Archive for januar, 2014


Afgrunden åben 24-7-365…

Ja, så blev det endnu engang tid til at Afgrundens mægtige gab måtte sluge endnu nogle nye udgivelser og tilføjelser til hjemmebiografiens afgrænset kartotek…nok engang havde undertegnet allieret sig med Amazons enorme udvalg af kvalitetsprodukter… og resultatet blev som følger:

amazonnyt

Fem blu-ray udgivelser og fem dvd-film ved en nøje eftertælling. Jeg har således set flere af filmene før, men det gælder kun nogle af dem på blu-ray. “Amores Perros” havde jeg kun på en vattet, amerikansk dvd, så den ville jeg gerne opgradere… det samme gælder iøvrigt “Cabin Fever”, som jeg faktisk ganske godt kan lide – til trods for at DRs hedegangene filmprogram, “Filmland”, gav den et stort rundt 0 ud af 6 pile, – det virker lidt respektløst – jo jo, filmen er da hverken original eller godt spillet, men den er lavet med meget kærlighed til gamle, luskede film fra 70’erne og 80’erne, og jeg synes faktisk at den er ganske underholdende. “Bad Lieutenant” havde jeg således kun på en gammel, brugt dansk dvd, og da jeg er meget glad for filmen, så synes jeg at den skulle indlemmes i samlingen på blu-ray-mediet, men okay, den var også ganske billig. Sluttelig kommer fantasyfilmen “Dragonheart”, som jeg har set mange gange i min ungdom. Et fantastisk soundtrack og en hæderlig historie undgår rammerne for denne fortælling, og nåh ja, det er jo Sean Connery, der lægger stemme til “Draco”… ikke dårlig… den sidste blu-ray film har jeg ikke set, men jeg har længere haft lyst, og nu var den endelig blevet tilpas billig. “Hansel & Gretel: Witch Hunters” skal dog nok helst ses på det 10 minutter længere og vistnok noget blodigere Extented Cut… og det kan kun lade sig gøre på blu-ray…(det samme gælder iøvrigt “World War Z”, som jeg har planer om at købe til den 1., når min konto ser lidt mere medgørelig ud)…

cabinhans

Nuvel, det var alle blu-ray-filmene – nu følger dvd-filmene…

Først kommer den vistnok lettere overnaturlige gyserthriller “Babycall” med Noomi Rapace i hovedrollen. Jeg kan mægtig godt lide den gode Noomi, selvfølgelig mest pga hendes rolle som Lisbeth Salander, men jeg synes også at hun virker til at være en både ambitiøs, dygtig og udfordrende skuespillerinde, der vil gå langt for at få rollen til at være god. Hun var jo også med i “Prometheus”, og flere engelske film venter, så jeg vil håbe at hun har trænet sit sprog og fjernet noget af sin accent, som skinnede så klart igennem i den førnævnte Ridley Scott-film. Dernæst den gamle japanske film og fortælling om “47 Ronin”. Der er vist en amerikansk produceret spillefilm med Keanu Reeves ude i biograferne nu – dog ikke i Danmark, så vidt jeg kan forstå… måske er den ikke lige sagen eller også ikke aktuel endnu… denne jeg har købt, skulle være noget mere tro imod historien… men sjovt nok vil jeg også gerne se Keanu Reeves-versionen? Jeg må være defekt…endvidere investerede jeg også i drama-ensemblet “Side Effects”, der længe havde set interessant ud. Af en eller anden grund kan jeg godt lide at dæmpe nerverne lidt med sådan et drama-værk i den kaliber. Sluttelig var der plads til to tvivlsomme horrortitler. “The Realm” og “Frankenstein’s Army”… jeg ved ikke alverden, men de var begge billige, og jeg kan sgu godt lide sådanne nogle fjollede horrorfilm. Man skal jo pleje sit gysergen.

Ja, det var januars nok sidste omgang fra Amazon. Jeg har en enkelt titel på vej, men den var både brugt og billig, så den gider jeg ikke omtale her. Jeg kan dog sige at jeg ser meget frem til næste måned, hvor der kommer nogle nye titler ud, og ikke mindst at man har nogle gysser på kontoen igen. Det har holdt hårdt længere, men min gamle far har jo fødselsdag i næste måned, så der går også nogle penge dertil…men forhåbentlig bliver der også råd til en enkelt lille dvd-film til Afgrunden. Det går jo ikke, hvis den ikke bliver fodret… så kommer de ti plager bare igen…!

Livstegn fra Afgrunden…

Jeg må med skam i stemmen beklage at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil karakterisere som den egentlig årsag hertil, men jeg har været så doven, træt og søvnig, at man skulle tro at jeg havde pådraget mig en slem omgang narkolepsi. Det var vist ikke tilfældet, og “the sleeping gigant” er begyndt at røre på sig igen. Mine krogede hænder har grebet fat i de små sivstykker, der stod og glanede omkring Afgrundens begyndelse. Og med nærmest umenneskelig kraft, så har jeg hevet mig op på fastlandet, og undslippet det kvælende dyb…

Men jeg har faktisk haft gang i nogle ting. Jeg fandt pludselig ud af at jeg havde boet i min lejlighed i 3+ år, og endnu ikke havde noget på væggene. Tidligere havde jeg afskrevet det, fordi jeg har mange skråvægge i lejligheden, men med et kæmpe suk, så indså jeg at jeg måtte gøre noget, og resultatet blev sådan set okay:

plakat1

 

Plakaten er fra Roman Polanskis foruroligende, men ikke destro mindre utrolig fremragende “Repulsion” eller på dansk “Chok”… en eminent film. Jeg mener at det var Polanskis første engelske film, og foruden en fremragende præstation af Catherine Deneuve, så var den også spækket med interessante ideer i form af spændende kameravinkler og effekter. Man tror vitterlig på at den stakkels Cathrine Deneuve er ved at blive ganske sindsyg. Iøvrigt kan man på billedet også se nogle af mine dvd-film, som der står stakket sådan lidt uholdbart, men sådan skal det jo nok være, når man bor på noget begrænset plads i en ydmyg 2-værelses-lejlighed.

Nuvel, jeg har også fået set lidt film…. selvfølgelig… i går så jeg Nicolas Winding Refns “Only God Forgives” med Ryan Gosling og Kristin Scott Thomas. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den gode Refn. Jeg har set omtrent alle hans film, og de er alle på grænsen af det prætentiøse og nærmer sig det kedsommelige. “Only God Forgives” var dog okay. Den var meget voldelig og dialogfattig, og jeg fattede ikke helt hensigten med ham den thailandske politimand. Ryan Gosling er endnu engang med som den meget fåmælte “helt”, eller jeg må sige at jeg ved ikke om den var ham der var helten, eller den førnævnte thailandske politimand. Filmen formåede ikke at få mig op i det røde felt, men jeg var også lidt bombet da jeg så den. Det skal dog siges at Kristin Scott Thomas fuldstændig stjæler billedet, når hun er på… hun spiller en noget magtbegærelig og lidt humørsyg dame, der også får som hun har fortjent i sidste ende. Jeg kunne mægtig godt lide “Drive”, der jo også var med Ryan Gosling, og sammen med “Bleeder”, der nok stadigvæk er min yndlingsfilm af Winding Refn, så beviser det da at han alligevel godt kan lave interessante film. “Valhalla Rising” er dog så grænsesøgende elendig, kedsommelig og uvirksom at den med det samme, ryger på bunden af listen.

Ellers må jeg sige at jeg ser frem til det bliver den første februar… nok mest pga. at der klikker nogle mønter ind, men jeg skal også se at få købt nogle gaver til min alderende far, der har fødselsdag i årets anden måned. Det bliver sikkert en film og lidt andet snask… tror ikke at jeg skal bestille en stripper ligefrem…men der er en del film som der kunne være interessante at få hjem til samlingen… men jeg er også blevet åben for nogle flere plakater, som jeg synes at der skal op på væggen. Jeg sonderer lige terrænet på the world wide web. Andet merchandise, især noget der refererer til film har også min interesse… jeg vil gerne vise at jeg er filmfan, så derfor kunne jeg godt tænke mig at pynte lejligheden med noget andet end mine Bodybuilder-pokaler… og med alt den sne, der nu er kommet til landet, så skal Pakkeposten gå noget varsom… well, jeg har tillid til ham – han plejer at være meget dygtig til sit job.

Som sagt, køber jeg også lidt merchandise i ny og næ, og derfor investerede jeg også i en ny kaffekrus til mit køkken:

nytkrus

Og ja, jeg er også fan af “Star Wars”. Ihvertfald den oprindelig trilogi. Jeg synes at den nye serie drukner for meget i computereffekter, og skuespillet er så stift, for slet ikke at snakke om Jar Jar Binks! – den kæmpenar. Jeg var også en af dem, der i 1999 stod i kø foran Thisted Kino 1-2-3, så jeg kunne veksle mine penge til nogle biografbilletter til den længeventet “Episode I”… og gudhjælpemig om man ikke blev skuffet. Den første skuffelse kom allerede med den indledende tekst, der stod på dansk!  – John Williams’ musik var dog rigtig fin, men skuespillet, anført af en skrækkelig Liam Neeson var virkelig stygt. Da “Episode II” udkom i biffen, der sad jeg endnu engang klar i mørket, men resultatet var stort set det samme… endnu en dårlig film… og jeg sad virkelig og længtes efter den magi som den oprindelige trilogi bestod af. Nu har Disney jo købt rettighederne og de pønser på endnu en trilogi – med den første film i 2015. Jeg ved ikke helt, men måske kan man blive overrasket – det ville da virkelig være dejlig. Og med hensyn til teksten på kaffekruset, så vil jeg proklamere: “Don’t we all?”…

Nå, det var ihvertfald lige en status over mit liv lige nu. Jeg er stadigvæk i live, men bliver også ramt af nogle søvnangreb til tider, og min økonomi er ikke så imponerende lige nu, og jeg magter ikke lige at vise de film som jeg har modtaget siden seneste opdatering. Men jeg venter en pakke fra Amazon i næste uge, så der bliver måske mulighed for at se hvilke godter, der har fundet vej til den mægtige gab, der er den bundløse Afgrund. Den skal jo have sin føde fra tid til anden…

Jo jo, nu er det et faktum. Vi lever i år 2014 efter vores tidsregning, og jeg gruer lidt for hvad ham der Skæbnen har fundet på. Ihvertfald håber jeg bare at alle får et godt helbred i det nye år og ingen af mine nærmeste går på røven, bare fordi at det er finanskrise eller koldt i vejret. Selv har jeg det så nogenlunde – altså, det kunne selvfølgelig godt gå bedre og der kunne være nogle flere mønter på den sparsomme bankkonti, men forhåbentlig skal det nok gå … min husleje er ihvertfald betalt for denne måned, så det skulle være okay…

Nuvel – selvom man nok burde bruge sine penge mere fornuftigt, så har jeg faktisk endnu engang været på indkøb og hjemkøbt nogle titler til den evig hungerende Afgrund. Nogle af dem er måske lidt tvivlsomme, da man kunne få det indtryk at jeg måske har fået dame på. Nej nej, så slemt er det ikke, men nogle gange vil jeg gerne pleje min feminine side, så derfor er der måske nogle sager på billedet, som man kunne få morgenkaffen galt i halsen på… well… that’s a fact, Jack!… :

januarindkøb

Det er først nu jeg ser at billedet måske ikke er helt optimalt med lyssætningen, men de dvdfilm i bunden er såmænd gyseren “Flowers In The Attic”, Baz Luhrmanns “The Great Gatsby” og endelig den romantiske “Before Midnight”, som er den tredje film i rækken om Jesse og Celine. Jeg tror godt at man kan se blu-ray titlerne bedre, og der er da også nogle fine imellem.

Alle der har en Afgrund, der sluger film og musik i sådan en stor stil, ved at man skal dosere maden lidt – heldigvis har jeg det bedst med at den spiser mange titler i starten af måneden – og pudsig nok, så er min bankkonti enig. Det kan dog både være en velsignelse og en forbandelse at være i besiddelse af et mægtigt gab, der kræver mere og flere godbidder så ofte som muligt. Jeg må nogle gange stille mig på bagbenene og sørge for at den ikke er alt for krævende, når det kommer til stykket. Det kan dog være ualmindelig svært – især når Internettets virtuelle butikker lokker med ustandselige gode tilbud. Og selvom man bor i en kummelig 2-værelses-lejlighed – endda til leje, så kan man da heldigvis glæde sig over når Posten endnu engang ringer på og overbringer en pakke med væmmelige produkter til bopælen…

Så et tilbagevendende spørgsmål er nok om man overhovedet kan få tid til at se nogle af filmene. Jo jo, det kan man da, og jeg har den fornøjelse at invitere en gammel studiekammerat og særdeles hyggelig gemyt hjem til mit usle ‘Fortress Of Solitude’. Vi skulle selvfølgelig se film og drikke nogle af de kolde. Her kommer en tilsyneladende nærmest ordret genfortælling fra en af de overlevende:

Tidspunktet var en ganske almindelig lørdag aften i det herrens år 2014. Vores vidne ankom omkring halv otte om aftenen, og allerede da, kunne man fornemme at der var noget galt. Ingen hedenske altre i hjørnet og afhuggede lemmer i suppegryden? – måske bliver det alligevel en god aften. Efter lidt indledende snak om stort og småt, så sætter herskabet den første film på…:

conjuring

Valget faldt på James Wans “The Conjuring”. Der er tale om endnu en horrorfilm fra den dygtige James Wan, der jo også står bag “Insidious”-filmene og endda var en af hovedmændende bag den allerførste “Saw”-film, som han instruerede. “Saw”-serien er efterfølgende blevet en mega succes, og selvom jeg nok ikke er den største fan af disse torturfilm, så synes jeg til gengæld at den første “Insidious” var meget sjov, om end en smule uoriginal. Men “The Conjuring” må jeg godt nok sige at der var en virkelig god oplevelse. Umådelig creepy tone igennem hele filmen, og med nogle meget passende chok-effekter. Efterhånden er man jo vant til at man skal danne sit eget indtryk i mange af disse “Haunted House”-film, men James Wan pressede citronen lidt, så man så faktisk også noget dæmonisk til tider med sine egne øjne. Men hvor filmen starter som en god gammeldags hjemsøgte huse-produktion, så skifter den holdning og bliver til en regulær “Possesion”-film, som jo også er en genre, der er meget oppe i tiden. I “The Conjuring” fungerer det dog fremragende, og den er faktisk utrolig godt lavet. Når man tænker tilbage på hvor revolutionerende en film som “Eksorcisten” var, så gav “The Conjuring” faktisk også lidt samme indtryk, og efterlader en rystende og utilpas. Det er nok den næstbedste ‘besættelses’-film som jeg har set, kun overgået selvfølgelig af William Friedkins mesterværk. Jeg vil ikke sige at jeg var bange, imens jeg så filmen, men lad os bare sige at den virkede tilfredsstillende og hårene på mine armene og gåsehudene var ganske ægte. Hvis man vil have sig et fantastisk godt gys, så er “The Conjuring” et enestående godt bud.

Nå, men efter sådan en omgang væmmelig horror, så blev det tid til noget lidt lettere, omend også noget blodig og med et saftig ordforråd. Det blev tid til at vende tilbage til fortællingen om den aparte superhelt, Kick-Ass og hans kvaler med at bekæmpe uret.

stuff

Den første “Kick-Ass” så jeg i biffen, og jeg var henrykt. En herlig omgang voldsfilm, kombineret med superhelte-mytologi og et heftigt manuskript med mange uovertrufne replikker. Jeg havde længe glædet mig til den uundgåelige efterfølger, så derfor var jeg selvfølgelig spændt, da den kom i afspilleren.

2’eren til “Kick-Ass” kører meget i samme stil som den første film. Sjovt nok er Hit-Girl-karakteren tydeligvis blevet ældre, men Kick-Ass ligner sig selv. Det samme gælder iøvrigt Red Mist-figuren, der i denne film forvandles til den noget mere ordrette “The Motherfucker”. I det hele taget er der et overflod af nye wannabe-superhelte og farverige skikkelser, der hver især prøver på at sætte sit præg på filmen – og hvis man synes at der var mange superhelte/mutanter med i “X-Men: The Last Stand”, så kan man godt tro om igen, når det kommer til “Kick-Ass 2”, fordi der vælter de i den grad ud fra alle steder. Selvom filmen har mange grove og voldsomme scener, så er det dog stadigvæk meget humoren der styrer filmens gang. Manuskriptet er okay, men ikke nær så banebydende som i den første film. Historien kører på almen coming-of-age med unge mennesker, der går i skole til daglig og bekæmper forbrydere om natten, men der er også meget voksen tematik med i værket. Red Mist-karakteren, der mistede sin forbryderfar i 1’eren, bliver overladt til sig selv og starter sit eget syndikat, hvor han rekrutterer skurke, deriblandt den frygtindgydende ‘Mother Russia’. Så det er også en historie om tab og evnen til at overkomme de værste forhindringer og blive voksen. Og når man så er voksen, så skal man forholde sig til en helt ny verden, hvor man også kan blive snydt og bedraget. Desuden er der også lidt afstikkere til blandt andet amerikansk high school-hierarki, og lidt mobning og sådan. Det afsluttende indtryk er at jeg meget godt kunne lide “Kick-Ass 2”. På bopælen blev der ihvertfald grinet noget, og selvom det er en voldsom superhelte-film i forhold til en film som “The Amazing Spiderman”, så er den også anbefalesværdig. Jeg morede mig, og det samme gjorde min kammerat. Måske er den ikke nær så original som den første film, men som underholdning til lidt guf og grynt, så er den upåklagelig.

Som den sidste film, valgte vi at smide “The World’s End” i afspilleren. Instrueret af Edgar Wright og selvfølgelig blandt andet med Simon Pegg og Nick Frost – i denne tredje og afsluttende kapitel i “Cornetta”-trilogien (først kom “Shaun Of The Dead” og dernæst “Hot Fuzz”)… denne gang er der tale om fem venner fra ungdommen, der mødes henved 20 år senere for at fuldføre en legendarisk pubcrawl. 12 pubber skal besøges inden de slutter ved “The World’s End”, som må siges at være et passende navn for en engelsk pub – ihvertfald mere originalt end den her i byen. Filmen er ganske morsom, og kører meget i samme rille som de første to, med meget energisk snak, hurtige replikker, der bliver ping ponget frem og tilbage, og hidsige klip. Historien er fra starten meget sympatisk. Jeg kan sgu godt forstå Simon Peggs karakter med at ville genopleve ungdommen – jeg er også et gammelt, nostalgisk væsen. Der er dog momenter, hvor jeg følte at filmen, blev en anelse belastende, især faktisk med Simon Peggs figur, der er grænsende til det irriterende – men nu hvor jeg tænker tilbage på det, så er det jo garanteret med vilje… de andre er meget modvillige med hele arrangementet, og sådan skal det jo være for at have en konflikt. Historien går dog helt amok på et tidspunkt, og så er der ingen vej tilbage, andet man skal forsøge at hænge på og lade resten af fortællingen udfolde sig. Vi grinede da lidt, men ikke nær så meget som under “Kick-Ass 2”, og jeg følte også at denne er klart den svageste af trilogien. Men er man fan af de tossede englændere og elsker man at dyrke den engelske mentalitet og humor, så er den bestemt ganske fornøjelig. Og ja, Sisters Of Mercy er faktisk et ganske godt band!

Ja, så gik aftenen på hæld og min kammerat, der så noget klatøjet ud til sidst, overvejede at gå hjem, men først skulle vi lige zappe mine kanaler igennem, og det blev til flere uhyrligheder. Blandt andet havnede vi på en norsk kanal, hvor vi kunne se en danse-jukeboks, med noget dejligt, dejligt musik (især for nogle folk som os, der hellere vil høre AC/DC end se Nyhederne på TV2), men vi overlevede, og kom videre til en Dart-turnering, som også var ganske spændende, og vi var selvfølgelig hooked på favoritten og hans skaldede isse. Men man kan ikke leve af Dart alene, så vi sluttede på Playboy Channel, hvilket blev for meget for min stakkels ‘kompis’, der måtte traske ud i natten og hjem til en varm seng. Jeg blev dog hængende lidt – det var jo trods alt min lejlighed…