Jeg bor i et lille smørhul i det vidunderlige land, som der er Danmark. Thisted er navnet på byen, hvor min nuværende, ydmyge 2-værelses-lejlighed befinder sig. Ikke noget dårligt sted, selvom det nogle gange kan knibe lidt med pladsen, men jeg er glad for at bo her – det vil sige, at det er jeg i det meste af året. Der er nemlig en tilbagevendende begivenhed hver sommer, som gør at jeg må søge tilflugt i lejligheden med lukkede vinduer og et eget musikanlæg, der er skruet helt op på max… i denne weekend er der nemlig ‘Thy Rock’…hvor 10.000+ mennesker flokkes på den lokale Dyrskueplads og fester, drikker og sikkert har en pragtfuld stund. Jeg er dog ikke fan, særligt ikke af musikken, der typisk er for den lidt mere mainstreame tankegang, og som synes at både Kim Larsen, Rasmus Seebach og Johnny Madsen er nationale skatte.

Jeg sidder netop nu og varmer op med min egen helt, nemlig Ronnie James Dio, som er en af mine absolutte ynglings-vokalister igennem tiderne. En fremragende sanger, der samtidigt havde et ry for at være et særdeles indbydende, varmt og smilende menneske… en regulær good guy, der desværre måtte forlade vores rige alt for tidlig. Foruden hans tid som soloartist i bandet Dio, så er jeg også meget glad for hans bidrag til Black Sabbath, hvor han har sunget på en af mine alltime favorit-numre, titelnummeret på albummet “Heaven And Hell”. Selvom den gode Dio ikke længere er iblandt os, så lever hans musikarv videre, og jeg er utrolig glad for at kunne sætte pris på denne form for musik, der jo har meget mere at byde på end Kim Larsens mavesure nationalpoesi, Rasmus Seebachs feminine kærlighedssange eller Johnny Madsens bodegamelodier. Jeg vil til enhver tid hellere fordybe mig i den vidunderlige verden, som hedder heavy metal, fordi der er der altid en sang der passer perfekt til den personlige sindstilstand. Jeg er nok ikke den typiske ‘metalhead’, men jeg er stor tilhænger af musikken og kulturen, selvom jeg ikke er den mest hardcore udøver af den. Jeg vil altid forsvare den for den skrækkelige verden der findes derude, hvor X-Factor, dalende cd-salg, og alverdens poptoner inficerer den ganske klode. Det betyder også at jeg må tage afstand fra Thy Rock, der slet ikke er noget for mig… ja, i det hele taget er festivalmentaliteten nok ikke noget for undertegnet. Jeg har selvfølgelig prøvet at være til Roskilde Festival, da jeg var ung og dum… men nej, jeg magtede det ikke helt – så den oplevelse, til trods for noget rigtig godt musik og godt selskab, var ikke noget for mig. Jeg har det bedre med at sidde og lytte til cder, imens jeg brokker mig over ting som Thy Rock og deslige … det kan man vel nok forstå?

Well, selvfølgelig skal det hele ikke være så surt, så jeg har også taget forskud på næste måned, idet der jo gik penge ind på kontoen i dag! – hurra! – det måtte selvfølgelig udnyttes, og heldigvis havde Amazon åbnet. Jeg bestilte derfor straks nogle artikler, deriblandt både dvder, blu-ray og cder.. og jeg kom nok til at forivrige mig lidt, men nu skulle det jo være. Og endelig havde jeg råd og lyst til at investere i den komplette “Star Wars”-saga på blu-ray. Den var selvfølgelig noget dyr, men det er den overalt, og idet jeg, som sagt, nu havde nogle ekstra penge på kontoen, så måtte jeg jo bestille den denne dag. Dertil bestilte jeg blandt andet den nye cd med Amon Amarth – det mægtige svenske vikinge-metalband og remaket af William Lustigs fremragende 80’er-slasherfilm, “Maniac”… i den nye udgave spilles Joe Spinells rolle af Frodo himself, og jeg tvivler meget på at han kan overgå den fantastiske præstation af Joe Spinell, men lad os nu se. Jeg bestilte flere andre småting, men det førnævnte var nok top-3.

Nu er der blot tilbage at vente…

thyrock

Reklamer