Ja, jeg ville lige nedfælde et par ord om Harmony Korines lettere aparte tidsbillede, der har titlen “Spring Breakers”…

Umiddelbart virker filmen som et vulgært udstyrsstykke, hvor det først og fremmest kommer an på at vise så mange amerikanske ungmøer i bikini eller mindre, og hvordan de opfører sig på en temmelig billig måde. Jeg vil ikke kalde det videre charmerende, men nu er jeg heller ikke amerikaner, så jeg fatter ikke helt fænomenet, “Spring Break” – men denne form for forårsferie er utrolig populær, fordi det giver de unge mulighed for at rejse langt væk hjemmefra og feste helt vildt til den store guldmedalje. Der er unægtelig mange uønskede graviditeter i farvandet, når denne årstid er på sit højeste.

Jeg kan huske de gode gamle dage med Elvis Presley-film, hvor den kære Elvis også er på samme type ferie, men tiden har godt nok forandret sig. Elvis spillede godt nok på guitar og charmerede, men de unge hovedpersoner i denne film er noget mere kontante og villige til at tage et ekstra skridt. Det er alt sammen vældig seværdig, men jeg kan ikke undgå at føle mig lidt som en gammel, beskidt type, når jeg ser filmen. Jeg aner ikke hvilket publikum, filmen henvender sig til – fordi der er bestemt ikke tale om en ungdomskomedie a la “American Pie” – nej, det er en meget grovere og tungere sag, som vi her danser med. Harmony Korine har helt sikkert meget på hjertet, og han har da også både skrevet og instrueret filmen. Jeg har ikke set noget af instruktøren før, men billedsiden i denne film er enorm velfungerende. Det forekommer mig som en sær form for grænseoverskridende poesi, hvor filmen karakterer boltrer sig mellem hinanden og hele tiden balancerer på kanten af loven. Med en sær forkærlighed for Britney Spears, så virker filmen langt hen af vejen som en af de længere musikvideoer med handling. Jeg kan ikke lige umiddelbart sige at jeg har set noget lignende før, så filmen besidder helt sikkert en unik side. Historien er ikke så dyb, men den er udført ganske godt, og man har en fornemmelse af at de forskellige karakterer i filmen, alle tilfører noget ganske særligt til forløbet – hvad enten, der er den mere retskafne pige, dopehovedet eller det mest vilde venindepar.

Skuespillerne fungerer godt i deres roller. Selena Gomez spiller den meget kristne Faith, der ikke er villig til nær så meget som hendes veninder, og man ser også det tidligere Disney-idol, Vanessa Hudges, i en mere afslørende rolle. Og så er der James Franco. Jamen dog, hvor er han både pågående og irriterende i filmen. Han spiller fritidsrapperen og den fuldtidskriminelle ‘Alien’, og det gør han godt nok ikke ligefrem med bremsen trukken. Han er noget øretæveindbydende, og hans brug af slangudtryk og typisk rapper-jargon er virkelig noget, der piner mig. Okay, okay  – jeg er måske lidt tøset i den forstand, men jeg kan virkelig ikke se logikken med sådan noget halløj – jeg vil dog medgive at selvom jeg ikke er fan af sådanne typer, så passer det ubeskrivelig godt til filmen. James Franco er dog stadig træls som bare fanden.

Jeg må sige, at jeg føler at det er svært at klassificere “Spring Breakers”. Ved første øjekast ser den ikke særlig interessant ud, men jo mere man kommer ind i handlingen, og jo mere man tænker over formålet,ja så føles det som om at den er meget mere spændende end man lige skulle tro. Det er en sær form for independent/art house-film, forklædt som en teenagekomedie, godt krydret med seksuelle undertoner og slibrige detaljer. Som jeg tidligere skrev, så føler man sig godt gammel, når man ser denne film, og selvom historien ikke er dyb, så har den nok en tendens til at overdrive lidt, da filmen udvikler sig fra at være nogle veninder på en ferie sammen til et hardcore gangsterforløb, alt imens James Franco står på sidelinjen med et kæmpe smil og nok engang er upassende. Og jeg ved virkelig ikke hvem filmens publikum er, hvilket nok også er skyld i at den ikke blev så populær, som man nok skulle tro, tiltrods for at den har mange elementer, der taler til dens fordel. Jeg ved ihvertfald at jeg aldrig skal på ‘Springbreak’ i USA. Af en eller anden grund, så tror jeg også at jeg ville falde lidt udenfor, som den blege, grimme dansker med fuldskæg, som jeg er. Og det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med.

Harmony Korines "Spring Breakers" er en sprængfarlig blanding af ungdommelige følelser i sammenstød med et gennemført gangstermiljø. Ikke noget dårlig match, men måske drukner filmen lidt i en forstyrrende billedside og en handling, der ikke er det mest komplekse, men derimod også virker usandsynelig. Bemærk iøvrigt den anden film afbilledet, "Nick & Norah's Infinite Playlist", der er en mere straight ungdomsfilm med en god tone, der holder på den mere romantiske sti, og ikke den grænseoverskridende og vulgære vej som "Spring Breakers".

Harmony Korines “Spring Breakers” er en sprængfarlig blanding af ungdommelige følelser i sammenstød med et gennemført gangstermiljø. Ikke noget dårlig match, men måske drukner filmen lidt i en forstyrrende billedside og en handling, der ikke er det mest komplekse, men derimod også virker usandsynelig. Bemærk iøvrigt den anden film afbilledet, “Nick & Norah’s Infinite Playlist”, der er en mere straight ungdomsfilm med en god tone, der holder på den mere romantiske sti, og ikke den grænseoverskridende og vulgære vej som “Spring Breakers”.

Reklamer