Ja, dette skal ikke nødvendigvis blive en vane. Jeg sidder netop nu og nedfælder disse ord, imens solskinnet stråler ind i mine skumle gemakker, hvor det normalvis ikke er det livsgivende lys, der overstrømmer mit usle domicil, men derimod de skiftende farver/lyspartikler i mit fjernsyn, der gerne viser endnu en voldsfilm, imens jeg har slukket for alt lyset i stuen, og kun en enkelt lampe, der lyser i mit væmmelige køkken, hvor jeg tilbereder flere og flere besynderlige måltider. Egentlig vil jeg helst skrive mine indlæg om natten, fordi der føler jeg at jeg bedst kan formulere mig, men i og med at jeg ofte er en stortryne om natten lige for tiden, så må det derfor blive nu…

Jeg har fået lidt nyt hjem til mit sparsomme filmbibliotek, og jeg synes godt at jeg kunne retfærdiggøre at dele det med omverdenen..:

cdonlaserdisk

Fælles for alle disse film var at de var meget billige, og da jeg sjældent køber film, der pr. styk. koster flere hundrede kroner, så bliver det ofte nogle lidt mere tvivlsomme titler. Men der er da noget horror på blu-ray. Jeg har set “Across The Hall” med blandt andre Mike Vogel og Brittany Murphy (R.I.P.), og den var ikke videre imponerende. Et ganske oplagt trekantsdrama med nogle scener, der lapper lidt ud over hinanden og faktisk ikke fremstår særlig helstøbt – et okay kig, men ikke en klassiker. Ellers er der remaket af “Assault On Precinct 13”, som jeg faktisk godt kan lide, selvom originalen nok er lidt bedre og mere nervepirrende. “I Spit On Your Grave 2” er også et genkøb, da jeg forærede mit tidligere køb væk, men i og med at den kun kostede mig 29 kroner for en ny udgivelse, så har jeg ingen betænkeligheder. På dvdfronten er der blandt andet den australske seriemorderfilm, “Snowtown”, som skulle være særdeles modbydelig, så den glæder jeg mig til at se. Jeg fik dvd’en brugt hos en Amazon Marketplace-sælger. Andre dvd-titler er “42”, “Tommy Boy” med afdøde Chris Farley og så købte jeg også en koncertdvd med det svenske heavy rock-band, Europe – ja ja, dem med “The Final Countdown”… men siden den sang, er bandet faktisk blevet ganske habil og velspillende, så jeg er spændt på at se dvd’en med dem, og med i æsken er selvfølgelig også en live-cd.

Det var lige kort nogle tanker om det nyindkøbte. Jeg venter flere nye film, måske allerede i morgen. Jeg har bestilt adskillige hos Zavvi, og de dukker forhåbentlig snart op. Ellers bestilte jeg også nogle amerikanske dvd’er hos en Amazon-sælger, og jeg håber at de ligeledes snart dukker op…den største ulempe ved at handle på Internettet, er jo ventetiden…

Nåh nej, jeg fik iøvrigt også lige et genkig i går af en af mine absolutte yndlings-film, når det kommer til ikke-horror, nemlig “Lost In Translation” af Sofia Coppola med Bill Murray og Scarlett Johansson i de store roller. Denne film er et absolut mirakel, og jeg kan ikke lade være med at holde utrolig meget af den, samtidigt med at den understreger at Japan er et enormt fascinerende sted. Kulturskellet er sikkert kæmpestort, og vores hovedkarakterer i filmen fatter da heller ikke meget af det der foregår altid, men alligevel knytter de et bånd sammen, uden at det bliver romantisk eller seksuelt, men de bliver bare rigtige gode venner, hvilket man jo også kan sætte pris på. Musiksiden er også virkelig god, og der er flere glimrende sange på det iørefaldende soundtrack, der bestemt er værd at anskaffe sig. Jeg så første gang filmen i 2003 – da jeg købte den på en amerikansk dvd i Laserdisken. Jeg mener at den ikke engang var ude i biffen i Danmark på det givne tidspunkt, og det var da også en ‘hunch’ som jeg købte den på. Jeg kunne dog godt lide Bill Murray og Scarlett Johansson vidste jeg godt hvem der var, fordi jeg havde set hende i film tidligere, blandt andet “Ghost World”. Jeg satte filmen i afspilleren straks da jeg kom hjem… og hjem var sådan et lille lummert værelse som jeg havde lejet et sted ude i en lille by lidt udenfor Aalborg, fordi jeg var en fattig studerende, og ikke havde råd til store, ekstravagante ting og sager. Nuvel, jeg smed filmen i, og var forelsket med det samme. Den massive stemning, der driver igennem hele filmens spilletid, er virkelig betagende, og jeg følte mig i så godt selskab. Selvfølgelig var der også kritiske røster fremme med at filmen var racistisk, men nej, det synes jeg bestemt ikke at den er… men den beskriver meget godt når to så vidt forskellige kulturer og verdener mødes, og så kan man jo kun sidde tilbage i stolen med store, vidt åbne øjne, og indse at verdenen faktisk er et stort sted, selvom Internettet har gjort den mindre.

“Lost In Translation” blev heldigvis en stor succes, og Oscarnomineret og Oscarbelønnet, hvilket er virkelig fortjent, også selvom Bill Murray virkede mere end almindelig fornærmet, da han ikke vandt Oscaren for Bedste Mandelige Hovedrolle. Men selvom den gode Murray ikke vandt, så fremstår filmen her 10+ år senere stadigvæk utrolig frisk og replay-value-niveauet er særdeles højt. Jeg er ihvertfald altid begejstret, når jeg sætter filmen på, og rejser hen til en verden, langt væk, som virker så utrolig og uforståelig. Men når alt kommer til alt…sikke en rejse…!