Nå ja, så kom dagen jo alligevel, hvor min noble fader kom forbi til en snak, en kop kaffe og nogle nyttige gøremål. Jeg er selv et enormt klodset menneske, og jeg magter ikke at praktisere handyman-arbejde, så det overlader jeg typisk til min fader, der gerne kommer forbi, og hvis han kan redde sig en kop kaffe imens, så er han tilfreds – og det er jeg såmænd også, så det er jo helst sådan at det skal være. Årsagen var jo så at jeg nok engang havde fået en portion plakater til min lejlighed, der nu er kommet op på væggen i Afgrunden, hvilket fryder mig i stor stil. Der er tale om to store plakater og fire mindre billeder, og de er alle blevet indrammet, idet de ikke skulle hænge på en skråvæg…hurra for det!

Hvis vi starter med de små billeder:

G2 G3 G4 G5 G6

 

Først kan man se at der er kommet et temmelig oldschool og sensationel billede op af Tim Burtons “Ed Wood”. Foruden “Edward Scissorhands”, så er dette nok min næst-mest værdsatte Tim Burton-film. Fin historie, selvom der nok er pyntet lidt på den autentiske fortælling, så er skuespillet virkelig godt – selvom mest af Martin Landau, der da også vandt en Oscar for hans portræt af Bela Lugosi. Næste billede er en reproduktion af den japanske plakat for Ridley Scotts fremtidsfabel, “Blade Runner”… mange filmelskere har denne film som en af deres absolutte favoritter, og jeg må også sige at jeg er meget begejstret for denne form for tech-noir, og historien har jo givet os filmen i adskillige cuts, og der er meget debat imellem de forskellige i filmkredse, men jeg ved ikke hvilken der er min favorit, men hvis man skal tro mit sædvanelige jeg, så foretrækker jeg en så dyster historie som mulig. Efterfølgende har vi også en gammel favorit, nemlig Fritz Lang’s “M”, hvor Peter Lorre giver den som forrykt morder. Scenen hvor han bryder sammen overfor en hidsig folkemængde er utrolig, og vanvittig godt skuespil af den aparte Lorre. Billedet er virkelig flot og stemningsfuld – helt gammeldags-poster art med original skrift. Jeg må tilstå at jeg virkelig godt kan lide det billede. Afslutningsvis kommer så endnu en klassiker i form af Steven Spielbergs “Close Encounters Of The Third Kind”… en film som jeg har set mange gange, og ejet både på vhs, dvd og blu-ray. Bare en god, nysgerrig fortælling om hvordan den første kontakt med en race fra det ydre rum kan forekomme. Filmens lydside er sidenhen blevet legendarisk, og aldrig er en portion kartoffelmos blevet brugt så rettelig i en filmproduktion. Som der kan ses på det sidste totalbillede, så er der alligevel kommet nogle billeder op efterhånden. Jeg har endnu to stks. som jeg skal have sat i ramme og ophængt, men så er det også slut.

Så hvis vi vender blikket til den anden side, så kan de nysgerrige øjne finde to større filmplakater, som jeg ligeledes har fået indrammet. Det er to klassiske 80’er-film, som har betydet meget for mig i min barn- og ungdom:

G7 G8

Først og fremmest kan man sikkert nikke genkendende til plakatkunsten for den fantastiske slå-på-tæven-film, “American Ninja”. Jeg er kæmpefan af den første film, og nummer to er også egentlig ret god, hvorefter det dog hurtig går ned af bakken i serien. Men denne første film må være en af dem, som jeg har set allerflest gange, hvor jeg voksede op i 80’erne og 90’erne og skulle på jagt i den lokale videobiks. Fandt jeg denne på hylden, så blev den lejet med det samme! – sidenhen fandt jeg filmen i den gode gamle “Men Of Action”-serie, og har nu opgraderet til dvd. En sand nostalgisk tur for mig, hver gang jeg genser filmen, og den har sin gode plads på hylden ved siden af andre af mine favoritter. Den anden plakat er så John Badhams “Short Circuit”, eller vi kender den i Danmark: “Nr. 5 Lever”. En noget anderledes film end Michael Dudikoffs udfoldelser i “American Ninja”, men ikke destro mindre en herlig og livsglad fortælling om en militærrobot, der bliver ramt af lynet og dermed bliver levende… ikke uden referencer til den klassiske gotiske historie om Frankenstein. Jeg har netop fået fat i filmen på blu-ray og jeg så den anden aften. Jeg kan stadigvæk virkelig godt lide den, og plakaten var rigtig fin, synes jeg, så hvorfor ikke få den op på væggen?.

Ja, det var så de plakater, som min arbejdshest af en fader, fik hængt op for mig, men jeg ville ikke stå tilbage, og i går, mandag, fik jeg en plakat med posten, hvilket var en eftersendelse fra MegaMerchandise.dk. Da der var tale om kun en enkelt filmplakat, og da jeg havde planer om at den skulle op på en skråvæg, så besluttede jeg mig for at gøre forsøget! – og dermed hænge den op selv:

robocopposter

Her er der tale om den klassiske filmplakat til Paul Verhoevens volds-symfoni, “RoboCop”. Jeg vil betragte denne film som en absolut yndling, og jeg har set den utallige gange. I dag har jeg den både på dvd og blu-ray, og har ikke i sinde at skille mig af med nogen af dem. Jeg er vild med filmens brutale stil og kontante vold, kombineret med lidt sund samfundssatire – noget som Verhoeven gentog i “Starship Troopers”. Plakaten er bare megacool, og et klassisk billede fra 80’ernes videohylde. Jeg er glad for at den pynter på væggen i Afgrunden nu, og så iøvrigt ikke så meget snak om genindspilningen, der jo er lige på trapperne på dvd og blu-ray. Jeg køber den nu nok på et tidspunkt, men den er ikke højt prioriteret.

Ja, det var vist det, som der var at fremvise i Afgrunden netop nu. Indretningen er på et fremskredent niveau, og jeg kan snart sige at jeg er færdig og tilfreds, men der mangler altså lidt endnu. Jeg må nok sige at jeg skal bestille fra Allposters.dk nok engang i den kommende fremtid, men jeg ved ikke lige om det bliver i næste måned. Heldigvis er der jo kun kort tid til at der klikker nogle mønter ind på kontoen – forhåbentlig that is, men jeg har virkelig brug for det månedlige bidrag, da min kontantbeholdning er på det absolutte nulpunkt. Det ændrer sig forhåbentlig snart.

 

 

Reklamer