Archive for marts, 2014


Ja, nu nærmer tiden sig jo den 1. april. Det betyder at der klikker nogle mønter ind på kontoen, hvilket jeg bestemt har ventet på i et stykke tid nu. Der er trods alt mange spændende film, som der skal investeres i og ses. Når man er på en overførelsesindkomst, så kigger man selvfølgelig rundt omkring efter den bedste deal, og jeg har et par hjemmesider, som jeg altid tjekker. Selvfølgelig er der altid Amazon, og der kan man pludselig gøre en handel, eftersom der er så mange spændende artikler at købe hjem til sin ydmyge bopæl. Men det skal ikke kun være film, og det har medført at jeg har investeret i nogle billeder/plakater, som jeg har fået sat i ramme og hængt op. Når man skal vælge motiv til noget på væggen i Afgrunden, så er der masser af muligheder… skal det være nuttede kattedyr, skinnende musikinstrumenter eller mere pikante fotos. Jeg har ikke overraskende ikke valgt nogle af de omtalte, men derimod satset på det sikreste:

væg

Fra toppen, højre mod venstre, så er det “The NeverEnding Story” og “Leon”. Mellemrækken afslører “Plan 9 From Outer Space”, “Cinema Paradiso” og endelig “Audition”. Og så har vi den nederste række, hvor man kan se “Frances Ha” og sluttelig “Clerks”. Jeg er godt tilfreds med disse billeder. Jeg købte dem igennem Allposters.dk, og rammerne er fra Jysk. Desværre er billederne lige lange nok, men så skal man bare bukke de nederste par centimeter rundt, og så ser det fint ud. Jeg er meget glad for disse fine mindre udgaver af filmplakater, men det her er kun begyndelsen, fordi jeg skal have mange flere plakater/billeder op på væggen. Indtil videre er dette dog en god start. Næste indkøb bliver nogle noget større plakater, idet jeg har masser af vægplads, der skal udfyldes.

Nuvel, det er godt med lidt farverigt i Afgrunden, men det er jo også godt at se nogle film. Jeg har netop set en ganske god en af slagsen. Filmen hedder “Glory Daze”, og er en glimrende, lille ungdomsfilm om en klike af venner, der står foran tærsklen at være færdig på college, og dermed skal videre i livet. Der var rigtig mange gode ting i denne film. Hovedrollen spilles af Ben Affleck, og siden at den er “pre-Good Will Hunting”, så er den faktisk ganske interessant. Matt Damon ses iøvrigt også hurtig i en lille cameo uden dialog. Men der er flere rigtig gode skuespillere i filmen. Sam Rockwell spiller også en fremtrædende rolle. French Stewart er god. Og så ses navne som netop Oscarvinder, Matthew McConaughey i en meget lille rolle som slesk lastbilforhandler, og Brendan Fraser og Leah Remini medvirker i små cameos. Filmen er således fra 1995 og flere af de medvirkende var nok ikke særlig kendte på det givne tidspunkt.

Filmens problematik med at vokse op og forlade de trygge rammer, i dette tilfælde, et hus, hvor de studerende har boet og festet sammen, så føles den store, vide verden pludselig som et stort sted, og der er mange muligheder for at blive lige den man vil være, navnlig i USA, der jo er kendt som mulighedernes land. Man kan dog godt blive bekymret for filmens karakterer, fordi de virker meget interesseret i at drikke sig fulde og bare drive den af, men hvem kan ikke synes om det. Jeg husker også min egen studietid som noget forløsende, når man fik et par af de kolde og kunne gå i byen i weekenden. Jeg studerede jo i Aalborg, og der er mange fristelser, når man kommer fra en mindre by som Thisted, og når en af Danmarks mest berømte festgader, “Jomfru Ane Gade”, sågar var at finde i nærheden… ja, så blev fornøjelserne ikke mindre. Jeg har dog aldrig boet på kollegie, så jeg kender ikke lige den fællesskabs-stemning, der var at finde sådanne steder. Naturligvis har jeg besøgt et kollegie, og også været til fest der, men jeg har på fornemmelsen at de gør tingene anderledes, derovre i USA… også når man drikker og har det sjovt.

“Glory Daze” er en fin lille produktion. En tidslomme af en stund i studiemiljøet i USA. Skuespillerne er som sagt ganske gode, og bestemt også troværdige. Der er uden tvivl meget symbolik i filmen end blot ved første øjekast. Et eksempel er et ur, der er stoppet, da en dartpil sidder i vejen, og således blokerer for tiden, der gør at den føles fastlåst. Men på et tidspunkt falder dartpilen ned, og uret tikker videre, og således tikker de unges liv også videre, og de indser at tiden måske er slut for fest og ballade, og at man nu skal til at være voksen. Det er en tematik som vi alle kender til. Et studieliv er noget flygtigt noget, idet at det er en mellemperiode i ens liv. Med den danske regerings mange reformer på det område, så har tingene også forandret sig meget siden den gang, hvor jeg studerede for godt og vel 10+ år siden. Jeg må sige at det nok ikke er blevet nemmere at gå på en videregående uddannelse, så jeg misunder dem det ikke, selvom når jeg ser en film som “Glory Daze”, så kan jeg blive fristet til at vende tilbage til tidligere tiders fordums styrke, og tage på “Rockcafen” nok engang, og være åndssvag. Men sådan er det bare ikke. Man bliver ældre, og som tiden går og sit liv udvikles, så sker der ofte ting og sager, som man lige skal tænke om en ekstra gang. Jeg er dog også med på at det ikke er alt man er herre over. That’s life, I guess.

Filmens titel, “Glory Daze”, er dog ramt lige på kornet. En glorværdig stund i livet, hvor sit personlige rygte kan sige meget om en person, og man kan blive en levende legende i studietiden, men man skal bare huske på, at der nok kommer en tid efter studiet, hvor man skal gøre op med sig selv om hvad man vil bruge sit liv til. Og det er en beslutning som man helst selv skal tage.

Føj, nu blev det lige lommefilosofisk nok. Det er bare mig som vrøvler nok engang, og det kan være bekymrende nok i sig selv. “Glory Daze” kan iøvrigt skaffes på en region 2-dvd fra Amazon, men der er tale om en dvd-r, og billedekvaliteten kunne vist godt være lidt bedre – det kunne godt minde lidt om en vhs-kopi, der er blevet overført. Filmen er dog bestemt værd at investere i. Faktisk vil jeg kalde den en lille perle, eftersom den er både sjov og seriøs på samme tid. Jeg havde tidligere set små momenter af den på TV3, hvor den af en eller anden årsag blev sendt jævnt tit for nogle år siden. Nu har jeg dog set hele filmen fra start til slut, og indtrykket er vældig positivt. En virkelig god coming-of-age-film.

glorydaze

Reklamer

Jeg kan godt lide japanske film. De har et helt andet syn på sex og vold end vi almene, tåbelige europæere, og ofte tager det sådan en komplet, vanvittig drejning. Der er mange ultra-voldelige japanske film efterhånden, og det har vel været et trademark siden 60’erne. Personlig fandt jeg Takashi Miike for en del år siden efterhånden, da den absurde “Ichi – The Killer” blev udsendt på en dansk dvd for første gang. Siden hen har AWE vist genudsendt den, men den første udgave har jeg i sådan en fancy digipack.  Det er en virkelig væmmelig film, som sært nok er utrolig underholdende, og som jeg ikke har noget imod at rose i et væld af sætninger, når snakken går på grænseoverskridende film. Sidenhen fandt jeg “Audition”, der også er af Miike og en væsentlig bedre film, dog også med en blodig og modbydelig slutning.

Nuvel, det skal ikke handle om den produktive Miike, men derimod en af hans kollegaer, den også meget produktive Noboru Iguchi, der har lavet flere film, der er blevet udsendt af AWE, deriblandt “Robo-Geisha”, “Mutant Girl Squad” og så den film, som jeg gerne vil fortælle om, nemlig “The Machine Girl”. Denne film er klart en af de bedre, når det kommer til underholdningsværdi og charme fra det tossede land, som der er Japan. Det er ihvertfald den som jeg bedst har syntes om af alle deres moderne og overdrevne techno-splatterfilm.

Filmen omhandler den søde, smukke og seje Ami (Minase Yashiro), hvis bror bliver drillet af en bande af ungdomskriminelle. Han mister livet, men det er ikke slut for Ami, der sværger at tage hævn og opnå en form for retfærdighed. Det hele bliver mere og mere tåbeligt, og Ami mister halvdelen af sin ene arm i forløbet, men det er der råd for. Hun allierer sig med et mekanikerpar, og får bygget et velfungerende maskingevær, der passer lige i sin armstump, således at hun kan gøre kål på nogle af de slemme fyre. Alt er ikke perfekt, og der bliver spildt meget blod undervejs i Amis jagt efter den forbryderspir, der ledede banden. Kan hun mon opnå retfærdighed og stadigvæk være i et stykke?

Hvor filmen excellerer i over-the-top kampe, hvad enten det er skuddueller eller ved hjælp af knive, sværd eller kastestjerner, og man sidder og griber fat i sofaens trygge beklædning, fordi der er virkelig gang i den her film. Handlingen virker dog som noget en 10-årig kunne have skrevet, og der er ikke sparret på mærkelige indfald. Jeg morede mig dog meget, og jeg synes at underholdningsværdien er utrolig høj, også selvom jeg til tider, sidder og ryster på hovedet. Om hvorvidt filmen her, der er fra 2008, er blevet inspireret af Robert Rodriquezs “Planet Terror”, hvor Rose McGowan får et maskingevær sat fast på det ene ben, må stå i det uvisse. Det er nok ikke helt utænkelig, eftersom jeg synes at filmskabere har en tendens til at blive inspireret af hinanden. Hvis man sammenligner den japanske vold med den vi mere er kendt med fra gyserfilm her i landet, så er der masser af steder, hvor man kan drage en sammenligning. Jeg føler dog at de japanske film gør en dyd i at gøre jobbet færdig, og de klipper først væk når hovedet er helt sønderskudt eller begge arme er hugget af ved hjælp af superskarpe ninjasværd. Men hvad ellers kan man forvente af et land, der har givet verden Guinea Pig-filmene, som er nogle rigtig syge film fra 80’erne. En af dem viser en samurai, der kidnapper en ung pige, og i løbet af resten af filmens spilletid, ser vi hvorledes han parterer hende et stykke af gangen. Sjovt nok var filmene utrolig populære i Japan, hvor de lå på videohitlisten i mange uger. En morsom sidehistorie er at den amerikanske skuespiller, Charlie Sheen, vistnok engang kom i kontakt med en af filmene, der var optaget over på et skummelt videobånd. Den stakkels Sheen blev forfærdet over hvad han så, og indleverede båndet på en lokal politistation, idet han troede at der var tale om en ægte snuff-film. Sådan var det engang, og man kunne tænke sig at japanerne var kommet på andre tanker, men næh nej… de er stadigvæk besatte af ultra-vold og sex i sådan en grad, at resten af verdenen må undre sig gevaldigt over tingenes tilstand på den asiatiske ø.

MG1

Jeg er den lykkelige ejer af to gange “The Machine Girl” på dvd. Jeg købte AWEs udgivelse, da den udkom og har sidenhen investeret i den amerikanske 3-disk Tin-udgave, som er meget cool, og indeholder filmen i to versioner og en del ekstra materiale. Nu kan man sige at det nok ikke var nødvendig at købe en anden dvd, eftersom AWEs udgave er ganske fornem, men jeg synes at jeg ville have filmen i det smagfulde cover, så da jeg havde lidt ekstra penge, så måtte jeg jo bestille den.

Sidder man nu og tænker over om man skal se denne film eller andre i samme kaliber, så synes jeg bestemt at man burde give det en chance. Indrømmet, det er ikke film for alle og enhver og de fleste vil nok kalde dem for åndssvage, modbydelige eller bare direkte dårlige, men jeg har også en dårlig smag, og anser mig selv som en type, der også gerne ser elendige film, og det gør jeg gerne med et kæmpe smil på læben, hvis de kan tilbyde mig et eller andet. Nogle gange kan man være uheldig, men man er næsten nødt til at prøve sig frem, fordi filmoplevelser er jo subjektive hændelser, som vi alle kan opleve på hver sin måde. Give it a chance!

Afgrunden åbner sig, og ud af den, stiger en lykkerider, der ved hjælp af sin selvlysende hest og mægtige ildspyd har til sinde at hævne alverdens uret og bringe balance til det som de kalder “Kraften”…?

Nå – det er vist en helt anden historie… og en der ikke lige er passende her i dag/nat, hvor jeg nedfælder disse ord. Jeg er tilbage med en lille update. Jeg har nok engang ikke været så aktiv, men jeg har ikke følt mig særlig kreativ og har haft lidt svært ved at finde frem til noget, der kunne være aktuelt. Jeg har sågar ikke set så mange film, som jeg gerne ville, men jeg har dog set nogle stykker, der godt kunne retfærdiggøre et indlæg. En af de film som jeg virkelig blev begejstret over, er selvfølgelig “Gravity” (sorry, Henrik)… men jeg kunne virkelig godt lide den, og synes at den er et lille filmteknisk mirakel. Historien var forholdsvis simpel, og skuespillet okay, men effekterne var helt i topklasse og lydsiden imponerende. Den er bestemt værd at anbefale.

Well, jeg ville egentlig ikke indlede med en snak om en specifik film, men derimod lige vise at jeg har fået noget nyt op på væggene i min mellemgang. Jeg har jo trods alt boet her i over 3½ år, og som jeg tidligere har skrevet, så havde jeg aldrig prioriteret mine vægge særlig højt. Men nu skal det være anderledes! og jeg er så småt ved at pynte hele lejligheden op. Jeg mangler stadigvæk en del, men jeg er godt på vej. Det anser jeg bestemt som noget positivt. Man kan måske ane et tema, når man ser billederne, men det er ren og skær tilfældigheder.

plakatmellemgang1

 

Idet der er tale om skråvægge, så kan jeg jo desværre ikke indramme dem. Det tror jeg da ihvertfald ikke? – jeg har ikke i sinde at forsøge, men som man kan se på billedet, så er der tale om to ganske ikoniske film, som vi alle kender og holder af. Plakaterne var på tilbud, så de var meget billige, og da de er lidt mindre, end dem som jeg vil indramme, så valgte jeg at hænge dem op her. Jeg valgte bevidst denne version af “Star Wars”, da jeg synes at denne ser mere episk ud, end den anden, der virker lidt mere straight forward. Arnold pynter jo ganske pænt “Terminator”-plakaten, og det er et fantastisk billede. Hver gang jeg går forbi den, så minder den mig om at jeg snart skal se den første film i serien igen…det må så absolut være en god ting!

plakatmellemgang2

 

Dernæst kommer vi til “Flash Gordon”, eller som der står: “På dansk JENS LYN). Denne plakat købte jeg hos en sælger, som jeg traf på et forum, mener jeg. Han havde et væld af plakater til salg, og jeg regner med at der er tale om en original plakat, hvor de andre var genoptryk. Den er virkelig cool, og jeg er enorm glad for at han solgte den til mig. Længe havde jeg truet med at hænge den op, men jeg ville egentlig have haft den indrammet, men nu sagde jeg altså…hvad pokker, og smed den op på væggen. Jeg er vild med den plakat, og den tegnede udgave af Sam J. Jones ser forrygende ud. Filmen er nemlig en personlig favorit, og selvom den er både cheesy og fjollet, så synes jeg at den er fantastisk underholdende, og når man trækker lidt på smilebåndet undervejs, og griner med, så synes jeg også at meget af filmens mission er lykkes. Og jeg takker mange gange for Ornella Muti!

plakatmellemgang3

 

Herover er plakaterne fra en anden vinkel. Jeg beklager meget alt roderiet, men når man er ungkarl, så tænker man ikke videre over det, når man tager billeder. Der kan man iøvrigt også se nogle af de film, som jeg mangler at se… der er nogle stykker efterhånden! Anyway – plakaterne pynter nu min væg, og jeg er meget, meget tilfreds. På billedet kan man også se det rumskib, som jeg fik med, da jeg købte “E. T.”-bokssættet, hvor den medfølger. Ganske fornemt, og jeg er godt tilfreds – men jeg mangler stadigvæk meget, før jeg er helt tilfreds med min lejlighed. Meget mere merchandise, og flere plakater er lige hvad den trænger til og sukker efter. Desværre har jeg en hulens masse pap og skidt og kanel liggende…efterladenskaber fra de pakker, som der er blevet sendt til min matrikel. Jeg regner vel med at jeg bliver nødt til at rydde op på et tidspunkt.

Nå, jeg har jo set lidt film også, til trods for at jeg ikke har set så mange som jeg gerne ville. Jeg genså “Pacific Rim”, og det er stadigvæk en virkelig god film. Jeg havde ikke set den siden jeg så den i biografen, og den er vældig, vældig underholdende. Historien er ligetil og karakterne fine, selvom jeg i biografen havde problemer med at kende forskel på nogle af ‘the good guys’. Men jeg kan virkelig godt lide den. Jeg synes at den minder mig en del om nogle japanske tegnefilm, hvor der også indegår kæmperobotter i kamp mod gigantiske monstre. En af dem, som jeg tænker på – er “Neon Genesis Evangelion”, som er en fantastisk anime-serie. Jeg ved ikke om holdet bag “Pacific Rim” har set den serie, men jeg mistænker dem lidt for det. Filmen kan ihvertfald i den grad anbefales. Tempoet er højt, effekterne imponerende og soundtracket fantastisk! – der er godt nok ikke plads til så mange kærlige scener, men det ville heller ikke passe ind i trit med resten af værket. Jeg synes at den er fin som den er.

I går fik jeg lige smækket den noget kuriøse Satankult-film, “Devil’s Rain” i afspilleren. Ernest Borgnine spiller en leder af en satankult, som vil have fat i en meget værdifuld bog. William Shatner, Tom Selleck og John Travolta medvirker også. Sjov film, der dog også havde sine fejl. Make-uppen var faktisk ganske okay, og der var mange af de medvirkende, som skulle se ud til at ikke have nogle øjne, hvilket blev skabt ganske godt. Historien starter lige med det samme, og først et stykke inde i filmen, får vi igennem et flashback, forståelse for filmens handling. Ernest Borgnine var virkelig god i rollen – som altid, fristes man til at sige, men også William Shatner var fin og Tom Selleck ganske ok. John Travolta så man ikke så meget til – det var en ret lille rolle, men sjovt at hans karakter hedder ‘Danny’ – ligesom i “Grease”. Den gavmilde spilletid gjorde at man ikke begyndte at kede sig for alvor, inden det var slut, men jeg synes nu nok at der var rimelig mange smelte-scener i filmen. Well, den var da meget skæg.

Således fik jeg endelig kommet med en update. Jeg beklager meget at der skulle gå så længe siden sidst, men jeg håber at jeg er tilgivet – trods alt…

Jeg er lige hurtig tilbage med et indkøb, som jeg synes at der kunne retfærdiggøre et indlæg. Jeg havde længe søgt efter noget spændende at putte på mine reoler eller i vinduerne. Jeg har fået købt lidt hjem – blandt andet Regan fra “The Exorcist”, som jeg investerede i for nogle måner siden. Men nu har jeg således fået købt et nyt stykke actionfigur…:

ed209-1

 

Der er såmænd tale om vor gamle ven fra “RoboCop” – den store robot, ED-209, der ikke altid virker optimal, men har masser af firepower og en nærmest dyrisk tilgang til tingene. Dog skal man ikke lade den gå ned af nogle trapper, fordi det magter den simpelthen ikke. Og hvis man skal vise den frem, så skal den helst høre pistolen ramme gulvet – ellers er det virkelig noget skidt… og så har man kun 20 sekunder!

Denne udgave er ikke den dyre version, som koster 3000+ kroner, men derimod en billigere version. Man er jo bare en fattig førtidspensionist, når det kommer til stykket. Altså nu er der måske nogle, der ryster på hovedet over sådan et indkøb som jeg her har foretaget mig, men jeg betragter mig selv som en stor filmfan, og jeg elsker film, plakater, filmmusik og merchandise… det er åbenbart sådan at det skal være, og jeg bruger mange penge på det – muligvis for mange…. men jeg har kun mig selv – idet jeg jo er lykkelig single sådan som tingene ser ud nu, og en kæreste ville sikkert heller ikke kunne forstå mit galskab nogle gange – så det er måske meget godt at jeg bor alene lige for tiden. Ellers ville ED-209 jo nok ikke finde vej til min matrikel… ?

ed209-2

 

Figuren ligner virkelig godt, men hold kæft, hvor var den anstrengende at få pakket ud! – ja ja, jeg ved godt at tingene falder i værdi, når de bliver pakket ud, men jeg vil gerne udstille dem i min lejlighed, og jeg føler at jeg simpelthen må mærke på dem og blive glad over at de pynter i min stue eller mellemgang. Det er måske en noget barnlig og smådum ting, men jeg er også barnlig og smådum, så mon ikke der kan argumenteres for det. Jeg har iøvrigt ikke set den nye “RoboCop”-film  – men det skulle ikke undre at jeg får den at se, når den rammer hjemmebiografmarkedet. Jeg har ikke de største forhåbninger eller forventninger til den, men jeg bliver nødt til at se om det virkelig er så skidt som jeg har de bange anelser om. Jeg betragter den originale film som en af mine personlige filmfavoritter, og jeg kan tydelig huske første gang at jeg så den hos min onkel, der havde lånt den hos den lokale Vesterbros Kiosk i Nykøbing Mors. Jeg var vel 10-11 år, og jeg synes stadigvæk at scenen med ham der får det syre ud over sig, der gør at huden hænger og slasker rundt, er modbydelig….!

ed209-3

 

And Behold! – min nyerhvervede ED-209 er nu sat på reolen i min mellemgang – lige ved siden af Johnny Depp og den komplette “21 Jump Street”-serie… fantastisk! – jeg er meget glad for dette indkøb, og ED-209 ser herlig ud. Jeg ved endnu ikke hvad mit nye actionfigur-indkøb bliver, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at få nogle af robotterne fra “Pacific Rim” – de ser virkelig seje ud, og der er meget i retning af japansk mecha-anime over det, hvilket jeg elsker! – men nu må jeg lige se om finanserne også er til det. Jeg er ved at få noget op på de bare vægge i lejligheden også… efter 3½ år med kun hvide vægge og intet derpå, så blev jeg efterhånden træt af det – så nu er det ved at blive forvandlet til et rigtig filmelsker-hjem… herligt! 

Jovist, der var faktisk engang hvor jeg var en snottet møgunge. Tidligere, way back i 90’erne…jeg vil tro omkring begyndelsen af 90’erne, var jeg jo en knægt i min bedste alder. Jeg var vild med legetøj som Transformers og Action Force og elskede superseje tegnefilm og spillefilm med modige helte, grimme fjender og mægtige slag. Jeg var nok en ret typisk knægt i den forstand, og min favoritfilm var nok den første “Star Wars” på daværende tidspunkt, men jeg var åben for nye input.

I en lille by i Thy, kaldet Koldby, lå engang en Brugsen. En sand rodebutik, men de havde utrolig mange spændende ting, alt fra kvalitets-legetøj til Landkær sodavand, og såmænd også et lille sortiment af videobånd. Jeg kan huske at jeg altid gik på rov imellem de forskellige spændende titler, og ofte var der ingenting af værdi, men pludselig en dag, fandt jeg noget interessant. Et videobånd med titlen: “Metalstorm” dukkede op, og jeg tror at jeg kan mindes at forsiden lovede noget i stil med både “Mad Max” og “Star Wars”, men endnu vildere og bedre!! – utrolig! – det var da lige noget for mig, så jeg bad og tryglerede mine forældre om at forære mig båndet, og det krævede flere besøg hos Brugsen, før de endelig gav efter, og købte det famøse videobånd til mig.

Så det var selvfølgelig med stor iver og glæde at jeg smækkede den i videomaskinen derhjemme, men hov? filmen var en tarvelig, billig og primitiv science fiction-film med frygtelige effekter og en historie, der trangerede det rene nonsens. Jeg var skuffet, og selvom jeg godt kunne lide denne type film, så synes jeg alligevel at jeg ikke fortjente det her. Så filmen blev i min samling i flere år, indtil jeg flyttede til Aalborg, hvor jeg forærede den til en studiekammerat (der vistnok endte med at bruge den som et redskab til at holde et vindue åben)…

Well, for nogle uger faldt jeg pludselig over den på dvd hos Amazon. Efter lidt søgning på nettet og i mit sind, så var det klart at det var denne hersens film fra min ungdom. Nu er det sådan at ens filmsmag ændrer sig lidt med årene, og man bliver både klogere og mere erfaren, jo flere film man ser – så jeg besluttede mig faktisk for at bestille den på dvd. Den var ikke særlig dyr, så jeg mente nok at det kunne retfærdiggøres. Nu har jeg således netop genset filmen på dvd, og indtrykket var skam lidt bedre, men dog til den side, hvor jeg sagtens kunne sidde og smågrine lidt af filmens kvaliteter, fordi det er virkelig en dårlig, dårlig film. Jeg fandt således ud af at filmen var fra 1983, og sikkert inspireret af de førnævnte “Mad Max” og “Star Wars”, og meget vel lavet med det formål med at tjene nogle mønter på den store science fiction-succes som disse film medførte.

I filmen “Metalstorm” med undertitlen: “The Destruction Of Jared-Syn”, har vi en Mel Gibson-lignende type a la “Mad Max”, faktisk i sådan en grad, at jeg tror at de har hugget et eksemplar af hans kostume fra den film. Desværre har Jeffrey Byron som spiller hovedrollen i “Metalstorm” lige så meget karisma som et par brugte kondisko. Han er virkelig frygtelig, men det kan siges om stort set alle skuespillerne i filmen. Effekterne er rædselsfulde og mod slutningen er der en længere flyvesekvens, hvor vores helt jagter skurken på et par flyvende scootere, og det er meget, meget primitivt. Historien er stadigvæk noget vrøvl – det har 20 år ikke ændret på, og man sidder fortvivlet tilbage. Heldigvis er spilletiden ikke så omfattende, og man kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt undervejs, fordi der er i sandhed mange tåbeligheder. Men på den anden side, så synes jeg også at sådan en film her, der måske umiddelbart ikke har mange positive ting ved sig, så mener jeg at den alligevel har sin berettelse, og den er meget sjov at se, hvis man er glad for virkelig billig science fiction og B-film. Iøvrigt er den også endda instrueret af B-films-kongen, Charles Band, der har lavet et utal af spøjse og tvivlsomme film. Jeg mener også at han har meget med filmselskabet, Full Moon Pictures, at gøre. Det er en sjov lille detalje.

Desværre er dvd’en ikke en særlig god udgivelse, og billedet er i et forfærdelig fullscreen 4:3-format, som ikke er så venlig overfor en fladskærm. Der er sågar ikke engang en menu på dvd’en, der bare starter historien med det samme, men det er nok også meget godt – fordi man er jo sikkert så spændt på at se filmen (bemærk… ironisk tonefald). Heldigvis var udgivelsen dog billig, så der er alligevel noget retfærdighed til.

Well, det var en sjov lille tilbagevenden til min ungdom, og minderne væltede frem, imens jeg så filmen, så nok engang må jeg erkende at jeg kom i det nostalgiske hjørne. Sikke noget, men det er vel et tegn på at man er levende og ikke bare et væsen uden følelser. Tjah, det kan måske nåes endnu.

metalstorm

Jo, så er jeg tilbage…langt om længe – med endnu en update. Nu er vi heldigvis i en ny måned, så det har betydet at der er blevet frigjort nogle mønter på kontoen til endnu flere filmindkøb… og når man har status som samler, så betyder det også at man får investeret i masse nye udgivelser…selvom det bliver lidt OCD-agtigt, og man altid kan bruge et væsentlig større beløb end man har til rådighed, ja så er det bare med at holde tungen lige i munden, og begyndere at prioritere lidt – det har jeg også været nødsaget til denne måned. Men jeg fik da købt en lille portion film, og det er jo altid godt.

Dog havde min gamle far og undertegnet lige en roadtrip i søndags til Silvan i Viborg. Butikken lokkede med momsfri søndag, dvs. at man fik fraregnet momsen på de varer som man købte – ikke dårligt! – og jeg skulle have en ny rumdeler, så jeg kunne få de sidste film op fra mit arkiv. Så vi satte afsted tidlig om morgen (kl. 10) – well, det var ihvertfald tidlig for mig, idet jeg havde haft en kammerat på besøg aftenen før, og det blev lidt sent. Nå, men det hjalp da med lidt morgenmad og en kop kaffe fra McDonalds… eller rettere sagt! morgenmaden var IKKE fra McDonalds… heldigvis nåede vi det ikke, men eftersom at jeg tidligere har oplevet hvordan McDonalds’ amerikaniseret morgenmad smagte, så var det en god ting, at vi købte maden på en tankstation i stedet. Anyway – vi fik konsumeret maden og drukket kaffe, og efter en let køretur, så var vi i Viborg og Silvan-land, og sikke dog et helvede! – der var proppet med folk, dyr og andre gespenster. Vi fik dog handlet, og sparede en hel hundrede kroner-seddel! – sådan skal det være, og jeg nød skam turen, selvom jeg havde fået et par af de kolde aftenen før.

Well – efter at vi returnede til mit domicil, så måtte min handymand af en far i gang, fordi jeg er simpelthen en kæmpe klovn til sådan noget arbejde, og hvis jeg skulle i gang, så ville vi aldrig blive færdige… men det blev han heldigvis og resultatet var ganske godt:

2xrumdeler

Så nu har jeg to rumdelere i min gang, hvor der er fyldt godt op efterhånden. Det er tydeligt at se at jeg bor alene i en klassisk ungkarle-hybel. Ikke mange nipsting, ingen blomster og fyldt til randen med film og cd’er… sådan skal det jo være… jeg siger ikke at det altid er lykken at bo alene uden en af det andet køn, men det er nu meget godt nogle gange, og jeg bestemmer jo selv hvor længe jeg vil se film til… (jeg er heldigvis også en voksen mand)…

Men som der kan ses på billedet, så er der mange film i rumdelerne, men det forhindrede mig ikke i at indkøbe nye film, som den hungerende Afgrund elsker at blive fodret med. Som jeg skrev i indledningen, så er man jo under kategorien, ‘samler’, og det medfører også at man køber et væld af film, når man har råd – det gør jeg ihvertfald, men nu er mit filmkredit for denne måned også opbrugt. Jeg købte dog lidt film fra henholdsvis Amazon, Cdon, Zaavi og Laserdisken, og de kan ses her:

nytfraAmazonCdonLaserdisken

 

Jeg vil ikke opremse alle titlerne, men jeg kan dog fremhæve at jeg har investeret i blandt andet fire blu-ray-titler i Classic Line-serien, og de er “Taxi Driver”, “The Fisher King”, “Bram Stoker’s Dracula” og “Gandhi” … gode film helt sikkert, og andre titler på blu-ray inkluderer “Conan – The Barbarian” på en fin, fin steelbook…gamle kendinge som “Total Recall”, “Stargate”, “Big” og selvfølgelig “The Thing”. Jeg har set de fleste af filmene på blu-ray før, men det er alle nogle som fortjener et gensyn.

På dvd er det dog film som jeg aldrig har set før. Deriblandt den nye Pedro Almodovar-film, “De Elskende Passagerer”, “Eddie – The Sleepwalking Cannibal” med Thure Lindhardt, Woody Allen-filmen, “Blue Jasmine”, hvor Cate Blanchett har høstet store roser for sin rolle, “Glory Daze”, som jeg aldrig har set det hele af, men altid haft lyst til og endelig 80’er-film som “The Sure Thing”, “Silver Bullit” og “Space Camp”…

Jeg må nok erkende at der er masser af film at gå i gang med, og det er kun godt. Jeg trængte til lidt nyt spænding, og eftersom jeg netop har set Johnny Depp fjolle rundt i “The Lone Ranger”, der var alt for lang, men dog havde et herligt moment i filmen, hvor den klassiske kendings-melodi blev afspillet og den maskerede helt viste sig – helt klart det bedste øjeblik, men overordnet set var jeg skuffet. Der er ingen tvivl om at de har gået efter at lave en western-udgave af “Pirates Of The Carribean”, også navnlig med Johnny Depp på rollelisten og Gore Verbinski som instruktør. En skam – det kunne have været blevet godt.

Og nåh ja…Oscar-uddelingen. Ja, ja… jeg sad skam oppe og så hele showet… både de indledende sekvenser fra det danske studie, på den røde løber og så selvfølgelig showet selv. Jeg var godt tilfreds i år, selvom jeg synes at det er synd at Leonardo Di Caprio og Amy Adams nok engang blev forbigået. Det virker dog til at det var et stærk felt i år, og jeg må også tilstå at jeg blev ked af det, da “Gravity” ikke vandt for Bedste Film, fordi jeg kan ikke mindes at der er en Science Fiction-film, der har vundet den store pris før – det ville være ideelt med denne, som der er mange der har kaldt 2013s bedste film. Ellen DeGeneres var dog rigtig sjov som værtinde, og klart den bedste, der har været i flere år – hun virkede hjemme og dejlig ligefrem og naturlig i hendes fremtoning – men det var også god familieunderholdning og ikke så mange spydige kommentarer. Det var i den grad et meget poleret og fint show.

Nå, det var lidt nyt fra Afgrunden og de frygtelige ting som der sker her. Jeg håber snart at være tilbage igen, og komme med et par anmeldelser, fordi jeg har planer om at jeg vil se et par film nu her i nat. Vi filmfans har jo en tendens til at stene film om natten… det er nok bare mere trygt? Well… man er vel også en natteravn?