Archive for december, 2013


Ja, så blev det sørme årets sidste dag. Den 31. december, 2013 ikke destro mindre… og det har generelt været et fint år, både på filmsiden og det personlige plan. Jeg må dog sige at det var skuffende at man ikke kunne få fat i Filmårbogen for 2013 i år… af en eller anden grund, så udkommer den ikke længere… skrækkeligt nyt, idet det var en fast julegave til undertegnet i mange år. Men den sælger nok ikke så godt længere, og med Internettet, så er der ingen der gider de traditionelle årsbøger længere…?

Well, nu hvor året er omme, så må jeg sige at jeg har set nogle ganske fine film igennem det seneste år, især blev jeg fan af de canadiske Soska-søstre, da de lavede den glimrende “body-modification”-film, “American Mary”, der nok var en af de bedste film i det forgangene år. Soska-søstre, der vistnok er store Wrestling-fans, arbejder netop nu på efterfølgeren til “See No Evil”, og det kunne nok blive ganske fint.

Jeg er lidt bagefter med at hjemkøbe nye titler til Afgrunden, men mon ikke at der også bliver råd til en enkelt lille film i 2014. Jeg har ihvertfald budgetteret med det, og der skal ikke være nogen tvivl om at der nok skal spenderes på det også. Det er dog ligesom at der kom en masse attraktive film lige op til juletid, og det var kun et lille udpluk som jeg fik investeret i… men eftersom der allerede er klikket nogle mønter ind på kontoen, så har jeg alligevel bestilt lidt… herligt nok…

Ellers vil jeg bare ønske alle en rigtig glædelig aften og et forhåbentlig fornuftig hop ind i 2014. Pas på med alt det skide fyrværkeri, som man alligevel bare har fornøjelse af i få sekunder. Jeg fejrer aftenen med at Skype med en god veninde og lidt godt til ganen…så pas på jer selv, og så ses vi i 2014…! KABOOOOOOOM!!!

Og godt nytår til Soska-søstrene også!

Og godt nytår til Soska-søstrene også!

Nuvel – Juleaften er overstået, og jeg tilbragte den i familiens skød med rigtig god mad og nogle festlige timer… jeg fik ikke set alt af Disneys juleshow, men det går nu nok – når man kan den i søvne, så er der sikkert et tegn på at man har set den alt for mange gange, men det var nu hyggeligt… Kirkegang blev der heller ikke noget af for mit vedkommende – jeg synes faktisk at det er en smule små-hyklerisk at gå i kirke kun Juleaften, og så være komplet ligeglad med “Guds hus” resten af året… men jeg ved ikke, idet jeg da også kan huske at man bare skulle i kirke Juleaften, ellers var det ikke rigtig jul?…

Men det blev da også til nogle gaver til undertegnet. Jeg fik kæmpet mig igennem et utal af strømper, deriblandt tre herlige Blærerøvs-sokker, hvilket jeg er rigtig glad for… livet er jo for kort til kedelige strømper, som Mads Christensen endda selv proklamerer. Men nu skulle det jo ikke være bløde pakker det hele, så der kom heldigvis også nogle som jeg havde håbet på – nemlig nogle i størrelsesorden af en dvd- eller blu ray-case. Således kom det til at se sådan ud:

jul2013

 

Af blu ray-udgivelser, så fik jeg slået kløerne i Arrow Videos fortræffelige udgivelse af Tobe Hoobers meget sort-humoristiske “The Texas Massacre 2”. En regulær sjov og underholdende film, der nærmer sig periferiden af det vamle og klamme, men jeg synes at den er morsom, især Jim Siedow har altid moret mig meget, både i den første film og så i 2’eren her. Arrow Videos udgivelse er limited til 10.000 eksemplarer world wide, så jeg er glad for at have fået fingerne i det meget fornemme sæt.

texaschainsaw2

Men som der kan ses på billedet, så var der også andre ting. Jeg fik således den netop udsendte blu ray-udgivelse med “The Wicker Man: Final Cut”. Det var en 3-disk udgave, inkl. soundtrack, som jeg er meget glad for at have fået fat i. Jeg kan faktisk godt lide den folkemusik som bliver spillet i filmen, og selve filmen er jo en milepæl i britisk filmhistorie… jeg er meget glad for den. Endvidere fik jeg også et par musik-dvder med henholdsvis Nightwish og Epica. Begge er symfoniske metal bands med kvindelig forsanger. Nightwish-dvden indeholder en storstilet koncert på verdens største metalfestival, Wacken Open Air, endda med bandets midlertidige forsanger, Floor Jansen, der dog nu er blevet permanent medlem i bandet. Epica er lidt mere heavy, rå og inkluderer en vokalist, Simone Simons, der kan synge med en smuk opera-stemme. Det bruges flittigt i bandet, og man må sige at gruppen fremstår meget helstøbt med nogle fremragende sang. Showet med Epica er et 10 års jubilæumshow.

jamesdean

 

Det blev også til dette meget fornemme James Dean-boksæt på blu ray, indeholdende “East Of Eden”, “Rebel Without A Cause” og “The Giant”. Jeg har set de to førstnævnte før, men mangler den sidste. Det skal dog blive spændende at se disse klassiske film i funklende high def. James Dean er jo et ikon i amerikansk filmhistorie, og jeg må sige at hans stil er ret cool, total 50’er rock and roll.

michaelmoore

 

Sluttelig fik jeg dette fine bokssæt med Michael Moore. Der er tale om hans tv-show, “The Awful Truth”, hvor alle de 24 episoder er med. Jeg kan virkelig godt lide Michael Moore og hans noget særprægede stil. Selvom kritikerne siger at man drukner i alt for mange statistikker, så synes jeg at hans film er både informerende og underholdende. Min favorit er dog “Bowling For Columbine”. Jeg husker ikke dette show så godt, men jeg glæder mig til et gensyn, idet det virker til at Michael Moore aldrig rigtig kan skuffe mig, lige meget hvor tørt emnet er.

Ja, det var så de filmiske vidundere, der lå under træet til undertegnet. Der er mange gode ting imellem, og jeg har da også fået set noget af det – til min store glæde. Det er herligt, når man får nogle nye ting hjem til det stakkels, udsultede filmbibliotek. Nu glæder jeg mig dog til mandag den 30. december, hvor der forhåbentlig klikker nogle mønter ind på den stakkels bankkonto. Det er i den grad tiltrængt!

Så nåede vi den tid på året, hvor vi kan skrive den 23. december. Ja, jeg er nok klar over at det først er i morgen, at det er den store kendis-fødselsdag, men jeg vil alligevel komme den i forkøbet, og ønske alle en rigtig, glædelig og forhåbentlig storartet Jul. Jeg kan ikke påstå at jeg er verdens gladeste person op til Juletiden, og jeg må nok erkende at det er flere år siden at jeg sidst var sådan for alvor i julestemning – men det skal ikke rokke ved at der er mange der ser frem til denne tid… og selvom vi ikke kan bryste os af en traditionel Walt Disney-jul med et hvidt lag over det ganske land og køligere temperaturer, så bliver det nok Jul alligevel – også selvom det er med regn og blæst – en god gammeldags, dansk Jul.

Jeg ville gerne have sendt et julekort ud, men så fandt jeg ud af at jeg hverken var særlig fotogen eller i festlig humør, så det droppede jeg. I stedet ser jeg frem til når det hele er overstået, og man kan få benene op i sofaen og glædes over et par film. Faktisk ved jeg at jeg får nogle film i julegave, så det er jo kun cool… det ser jeg frem til – og da det jo snart er den 1. januar, så klikker der forhåbentlig nogle mønter ind på kontoen, så man kan glædes over at bestille et par tvivlsomme, filmiske mesterværker…

Nuvel – som jeg indledte, vil jeg nu afslutte og endnu engang ønske alle en rigtig glædelig jul – jeg håber at der vil blive spredt meget glæde rundt omkring i de små danske hjem, og så ses vi når det hele er overstået…

*temp*

I dag er det mandag den 16. december, og jeg kan ikke forstå at året allerede er ved at være omme… tiden flyver afsted, og man kan føle sig noget forpustet nogle gange, når man standser op og faktisk indser at de ting som man havde planlagt – ja dem nåede man ikke alligevel… well, man kan jo selvfølgelig heller ikke være overalt, og det satser jeg heller ikke på… jeg er trods alt ikke nået dertil, hvor jeg ophæver mig selv til at være en gudeagtig skikkelse, der kan kigge ind i selv de smalleste kroge… jeg ser bare nogle film i stedet…

Den anden dag modtog jeg den sidste levering af film inden Jul. Ikke nogen stor pakke, idet der kun var fire titler inkluderet. En af dem var dommedags-komedien “This Is The End”, hvor et stjernespækket cast, står over den kommende apokalypse med forskellige udslag. Jeg må indrømme at jeg rent faktisk havde set frem til den, fordi jeg havde hørt at det skulle være en af årets sjoveste film. Og okay, den var da også ganske underholdende og morsom, også selvom den til tider var lige infantil og overdreven nok.

I bund og grund går filmen ud på at vi har et par egentlige hovedpersoner, Seth Rogen og Jay Baruchel (som sig selv), der tager til en fest hos James Franco, og pludselig bryder verden sammen og Dommedagen er lige om hjørnet. James Francos fest bliver dermed godt og grundig spoleret, og når dagen er omme, så står en lille gruppe kendisser tilbage og skal forbedrede sig på den sidste tid på Jorden.

Der er mange sjove indfald i filmen. F.eks. da Jonah Hill (den Oscarnominerede Jonah Hill!) – bliver voldtaget af en dæmon og dermed også besat, hvilket får de resterende på rollelisten til at genopføre en scene fra “Eksorcisten”. Der kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, fordi det virkede så absurd det hele. Forvent ihvertfald en masse, nærmest meta-agtige jokes, der går meget på kendis- og filmverdenen, og krydre det med nogle pudsige skuespilspræstationer (Danny McBride er ubetinget den sjoveste i filmen), tilsat en knivspids af mærkværdige og upassende sangvalg. Der går måske lidt meget stener-humor i det, hvor man nok synes at det er morsomt at gøre grin med brugen af stoffer, tømmermænd og eksploderende udløsninger fra det mandelige lem, så overgiver man sig det meste af vejen. Filmen skal bestemt ikke tages seriøst, og det gør man heller ikke. En skam er dog at Emma Watson ikke er mere med, men man forstår hende godt, idet hun overhører en særdeles upassende samtale imellem de mandlige kendisser. Det er især en film for folk med en lidt gakket forståelse af livet, og som kan grine af selv de meste fjollede ting… fordi dem er der nok af. Den lille nuttede Michael Cera, der er kendt for at spille en overnørdet fyr i teenagefilm, er virkelig vammel i “This Is The End”, og man må også sige at han tager billetten på en meget grafisk facon. I det hele taget er der en overgang tendens til endnu engang små-infantil humor, der ender i massive grafiske gore-sekvenser, der ender med at man bruger et hoved som fodbold.

Det er Seth Rogen, der har skrevet manuskriptet, sammen med Evan Goldberg. De to har iøvrigt også stået for instruktionen, og man kan godt fornemme at de har været på rigtig bølgelængde filmen igennem. James Franco og Seth Rogen har jo spillet sammen i “Pineapple Express”, som Evan Goldberg iøvrigt har produceret. Det var også en rigtig stener-komedie, hvor antallet af tændte joints overgår den samlende logiske forståelse.

Nuvel – “This Is The End” gjorde at man fik rørt lattermusklerne, hvilket jo altid er godt, hvis man er lidt lattermild og ikke altid ser så sort på tingene… men denne mandag morgen kom jeg i den grad ned i det iskolde felt igen, fordi jeg besluttede mig for at smide “Henry – Portait Of A Serial Killer” i afspilleren. Jeg havde naturligvis set filmen før – første gang på video tilbage i 90’erne, men indtrykket er stadigvæk enormt stærkt, og jeg må sige at den virkelig er utrolig virkningsfuld, også den dag i dag, hvor man ellers skulle tro at man havde set alt.

Historien om Henry (Michael Rooker), der bor sammen med udskuddet, Otis (Tom Towles), der får deres hverdag vendt på hovedet, da Otis’ søster, Becky (Tracy Arnold), flytter kortvarig ind. Henry er vant til at myrde, og det gør han i stor stil filmen igennem, men pludselig vil Otis også være med, selvom han er lidt modvillig i starten. Han får dog snart smag for det, og sådan fortsætter det, lige indtil det går Henry på.

John McNaughtons iskolde seriemorderfilmatisering excellerer i dens udtryksform som følge af den drivende realisme, som man ikke kan undgå at blive ramt lige i både hjerte og hjerne af. Det er grænsesøgende ubehagelig, og man får kuldegysninger, når man følger Henry og sidenhen Otis, der cruiser rundt på jagt efter nye ofre. Otis’ stakkels søster, Becky, bliver ufrivillig midtpunkt i filmen, idet hun udvikler følelser for den mutte Henry, der nok har pli og gode maner i sådan en grad, at hun føler at han er på hendes side. Hendes bror, Otis, er en enorm sleazy karl, der bager på både mænd og kvinder og også har en usund interesse i Becky. Han bliver sidenhen meget optaget af at slå ihjel, især også hvor han kan se selv tage livet fra en stakkels kvinde, idet parret får fingerne i et videokamera, så de kan optage deres hærgen. Hovedrystende ser man til, når Otis fremviser sin kvalmende klamme side, og grinede, vrider halsen om på en husmor, og det er ingen fancy klippen væk fra hændelsen – man ser det hele, på den mest modbydelige, realistiske facon. Jeg må sige at jeg endnu har til gode at se en seriemorderfilm eller sågar en horrorproduktion, der kan overgå “Henry” i realisme. Man kan selvfølgelig nævne film i ‘Found Footage’-genren, hvor filmene er optaget med rystende, håndholdt kamera og hvor der næsten ikke bliver klippet sekvenserne igennem. Den genre indenfor horrorfilmens herlige verden, er i den grad blevet overeksponeret på det seneste, og man kan godt føle sig lidt udmattet. Horrorfilm har desværre en tendens til at overdrive antallet af film, når den er en specifik underkategori, der bliver populær. Tænk bare på slasher-genren, der var kæmpestor i starten af 80’erne, men ikke ligefrem har så meget kredit i horrorkredse nu, også selvom der er mange rigtige herlige film i den retning. Et andet eksempel er de mange ‘Possession’-film, hvor dæmoner besætter folk, typiske unge piger, der må gå så gruelig meget igennem. Også her er kvaliteten virkelig svingende. Det er et forsøg på at opnå realisme, og så blander man gerne ‘Possession’-genren med ‘Found Footage’-filmene, som f.eks. “The Last Exorcism”, der var virkelig dårlig. Sådan er det beklageligvis med horrorgenren.

Skuespillet i “Henry” er imponerende godt. Michael Rooker spiller ikke på mange tangenter, men hans minimale brug af positive følelsesudbrud, men er derimod hurtighandlende, når det kommer til at henrette nogle stakkels medmennesker – særlig kvinder føler hans vrede, men mænd kan heller ikke undslippe. Tracy Arnold er sød og gør ingen fortræd som den stakkels Becky, der har haft et hårdt liv med meget svigt og bedrag. Men filmens helt store oplevelse er Tom Towles, der får utrolig meget ud af rollen som Otis. Han er virkelig modbydelig, og hans væmmelige tilgang til både livet, sine omgivelser og hans søster, som han iøvrigt voldtager, er vederstyggelig. Men det er en utrolig god præstation som han leverer…

Seriemorder-genren blev jo kæmpestor op igennem 90’erne. Dette skyldes især kæmpesuccesen med “Silence Of The Lambs”, hvor Anthony Hopkins’ opvisning som superkannibalen, Hannibal Lector, må siges at være af sådan en grad, at man kun kan nikke anerkendende med. Han er også afskyelig, men jeg vil vove at påstå at en film som “Ondskabens Øjne” lefler lidt for true crime-publikumet, og med at inddrage politifolkets arbejde i at opklare en seriemorders gøren og forbrydelser, så forsvinder fornemmelsen af realisme lidt. Jeg placerer ihvertfald “Henry” på en klar førsteplads, når det kommer til seriemorder-film – måske er den for meget lavbudget og grusom til Akademiet, men som filmfan kan man ikke andet end at nikke anerkendende over det værk, som man virkelig må tilskrive en væsentlig plads i horrorfilmens historie.

Og ja, hvad så nu. Jeg sidder og stener fjernsyn, imens jeg skriver det. Kvindehåndbolden lever åbenbart i bedste velgående, og selvom jeg nok også har set mine kvindehåndboldkampe i mit liv, så er jeg alligevel mere til fodbold. Som sagt er der ikke så mange film på vej – andet selvfølgelig end dem som jeg får i julegave, men der er spændingen ikke så stor, idet jeg jo selv har bestilt dem. Men når der tikker nogle mønter ind på kontoen, så vil jeg da ikke afvise, at jeg får lagt en ordre hos nogle af the usual suspects….men nu må det være nok med indkøb.

Seth Rogen og Evan Goldberg har valgt at lave en film, der viser hvordan en kommende apokalypse kan se ud, hvis det bliver gjort på en komisk måde. Jeg grinede en del gange undervejs, idet jeg faktisk synes at den var ret sjov, men om hvorvidt det bliver en klassiker, det tvivler jeg alligevel lidt på... men sjov er den da...

Seth Rogen og Evan Goldberg har valgt at lave en film, der viser hvordan en kommende apokalypse kan se ud, hvis det bliver gjort på en komisk måde. Jeg grinede en del gange undervejs, idet jeg faktisk synes at den var ret sjov, men om hvorvidt det bliver en klassiker, det tvivler jeg alligevel lidt på… men sjov er den da…

Hver gang, jeg sætter mig ned for at se den realistiske "Henry - Portait Of A Serial Killer", så sidder jeg altid tilbage med en kæmpe klump i halsen efter filmen. Det er en utrolig stærk film med nogle imponerende skuespilspræstationer. Men modbydelig er den, og man føler som om at bliver kørt over af en damptromel... Men kvaliteten fornægter sig ikke, og filmen er fremragende...

Hver gang, jeg sætter mig ned for at se den realistiske “Henry – Portait Of A Serial Killer”, så sidder jeg altid tilbage med en kæmpe klump i halsen efter filmen. Det er en utrolig stærk film med nogle imponerende skuespilspræstationer. Men modbydelig er den, og man føler som om at bliver kørt over af en damptromel… Men kvaliteten fornægter sig ikke, og filmen er fremragende…

Jeg modtog for et stykke tid siden, Ashes Of Ares’ debutskive med posten… jeg havde hørt et par numre med dem på YouTube, og jeg synes ærlig talt, at det lød monsterfedt…!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg en sucker for Matthew Barlow – sikke en karismatisk forsanger… han har jo tidligere sunget i Iced Earth, men havde lige et ophold efter 11/9, hvor han følte at han skulle være patriotisk, og derfor meldte sig til politiet, for at blive uddannet politibetjent… – heldigvis droppede han ikke at synge… han har sågar været tilknyttet det suveræne seje progressive metalband fra Danmark, der hedder Pyramaze… jeg er meget begejstret for hans vokal – og selvom han ikke længere er med i Iced Earth, så virker hans nye band enormt kompetent… jeg er ihvertfald solgt!

Og ja, jeg har slappet af med et par af de kolde til den vidunderlige verden af musik. Ikke så meget film til mig i dag, men jeg har dog set noget af “American Psycho” på DR3 – den film bliver jeg aldrig træt af… jeg ved godt at der er mange der ikke kan lide den, men for fanden da …. det er jo bare en knaldgod omgang sort-humoristisk pladder… jeg synes at det er utrolig morsomt, hver gang at vores yndlings-yuppie psykopat får svedeture over det forkerte visitkort…well, maybe that’s just me?

Anyway, tjek endelig Matthew Barlow ud i Ashes Of Ares – jeg er som sagt allerede fan af bandet, og det virker virkelig godt… så hvis man elsker det, så køb albummet! støt musikken! og plej dit samlergen!

Ja, jeg vil lige meddele at jeg nu har modtaget mine pakker fra Amazon, og at de skam også er blevet pakket op! – dette til trods for at der var et par julegaver iblandt, men hvad pokker…? – jeg havde jo selv bestilt dem, men til gengæld har jeg pli nok til at ikke at pakke dem ud af deres folie. Det må vente…(satans også!)

Nuvel, jeg modtog da lidt gode sager til min sparsomme hjemme-filmbibliotek, hvilket jeg da er meget taknemmelig for… det forsøder jo tilværelsen lidt:

amazoncdon

 

Der var således lidt af hvert med fra henholdsvis Amazon, Cdon og Dvdoo…

For en gangs skyld, fik jeg faktisk mindst fra Amazon, men det blev til ny-klassikeren indenfor anime, “Perfect Blue” på combi blu-ray/dvd… jeg havde filmen i forvejen, men den afspiller ikke så godt, så derfor var jeg glad for at investere i den på blu-ray. Jeg så filmen i går, og den ser helt fin ud, og det er jo stadigvæk en rigtig god oplevelse… der er dog ikke meget Miyazaki over det – idet det er virkelig en animationsfilm for voksne. Ellers blev det også til spillefilmsudgaven af “The Saint” på dvd. Jeg har faktisk aldrig set den før, men jeg er utrolig glad for Elisabeth Shue, så jeg synes godt at et køb kunne retfærdiggøres…hun er endog meget charmerende. Endelig blev det også til to cd’er med det svenske band, Crucified Barbara… jeg har jo tidligere uploadet en video på bloggen, og jeg er blevet ret begejstret for dette voldsomme all-girl hard rock band…total Rock and roll…

perfect

 

Fra Dvdoo modtog jeg et par enkelte blu-rays og nogle dvd’er. Jeg glæder mig faktisk til at se den Oscarnominerede Jessica Chastain i Osama Bin Laden-jagtfilmen “Zero Dark Thirty”, der jo er instrueret af Kathryn Bigalow. Hun har jo tidligere lavet rigtig gode film, som f.eks. “Near Dark” og “Strange Days”, og ja selvfølgelig også Oscarvinderen “The Hurtlocker”. Det skal nok blive interessant. Jeg købte også “Training Day”, den kostede kun en 50’er, og det på blu-ray, og eftersom jeg aldrig har set den, så er jeg ganske tilfreds. Af dvd’er kom der “Reality Bites”, en 90’er-komedie om Generation X, “Slaughter Rule”, en amerikansk Football-film med Ryan Gosling og endelig en tumpet double-feature med Jerry Lewis i den originale “The Nutty Professor” og remaket af “Bad News Bears” – sikkert en åndssvag aften, men den kostede kun 25 kroner, og jeg ville gerne se noget dumt.

Men nu kommer vi til – “The Motherload”… fordi jeg fik jo også bestilt lidt hos Cdon, der havde nogle rigtig fine tilbud. Jeg købte “Foul Play” – en 70’er komedie med dejlige Goldie Hawn og sjove Chevy Chase, jeg er ret glad for dem begge, så da jeg endelig fandt denne udgivelse (Fra Soul Media iøvrigt) til billige penge, så købte jeg den. Ellers er der også 1. sæson af tv-serien “Hung” med Thomas Jane. Jeg har længe haft lyst til at se denne serie, idet den skulle være ret sjov… men nu får vi se… og så sluttelig på dvd, hele “North And South”-samlingen… jeg ejede godt nok allerede bog 1 og bog 2 på dvd, men hele boksen kostede kun 90 kroner, så det var simpelthen så billigt, at jeg bestilte den.

kubrick

 

Så kommer vi til blu-ray’sene. Og der var i alt 21 disks at tilføje til den sultne samling. Jeg købte endelig samlingen med Stanley Kubricks vigtigste film. Prisen var ganske god, omkring 200 kroner for 8-disk udgivelsen, der har alle klassikerne med. Jeg havde luret på den i en god rum tid, men nu skulle det åbenbart være. Jeg er dog lidt ked af at udgivelsen bare kommer i en overdimensioneret keepcase, men hvad pokker? prisen var jo fin. Ellers blev det til nogle enkelte disk-udgivelser. Jeg var vist i humør til krigsfilm, fordi minsandten om ikke “Lore”, “The Guns Of Navarone” og “The Bridge On The River Kwai” kom ned i indkøbsvognen.. nu hvor jeg ser tilbage på det, så var det da lidt pudsigt, men jeg skænkede det ikke en tanke, da jeg bestilte. De to sidstnævnte er iøvrigt i “Classic Line”-serien, hvilket er en glimrende lille serie af film, og med nogle flotte covers og udgivelser.

classics

 

Men der var skam plads til mere. Så jeg fandt også et supertilbud på den netop udsendte Charlie Chaplin-boks på blu-ray. Her er der tale om ikke mindre end en 10-disk-udgave med et væld af klassiske film. Jeg glæder mig meget til at fordybe mig i disse Charlie Chaplin-værker. Og prisen var imponerende! kun 190 kroner!, det er enormt billigt, og jeg er meget glad for at kunne indlemme dem i samlingen. Det er ganske vist længe siden at jeg sidst så en Chaplin-film. Den seneste var faktisk biografi-filmen om manden selv, hvor det er Robert Downey Jr., der har rollen som Charles Chaplin, og jeg ved godt at det ikke er en af de gamle produktioner, men det går nok. Det bliver en god klassisk weekend… og så kunne jeg evt. kombinere det med W.C. Fields og Marx Brothers?…

chaplin

 

Men den årvågne seer på det første billede, vil bemærke at der er endnu en boks, som jeg ikke har omtalt. Nemlig den flotte og meget interessante boks med spaghettiwesterns. Den har jeg ikke selv købt, men var såmænd en meget venlig gestus fra min gode blog-kammerat, Henrik, der havde tænkt en venlig tanke, og foræret mig den i anledningen af julen. Det er jeg enorm glad for, og boksen ser virkelig god ud. Så endnu engang mange tak for den storartede gave, Henrik… den skal nok bringe mig meget glæde her i de kommende kolde vintermåneder.

spaghettis

 

Ja, det var så december-indkøbene. Jeg ved at der er en enkelt gave mere på vej i posten… den kommer dog fra USA, og så må jeg sikkert væbne mig lidt mere med tålmodighed. Men ellers tror jeg godt at jeg både kan holde weekend og se frem til de kommende måneder med sne, slud og køligere temperaturer. Det er godt at man har kaffen klar, og at man føler sig klar. Julen er jeg normalt ikke så meget for… som den gamle sang siger: “Trængsel og Alarm” – ikke noget for en gammel Mallrat, der hellere vil sidde og stene de seneste uhyrligheder på den normale matrikel. Men hvad pokker? Det bliver jo nok jul alligevel.

 

Okay, jeg ved godt at jeg har forsømt bloggen lidt. Årsagerne er lidt diffuse. Jeg har været i en mindre krise med henblik på at skrive noget fornuftigt….(spørgsmålet er så om jeg ikke altid er det… vil nogen sikkert sige?) – men nu skulle det altså være, og mine klamme, blodsprængte fingre danser endnu engang hen over tastaturet på min blærbar.

Nu er det såmænd blevet december – og dermed julemåneden og gavetid. Jeg har brugt i retningen af et mindre lands bruttonationalprodukt på julegaver i år, og derfor venter jeg ikke så mange film. Jeg modtog tirsdag en pakke fra Cdon, hvor der var nogle gaver i, både til andre, men også lidt til mig selv, da jeg fandt nogle ganske gode deals. I morgen venter jeg godt nok en pakke fra Amazon, og selvom der også er lidt til mig selv deri, så er der også nogle gaver med, men så er det også ved at være slut. Min kære familie ved at jeg er glad for film, og derfor vil de naturligvis også gerne give mig nogle film i julegave… desværre aner de ikke altid hvad de skal give mig, men det kan jeg heldigvis selv finde ud af, så jeg har bestilt nogle film fra Amazon til mig selv… det lyder måske mærkeligt, men det har vi gjort i nogle år nu, og det virker upåklageligt – og vigtigst af alt… alle er lykkelige!? tror jeg da…? Nej, i år har jeg bestilt lidt nyt horror på blu-ray og nogle musik-dvd’er, hvilket nok skal få mig til at juble i sofaen, når tiden er inde til et gennemsyn.

Men jeg har selvfølgelig også set lidt film her på det seneste. Jeg har jo ikke lavet en opdatering i alt for langt tid, så der er naturligvis blevet set lidt. Den anden aften sad jeg faktisk og så en film i fjernsynet. Utrolig har jeg virkelig mange film som jeg mangler at få at se, men så kom der jo lige en udmærket en af slagsen i tossekassen, og så var jeg game. Filmen var såmænd James Mangolds remake af den gamle western, “3:10 To Yuma”. Denne gang er det med Russell Crowe og Christian Bale i de største roller. Virkelig en god western må jeg sige. Selvfølgelig har actionsekvenserne lige fået et hak derop ad, men jeg synes nu også at det var til den rigtige retning, og filmen virkede meget helstøbt. Der er da også gået halvtreds år siden originalen med Glenn Ford, som jeg også godt kunne lide. Jeg synes at jeg havde købt genindspillingen på dvd, men den har vist forputtet sig, fordi jeg havde aldrig set den før. Jeg er dog glad for at jeg fik den at se nu.

Dertil er jeg lige blevet færdig med at se RoboCop-trilogien på blu-ray. Ja, jeg havde selvfølgelig set den første et utal af gange, fordi det er en af mine all-time yndlingsfilm, og 2’eren har jeg også fået set en del gange – jeg mindes at en kammerat fra min skoletid i folkeskolen havde et videobånd med den på, og den lånte jeg iøvrigt tit. “RoboCop 3” havde jeg til gengæld ikke set i rigtig mange år, så den var jeg selvfølgelig meget spændt på at se igen, selvom jeg har det indtryk af mange hader den, og at den skulle være lidt for familievenlig i forhold til de to første i serien.

Den første “RoboCop” har jeg gode minder om. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg så den første gang… mindes at jeg så den hos min morbror, der var vild med film, og desuden en ivrig lejer af videobånd hos den lokale kiosk. Det var i Nykøbing Mors – den gang, hvor man kunne leje film der, hvilket man iøvrigt kunne hos både kioske, tankstationer og købmænd. Ak ja, det virker til at være så pokkers længe siden nu. Men jeg har vel været 9-10 år da jeg så den første gang, og jeg var meget begejstret for fortællingen om cyborg-politimanden, også selv jeg var alt, alt for ung til at se, fordi den første “RoboCop” er virkelig en voldelig omgang. Folk bliver sønderskudt, bogstaveligt talt! – og blodet flyver rundt omkring. Men det første syn af Alex Murphy re-inkarneret som RoboCop var ærlig talt en øjenåbner. Jeg var solgt med det samme, og jeg er blevet tro imod den lige siden. Også den kiksede store robot, ED-209, brugte jeg timevis på at tegne og forestille mig i min barndoms fantasi. Det skal dog siges at filmen også indeholder nogle klamme sekvenser. Jeg husker især med hvor en af de slemme fyre drøner lige ind i en stor beholder med ‘Toxic Waste’, hvor syren får hans hud til at smelte og hænge løst ud over knoglerne. Det var virkelig, og er stadigvæk, et voldsomt klamt syn, der kan få en til at udøve brækkerefleks. Jeg mindes også at da jeg skulle gense det selv for første gang, der holdte jeg mig for øjnene. Det gjorde jeg dog ikke sidst jeg så den. Da jeg flyttede til Aalborg i forbindelse med mit studie, begyndte at jeg frekventere den lokale filmbiks, “Laserdisken”, hvor jeg iøvrigt stadigvæk kan lide at handle. Der købte jeg således “RoboCop” på en ‘Special Edition’-dvd med det nye Director’s Cut. Og jeg må sige at hvis man har valget imellem den gamle biografudgave eller det nye cut, så er det nye cut klart at foretrække. Effekterne er lige en tand blodigere, og sekvensen hvor stakkels Alex Murphy bliver sønderskudt af Boddickers bande er lige skruet en tak op. Sjovt nok er den engelske blu-ray-disk i trilogien også Director’s Cut-udgaven, men det bliver ikke nævnt på coveret, og den står desuden også med en fejlagtig spilletid. Hvis man vil have ekstramateriale, så bør man dog ikke udskifte sin dvd endnu, idet Blu-ray-disken, foruden trailer, så er temmelig tom.

2’eren i fortællingen om den hårde metal-strømer, er ganske vist på det jævne. Irwin Krishner har overtaget i instruktørstolen fra Paul Verhoeven, der havde evnen til at bryde den tomme stemning med lidt humor og satire, især i de sjove reklameindslag (noget han iøvrigt gentog i “Starship Troopers”). “The Empire Strikes Back”-instruktøren stod for lidt af samme skuffe, dog ikke i nær så omfattende og vellykket grad som den første film. Peter Weller og Nancy Allen er tilbage i rollerne, og selvom vi ikke får de samme top-skurke i form af Ronny Cox og Kurtwood Smith, så formår Tom Noonan alligevel også at få sat sit præg på rollen. Han virker tilpas modbydelig og klam – som han ganske rigtig gør i de fleste af de film som han medvirker i. Som sagt havde en skolekammerat filmen på funklende optaget videobånd, og det gjorde at jeg fik set den nogle gange i mit teenageliv, og jeg blev aldrig helt taget med på samme tur som med den første – årsagen kunne måske være at jeg var blevet lidt ældre, men måske skyldes det også at filmen ikke fungerer på samme niveau. Basil Poledorius’ fremragende score er også blevet cuttet, og filmen bærer præg af en simpel tilgang til historien. Det måtte jo ende sådan at der skulle laves en ny RoboCop, og så at kæde det sammen med en fortælling om et vanedannende narkotika-stof, ja så virker det måske som om at man har en film. Jeg føler mig dog underholdt nok til at jeg synes at den er værd at se – især hvis man er glad for den første film.

Og så kom “RoboCop 3”. Jeg fik den så endelig set engang, og det er ganske rigtig – her er der tale om en temmelig dårlig afslutning på trilogien. Satiren er på det nærmeste ikke til stede, og historien er blevet meget mere mild og familieorienteret, samtidigt med at volden og ildkampene er skruet gevaldigt ned i blod og lemlæstelse. Jeg kan ikke synes om denne film på nogen som helst grund. Peter Weller sagde nej til at optræde i rustningen for 3. gang, og det virker til at være en god løsning for ham. Nancy Allen er godt nok med, men hun bliver henrettet forholdsvis tidlig – man kan faktisk forudse hvornår det sker, idet hun bliver bedt om at tage sin skudsikker vest på inden hun kører med metal-manden, hvilket hun afviser, da hun jo har fri fra jobbet. Ligeledes som med 2’eren er filmen skrevet af Frank Miller, men selvom der er kreative tanker med blandt andet en ny hovedvåben som kan monteres på cyborg’ens ene arm, og sidenhen også en flyve-anordning, der gav ham i stand til at beherske luftrummet, så falder det hele dog til jorden. Filmen er instrueret af Fred Dekker, der iøvrigt også har lavet den herlige 80’er-film “The Monster Squad”, men han passer ikke rigtig med RoboCop-universet, andet end at han måske har gjort den mere familievenlig med vilje. Det er virkelig en skam.

Men sidenhen efter de tre spillefilm, så har der været flere tv-serier med RoboCop – og sågar også en animeret serie, men så må det da også være slut… den første film af Verhoeven er jo helt tilbage fra omkring midt-80’erne, men nej! – i 2014 kommer nemlig det uundgåelige remake! – eller garanteret mulig reboot-materiale. Mange fans har raseret imod dette projekt, og jeg har heller ikke de store forhåbninger til filmen, andet end at man måske skal se den som sin helt egen end som en film, der er en del af et allerede eksisterende univers. Well, selvom jeg nok ikke nævner den store tiltro til filmen, så ender det selvfølgelig nok med at jeg skal se den – om hvorvidt det bliver i biffen eller først i hjemmet, ved jeg ikke endnu.

Og så fik jeg da skrevet lidt igen. Jeg regner med at der kommer et nyt indlæg snarest når jeg lige får samlet de film som jeg har modtaget for december måned. Som tidligere nævnt kommer der nogle film fra Amazon i morgen, og så modtog jeg lidt fra Cdon den anden dag. Og det skal selvfølgelig også nævnes at min gode blog-kammerat Henrik fra ‘Båndsalaten’ også har sendt mig en pakke. Meget gavmildt af den altid venlige Henrik, og jeg modtog den i går. Måske var det en julegave, men det skal ikke ændre på tingene end at jeg alligevel allerede har pakket den op! – sorry, Henrik… du fik mig til at gå i barndommen eller hundene, hvorend man tager det…?? – Nuvel, forvent nyt snarest!

Jo, jeg har skam tilbragt et par dage med at se de tre foreløbelige film i "RoboCop"-universet. Det begyndte fantastisk, fortsatte på det jævne og sluttede med en katastrofe... Bring on 2014-versionen!

Jo, jeg har skam tilbragt et par dage med at se de tre foreløbelige film i “RoboCop”-universet. Det begyndte fantastisk, fortsatte på det jævne og sluttede med en katastrofe… Bring on 2014-versionen!