Archive for juni, 2014


Vidunderlige Arrow Video…

Ja, jeg må jo nok erkende at jeg samler på dvd- og blu-ray-film. Jeg er ikke ked af det, fordi det er sundt med nogle gode interesser, og når jeg tænker på hvad jeg brugte penge på, inden jeg for alvor blev samler, ja så er det nok en god ting, at der sidder mange penge i mine film. Jeg kunne jo godt lide en lille øl, og ofte gik mine teenageår på slap linie i værtshusmiljøet i Thy. Sjovt nok begyndte jeg at gå i byen i Vorupør, en lille flække langt ude mod havet, da jeg var omkring 16 år. Senere blev jeg lidt klogere, men også da jeg flyttede til Aalborg, så var det morsomt at frekventere steder i det noget større miljø end der hvor jeg kom fra, og jeg har drukket mange fadøl på Rockcaféen i Jomfru Ane Gade… gode minder…

Men jo, nu er jeg jo tilbage i Thy, og her passer jeg mere mig selv, som følge af min lidt afvigende sindstilstand nogle gange, og så får jeg jo sendt efter nogle film i ny og næ. Heldigvis kan man jo bestille lidt af hvert fra forskellige webshops, og når der er lidt mønter på kontoen, så ynder jeg gerne at sende bud efter noget halløj. I denne omgang har jeg bestilt fra det engelske dvd-label, Arrow Film/Video’s webshop, da jeg opdagede at de havde masser af tilbud, da de netop har fem års jubilæum nu. Masser af gode sager, må man sige. Og indkøbet løb op i følgende syv titler:

arrow1

Der er jo masser af gode sager. Et par Mario Bava-film, og han er jo næsten altid god. Mange anklager godt nok “Lisa And The Devil” for at være svært søvndyssende, men jeg synes at den er temmelig fascinerende, og Telly Savalas er altid et kig værd. Ellers kan man se at jeg har investeret i et par horrorfilm, henholdsvis “The Funhouse” og “Deadly Blessing” – to ganske glimrende film, som jeg glæder mig til at gense… jeg investerede også i 3-disk udgaven af “Battle Royale” – der er godt nok ikke tale om det limiterede bokssæt, men denne her udgave var meget, meget billigere, og da jeg jo må indrømme at jeg bare er en fattig førtidspensionist, så endte det med at blive denne. “The Last American Virgin” ved jeg ikke så meget om, men der er vist tale om sådan en typisk amerikansk lummer ungdomskomedie i stil med “Porky’s” og senere “American Pie”… jeg har jo aldrig set den, men den bliver omtalt som en meget revolutionerende film, så den ser jeg frem til. Sluttelig den japanske film “Blind Woman’s Curse”, ved jeg heller ikke så meget om, men jeg kan godt lide disse 70’er-japanske produktioner, der ofte har en meget interessant historie med noget karakteristisk skuespil og instruktion.

Jeg har efterhånden nogle film i Arrow Video-serien, og der er også mange rigtig fine udgivelser imellem. De satser altid på en uklippet udgave, og ofte er de spækket med ekstramateriale, der er værd at sætte sine filmiske tænder i. Det er herligt med sådanne filmlabels. Jeg har forudbestilt nogle steelbooks fra Arrow Video, og de kommer hen i august og september måned, så der er bestemt noget at glæde sig til.

arrow2 arrow3 arrow4

Det var lidt nyt om nogle nye tilføjelser til hjemmebiblioteket. Jeg har kun en enkelt titel på vej i posten, og eftersom at min computer gik død her for et par uger siden, og jeg måtte investere i en ny, der dog kører upåklagelig (so far??) – så er pengene lidt små i et par måneder. Jeg er dog også i den situation, at jeg måtte indse at jeg ikke kunne styre min økonomi som jeg gerne ville, så min flinke bankdame hjælper mig lidt, så mon ikke at der snart er styr på det igen.

Ellers er der Thy Rock i denne weekend, og jeg prøver så vidt på at ignorere det. De lokale metal-helte i Raunchy skal godt nok spille i aften, men resten af programmet er stort set så væmmeligt mainstream, at man ikke kan andet end at  lukke vinduet og gå tidlig i seng. Lige nu ser det ud til at der kommer noget regn, så måske regner det hele væk. Det ville være en katastrofe for lokalmiljøet, men så er det godt at vi gamle fattige gnavpotter, der ikke regner musikken, stemningen eller priserne for noget, kan sidde derhjemme i deres ydmyge hjem og bander dem langt ud af Dyrskuepladsen. Jeg sætter nok noget musik på og skruer lidt op… så har jeg min egen lille festival i min lejlighed… det må da også betyde et eller andet??

Min helt: Burt Lancaster

Jeg voksede op som et stille gemyt. Ikke et nervøst barn, men heller ikke en af dem der var særlig populær i skolen eller som kunne prale af være god til et eller andet, men når det er sagt, så havde jeg ikke en dårlig barndom… jeg husker stadigvæk, hvordan vi spillede fodbold på gaden, spillede Drager & Dæmoner (den danske version af Dungeons And Dragons) med kammeraterne og generelt havde jeg det ganske okay. Selvfølgelig så jeg også nogle film en gang imellem, og blandt dem var der særlig en film, som jeg altid måtte se igen og igen og måske igen….

Vores videosystem var den robuste og ikke ligefrem prisvenlige, Video 2000, som min stakkels far købte, da han faldt for en salgstale hos den lokale Kvickly. Vi havde en del bånd, og det var jo den gang, hvor man optog film fra fjernsynet og gemte i arkivet. Nej, min absolutte favoritfilm som knægt var: “Den Knaldrøde Pirat” eller på engelsk: “The Crimson Pirate” med den flotte helt, Burt Lancaster, i hovedrollen.

Jeg ved ikke lige hvorfor det netop var “Den Knaldrøde Pirat”, men umiddelbart var det jo bare et godt gammeldags actioneventyr med masser af drabelige kampe, væmmelige sørøvere og soldater i flotte kostumer. Der er stadig nogle scener som man husker for altid, og den inspirerede da også den populære “Pirates Of The Carribean” til at kopiere/hylde den i sekvensen hvor vores helte går under vandet med en båd på hovedet, så de kan ånde. Det er en klassisk scene i “Den Knaldrøde Pirat”. Mod slutningen går der virkelig krig i det hele, og heldigvis ender det jo godt for vor helte…

Så var der filmens stjerne: Burt Lancaster. Han udviklede sig hurtig til en personlig helt for mig, og selvom jeg på ingen måde minder om ham i hans prægtige fysiske statur, så ville jeg alligevel gerne være Kaptajn Vallo, den gang hvor jeg var barn og min fantasi var på sit højeste. Nu hvor jeg er blevet ældre og mere voksen (ha ha), så var jeg selvfølgelig interesseret i at se hvilke andre film som min helt over dem alle, havde indspillet. Og jeg har efterhånden set nogle stykker, ligefra “Apache”, hvor Burt er sminket som en indianer, til andre westerns som “Vera Cruz”, “The Professionals” og “Ulzana’s Raid”… alle tre virkelige stærke film – sidstnævnte er faktisk en ret brutal 70’er-western, der tydeligvis er inspireret af de mere voldelige og farverige spaghettiwesterns. Men selvom vi alle elsker at lege cowboy og indianere, så er det ikke kun westerns som han har spillet med i. Han blev Oscarbelønnet for sin rolle i den solide “Elmer Gantry”, der faktisk er en ganske velspillet film. Men det er film som “The Sweet Smell Of Succes” og “The Swimmer”, hvor jeg virkelig synes at han stråler, og det ville nok have været mere retfærdigt, hvis han havde fået en Oscar for en af dem.

Burt Lancaster er desværre ikke iblandt os mere. Han er faret til filmhimlen, hvor han sikkert nyder et spil kort sammen med Frank Sinatra, Marilyn Monroe og James Dean, som alle er lige så store ikoner som ham selv. I 1994 sagde han farvel – da var han 80 år gammel, og faktisk kunne han sidste år havde været fyldt 100 år.  Men det er især også hans tårevældet rolle i “Field Of Dreams”, hvor han spiller rollen som en gammel baseballspiller, der er blevet læge, og jeg bliver altid så rørt over hans præstation i den film. Det var ligesom at han for alvor sagde farvel til Hollywood. Der er dog ingen tvivl om at selvom filmstjerner kommer og går, så er der ingen, der har haft samme indflydelse og effekt på mig som gode gamle Burt Lancaster. Han var virkelig en stjerne og heldigvis står mange af hans film også godt den dag i dag. Jeg har ihvertfald allieret mig med en del af dem, og jeg har selvfølgelig også “The Crimson Pirate” på dvd..

burt01

Stemningsbillede fra den fremragende "The Crimson Pirate", hvor den atletiske Burt Lancaster fik brug for alle hans evner, både som skuespiller og som udøver af sine egne stunts. Fantastisk film og et stort minde fra min barn- og ungdom. Jeg er stadigvæk meget, meget glad for filmen i dag.

Stemningsbillede fra den fremragende “The Crimson Pirate”, hvor den atletiske Burt Lancaster fik brug for alle hans evner, både som skuespiller og som udøver af sine egne stunts. Fantastisk film og et stort minde fra min barn- og ungdom. Jeg er stadigvæk meget, meget glad for filmen i dag.

Afgrunden i VM’s tegn…

Ja, ikke så meget nyt at fortælle – til trods for at det er ved at være nogle dage siden den seneste update fra Afgrundens hæslige omgivelser. Jeg har ikke set så meget film på det sidste, men derimod sumpet til utrolig meget fodbold, da der jo som bekendt spilles om Verdensmesterskabet i Brasilien i disse dage. For en del år siden, var jeg dog meget mere interesseret i den ædle sport, og den gang var jeg også væsentlig mere atletisk end min nuværende status som regulær sofakartoffel. Et VM kan dog få mine vamle, betændelsesramte øjne til at spærre op og glo noget fjernsyn fra Sydamerika. Jeg ved endnu ikke hvem min favorit til titlen er, men mon ikke at der er nogle af ‘The Usual Suspects’, i form af Brasilien, Italien, Argentina, Tyskland, Holland og så måske Spanien, til trods for at de jo løb ind i en røvfuld fra Holland på 1-5… ganske imponerende af de orangefarvet dog…

Nuvel… efter at have tilbragt et par dage hjemme hos min ædle moder, så er jeg nok engang tilbage i Afgrunden, og jeg havde faktisk forventet at der var kommet nogle pakker til mig fra det ganske udland, idet jeg havde bestilt enkelte titler. Der kom dog nogle stykker lørdag formiddag, da Posten ringede på, og inden jeg kom ned af trappen, så havde det ivrige gemyt allerede ringet på igen, og fortsatte med at stoppe pakker ind af min brevsprække. Han var nok under tidspres?… well, der kom således følgende:

nyt

Først og fremmest et par cd’er, der er kommet tværs over Atlanten og til mit domicil, dette til trods for at det ene af bandsene, Anubis Gate, faktisk er fra Aalborg, men det er ikke destro mindre et ganske udmærket band, der spiller en form for progressiv, mørk amerikansk-inspireret power metal, uden dog så meget tekster om drager og helte. Den anden cd er med det hollandske symfoniske band, Epica, der altid leverer varen, også i form af underskøn sang fra den smukke sangerinde i front, Simone Simons.

Men altså, nu skal det jo ikke være musik det hele, og selvom klaveret nogle gange spiller, så har jeg også investeret i et par film. Først et genkøb i form af den klassiske western “The Professionals” med blandt andre Burt Lancaster, Lee Marvin og Claudia Cardinale… da jeg ikke aner hvor jeg har gjort af mit dvd-eksemplar, så besluttede jeg mig for at købe den på blu-ray, da jeg fandt et godt tilbud…husker det som en ganske udmærket film. Efterfølgende kommer det meget omdiskuterede remake af 80’er-klassikeren og helt klart en personlig favorit, nemlig den nye version af “RoboCop”. Jeg har ikke kæmpestore forventninger til denne titel, idet jeg synes at det er lidt mærkelig at en hårdkogt action-film med sådan et voldsomt indhold, bliver klassificeret til en rating på 12 i UK, dvs. at alle over 12 år må se filmen, hvilket kan virke underligt, da originalen er sådan en voldssymfoni, der altid får en god rating på 18 år… ikke at filmen ikke kan være god af den grund, men jeg tror godt nok  at der er skruet gevaldigt ned for volden og sikkert også satiren. Jeg må give det et skud. Dernæst besluttede jeg mig også for at investere i Arrow Videos udgave af en gammel Mario Bava-film, nemlig “Baron Blood”… måske ikke den gamle mesters bedste værk, men stadigvæk en bundsolid film, og jeg har planer om at købe godt ind af Arrow Video-blu-ray-titler, også nu især, hvor de holder udsalg på deres hjemmeside, som følge af deres 5 års jubilæum. Sidste film er en moderne take på hvordan en kommende 3. verdenskrig kunne forløbe. Filmen hedder “How I Live Now”. Jeg ved ikke så meget om filmen, men jeg synes at den så tilpas spændende nu, og jeg er altid klar på et krigsdrama med postapokalyptiske undertoner…

Og nu hvor søndagen allerede er begyndt…faktisk er den i fuld gang, hvilket jeg kan både se og høre, eftersom at det er lyst udenfor og fuglene synger nogle glædelige pip. Men hvad så? fordi så er det bare endnu en dag med mere VM-fodbold – kan det mon tænkes at jeg ikke får set en film i dag heller? – det vil tiden vise…

P.S. Dette indlæg er blevet skrevet ved hjælp af min nye computer, idet ‘Gamle Trofast’ måtte bukke under efter meget pres fra mine klamme fingre. Faktisk var det en Windows-update, der satte en stopper for den, men den havde også tjent mig godt… denne nye pc er dog superklar og fancy… A step up!…

Afgrunden i Sommertid…

Ja, det er godt nok nogle måneder siden at vi gik over til ‘Sommertid’, men nu er vi jo officielt kommet ind i sommermånederne, så nu er det virkelig sommer-sommer-tid… det er jo dejlig med sådan en dansk sommer, hvor vi er vant til alt for høje temperaturer og tilpas meget solskin, der ville få Bela Lugosi til at stege i hans grav. Dette var dog ikke tilfældet i dag, hvor Thisted har været ramt af torden og lynild, uvejr, regn og hagl… sådan en skøn dansk sommerdag. Så er det jo godt at man kan sidde indenfor og se noget tvivlsomt fjernsyn, imens man lurer på de forskellige steder på nettet, om der skulle være et godt tilbud på en enkelt film. Nuvel, jeg har modtaget lidt film i denne uge, og de indkøb vil jeg gerne dele:

amazondvdoo

Her fra oven kan man se de første film, der ramte Afgrunden. De er fra henholdsvis Amazon og Dvdoo, og der kan man jo ofte gøre en god handel, men indrømmet – jeg kigger ikke så meget mod min gamle ven, Amazon, længere… portoen er simpelthen blevet for dyr, hvis man skal bestille mange film. Nogle gange kan man dog godt falde nogle nogle gode titler, som man må have, men når jeg ser tilbage på det, så er det ganske enkelt for omkosteligt.

Fra toppen kan man se den franske mesterinstruktør, Francois Ozöns nyeste film, “In The House”. Jeg er meget glad for den lettere aparte franskmand, der gerne laver kontroversielle film med et pift af kitsch og sjove kvindetyper især. Dernæst kommer remaket af Brian De Palmas gyserklassiker, “Carrie”….mine forventninger til denne film er ikke så voldsom store, men jeg var alligevel lidt nysgerrig, når det kommer til netop denne film, fordi jeg kan virkelig godt lide originalen og med Sissy Spacek i en af hendes første roller i originalen, hvor der er visse sekvenser, der er decideret modbydelige. Efter gyshalløjet, så finder vi “The Replacement Killers”, som jeg aldrig har set, men fandt til en billig pris, så den skulle jo med. “Up In The Air” er en virkelig god George Clooney-film, hvor ‘sølvræven’ virkelig sætter alt ind med en charmeoffensiv, og jeg må indrømme, at jeg nød den, da jeg så den første gang. “After Earth” har nok været en af den senere tids mest udskældte film, og jeg tror heller ikke at det er noget mesterværk, men den var billig, og jeg var tilpas nysgerrig for at se om den virkelig var så dårlig – måske skal jeg have kunstig filmåndedræt, når jeg er færdig med den, men jeg tager sgu chancen. Den sidste blu-ray var en Tom Cruise-film, nemlig den autentiske “Operation Valkyrie”, som jeg heller ikke har set før, men den var ligeledes ret billig, så hvad fanden?…

Blandt dvd’erne er der også mange fine sager. Den nye Bret Eason Elis-filmatisering af kompetente Paul Schrader med blandt andre Lindsay Lohan i en hovedrollen, finder vi i “The Canyons”. Jeg er meget glad for både forfatteren og instruktøren, og selvom Lindsay Lohan ikke er verdens bedste skuespillerinde, så tog jeg alligevel chancen. Derefter kommer der en virkelig dyr dvd-udgivelse, som jeg betalte omkring 18 pund for, nemlig William Friedkins “Crusing” med Al Pacino i hovedrollen. Jeg har aldrig set den, men hørt meget om den, så jeg besluttede mig for endelig at investere i den. Den næste i bunken er “Reykjavik Rotterdam” – den islandske original bag Mark Wahlberg-filmen, “Contraband”… typisk er originalfilmen jo bedre, så jeg er rimelig spændt på at se denne. Efterfølgende finder vi Robert De Niro-filmen, “Farvel Til Mafiaen”, som jeg ikke har set, men jeg fandt den billig og det er jo en ret ny film, så jeg blev overrasket. “Brokeback Mountain” kom også endelig i min samling, så nu kan jeg langt om længe få set slutningen på filmen – jeg tror at jeg mangler de sidste 20 minutter, som jeg aldrig fik set, da jeg skulle aflevere den tilbage på biblioteket, den gang jeg havde lånt den. Den næstsidste film er “Albert Nobbs” – en småsær sag med Glenn Close i rollen som en mand. Jeg mindes at den var Oscarnomineret, men også altid er blevet omtalt som en mærkelig film. Sluttelig den gamle 90’er-Erik Clausen-film, “Min Fynske Barndom”, og da jeg er meget begejstret for ham, så måtte jeg også købe den, da jeg aldrig har set den.

Well, det var så den første portion film, men skæbnen ville at der faktisk kom endnu en sending ind af døren i løbet af ugen, så det var da sørme helt vildt… man skulle jo tro at jeg var et af de hersens rige typer, der sidder i bestyrelser rundt omkring og drikke 18 år gammel dyr whisky til jeg ikke kan mere… men jeg er altså bare en fattigrøv, der prioriterer, og går efter tilbudene.

aloha

I den anden omgang, finder vi først et enkelt soundtrack. Hans Zimmer har lavet et genialt score til Ron Howard-filmen, “Rush”, der ligeledes er en utrolig stærk film. Jeg havde overvejet at skrive et helt indlæg om den, men jeg kom fra det igen, men det er indtil videre et af årets bedste filmiske øjeblikke for mit vedkommende. Fire blu-ray-film fra Cdon følger: “Touch Of Evil” – den gamle Orson Welles-film, “Drengerøve 2”, “Jack Reacher” og “White House Down” – jeg har ikke set en eneste af disse film før, så det skal nok blive allertides at stifte bekendtskab med dem.  Desuden følger også fire dvd-film, først den svenske ungdomsfilm, “She Monkeys”, Elisabeth Shue-værket, “Link”, “Irresistible” med Sam Neill og Emily Blunt og som rosinen i pølseenden og den mest ventede – Shameless’ udgivelse af Ursula Andress-filmen, “The Nurse”. Endnu fire film som jeg glæder mig til at se.

Det var således filmene som jeg havde modtaget, men der er lidt flere på vej – ikke mange, men få stykker og så venter jeg også på endnu et par Pop! Vinyl-figurer, som jeg er blevet ret glad for – de er både sjove og meget dekorative. Men jeg har så sandelig også fået noget nyt op på væggen. Det kan jo ikke være nye film og merchandise det hele, men jeg bestilte i sin tid et par billeder, der skulle hænges op, men jeg manglede nogle rammer dertil. Disse er nu blevet købt, og jeg har fået hængt billederne op i dag:

billeder1 billeder2

Her er også tale om et par gamle favoritter. John Candy-filmen, “Uncle Buck” er en utrolig morsom fortælling om den umulige onkel, der vender op og ned på en lille familie, idet han skal agere babysitter, imens moren og faren må rejse udenbys. Måske den John Candy-film, som jeg holder næstmest af – favoritten er selvfølgelig, “Planes, Trains And Automobils”. Det andet billede er Roman Polanskis “The Fearless Vampire Killers – Or Pardon Me Your Teeth Are In My Neck”… også en gammel klassiker, som andre måske kender under titlen: “Dance Of The Vampires”. Det er også en film med Sharon Tate, der jo endte sit liv så tragisk, da hun blev myrdet, højgravid, af Charles Mansons kult – det er uhyggelig at tænke på, og meget beklageligt, fordi hun var faktisk ret charmerende på film.

Og nu hvor jeg kigger på de billeder, der er blevet ophængt, så kan jeg med næsten 100 % konstatere at jeg er færdig på siden med de små billeder. Men jeg mangler selvfølgelig stadig et par lidt større plakater på den anden side og for enden af trapperne. Men så er jeg også ved at være tilfreds… næsten da…

Ja, det blev således en opdatering fra Afgrundens skumle og væmmelige omgivelser. Lidt film blev det da til, og imens regnen nu igen tromler på vinduets overflade, så vil jeg vende tilbage til mit famøse nytteløse tv-kiggeri, og måske smide en enkelt af de nye titler på. I næste uge går det løs til VM  i Brasilien, og jeg kommer nok til at se et par kampe eller tre, men det skal jo ikke gå ud over filmkiggeriet… mon der er en chance for det?

 

For en gangs skyld, var jeg lige omkring Henriks blog, “Båndsalaten”, hvor han havde postet et fint klip med et gammelt band, som jeg ikke kendte. Det fik dog mine små grå i gang, fordi han skrev at det var et orkester fra 80’erne, og så tænkte jeg jo straks – hvad pokker lavede jeg i 80’erne? …ganske vist var jeg ikke særlig gammel – jeg er jo trods alt født i 1980, men der er alligevel nogle minder, som der hænger ved, og nu hvor jeg ofte selv er stolt af at være nostalgisk anlagt, så ville jeg lige dele en erindring nu…

Jeg forestiller mig at jeg er rimelig ung. På fjernsynsskærmen kører Eleva2ren – et kæmpe underholdningsprogram på den nystartet kanal, TV2, hvor der både er gæster i studiet, debat, musik og selvfølgelig det legendariske computerspil, hvor en heldig seer kom igennem og kunne få enten Oscar til at hoppe på Isflager eller Hugo til at storme igennem labyrinthen… Nej, det var sandelig en anden tid dengang. Men en af mine absolutte yndlings-minder, er når jeg skulle se den sene serie, der blev vist… eller se og se, det er vist så meget sagt… – jeg så altid introen, men så faldt jeg hen i drømmeland kort efter. Ofte foregik det sådan at jeg var placeret foran fjernsynsskærmen med en dyne, pude eller andre remedier… serien blev introduceret, og jeg var spændt… og således så jeg “Hill Street Blues” – eller “Distrikt Hill Street” – introen! mange mange gange… jeg skulle altid se hvorledes politibilerne drønnede ud fra deres respektive startposition, og dernæst kunne jeg sove…

Sidenhen kom der andre serier til: “Dempsey & Makepeace” har også en herlig intro, som jeg har set mange gange, og jeg husker også svagt en serie om en radiovært, der opklarerede forbrydelser i ly af natten. Den danske titlen var vist: “Stemmen i Natten”… men det var altid “Hill Street Blues” som jeg forbinder med den dejlige, trygge stund i min barndom, sådan en fredag aften foran fjernsynet. Memories for life…!