Ja, dette skal ikke nødvendigvis blive en vane. Jeg sidder netop nu og nedfælder disse ord, imens solskinnet stråler ind i mine skumle gemakker, hvor det normalvis ikke er det livsgivende lys, der overstrømmer mit usle domicil, men derimod de skiftende farver/lyspartikler i mit fjernsyn, der gerne viser endnu en voldsfilm, imens jeg har slukket for alt lyset i stuen, og kun en enkelt lampe, der lyser i mit væmmelige køkken, hvor jeg tilbereder flere og flere besynderlige måltider. Egentlig vil jeg helst skrive mine indlæg om natten, fordi der føler jeg at jeg bedst kan formulere mig, men i og med at jeg ofte er en stortryne om natten lige for tiden, så må det derfor blive nu…
Jeg har fået lidt nyt hjem til mit sparsomme filmbibliotek, og jeg synes godt at jeg kunne retfærdiggøre at dele det med omverdenen..:
Fælles for alle disse film var at de var meget billige, og da jeg sjældent køber film, der pr. styk. koster flere hundrede kroner, så bliver det ofte nogle lidt mere tvivlsomme titler. Men der er da noget horror på blu-ray. Jeg har set “Across The Hall” med blandt andre Mike Vogel og Brittany Murphy (R.I.P.), og den var ikke videre imponerende. Et ganske oplagt trekantsdrama med nogle scener, der lapper lidt ud over hinanden og faktisk ikke fremstår særlig helstøbt – et okay kig, men ikke en klassiker. Ellers er der remaket af “Assault On Precinct 13”, som jeg faktisk godt kan lide, selvom originalen nok er lidt bedre og mere nervepirrende. “I Spit On Your Grave 2” er også et genkøb, da jeg forærede mit tidligere køb væk, men i og med at den kun kostede mig 29 kroner for en ny udgivelse, så har jeg ingen betænkeligheder. På dvdfronten er der blandt andet den australske seriemorderfilm, “Snowtown”, som skulle være særdeles modbydelig, så den glæder jeg mig til at se. Jeg fik dvd’en brugt hos en Amazon Marketplace-sælger. Andre dvd-titler er “42”, “Tommy Boy” med afdøde Chris Farley og så købte jeg også en koncertdvd med det svenske heavy rock-band, Europe – ja ja, dem med “The Final Countdown”… men siden den sang, er bandet faktisk blevet ganske habil og velspillende, så jeg er spændt på at se dvd’en med dem, og med i æsken er selvfølgelig også en live-cd.
Det var lige kort nogle tanker om det nyindkøbte. Jeg venter flere nye film, måske allerede i morgen. Jeg har bestilt adskillige hos Zavvi, og de dukker forhåbentlig snart op. Ellers bestilte jeg også nogle amerikanske dvd’er hos en Amazon-sælger, og jeg håber at de ligeledes snart dukker op…den største ulempe ved at handle på Internettet, er jo ventetiden…
Nåh nej, jeg fik iøvrigt også lige et genkig i går af en af mine absolutte yndlings-film, når det kommer til ikke-horror, nemlig “Lost In Translation” af Sofia Coppola med Bill Murray og Scarlett Johansson i de store roller. Denne film er et absolut mirakel, og jeg kan ikke lade være med at holde utrolig meget af den, samtidigt med at den understreger at Japan er et enormt fascinerende sted. Kulturskellet er sikkert kæmpestort, og vores hovedkarakterer i filmen fatter da heller ikke meget af det der foregår altid, men alligevel knytter de et bånd sammen, uden at det bliver romantisk eller seksuelt, men de bliver bare rigtige gode venner, hvilket man jo også kan sætte pris på. Musiksiden er også virkelig god, og der er flere glimrende sange på det iørefaldende soundtrack, der bestemt er værd at anskaffe sig. Jeg så første gang filmen i 2003 – da jeg købte den på en amerikansk dvd i Laserdisken. Jeg mener at den ikke engang var ude i biffen i Danmark på det givne tidspunkt, og det var da også en ‘hunch’ som jeg købte den på. Jeg kunne dog godt lide Bill Murray og Scarlett Johansson vidste jeg godt hvem der var, fordi jeg havde set hende i film tidligere, blandt andet “Ghost World”. Jeg satte filmen i afspilleren straks da jeg kom hjem… og hjem var sådan et lille lummert værelse som jeg havde lejet et sted ude i en lille by lidt udenfor Aalborg, fordi jeg var en fattig studerende, og ikke havde råd til store, ekstravagante ting og sager. Nuvel, jeg smed filmen i, og var forelsket med det samme. Den massive stemning, der driver igennem hele filmens spilletid, er virkelig betagende, og jeg følte mig i så godt selskab. Selvfølgelig var der også kritiske røster fremme med at filmen var racistisk, men nej, det synes jeg bestemt ikke at den er… men den beskriver meget godt når to så vidt forskellige kulturer og verdener mødes, og så kan man jo kun sidde tilbage i stolen med store, vidt åbne øjne, og indse at verdenen faktisk er et stort sted, selvom Internettet har gjort den mindre.
“Lost In Translation” blev heldigvis en stor succes, og Oscarnomineret og Oscarbelønnet, hvilket er virkelig fortjent, også selvom Bill Murray virkede mere end almindelig fornærmet, da han ikke vandt Oscaren for Bedste Mandelige Hovedrolle. Men selvom den gode Murray ikke vandt, så fremstår filmen her 10+ år senere stadigvæk utrolig frisk og replay-value-niveauet er særdeles højt. Jeg er ihvertfald altid begejstret, når jeg sætter filmen på, og rejser hen til en verden, langt væk, som virker så utrolig og uforståelig. Men når alt kommer til alt…sikke en rejse…!
Må indrømme at jeg synes Precinct 13 remaket er meget ordinær, til tider trættende.
For lidt stemning og for meget skyderi og pseudopsykologi.
Jeg hader remakes!
Ja, remaket er nok mere en actionfilm, hvor originalen var mere en spændingsfilm… det virker ihvertfald til at den har lidt flere strenge at spille på, sikkert på grund af instruktørens kvalitet…
Den originale er i altfald stemningsfuld, og stemning betyder som du ved alverden for mig.
Ja, det kan jeg godt følge dig i… hvis man fornemmer at det er ligesom at filmens handling kommer ud i sin dagligstue og påvirker ens forståelse og filmkiggeri i sådan en grad, at man nærmest føler at man selv er til stede i filmen… det er der få instruktører der formår…
Jeg er jo et menneske der lever med meget stærke stemninger i min psyke, og opsøger derfor også disse på film. Remaket var unødvendigt, som så mange af dem er.
Dette remake var dog ikke det første, og det bliver næppe den sidste… – det er ligesom at det er der hvor Hollywood søger hen… man kan jo frygte for at den originale historie (hvis sådan en størrelse stadigvæk findes) bliver begravet i flere og flere meningsløse filmprojekter, der kredser sig om noget som man har set alt for mange gange før… det er i den grad bekymrende…
Ja, det må man sige. Filmindustrien er selvfølgeligt i økonomisk krise og søger det sikre, desværre uden det helts store talent til at bakke det op.
Ja, det er nok rigtigt… men sådan har det vist været i en del år nu, og især superhelte-filmene er der gået voldsomt vækst i. Disney har jo også opkøbt Marvel Comics, så mon ikke at de høje herrer i den koncern, gerne ville have noget afkast for de mange millioner, som de smider i filmprojekter hvert år… ?
Det er jo rystende at mange af de film jeg betragter som klassikere og kunstværker næppe ville blive lavet i dag.
Ja, det er i den grad bekymrende… men mon ikke at de er fordi at de allerede er blevet lavet for et stykke tid siden, at de ikke bliver lavet i dag?
Jeg tror det er en kombination af manglende talent og økonomisk angst.
Højst sandsynelig…filmselskaberne er nok for bange for at satse… ihvertfald i Hollywood…
Men jeg falder da stadigt over nyere film som overrasker positivt, bl.a. The American med Clooney, som jeg købte i Netto.
Okay ja, den synes jeg også at der var rimelig solid. Ikke revolutionerende, men flot fotograferet.. var den ikke instrueret af en, der var uddannet fotograf?
Det aner jeg ikke, men settingen i bjergbyen er glimrende, og filmen tilpas minimalistisk til at jeg synes om den, og så er den gudhjælpemig et sted filmet på nogenlunde samme location som Trinityfilm nr. 2, tro det eller ej.
Ja, der er ikke så store armbevægelser i den film, og George Clooney er da også noget afdæmpet i sin karakter og langt fra sit normale, charmerende væsen… men sjov detalje m.h.t. det med Trinity-filmen…
Ja, det er pudsigt, men jeg kunne genkende landskabet fra en af hans køreture og tjekkede efterfølgende på IMDb, og ganske rigtigt, så blev Trinity optaget samme sted.
Imagine that… du må have set den film nogle gange, siden at du kan genkende landskabet på den måde…?
Jeg har ikke tal på mine mange gennemsyn, men visse film har jeg set hundrede gange. Jeg er typen der ser de samme film igen og igen, og landskabet i starten af Trinity-toeren er ret specielt og derfor nem at genkende i andre film.
Okay ja… det lyder ret imponerende, men det er rigtigt at der jo altid vil være nogle film, der er personlige favoritter…
Ofte synes jeg bedre om film jeg allerede har set et par gange, for så kan jeg bedre overskue dem, og skal desuden ikke koncentrere mig så dybt, hvilket gør dem velegnede som inden sengetid-film.
Det er en god betragtning … det må også give en god følelse at drage videre i drømmeland, efter at man har set en af sine favoritter…
Ja, Bud Spencer giver i alt fald ingen mareridt.
Kun hvis man møder ham i en mørk gyde, og at man samtidigt har hugget alle hans bananer…?
Det er dog min erfaring, at han ikke er egentligt ondkabsfuld.
Nej, han er vist mere en godmodig kæmpe, som hellere vil uddele øretæver til dem der gør de svage uret… ‘He’s one of the good guys…’
Jeg vil snarere kalde ham antihelt.
Joh måske? men ikke en traditionel antihelt…
Det ved jeg ikke, men det er en kendsgerning at han ofte befinder sig i en moralsk gråzone i mange af hans film, og I Trinity er han storkriminel, dog uden succes.
Ja, okay – han har jo også flere karakterer bag sig i mindre humoristiske film, så den passer nok meget godt.
Og det samme kan selvfølgeligt siges om Terence Hill. Godhjertede badguys.
Naturligvis… ikke helt skurke, men heller ikke altid på lovens side…
Ja, lovbrydere, men ikke skurke.
Et charmerende par, ikke destro mindre…