Jovist, der var faktisk engang hvor jeg var en snottet møgunge. Tidligere, way back i 90’erne…jeg vil tro omkring begyndelsen af 90’erne, var jeg jo en knægt i min bedste alder. Jeg var vild med legetøj som Transformers og Action Force og elskede superseje tegnefilm og spillefilm med modige helte, grimme fjender og mægtige slag. Jeg var nok en ret typisk knægt i den forstand, og min favoritfilm var nok den første “Star Wars” på daværende tidspunkt, men jeg var åben for nye input.

I en lille by i Thy, kaldet Koldby, lå engang en Brugsen. En sand rodebutik, men de havde utrolig mange spændende ting, alt fra kvalitets-legetøj til Landkær sodavand, og såmænd også et lille sortiment af videobånd. Jeg kan huske at jeg altid gik på rov imellem de forskellige spændende titler, og ofte var der ingenting af værdi, men pludselig en dag, fandt jeg noget interessant. Et videobånd med titlen: “Metalstorm” dukkede op, og jeg tror at jeg kan mindes at forsiden lovede noget i stil med både “Mad Max” og “Star Wars”, men endnu vildere og bedre!! – utrolig! – det var da lige noget for mig, så jeg bad og tryglerede mine forældre om at forære mig båndet, og det krævede flere besøg hos Brugsen, før de endelig gav efter, og købte det famøse videobånd til mig.

Så det var selvfølgelig med stor iver og glæde at jeg smækkede den i videomaskinen derhjemme, men hov? filmen var en tarvelig, billig og primitiv science fiction-film med frygtelige effekter og en historie, der trangerede det rene nonsens. Jeg var skuffet, og selvom jeg godt kunne lide denne type film, så synes jeg alligevel at jeg ikke fortjente det her. Så filmen blev i min samling i flere år, indtil jeg flyttede til Aalborg, hvor jeg forærede den til en studiekammerat (der vistnok endte med at bruge den som et redskab til at holde et vindue åben)…

Well, for nogle uger faldt jeg pludselig over den på dvd hos Amazon. Efter lidt søgning på nettet og i mit sind, så var det klart at det var denne hersens film fra min ungdom. Nu er det sådan at ens filmsmag ændrer sig lidt med årene, og man bliver både klogere og mere erfaren, jo flere film man ser – så jeg besluttede mig faktisk for at bestille den på dvd. Den var ikke særlig dyr, så jeg mente nok at det kunne retfærdiggøres. Nu har jeg således netop genset filmen på dvd, og indtrykket var skam lidt bedre, men dog til den side, hvor jeg sagtens kunne sidde og smågrine lidt af filmens kvaliteter, fordi det er virkelig en dårlig, dårlig film. Jeg fandt således ud af at filmen var fra 1983, og sikkert inspireret af de førnævnte “Mad Max” og “Star Wars”, og meget vel lavet med det formål med at tjene nogle mønter på den store science fiction-succes som disse film medførte.

I filmen “Metalstorm” med undertitlen: “The Destruction Of Jared-Syn”, har vi en Mel Gibson-lignende type a la “Mad Max”, faktisk i sådan en grad, at jeg tror at de har hugget et eksemplar af hans kostume fra den film. Desværre har Jeffrey Byron som spiller hovedrollen i “Metalstorm” lige så meget karisma som et par brugte kondisko. Han er virkelig frygtelig, men det kan siges om stort set alle skuespillerne i filmen. Effekterne er rædselsfulde og mod slutningen er der en længere flyvesekvens, hvor vores helt jagter skurken på et par flyvende scootere, og det er meget, meget primitivt. Historien er stadigvæk noget vrøvl – det har 20 år ikke ændret på, og man sidder fortvivlet tilbage. Heldigvis er spilletiden ikke så omfattende, og man kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt undervejs, fordi der er i sandhed mange tåbeligheder. Men på den anden side, så synes jeg også at sådan en film her, der måske umiddelbart ikke har mange positive ting ved sig, så mener jeg at den alligevel har sin berettelse, og den er meget sjov at se, hvis man er glad for virkelig billig science fiction og B-film. Iøvrigt er den også endda instrueret af B-films-kongen, Charles Band, der har lavet et utal af spøjse og tvivlsomme film. Jeg mener også at han har meget med filmselskabet, Full Moon Pictures, at gøre. Det er en sjov lille detalje.

Desværre er dvd’en ikke en særlig god udgivelse, og billedet er i et forfærdelig fullscreen 4:3-format, som ikke er så venlig overfor en fladskærm. Der er sågar ikke engang en menu på dvd’en, der bare starter historien med det samme, men det er nok også meget godt – fordi man er jo sikkert så spændt på at se filmen (bemærk… ironisk tonefald). Heldigvis var udgivelsen dog billig, så der er alligevel noget retfærdighed til.

Well, det var en sjov lille tilbagevenden til min ungdom, og minderne væltede frem, imens jeg så filmen, så nok engang må jeg erkende at jeg kom i det nostalgiske hjørne. Sikke noget, men det er vel et tegn på at man er levende og ikke bare et væsen uden følelser. Tjah, det kan måske nåes endnu.

metalstorm

Reklamer