Archive for februar, 2014


Middelmådighedernes cirkus…

Jeg er tilbage med en lille update. Sjovt nok har jeg ingen nyindkøbte titler at fremvise – desværre er tingene så fremskredne, at jeg må vente indtil den næste måned med at investere i et par sølle eksemplar til min minimale filmsamling. For at fordrive ventetiden, så kan man jo passende se nogle film. Vinter-OL har jo fyldt meget på flere kanalers sendeflade. Jeg har ikke set alverden, men det var dog svært at undgå det altid, og lidt Ishockey kan man altid få ned til eftermiddagskaffen. Nuvel – det skal ikke handle om Ishockey, men derimod om film!

Den anden dag satte jeg mig til rette foran ‘husalteret’ og fik fastlåst mit blik på en af de hersens moderne film, der er udkommet i 3D, men det var dog ikke i det format, som jeg bevidnede den. Sådan noget fancy udstyr er jeg slet ikke i besiddelse af. Men der var tale om den aparte “R.I.P.D.”, som ligner en biograffilm, men jeg kan ikke mindes at have set den i de danske biografer. Med Oscarvinderen, Jeff Bridges på rollelisten og den smukke, smukke mand, Ryan Reynolds – så ser succesen ud til at være hjemme. Desværre er filmen rædselsfuld.

ripd

Jeg må indrømme at jeg ikke nød denne film. Plottet minder meget om en 4. “Men In Black”-film, bare med nogle dæmoniske skabninger fremfor rumvæsner. Jeg synes at det er meget mistænkelig at forklæde denne film som en helt ny og original produktion, som der måske skulle kunne starte en ny serie, idet når den bestemt ikke er original. Jeff Bridges’ rolle som en cowboyligende type fra Texas, minder meget om hans præstation i Coen-brødrenes remake af “True Grit” – sådan lallende og lettere fordrukken. Ryan Reynolds er ikke nogen særlig god skuespiller, men han ligner en million og det kan sikkert godt være en god mulighed for at lokke nogle kvindfolk i biografen. Kevin Bacon er skurken, og jeg ved ikke lige hvad han laver i denne film. Det samme kan jeg iøvrigt sige om førnævnte Jeff Bridges. Selvom filmen virker til at have et stort budget, så forstår jeg godt at den ikke kom ud i biffen. Den indeholder simpelthen ikke nogle væsentlige kvaliteter, som kan retfærdiggøre en egentlig dyr biografudgivelse med tilhørende promotion, især ikke når man tænker på at kritikerne vil hade den og publikum måske udebliver. Med tanke på hvor mange film, der bliver kasseret hvert år, så undrer det mig at sådan noget vrøvl som “R.I.P.D.” kan manifesteres som spillefilm. Bekymrende.

Well, det skal ikke være så slemt det hele. I går satte jeg mig således til rette i sofaen nok engang og smed endnu en film i afspilleren. Denne gang var der tale om Robert Redford-filmen, “The Natural”. Filmen omhandler et kæmpe baseball-talent, Roy Hobbs (Redford), der går en lysende fremtid i møde. Dette bliver dog spoleret, men 16 år senere bliver han pludselig hentet til holdet “The Knights”, der er i en spillemæssig krise. Naturligvis bliver han en succes, selvom det er længe undervejs, fordi holdets leder ikke vil anerkende ham. Han kommer dog på andre tanker, og Hobbs dominerer… desværre kommer der en kvinde indover, og det forstyrer hans spil. Men hvor der er en kvinde, der får ham  i uføre, så bliver han også reddet af sin kæreste fra ungdommen. Alt går op i en højere enhed, og mod slutningen kan holdet faktisk blive mestre. Men kan Roy Hobbs leve op til sine tidligere kvaliteter og redde dagen?…

natural

Jeg er ikke den store kender af et af amerikanernes yndlings-sportsgrene, nemlig baseball. Men jeg vil nærmest tillægge spillet en særlig mytologi. Det er en meget traditionsbundet sport, og den har været populær i mange, mange år. Jeg har set nogle baseball-film efterhånden, og den begynder at interesse mig. Den Oscarnominerede “Moneyball” var imponerende god, men også lidt svær at forstå. “Major League” var en typisk komedie om et umuligt hold, og den var på det jævne. “For The Love Of The Game” med Kevin Costner, og instrueret af Sam Raimi var en romantisk komedie, forklædt som baseball-film. “In A League Of Their Own” omhandlede kvindeligaen, der eksisterede, imens mændene var i krig. Hæderlig film, men ikke en som man husker godt og nævner i alle mulige og umulige sammenhænge. “Field Of Dreams” er nok engang en Kevin Costner-film, og endnu engang udforskes mytologien i baseball, og i livet generelt iøvrigt. En ganske god film, som jeg faktisk godt kan lide, og synes også at det er en glimrende film at vise til hele familien, også måske selvom den er en smule sentimental.

“The Natural” er en ganske ordinær fortælling om et tidligere talent, der først stråler som den stjerne han er, når han er nærmere pensionsalderen for baseballspillere. Jeg kan godt lide Robert Redford i rollen, og han er virkelig en vaskeægte filmhelt, der ikke kan gøre meget forkert hele filmen igennem. Ikke et eneste dårlig element ved ham, og han formår at vise sig frem, også selvom der er lystige kvinder på spil. Rollelisten er dog imponerende. Foruden Redford, så findes navne som Michael Madsen, Robert Duvall, Kim Basinger, Barbara Hershey, Robert Prosky, Richard Farnsworth, Wilford Brimley og naturligvis Glenn Close. Ganske habilt cast må man sige. Instruktøren er Barry Levinson, og han spiller virkelig på alle virkemidler, og den får ikke for lidt, når Redfords evner som sportsmand skal fremvises. I slutningen går det næsten helt over gevind, men jeg må erkende at selvom filmen varer et stykke over 2 timer, så gik tiden virkelig hurtig, og jeg følte mig underholdt. Måske skyldes det de gode skuespillere, fordi historien tangererede det kvalmende i visse øjeblikke. Randy Newmans musik er dog virkelig, virkelig god, og passer perfekt til historiens forløb og som underlægning og stemningsskabende faktor, så kommer man bestemt ikke udenom den. Musikken var iøvrigt nomineret til en Oscar, og filmen havde nomineringer i yderlige tre kategorier, men den vandt dog ingen. Så hvis man kan se igennem fingere med at Robert Redford’s karakter er svigermors drøm, tilgive den væmmelige korrekte og gode kristne stemning, så vinder den til gengæld på musikken og underholdningsværdien, samt selvfølgelig det upåklagelige skuespil.

Sluttelig har jeg lige en enkelt film mere at skrive om. Der er tale om en film, som jeg har set flere gange igennem årene. Jeg har altid godt kunnet lide den, og da jeg erfarede at den var ude på dvd i USA, så fik jeg den bestilt igennem Amazon, og det var et ganske fint gensyn. Titlen er “Dutch”, instrueret af Peter Faiman og med Ed O’Neil og Ethan Randall (Embry), og selvfølgelig skrevet af 80’er-legenden John Hughes.

Filmens præmis minder en del om en anden John Hughes-film, nemlig den fantastiske “Planes, Trains And Automobils”. Her er det dog en vanskelig og forstoppet knægt, der skal fragtes hjem til ‘Thanksgiving’ og ikke Steve Martin. Ed O’Neil spiller Dutch Dooley, moderens kæreste, der påtager sig opgaven. Denne roadtrip er dog ikke for sarte sjæle og sammen kommer de ud for en masse vanskeligheder og modstand, og så må man jo bare håbe og bede til at de når hjem på et eller andet tidspunkt, uden at slå hinanden ihjel først…

dutch

“Dutch” er fra 1991, og viser således en Ed O’Neil, hvor han var kendt i hele USA som Al Bundy i den famøse tv-serie, “Married With Children”. Han er rigtig god i rollen, og knap så meget et brokkehovede som Al, men derimod lige så uheldig. Kemien imellem den unge Ethan Randall og Ed O’Neil er dog god, og selvom knægten bruger det meste af tiden med at vise et særdeles måbende ansigt frem, så synes jeg alligevel at han klarer det ret godt. Filmen har nogle sjove indfald, især der hvor de to overnatter på et herberg, og sengen ikke helt vil som Dutch har intentioner om. Filmen er måske også lidt mere for hele familien end den lidt mere voksne “Planes, Trains…” og det kan man godt mærke. Jeg var dog underholdt og kunne huske det meste af handlingen til punkt og prikke, så et glimrende gensyn var det da. Og som de fleste manuskripter af John Hughes, så er der også en meget human tilgang til tingene, der grænser sig til det lidt for letkøbte og forudsigelige, men det går nok, og man tilgiver selvfølgelig John Hughes for at have skrevet denne film, selvom det er set før i filmen med John Candy og Steve Martin. Nogen klassiker er det ikke, og mest af alt er den faktisk noget middelmådig, men det føles jo som en rigtig John Hughes-film.

Javel – det var lidt nyt herfra. Mit indlæg blev noget længere end jeg lige havde regnet med. Det beklager jeg. Næste måned regner jeg med at bestille lidt nye titler – deriblandt mangler jeg stadigvæk den nyeste Woody Allen-film, “Blue Jasmine” og så udkommer den nye “Thor” og i næste måned “Gravity”. Det skal nok blive spændende.

Reklamer

Afgrunden er tilbage!

Jo, jeg har været lidt nede her på det seneste, og jeg har forsømt min blog lidt. Det beklager jeg meget – både over for den og så eventuelle læsere. Jeg har simpelthen følt mig lidt skidt tilpas, og uden at vi skal have det store maskineri i gang, så måtte jeg lige tage en puster… men nu er jeg tilbage med en ny update! – og der er faktisk kommet nogle nye film ind af døren siden sidst. Mit postbud har været flittig… og når man selv bidrager til at holde hjulene i gang, så er det jo alt sammen godt…

Anyway, jeg har således fået nogle titler:

amazon5-2-2014

Jeg modtog således den længeventet nye skive med det hollandske, symfoniske metalrockere i Within Temptation. Ganske god plade, som vinder lidt ved flere gennemlytninger, og denne nye cd er faktisk ret heavy i forhold til nogle af gruppens tidligere værker, så det er bestemt et plus…

Jeg fik søreme også bestilt nogle blu-rays. Double-feature sættet med de japanske galmandsværker, “Tetsuo – The Iron Man” og “Tetsuo II: Body Hammer”… jeg havde godt nok den første af filmene på en dvd, og jeg synes at den er glimrende, men da jeg aldrig havde set 2’eren, så besluttede jeg mig for at hoppe på dette sæt… very cool. Dernæst kommer “R.I.P.D.” – der skulle være meget inspireret af “Men In Black”-serien, men hey Jeff Bridges er altid cool – man går aldrig galt i byen med ‘The Dude’. Endvidere to steelbook-udgivelser på film som jeg allerede havde på dvd. “Ghostbusters” er jo en klassiker, der ikke er til at komme udenom, og “Lifeforce” er en rigtig sej og lidt spøjs vampyrfilm fra 80’erne. Ganske interessant og steelbook-udgivelsen ser fænomenal ud.

Der blev også plads til lidt dvd’er. To horrorthrillere i form af “After Life” og “Who Can Kill A Child” – det skal nok blive spændende at se nærmere på dem. “Frances Ha” har jeg dog allerede set – og den var………fantastisk! – en kæmpe oplevelse… jeg havde godt nok også store forventninger til den, men de blev også i den grad indfriet, fordi hold kæft hvor er den sjov. Filmet i bedårende sort/hvid og med Greta Gerwig i absolut topform – en sand lille Woody Allensk perle. Jeg kan på det varmeste anbefale den. Sluttelig kommer lige et lille komediedrama, “I Love Your Work” med flere prominente navne. Dejlig med nogle nye film til den altid sultne Afgrund.

– Men det var ikke alt! Behold!:

et

Dette fantastiske bokssæt fandt jeg relativt billigt hos en sælger i England, og hvor ser det dog cool ud. Filmen har jeg set, og da jeg frygtede at det var den nye udgave (den hedder vist nok 20 års jubilæumsudgave), der har nye computeranimerede scener og andet fjollerier, så blev jeg lykkelig over at se at det rent faktisk var originalversionen fra 80’erne. “E.T. – The Extra-Terrestrial” er en absolut yndling, og både skuespillet, historien, musikken og det hele går op i en højere enhed. Rumskibet er way cool (dog har jeg ikke pakket den ud endnu, da jeg lige skal have fundet en plads til den, men sejt ser den ud)…

Der er dog mere endnu!

mrbean

Jeg fik også denne ind af døren. Et komplet “Mr. Bean”-bokssæt med alt det gale, som denne tosse har udført igennem årene. Der er således både den originale tv-serie, den animerede serie og de to biograffilm. Og nåh ja, der er også en lille reproduktion af Teddy og nogle klistremærker… sjov bokssæt, der er pakket sammen som en kuffert. Jeg ved godt at “Mr. Bean”-figuren måske er en smule dateret, og man har set det hele så mange gange før, men jeg bliver alligevel altid så nostalgisk, så jeg synes godt at jeg kunne retfærdiggøre et køb.

newmovies

Afslutningsvis vil jeg lige vise de sidste, der er dukket op på min matrikel. Et par blu-rays… “The Prestige” i en fornem steelbook-udgave, som er en upgrade fra min dvd, og så selvfølgelig måtte jeg købe den…”Pacific Rim” – en fantastisk herlig film, der skylder meget til japansk pop-kultur, manga, anime og bare er så vidunderlig skruet sammen…masser af action og fornøjeligheder. Jeg fik den jo set i biffen, og det var en rigtig god oplevelse, så nu glæder jeg mig til at se den herhjemme. Og så har jeg faktisk prøvet at handle på Ebay. Grunden hertil var at jeg ikke kunne finde “Megashark Vs. Mechashark” på Amazon, men den var nemlig på Ebay – så jeg tog chancen, og minsandten om jeg ikke fra samme sælger fandt 3-disk tin udgivelsen af den forrygende, japanske actionsplatterfilm, “Machine Girl”… good stuff – en helt igennem herlig film. Jeg fik også et par andre amerikanske udgivelser på dvd. “Dutch” er en god, gammel John Hughes-film med Al Bundy (Ed O’Neil) i hovedrollen, og “Night Of The Creeps” skulle være en regulær horrorklassiker, som jeg mangler at få at se. Flere horrorfilm fra Amazon blev det også til…”Insidious: Chapter 2″, som jeg glæder mig til at se, sammen med Director’s Cut udgaven af Zack Snyders remake af “Dawn Of The Dead” og så John Carpenters sci-fi/horror-film, “Ghosts Of Mars”, som jeg ikke har de bedste minder om, men det er John Carpenter og den var billig. Sluttelig kommer også Todd Solondz’s nyeste film, “Dark Horse” – hvor jeg forventer endnu en meget sorthumoristisk film af samme skuffe som “Happiness” og lignende. Jeg kom iøvrigt lige til at se at “After Life” også er med på dette billede… det er en fejl – jeg har altså ikke bestilt den to gange…

Nuvel – det var vist det… ja, jeg har altså fået lidt nyt ind af døren, men min bankkonti har det heller ikke for godt, og dens ynkværdige rester skriger til mig om at fodre den med nogle nye mønter. Det kommer ikke til at ske før om 12 dage!, men så skal der også fiskes!

 

Så modtog jeg de første film i denne måned. I fredags på den 31. januar, hvor det var ‘payday’, satte jeg mig naturligvis til ‘gamle trofast’ og bestilte en række film. Der var tale om både blu-ray og dvd, og jeg har således flere på vej i posten. Nogle gange kan man godt føle sig lidt dum, men jeg betragter mig som en samler, og det at købe film og musik gør mig glad. Det kan dog godt virke uansvarligt til tider, men når det ikke skader nogle, så er det vel okay? …

Anyway, her er lige et overbliksbillede over de film, som jeg har modtaget so far:

blockdvdoo

Disse film kommer fra henholdsvis Blockbusters webshop og Dvdoo. Jeg er mest glad for steelbookudgaven af “World War Z”. Der er sågar tale om en 3-disk udgave, hvor der er inkluderet det forlænget “Action Cut” i 2D… den var dyr, men jeg er godt tilfreds med den…og jeg har faktisk set filmen her i aften/nat, og fandt den ganske underholdende, selvom jeg nok aldrig bliver fuldkommen fan af hurtig løbende zombier, og dette tilfælde er de alle så hyperaktive, at de bygger store zombie-tårne og kaster sig ud efter helikoptere, der flyver væk i luften. Det virker altså en anelse overdrevet, men filmen var ganske flot lavet, om end lidt for blodfattig. Der var godt nok lidt gore, som jeg også havde forventet, idet jeg havde læst om at det skulle der været i den forlængede udgave. Det kunne være interessant med en audiokommentar med en viralog, som sikkert kunne udlægge nogle teorier om hvordan menneskeheden kan klare sådan et udbrud og om det rent faktisk kan lade sig gøre at behandle det? Action var der masser af, og Brad Pitt er en flot og klog mand – lige som en ægte filmhelt skal være. Alt i alt var jeg ihvertfald underholdt nok, så det er da også godt for noget.

Andre titler på blu-ray inkluderer Sylvester Stallone-90’er-actionfilmen, “Daylight”, som jeg faktisk aldrig har set det hele af, til trods for at jeg har haft muligheden adskillige gange. “Samme Dag, Næste År” er noget romantisk pladder fra Lone Schefig, og min mandelighed bliver noget udfordret, men nogle gange har man lyst til at se noget andet end bare død og ødelæggelse. “Dum Og Dummere” behøver vist ingen introduktion… jeg gruer dog for efterfølgeren, som de er i fuld gang med at indspille nu. “Landsbyen Baaria” er en italiensk film, instrueret af Giuseppe Tornatore, manden bag blandt andre “Cinema Paradiso” og “Malena”, to virkelig vidunderlige film, så jeg har naturligvis lyst til at se om denne nye film er lige så effektfuld og passioneret. “Karate Kid II” er en upgrade fra min dvd, og den var virkelig billig, så den købte jeg bare for at have igen. Endelig er der “Jack – The Giant Slayer”, som skulle være en ret effektjaget, moderne fortælling om den klassiske historie om “Jack & Bønnestagen”. Jeg tror ikke at filmen blev det store hit, men jeg har længe haft lyst til at se den, og jeg vidste at hvis jeg var lidt tålmodig, så kunne jeg sikkert hurtig spare nogle penge på den.

wwz

dumjack

På dvdsiden er der også gensyn med nogle gamle kendinge. Jeg købte således den populære danske film om Simon Spies og Mogens Glistrup, der har den passende titel “Spies & Glistrup”. Jeg tror at den er meget morsom, og utrolig nok er den autentisk med sådan et par herlige originaler. Det skal nok blive sjovt at kigge nærmere på den. Dernæst måtte jeg endelig, langt om længe, investere i dette 3-disk sæt om fortællingerne om de elskelige udviklingshæmmet unge mennesker, men naturligvis med mest fokus på Morten og Peter. Jeg kan huske da det allerførste afsnit blev vist i fjernsynet, og sidenhen er de jo vokset op sidestillet med at man selv er blevet ældre. Nu kan jeg til enhver tid få mit fix. Dernæst kommer alien-invasion-filmen “The Darkest Hour”, som vistnok foregår i Moskva. Det var sådan en film som jeg gerne ville se, hvis jeg fandt den billigt, og det gjorde jeg så i dette tilfælde. Jeg tvivler dog på at den er et mesterværk. Jeg investerede også i Hella Joof-komedien “Sover Dolly På Ryggen”, men det bliver muligvis en gave, fordi den er jeg faktisk lidt i tvivl om jeg vil beholde… anyway, den kostede en 50”er. Dernæst “Romance & Cigarettes” er en film, som der er produceret af Coen-brødrene og instrueret af John Turturro, men det er åbenbart en musical, hvilket jeg ikke anede – jeg troede faktisk at det var en film med det samme Coen-feel, som altid er så pokkers seværdig. Nuvel, jeg vil ikke lade mig slå ud af det, og så må jeg jo sluge den kamel med at udholde nogle sange. “We Own The Night” er en ret pæn stjernebesat film, som jeg hovedsageligt, købte pga Eva Mendes, som jeg længe har haft et godt øje til. Hun er vanvittig charmerende, og faktisk en ganske god skuespiller. Så må jeg jo leve med Marky Mark i filmen også. Og endelig kom den til sidst: “Manborg”! – med det fremragende cover fra AWE. Jeg glæder mig meget til endelig at få set denne favorit fra mange filmfestivaler. Det kan meget vel være en rigtig kommende kultfilm.

manborg

Ja, det var såmænd de første offergaver til Afgrunden her i februar. Jeg har en del mere på vej, og har faktisk også, for første gang, prøvet at handle på Ebay, hvilket forhåbentlig bærer frugt på den mest positive facon. Jeg har også lidt fra Amazon på vej, og et par artikler fra Zaavi. Så der er bestemt noget at se frem til i den kommende tid. Samlergenet skal nok blive plejet ihvertfald, og pladsen på hylden bliver mindre og mindre. Angående blu-rays, så er jeg ihvertfald ved at være ved sidste udkald, men jeg har lidt planer om at flytte rundt og frigøre noget mere plads. Anyway, det skal jeg ikke nu… nu skal jeg bare ….drikke et glas cola…og vente på Pakkeposten, der måske kommer forbi senere i dag. Herregud, hvilken herlig dag…

Ny måned i Afgrunden…

Ja, så gik januar måned endelig. Den gik godt nok langsomt, og der var ikke mange film på vej, ej heller penge på kontoen, som man kunne imponere kvindfolket med. Jeg har også været lidt små-ivrig, efter at pengene klikkede ind på kontoen, her den 31. januar, hvilket jo altid er en enorm glædelig begivenhed. Jeg har så allerede lagt nogle bestillinger på det verdensomspændende Internet. Jeg har planer om at vise nogle billeder af det indkøbte her på bloggen, når det kommer så vidt.

For tiden er det lidt begrænset med hvilke nye film, som jeg har set. Jeg har dog set “Carny”, som er en noget mørk film fra 1980 med altid seværdige Gary Busey, en noget ung Jodie Foster og så en kold skid som Robbie Robertson…desuden medvirker blandt andre Meg Foster og Tim Thomerson i mindre roller. Jeg synes at den var ret interessant. Tilsyneladende er det ikke en film, som der er i særlig høj kurs, idet jeg måtte købe den hjem på en Warner Archive-disk, hvilket er en brændt dvd-r, og dermed knap nok er en regulær dvd-udgivelse… filmen fejlede dog ingenting, og man får serveret en meget tung og mørk omgang af en film. Gary Busey er virkelig god i hans rolle som den noget energiske klovnefigur, der har et job i tivoliet som sådan en type, der sidder på et bræt, hvor betalende gæster, så skal ramme en målskive, der gør at Gary Busey ryger en tur i noget iskoldt vand. Jeg må indrømme at jeg meget godt kunne lide film. Jodie Foster er pæn at se på, men har ikke nogle store scener i filmen, andet end en noget mindeværdig en af slagsen, hvor hun bruger sit gode udseende og kvindelige list til at narre en lesbisk kvinde til at betale for nogle ture i den bod, hvori hun står. Det er dog stort set det eneste som der er værd at nævne om hendes rolle. Robbie Robertson er en iskold skiderik, der måske mener det godt, men alligevel er enorm egoistisk, og kun tænker på sin egen vinding. Well, jeg kan dog godt anbefale filmen pga Gary Buseys glimrende præstation.

Warner Archive-serien er ganske interessant, hvis man gerne vil se nogle kendte filmstjerner i nogle mindre kendte film. Jeg ejede en enkelt titel i serien i forvejen – nemlig den lidt fjollede, men meget nostalgiske for mit vedkommende – “The Boy Who Could Fly”. Der er tale om en amerikansk ungdomsfilm med en noget fordummende og ikke særlig farlig handling. Jeg optog den i sin tid på parabolen tilbage i 80’erne eller start-90’erne, og jeg har virkelig set den mange gange. Og selvom jeg nok ikke havde set den i 20 år, så kunne jeg alligevel huske det meste af handlingen, da jeg genså den igen. Det var vitterlig som at møde en gammel ven. Ganske fornøjelig er den ihvertfald. Filmen er iøvrigt instrueret af Nick Castle, der også har lavet den fantastiske “The Last Starfighter”, som er endnu en klassisk 80’er-film.

Men nu er det jo vinter i Danmark, og her i byen har vi også fået en del sne. Når jeg fra tid til anden kigger ud af vinduet, så ser det utrolig koldt ud udenfor, så jeg finder et tæppe, laver en kop kaffe – og kigger så efter min mandelighed, som jeg åbenbart har tabt under sofaen. Det er dog dejlig at sidde indenfor med en kop varm et eller andet, og stene nogle tvivlsomme film. Det nyder jeg meget. Jeg skal dog nok også sidde og se lidt Super Bowl her i weekenden. Jeg ser generelt ikke så mange American Football-kampe, men Super Bowl vil jeg gerne se, så det er jo et ekstra plus at den kommer på en kanal som jeg kan se. Anyway, som tidligere nævnt, så vender jeg tilbage med nogle updates på de film som jeg har bestilt… der er lidt af hvert på vej.

Indtil da… “You stay classy, San Diego…”

carny