Ja… efter meget snigen omkring og manglende lyst til at se horror (imagine that?) – så har mine klamme, væmmelige øjne endnu engang set et produkt fra den skræmmende del af filmverdenen. Titlen var såmænd “Lovely Molly” – endnu en af disse paranormale gysere, der ofte er noget en tynd kop øl, så jeg var lidt spændt på at se dette resultat. Coveret lover ellers at det er den mest forstyrret skrækfilm i år – hvad det så end vil sige, fordi ofte synes jeg sgu at det er kogt lidt op… anyway, jeg smed den i afspilleren og fik så sandelig set svineriet her i aften.

“Lovely Molly” tager sit udgangspunkt i den unge kvinde, Molly (Gretchen Lodge), der flytter hjem i sit barndomshjem med sin kæreste, der er langturschauffør. Parret er nygift og særdeles lykkelige. Pludselig en nat vækkes de dog af alarmen, men efter et tjek er der næsten intet at se, bortset fra at bagdøren står pivåben. Det unge par fatter mod og tænker ikke nærmere over det. Snart er Molly dog alene i huset, og det var bestemt ingen klog beslutning. Hun bliver mere og mere afstumpet og forstyrret og virker nærmest besat på enkelte tidspunkter. Kæresten, søsteren og sågar præsten gør hvad de kan, men intet virker… nu er spørgsmålet bare: hvad pokker er der galt med hende Molly?…

Filmen omkring Molly og hendes oplevelser med det andet rige er noget af en klichefyldt omgang. Jeg fandt den rystende uoriginal og selvom der måske er nogle tilfælde af øjeblikke, hvor man kan mærke nakkehårene rejse sig lidt, så synes jeg alligevel at den var noget sløj. Efter succes med “Paranormal Activity”, hvor den første i den serie (som iøvrigt er den eneste jeg har set) virkelig var ret effektiv i min verden – “note to self” – se ikke paranormale gysere før sengetid, hvis man lider af anfald af paranoia. Jeg synes ihvertfald at den var ret klam. “Lovely Molly” holder ikke helt samme høje niveau. Gretchen Lodge i hovedrollen gør hvad hun kan, og langt hen af vejen er man på hendes side og føler virkelig for hende. Hun går virkelig også til den, og har åbenbart ingen problemer med at vise sig i hendes eva-kostume, hvilket instruktøren overhovedet heller ikke har nogen betænkeligheder med at vise. Instruktøren af filmen er såmænd Eduardo Sanchez, en af folkene bag megasuccesen og kult-gyseren “The Blair Witch Project”, som jeg så i biffen, da den først kom ud. Den var virkelig god, og selvom nogle finder den småkedelig og har svært ved at finde hoved og hale i alt den brug af videokameraerne, så synes jeg også at den var ret effektiv. Desværre hører der sig her til historien med min tur i biffen, at filmen knækkede lige på et vigtig øjeblik, så det værste af klimakset ikke helt blev opnået – men stadigvæk, særdeles alarmerende slutning. “Blair Witch 2: Book Of Shadows” var dog en rodet omgang, som ikke helt kunne leve op til samme potentiale… Med “Lovely Molly”, som den gode Eduardo Sanchez iøvrigt har både skrevet, produceret og instrueret, så føler jeg ikke helt at den kan leve op til en film som “The Blair Witch Project” – indrømmet, det har sikkert heller ikke været hans intentioner, men jeg mener alligevel at med hans historik indenfor skrækfilm, så kunne man forvente lidt mere end en noget stereotyp omgang ‘haunted house’ – eller ‘hjemsøgt person’, som det vist også er blevet rimelig populært at lave – synes ihvertfald at det også var tilfældet med den store succes “Insidious”, som jeg synes var ret underholdende, men heller ikke ret meget mere.

Jeg kan dog godt se mange unge mennesker blive lidt småskræmt af “Lovely Molly”, og hvis man er ude på at generere tøserne til den næste pyjamas-fest eller man sidder et par raske mandfolk med et par pilsnere og slår sig selv lidt på brystet, imens man griner af alle de væmmelige situationer, så tror jeg faktisk godt at filmen kan finde et publikum. Om ti år vil man nok dog ikke snakke om filmen, i samme format som man stadigvæk diskuterer “The Blair Witch Project” – dertil er den en kende for uoriginal og slet ikke i samme kaliber, omend overhovedet ikke en sensation som den førnævnte film om Blair-heksen.

molly

 

Nuvel – det skal jo ikke være skræk det hele. Jeg er nok også inde i en periode i mit liv, hvor jeg ikke er så åben for nye fortællinger fra horrormiljøet, men en enkelt afstikker i ny og næ bliver det selvfølgelig til… og heldigvis for det… – men jeg har også netop genset den ret tåbelige spoof-filmatisering om en vis Linda Blair, der bliver ….. “Repossessed!”…

Jeg kan huske at jeg så denne på video for mange, mange år siden. På dvdcoveret står også den oprindelige danske titel: “Himmelhøj Korsføring” – helt sikkert et trick på at få folk, der var vilde med Leslie Nielsen i “Høj Pistolføring”-filmene til lægge deres penge her. Der er tale om en ret typisk spoof – i denne ombæring på Willem Friedkins utrolige effektfulde “The Exorcist”, som nok er en af mine absolutte ynglingsfilm igennem tiderne. “Repossessed” er dog noget mere fredelig, og selvom Linda Blair er blevet omtrent 20 år ældre, så har hun stadigvæk ikke noget imod at blive sminket grøn i ansigtet og kaste store mængder slim op (noget der iøvrigt bliver praktiseret i stor stil i filmen). Jeg kan rigtig godt lide Linda Blair, som jeg altid gerne vil se i film – hun har jo også medvirket i lidt af hvert igennem årene… jeg synes også at hun er rigtig cool i “The Exorcist II: The Heretic”, “Red Heat”, “Hellnight” og “Savage Streets” – for at nævne nogle… og hun er jo temmelig easy on the eyes…

Selvom “Himmelhøj Korsføring” er sjov i nogle momenter, så falder den helt til jorden i andre, og så ved man jo næsten aldrig om man skal grine eller græde. Filmens producenter søger selvfølgelig nok det første, men jeg ved ikke rigtigt. Jeg synes at den er væsentlig bedre end de skrækkelige “Scary Movie”-film, som jeg godt nok kun har set den første af, men den var så gennemført pinlig og plat, at jeg svor aldrig at gense den. Det kan være en god ting at grine lidt af nogle af de mest seriøse horror-film, men når det er udført så absurd elendig som i “Scary Movie”, så bliver jeg meget fortvivlet. Min absolutte ynglings-spoof er stadigvæk den første “Airplane”, som jeg nok vil karakterisere som en af verdens sjoveste film, også selvom den måske kører med laveste fællesnævner nogle gange… så synes jeg bare at den har så væsentlig mere at byde på end “Scary Movie” – og “Repossessed” for den sags skyld.

Okay, jeg må erkende at Leslie Nielsen er ret sjov i rollen som præsten, der skal udføre eksorcismen, og han formår altid at smilet til at brede sig på undertegnets læber… men det er også helt som om at det ikke er nok. Manuskriptet er måske en smule svagt, men Ned Beattys griske teleevangelist-type er dog ramt spot on, og jeg morede mig meget over hans kærlighed til Gud og måske nærmere de små grønne sedler..

Anyway – “Himmelhøj Korsføring” er sgu en ret morsom tilbagevenden til min barndom, idet jeg så den første gang med en af mine bedste venner dengang. Vi grinede meget af den, og nu i dag småklukker jeg lidt over den igen… men mere kan det nok heller ikke blive til… Man bliver vel voksen på et tidspunkt – en skam at folkene bag “Repossessed” var lidt for barnlige…

spoof

– – –

Nåh ja, jeg skal iøvrigt de næste dage til den årlige sammenkomst, hvor det står på gamle kassettebånd, varme Slots Classic på dåse og måske et enkelt skud vodka i visse ombæringer. Det er noget som jeg gør hvert år og det er måske ikke nær så aktuel eller opløftende som det var engang, men nogle gange er det en fornøjelse at holde fast i traditionerne, også ligemeget hvor åndssvage de end måtte være… i år overnatter jeg dog ikke i telt – jeg magter det simpelthen ikke, men jeg returnerer til min egen matrikel, hvor jeg vil indtage min nattesøvn… dette indebærer naturligvis også at jeg ikke vil få så mange film at se….(damnit!) – men jeg vender, med statsgaranti, frygtelig tilbage… når sådan en uge går på hæld, så trænger jeg også mest til at få fødderne op og en film i afspilleren… men det er jo sjovt så længe at det varer.. og man skal jo også se andre mennesker nogle gange… god terapi for mig…

 

Reklamer