Ja, som jeg skrev i det seneste indlæg, så har vi nu nået maj måned, hvilket er ganske tilforladeligt, eftersom at vi befinder os i forårets imødekommende omfavning, så vi helt sikkert får dårlig samvittighed, når man hellere vil sidde indenfor og sumpe til nogle nye tvivlsomme dvd-titler, fremfor at bevæge sig udenfor og nyde naturen og andre uhyrligheder. Jeg har ikke kunnet gå en tur i en skov med velbehag, siden den dag, hvor jeg så “The Blair Witch Project”… fy for fanden.

Aha, men så er det jo godt at pengepungen bugner (as if!?)- og vi kan sende bud efter nogle herlige film, fordi udvalget her i byen er i den grad sparsomt.  Jeg har dermed allieret mig med Cdon, som sendte mig en god portion film, da jeg sendte nogle kontanter deres vej. Der er lidt af hvert, og flere af blu-ray-filmene, havde jeg på dvd i forvejen. Der er således tale om nogle upgrades, hvilket jeg jævnligt gør, når det er film som jeg godt kan lide.

cdonmajnyt1

Som man kan se på billedet, så er der mange gode titler imellem. Jeg kan især godt lide Classic Line-serien på blu-ray, hvor der er kælet lidt for udgivelserne. Det drejer sig om “Life Of Brian”, “Quest For The Holy Grail” og “Tootsie”… ganske fine udgaver…ellers er der også udslag på testosteronskalaen, i form af “Cobra”, der er en sand 80’er-klassiker med Sylvester Stallone, og coveret er jo fremragende i sig selv.  “Deliverence” er også et genkøb, og det er en fremragende film, som jeg har set en del gange – jeg synes faktisk at det er sjovt at se Burt Reynolds uden overskæg, og der er flere af de andre karakterer, der er nydelig skrevet, også selvom handlingen er modbydelig i flere tilfælde… men helt sikkert også en klassiker, der umiddelbart ligner rent spekulation, men sikkert har en del mere at byde på med hensyn til de gamle urinstinkters tilbagevenden og nedbrydelse af civilsations vaner. “Passion” er et remake af en fransk film, der i Danmark er kendt som “Love Crime”… den er instrueret af den gamle mester, Brain De Palma, så det skal nok blive spændende at se.  Endvidere er der også gakket komediesjov i “We’re The Millers”, der vistnok skulle være en af sidste års sjoveste film… jeg er dog skeptisk, men den var billig, så jeg tænkte at jeg hellere måtte tjekke giraffen ud (og med giraffen, så mener jeg ikke Jennifer Aniston)…Dertil kommer “Ronin”, “Rob Roy” og “Frozen Ground”, hvilket er tre film som jeg aldrig har set før, så der er mulighed for at få udvidet sit snæver livssyn med nye tiltag. Herligt nok.

Ser vi på dvd’erne, så ser det både lummert og morsomt ud på samme tid. “Det er ikke mig, Jeg Sværger” er en fransk eller belgisk ungdomsfilm, som jeg længe har haft lyst til at se. Den skulle være ret interessant med ganske godt skuespil. Dertil kan man jo se at jeg rent faktisk har købt en double feature med de to “Blue Lagoon”-film. Hold da helt op, for en lummer omgang, der nu venter mig. Jeg har set den første for mange år siden, og jeg er kommet i tvivl om jeg nogensinde har set nummer to, men der venter mig garanteret en varm og dejlig oplevelse, som nok skal hjemsøge mine drømme i en god rum tid derefter. Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg har bestilt de film, andet end at jeg ikke havde dem i forvejen, og jeg følte mig slem. En følelse, som sikkert vil komme tilbage i stor stil, når jeg rent faktisk ser filmene. Sluttelig en gammel kammerat. Der er tale om mini-serien om vores allesammens Bamse, der drømmer sig til planeten Joakim, hvor han møder flere sjove skikkelser, både i form af fabeldyret, “Forlæns & Baglæns” og den mystiske Arthur, der ankommer i en flyvende pære, og synger en munter sang til følge. Jeg var meget glad for denne serie, da jeg var knægt, og sangen som Arthur fremstammerede, blev hurtig en personlig favorit for mig i mine barndomsår. Tænk sig, at jeg som voksen, kan finde på at købe en dvd med Bamse, bare fordi at man er nostalgisk anlagt… jeg beder jer… døm mig ikke!

Det var hermed en lille opdatering fra Argrundens klamme pinsler – her kommer alskens væmmelige film forbi, og de bliver bedømt med i en god og saglig tone, i sådan en grad, at man kun kan se bekymret til. Jeg har således netop set den famøse “Ishtar” med Warren Beatty og Dustin Hoffman denne grumme forårsnat, idet jeg aldrig havde set den før, og den blev sendt på DR2. Sikke noget bras! – jeg blev helt fortvivlet undervejs og tror at jeg måske kastede op, fordi den var virkelig, virkelig dårlig. Warren Beatty og Dustin Hoffman er i sandhed to tosser i filmen, men jeg tror ikke en skid på deres præstationer, og deres indbyrdes kemi føles kunstig og ikke til stede, selvom de skulle udgøre en dynamisk komedieduo, der kunne få de skeptiske publikum til at grine og græde. Jeg græd også, men det var af smerte. Undgå denne film for enhver pris!

Her følger et par nærbilleder. Man kan synge hvis man vil:

cdonmajnyt2 cdonmajnyt3 cdonmajnyt4 cdonmajnyt5

Reklamer