Archive for august, 2014


Så kommer efteråret…

Ak og ve – solen viger bort, og regnen trommer imod ruden. Nu er sommeren ved at være forbi, og efteråret banker på med kraftfulde, insisterende bank. Det er nu fint nok med mig, fordi jeg kan rigtig godt lide regnvejr og efterår. Selvfølgelig er sommeren også dejlig, især når man sidder udenfor og sludrer med ligesindede. Denne sommer har dog været rigtig varm, så jeg hilser i den grad køligere tider velkommen. Som jeg tidligere har skrevet, så elsker jeg at sidde indenfor og sumpe til film med en dejlig kop kaffe. Dernæst kommer mine tvivlsomme indlæg på bloggen. Ellers lider jeg stadigvæk af træthed, og sådan har det desværre været i en god rum tid nu… der er dage, hvor jeg simpelthen er så sløv, og så prøver jeg på at være aktiv, men så bliver jeg endnu mere sløv. Jeg aner ikke  hvad denne dvaskhed er for noget, men det begynder at blive irriterende.

Angående film, så har jeg mest af alt set en masse fjollerier. Den gode Henrik fra “Båndsalaten” var så flink at anbefale en John Candy-film, som jeg aldrig havde set. Titlen var “Summer Rental” og var ganske morsom, det må jeg erkende. Især hvis man kan huske den coole Richard Crenna fra “Rambo”-filmene, så medvirker han også i John Candy-værket, og han er virkelig god og sjov. Filmen er måske ikke nær så helstøbt som John Hughes-filmene, “Uncle Buck” og “Planes, Trains And Automobiles”, men den er stadigvæk ganske god, og selvom der er tilløb til lidt sjofelheder, så bliver den aldrig alt for grov, så hele familien kan godt se med. Bare en god humoristisk film fra 80’erne.

Jeg læste iøvrigt at Post Danmark ligger helt i bunden, når det kommer til kundetilfredshed, hvilket jo er alarmerende nok i sig selv – måske skulle de oppe sig lidt på servicedelen, samtidigt med at de faktisk sænkede priserne lidt, fordi det er da i den grad blevet dyrt. Også når man nu skal modtage pakker, så er det min erfaring, at det er blevet dyrene. Amazon er blevet en del dyrene, nu også fordi at man skal betale for fragten, ligemeget hvor meget man bestiller… og det ærgrer mig stadigvæk til hudløshed. Jeg ved ikke hvad det skal ende med, men noget skal der ske. Jeg har lidt film på vej fra både Zavvi.com og Cdon.com, så det skal nok blive godt… og nu er der jo kommet lidt mønter ind på kontoen, så det hjælper alt sammen.

Nå, dette her er et forsøg på at skrive et kortere indlæg end sædvanelig, idet jeg ikke har så meget at fortælle lige for tiden, men jeg synes lige at jeg vil slutte af med en sang, nu hvor sommeren er ved at være slut. Derfor dette fine lille nummer med The Cure:

Jo, så er jeg tilbage med endnu en opdatering. Jeg beklager meget at der er lidt imellem indlæggene, men jeg har simpelthen været så træt på den seneste, og ikke lige haft overskud til at nedfælde nogle ord, der så bare lidt interessante ud. Nu føler jeg dog at jeg ikke kan trække den længere, også her hvor vi nærmer os de mørke stunder, hvilket vil sige efterår og efterfølgende vinter. Det er en god tid – jeg elsker at sidde indenfor og se en god film og drikke en kop kaffe, imens elementerne raser udenfor, hvad enten det er regn, blæst eller sne… vi lever jo ikke ligefrem i Californien eller i Syd-Europa, og slet ikke heroppe i Thisted, hvor de fleste er tilfredse med simple midler.

Som jeg skrev i titelfeltet, så har jeg fået besøg i min skumle Afgrund. Nemlig af vores allesammens gamle ven, ‘Stålmanden’ eller Superman, som de fleste nok kender ham under. Jeg har således fået denne version af hans seneste eskapader ind af døren:

manofsteel

Jeg havde længe haft kig på den, og nu fandt jeg den så til en god pris hos Cdon, hvilket jeg er meget glad for. Som man kan se, så er det en stålboks med Supermans nye logo som den ser ud i “Man Of Steel”. Filmen er jo nok ikke den bedste, og ihvertfald blegner den meget i forhold til den første store Superman-film fra 1978, der stadigvæk er en af mine absolutte yndlings-Superhelte-film. “Superman II” er heller ikke dårlig, og den har jeg gode minder fra min barndom om, hvor jeg elskede at se slutningen, hvor retfærdigheden endelig sker fyldest. Sjov historie med “Man Of Steel” – da jeg forvildede mig ind i biografens halvmørke i stor spænding, sammen med min far og hans kæreste, så blev vi overrasket over at der ikke var andre i salen – og minsandten om vi ikke sad alene der, igennem hele filmens forløb. Det var alligevel utrolig, når man tænker på hvor populære superhelte-film er lige for tiden. Jeg var dog ikke særlig begejstret for den, også pga det skide 3-D, som jeg aldrig nogensinde bliver en fan af. Jeg genså filmen på blu-ray, da den kom ud – denne gang i 2-D, og det var faktisk en meget bedre oplevelse – nu kunne man rent faktisk se hvad der skete i actionscenerne. Men når det er sagt, så synes jeg stadigvæk ikke at den er blandt de bedste, og er det bare mig, eller er der en scene på hjemplaneten Krypton, der minder om noget Ringernes Herre-agtigt? – der hvor Jor-El hidkalder en flyveøgle? – det var temmelig absurd i mine øjne.

Foruden den meget fornemme “Man Of Steel”-boks, så købte jeg også enkelte småting, da de var på tilbud hos selvsamme Cdon:

nyebluray

Som man kan se, er der tale om flere gamle kendinge. Først en double-pack med “The Day The Earth Stood Still” – både original-versionen og så remaket. Jeg er tosset med originalen, som jeg betragter som en af de helt store science fiction-klassikere. Remaket er ikke specielt godt, og jeg bliver aldrig fan af Keanu Reeves. Jeg synes simpelthen at genindspilningen er alt for effektjaget, hvilket selvfølgelig nok er naturligt, når man tænker på hvad man kan lave med en computer nu, men det ødelægger altså filmen lidt. Dernæst kommer der endnu en double feature med de to “Punisher”-film, hvor dødningehovedet faktisk er på trøjen. Den gamle med Dolph Lundgren undlader jo dette, men naturligvis skulle der komme en film, hvor den var til stede. Jeg har kun set cirka en halv time af den første, og den virker rimelig mørk i det, hvilket jeg også håber på, så det bliver spændende at se dem helt. Efterfølgende har vi en kultfilm i manges øjne, nemlig “Fight Club” med Edward Norton og Brad Pitt. Ikke en dårlig film, men jeg husker den ikke vanvittig godt, og nu havde jeg muligheden for at købe den billig på blu-ray, så derfor slog jeg til. Sluttelig en ganske god seriemorder-film i form af “Seven”, som var meget populær, da den kom ud, tilbage i 90’erne. Jeg kan godt se at folk synes at den er spændende og morbid, men jeg ved ikke rigtig – jeg er nok ikke så stor fan af hypet film, og da jeg så den første gang, så synes jeg ikke at den levede helt op til dens omdømme – den er dog stadigvæk blandt de bedste seriemorder-film…

Og ja, som jeg skrev i indledningen, så får jeg ikke set så mange film for tiden, grundet min enorme træthed, men der sniger sig da en ind engang imellem og i går aftens, så jeg denne klassiker:

bandit

 

Ah ja, hvem elsker ikke “Smokey And The Bandit” – eller “Det Vilde Ræs”, som den hed på dansk. Selvom filmen er ved at være godt oppe i årene (udsendt i 1977), så synes jeg stadigvæk at det er en særdeles underholdende film. Da jeg var knægt, så var denne meget populær i mine barndomsår, og Burt Reynolds var og er en af mine helte. Sally Field er virkelig sød i hendes rolle som ‘Frog’ og Jerry Reed, der også skrev ørehængeren, “Eastbound And Down”, er morsom som ‘Snowman’. Men der er dog en, der har en tendens til at stjæle fokuset, og det er selvfølgelig gamle Jackie Gleason, der er forrygende som sheriffen Buford T. Justice, der bare ikke vil give op. Jeg morede mig meget over endnu et gensyn, og jeg ejer faktisk også 2’eren på dvd, der dog er grænsende til noget af det mest fjollede jeg længe har set – men scenerne med de mange politibiler og lastbiler i kamp med hinanden er dog fantastiske, og mine små Matchbox-biler fik noget af en tur, da jeg så filmen som knægt. Stadigvæk et stort minde fra min barndom. Jeg mindes at 2’eren blev kaldt: “Med Strømere I Bakspejlet” på dansk, og det er jo også en fantastisk titel og endog meget sigende. Herligt med disse klassikere, som man har svært ved at glemme, men stadigvæk kan glædes over-  det er ligesom at jeg er otte år igen…

Så var det lige en update fra Afgrunden. Jeg har en del ting på vej i posten, som jeg glæder mig meget til, blandt andet nogle fine steelbooks, og et par John Candy-film. Posten har dog ikke været så gavmild på det seneste, men jeg håber at det snart ændrer sig. Jeg håber således også at lokke min noble fader med i Ikea i næste måned, da jeg mangler et par rammer til nogle planlagte plakat-indkøb, så Afgrunden kan komme til at se smuk ud, og man ikke ser alt det slim, der driver ned af væggene og de gamle brædder med de store huller i, der ligger med det samme, man kommer op af trappen. Nuvel, så er det vel at bo som man var BZ’er i 80’erne. Det er et valg!

Robin Williams er død…

Jeg blev sent sidste nat ramt af en virkelig tragisk nyhed fra mange amerikanske sider, nemlig at den talentfulde komiker og prisvindende skuespiller, Robin Williams, nu har forladt denne verden og draget videre på sin færd ud i det store ukendte… medierne spekulerer i hans dødsfald, og meldingerne går på at Robin Williams har begået selvmord, som følge af mange års svært depression og alkoholmisbrug. Det er så utrolig trist at denne mand ikke længere er iblandt os, og det er jo ikke længe siden at vi også mistede Phillip Seymour Hoffmann, der også var en ufattelig dygtig skuespiller. Robin Williams var dog utrolig populær, og der findes vel næsten ikke nogle, der ikke har set en af hans film, eller hørt hans stemme, idet han også var en erfaren stemmeskuespiller i flere tegnefilm. Det fylder mig med så meget tristhed, at jeg ikke længere kan se frem til en ny film fra hans side, men så har han jo efterladt os med en væsentlig portion kvalitetsfilm, hvad enten det er “Good Morning Vietnam”, “Hook”, “Mrs. Doubtfire”, “One Hour Photo” eller hans fremragende præstation i “Good Will Hunting”, der gav ham en velfortjent Oscar.

The Mallrat bukker og takker Robin Williams for mange års underholdning og mindeværdige figurer. Robin Williams blev 63 år…

cbs-greenlights-robin-williams-pilot-two-new-dramas

Åh nej dog, hvor har jeg været sløv og dvask de seneste dage. Jeg har været som en rådden banan, der har lagt i solen for længe, og det er jo lige mig, fordi jeg elsker sol i sådan en grad, at jeg efterhånden ligner fodboldspilleren Cristiano Ronaldo… – nå, det var vist for en fortalelse, fordi det er ingenlunde tilfældet, men tiden for et par uger siden til Markedet, har efterladt mig lidt brunere end før – jeg sætter ellers en ære i at være så bleg som overhovedet muligt. Det har dog været noget varmt i Afgrunden den senere tid, men nu er det ligesom at det er lidt på retur, hvilket jeg hilser meget velkommen – det er modbydeligt med alt den varme, som dræner mig for energi og jeg får bare lyst til at sove, sove, holde siesta, sove og sove… deraf mine indledende ord, hvor jeg beskrev min tilstand…

Nuvel – det kan man ikke kun leve af, men det har været lidt småt med at se film for tiden. Jeg tror at det er på grund af varmen, hvilket umuliggør at min interesse kan opretholdes så længe, så derfor må jeg nøjes med at se dårlig tv. Jeg har dog også set et par AaB-kampe, og mit favoritholds start på sæsonen har godt nok været meget afdæmpet, og jeg tvivler på at de kan følge succesfuldt op på sidste sæson, hvor de for alvor tog røven på alle de der kjøbenhavnere…

For nogle dage siden modtog jeg en double-feature dvd fra USA med en aldeles herlig film. Kvalitetsniveauet er meget lavt, men filmen er underholdende på sådan en lidt guilty pleasure-måde:

Barbarians

Filmen er selvfølgelig “The Barbarians” – med skuespil af ikke mindre end ‘The Barbarian Brothers’. Det er virkelig en film som jeg husker fra min barndom, og jeg havde den faktisk på et videobånd for omkring 10 år siden, og den er virkelig dårlig – på den gode måde. Instrueret af Ruggero Deodato, manden bag den chokerende “Cannibal Holocaust”, men denne film er dog slet ikke nær så voldsom… det er bare et halvhjertet take på succesen med de der barbar-film som “Conan – The Barbarian”, “Red Sonja” og andre. Så vidt jeg husker, så er skuespillet frygteligt og historien i filmen, grænsesøgende fjollet, men af en eller anden bizar grund, så kan jeg virkelig godt lide den, og det virker jo tåbeligt, når der er så mange andre film, der ulmer af kvalitet – hvorfor bruger man så tid på en film som “The Barbarians”? Ja… det ved jeg snart heller ikke, men sådan er det jo nok når man er filmentusiast, så ser man meget forskelligt, både godt og skidt, men det kan selvfølgelig også være i nostalgiens tegn, og jeg er jo erklæret nostalgiker, så det er muligvis det. Den anden film, “The Norseman” kender jeg ikke meget til, men coveret ser utrolig indbydende ud.

Og ja – jeg har ikke set “The Barbarians” på dvd endnu, men jeg var glad for at den blev udsendt på en billig dvd fra USA, fordi den har været temmelig svær at finde i en engelsktalende udgave. Det satser jeg dog stærkt på at denne dvd er, så nu er jeg ved at være tilfreds. Men jeg har dog set nogle andre film i mellemtiden. Den anden dag, så jeg nemlig følgende film:

47

Der var selvfølgelig tale om den meget overdrevet og amerikaniseret udgave af “47 Ronin” med blandt andre Keanu Reeves, Tadanobu Asano og Rinko Kikuchi. En virkelig flot film, må jeg sige… CGI’en var glimrende, og det gamle Japan ser smukt og indbydende ud. Historien om de 47 herreløse samuraier er åbenbart en meget kendt fortælling i Japan, og som den afsluttende tekst i filmen siger, så besøger mange deres grave på en specifik dag om året. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af en film som denne. På den ene side vil jeg virkelig gerne kunne lide den, men den har også nogle åbenlyse haltende elementer, når det kommer til kvalitet. Skuespillet er lidt stift, men sådan er mange ældre japanske film jo også lidt, og historien byder på lidt af hvert, men der er ingen tvivl om at filmen gør en dyd ud af at den skal være så japansk som muligt…men jeg undrer mig over hvorfor de snakker engelsk så? – det er selvfølgelig for at føje det store engelsktalende publikum, eller også havde Keanu Reeves, filmens store stjerne og helt, nok problemer med at udtale de japanske ord… and who can blame him?? – jeg læste på IMDb at filmen muligvis har haft et budget på 175 millioner dollars, og det har den overhovedet ikke tjent ind igen, så der er vist tale om et vaskeægte flop. Den kom da heller ikke op i biffen herhjemme – ikke til mit kendskab, ihvertfald. Filmen er underholdende i en begrænset omfang, men det afsluttende store slag var dog lidt skuffende, og netop der virker filmen forhastet, hvilket er ærgerlig, idet den ellers har gjort sig i et fornuftigt tempo, så alle kunne være med. Slutningen trækker dog lidt ud, men det er vist også et vigtigt moment i filmen, så det skal der naturligvis tages tid til. Der er dog ingen tvivl om at man ikke kan undgå at blive en smule skuffet, men sådan er det vel – filmen er ikke noget mesterværk, og selvfølgelig kan mindre også gøre det, men jeg kan ikke rigtig lide den. Sjov detalje med coveret, der viser den kendte, overtatoveret ‘Zombie Boy’. Man får jo det indtryk at han er med i filmen, og det er han da også – i cirka 10 sekunder, og så har han sågar en replik!! – det må naturligvis retfærdiggøre en plads på coveret…!?

Og som titlen på dette indlæg afslører – så har også selveste Bruce Dern vist sig i mit fjernsyn. Det skete som følge af min dvd med filmen “Nebraska”, en film som den alderende Bruce Dern faktisk blev Oscarnomineret for. Det er virkelig også en utrolig god film. Indspillet i sort/hvid, hvilket jeg jo er en sucker for, og med mange gode og iøjefaldende skuespilspræstationer af nogle som jeg ikke rigtig kender. “Nebraska” er fyldt til randen med gamle mennesker, både mænd og kvinder, der alle gør sit til at blande sig i handlingen. Hvis man hurtig lige skal klargøre filmen, så omhandler den gamle og lettere distræte Woody Grant (spillet af Bruce Dern), der tror at han har vundet en million. I virkeligheden er det dog sådan en reklame med et nummer, som man kan være heldig på, hvis man indvilliger i at tegne abonnement på nogle magasiner, men det har den gamle Woody meget svært ved at fatte – han er overbevidst om at han har vundet den million. Hans familie er klar over sandheden, men alligevel forbarmer den ene søn sig over sin far, og kører ham til en anden stat – Nebraska, hvor han kan hente sin “gevinst”. Undervejs får man et indblik i Woodys historie i sin barndomsby, og en tidligere forretningspartner (spillet af Stacy Keach) viser sig fra en træls og grådig side, hvilket man også kan beskylde den knap så nære familie for, da de får nys om at Woody tilsyneladende er millionær, og også de har svært ved at fatte sandheden.

NEBRASKA

“Nebraska” er en virkelig fremragende film. Instrueret af en Oscaryndling, nemlig Alexander Payne, så er filmen både lettere nedslående, morsom og frem for alt, meget seværdig. Bruce Dern gør det godt i rollen som den begyndende senile ældre mand, og i rollen som hans søn ses Will Forte. Woodys meget snakkende og evindelig brokkende kone spilles af June Squibb, og hun er enestående god, og har nok nogle af filmens mest morsomme replikker. Filmen er dog også lige så meget som Woodys rejse, en fortælling om en mand, der er i sit livs efterår, eller nok rettere sagt i sit livs vinter. Den handler i den grad om hvad man kan give sin verden og sine omgivelser inden man skal herfra og videre i det andet rige – selvfølgelig har Woody nogle ideer om noget han selv gerne vil inden, f.eks. vil han gerne eje en pick-up truck, men han vil også gerne give sin familie noget, hvilket man opdager, jo længere filmen skrider fremad. Woodys søn, David, som kører ham til Nebraska, er fuld af både kærlighed men også lidt foragt for hans far, men det er dog kærligheden, der er mest af, og deres forhold udvikler sig virkelig meget i de dage, og David lærer utrolig meget om sin far i den tid. Det rejser et spørgsmål om hvorvidt vi egentlig kender vores familie, når alt kommer til alt, og om hvorvidt vi mod slutningen af de respektive liv, får indsigt i nogle sandheder, som har været glemt en del år. David elsker dog sin far og slutningen er både god, smuk og rørende, så det er ihvertfald dejligt, og jeg kan godt se hvorfor mange kan lide filmen, da den er svær ikke at holde af. Jeg vil ihvertfald meget gerne anbefale den, men forvent en meget afdæmpet og langsom film.

Ja, det var så lidt nyt fra Afgrundens grumme afsats. Jeg håber at jeg snart kan få lidt mere energi, så jeg kan få gloet lidt flere film i stedet for alt det skide tv, som jeg unægtelig ser meget af. Det er så modbydeligt, men jeg er et stort fjols, så jeg ser meget skidt i fjernsynet, men det er vel også med til at gøre mig til et komplet menneske? … nå ikke?