Jo, nok engang må jeg sige at jeg har været lidt fraværende, når det kommer til nye indlæg her på bloggen. Jeg er stadigvæk en novice, og selvom jeg er glad, når jeg endelig får skrevet nogle nye ord engang imellem, så føler jeg også at jeg bør gøre det, når jeg har noget at sige. Nu har jeg efterhånden fået set nye film, og eftersom at det jo er alt for mange dage siden et nyt indlæg, så kommer her en lille update fra det vederstyggelige, ubehagelige sted som kaldes for “Afgrunden”…

Først vil jeg lige sige, at jeg rent faktisk har fået set Lars Von Triers “Nymphomaniac”, der var en ganske god oplevelse. Filmen er delt op i to dele, 8 kapitler og varer omkring fire timer… det er noget af et mammutværk, og jeg synes faktisk at den lykkedes meget godt. Der var nogle sekvenser (mest med henblik på S/M-halløjet), som jeg synes at der var lidt for meget for mig. Det er ikke noget som jeg praktiserer, og jeg har bestemt heller ikke lyst. Charlotte Gainsbourg er en utrolig modig skuespillerinde, og hendes samarbejde med Von Trier har nu resultatet i tre spillefilm. Jeg synes stadigvæk at “AntiChrist” var en af de bedste film, som jeg havde set i lang tid, da jeg forvildede mig ind i biografmørket for nogle år siden. Hun går lige til stregen i den film, og Von Trier kræver virkelig meget af hende, hvilket også ses i den nyeste film her. Hun bliver i så fald udsat for nogle modbydelige og ydmygende situationer, hvor man ikke kan have andet end ondt af hende. Hendes karakter i filmen er jo ‘Joe’, en erklæret nymfoman, der hele sit liv har været underlagt sine lyster. Der er ingen tvivl om sympatien skal findes ved hende, og ikke blandt de mange mænd i film, der tager en “tur” med “Joe-karrusellen”. Særligt Shia LeBoeuf, som vi alle kender fra de gigantiske, amerikanske popcorn-blockbusters, “Transformers”, er grænsesøgende væmmelig, men selvom han, mest af alt er meget fascineret af Joe, så fremstår han også lidt som en noget klundret og ganske morsom figur, der også virker lidt uheldig og mest af alt uhjælpsom. Fordi selvom filmen gør et stort nummer ud af at fremstille en nymfomans liv som en forbandelse, så er der mange sjove, små indfald, som Von Trier sikkert har moret sig meget over at smide med i filmens forløb. Den er både vittig og intellektuel, hvilket må siges at være nogle gode kvaliteter. I alt fald føles spilletiden ikke som fire timer, og det var nok en god ide at dele den op, selvom jeg så de to dele lige i rap af hinanden. Ihvertfald en ganske god Von Trier-film, men dog ikke min yndlings, der nok må være “AntiChrist”, “Idioterne” eller “Dancer In The Dark”.

Nuvel – nu skal det ikke være nederdrægtige produktioner med et overflødighedshorn af seksuel tematik det hele, men derimod skal det nu handle om en lille, voldsom, obskur film, der hedder “The Bunny Game”.

Eftersigende baseret på virkelige hændelser – om en prostitueret, der bliver kidnappet og fysisk ydmyget i flere dage af en lastbilchauffør. Virkelig en lille vulgær sag, der ikke er lavet for mange penge, og tilsyneladende er komplet forbudt i UK.  Jeg mindes at have hørt lidt om den tidligere, og jeg fandt den så på Ebay til en rimelig pris. Ikke nogen nem film at se, og selvom spilletiden er meget gavmild på kun omkring de 76 minutter, så må jeg sige at jeg ikke nød denne her film…faktisk ved jeg ikke hvorfor jeg hele tiden er så nysgerrig på at se sådanne værker, fordi jeg kan typisk ikke rigtig lide dem, men jeg føler at det er imponerende at de overhovedet bliver filmatiseret. Der er ikke noget “Pretty Woman” over denne luders tilværelse, hvor hun bliver groft misbrugt igen og igen, og hendes eget misbrug af kokain bliver også vist i fuld flor. Skuespillerinden, Rodleen Getsic, spiller hovedrollen, og hun er egentlig god til at portrættere en særdeles, ulykkelig sjæl, der kommer ud for noget så grusomt. Jeg følte dog også at hun overspiller lidt, men det er jo svært at sige, nu hvor der kræves så meget af hendes figur. Når alt kommer til alt, så havde jeg også nogle problemer med klippearbejdet og pacingen, men musiksiden var god – både med de black metaliske toner og den mere konventionelle filmmusik. Som jeg tidligere skrev, så er filmen dog virkelig svær at se, og selvom baggrundshistorien er afskyelig, så føler jeg godt at de kunne have fået mere ud af det. Den ballancerer hele tiden på et regulær horror-indtryk med art house-filmiske tendenser. Jeg ved ikke om jeg vil anbefale den til nogen, andet end hvis de vil se noget virkelig anstødende, fordi det her er sandfærdig horror fremfor torturfilm som “Saw” og deslige…

Nu klikker tiden så jo også snart frem imod den 1. maj, og da jeg har fødselsdag i maj, så løfter det selvfølgelige mine forventninger om at få noget filmrelateret – det behøver ikke at være film i den klassiske sans, men det kan også være rammer til masterprints, så jeg kan få noget mere op på væggen, eller regulære plakater eller måske nogle actionfigurer…der er mange muligheder – og jeg vil selvfølgelig også gerne have nogle film på enten dvd eller blu-ray, men noget siger mig at jeg må købe dem selv, da jeg godt kan være lidt svær at købe film til…(nogle uheldige sjæle vil sikkert sige at jeg har for mange film, men det skal vi ikke komme nærmere ind på)… jeg ved dog at her til den 1. maj, så køber jeg sikkert nogle film, hvilket nok skal blive godt. Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået nogle varmepenge tilbage, hvilket har betydet at jeg allerede har bestilt lidt mere hjem til filmsamlingen her på falderebet… så forhåbentlig bliver der snart meget mere at skrive om herinde på bloggen.

Dvdomslag til den modbydelige, "The Bunny Game", hvor en prostitueret får sin sag for med en væmmelig trucker. Angivelig en sandfærdig historie, hvilket gør det endnu mere forfærdelig...

Dvdomslag til den modbydelige, “The Bunny Game”, hvor en prostitueret får sin sag for med en væmmelig trucker. Angivelig en sandfærdig historie, hvilket gør det endnu mere forfærdelig…

Reklamer