Den polskfødte karakterskuespiller med det særlige, aparte ansigt, har altid været en personlig favorit. Hans spændvidde indenfor skuespillet var enormt... I dag kunne han havde fejret sin 87-års fødselsdag... Desværre døde han tilbage i 1991, 65 år gammel... jeg sender en hilsen til den gamle mesterskuespiller hinsidens graven! Tillykke Klaus Kinski!

Den polskfødte karakterskuespiller med det særlige, aparte ansigt, har altid været en personlig favorit. Hans spændvidde indenfor skuespillet var enormt… I dag kunne han havde fejret sin 87-års fødselsdag… Desværre døde han tilbage i 1991, 65 år gammel… jeg sender en hilsen til den gamle mesterskuespiller hinsidens graven! Tillykke Klaus Kinski!

Hvis man snakker om store, europæiske skuespillere i 1900-tallet, så kommer man næppe udenom Klaus Kinski. Måske ikke den mest kendte og udbredte populære skuespiller, men han leverede altid varen, når det kom til både sære, men også svære roller. Jeg har set ham i et utal af italienske produktioner og en håndfuld film af den tyske instruktør, Werner Herzog. Jeg må nok sige at jeg er vild med ham i rollen som den modbydelige dusørjæger i spaghettisagen, “The Great Silence” – men så sandelig også som utrolig grim vampyr i Werner Herzogs remake af “Nosferatu”. I det hele taget er de fleste af filmene, som de to lavede sammen, utrolig seværdige, og særlig dokumentarren om deres had-/kærlighedsforhold er værd at se. Selvfølgelig kommer han nok ikke til at blive nævnt i Oscar-sammenhænge, men hans bidrag til filmverdenen op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne skal anerkendes. Den afsluttende film “Paganini” var et svært værk for Klaus Kinski – han både skrev, instruerede og spillede med i biografifilmen om den famøse violinist. Hans datter, Nastassja Kinski, er også efterhånden en erfaren skuespillerinde, og hun har også lavet nogle gode film igennem tiderne. Men i forhold til farmand, så blegner hun stadigvæk lidt. Klaus Kinski er muligvis væk, men heldigvis kan man stadigvæk skaffe hans film, og nyde dem i hjemmebiografen i selskab med ligesindede og måske en af de kolde… En stor skurk fylder år!

Reklamer