nørderi…

Den originale "Star Wars"-trilogi kræver ikke så mange ord. Som filmfan i alt almindelighed er vel pensum, som altid fortjener at blive nævnt når man skal diskutere hvad verdens bedste film er... En fattig filmmager ved navn George Lucas ramte virkelig plet tilbage i 77, og filmens indflydelse er enorm...

Den originale “Star Wars”-trilogi kræver ikke så mange ord. Som filmfan i alt almindelighed er vel pensum, som altid fortjener at blive nævnt når man skal diskutere hvad verdens bedste film er… En fattig filmmager ved navn George Lucas ramte virkelig plet tilbage i 77, og filmens indflydelse er enorm…

Reklamer