Åh nej dog, hvor har jeg været sløv og dvask de seneste dage. Jeg har været som en rådden banan, der har lagt i solen for længe, og det er jo lige mig, fordi jeg elsker sol i sådan en grad, at jeg efterhånden ligner fodboldspilleren Cristiano Ronaldo… – nå, det var vist for en fortalelse, fordi det er ingenlunde tilfældet, men tiden for et par uger siden til Markedet, har efterladt mig lidt brunere end før – jeg sætter ellers en ære i at være så bleg som overhovedet muligt. Det har dog været noget varmt i Afgrunden den senere tid, men nu er det ligesom at det er lidt på retur, hvilket jeg hilser meget velkommen – det er modbydeligt med alt den varme, som dræner mig for energi og jeg får bare lyst til at sove, sove, holde siesta, sove og sove… deraf mine indledende ord, hvor jeg beskrev min tilstand…

Nuvel – det kan man ikke kun leve af, men det har været lidt småt med at se film for tiden. Jeg tror at det er på grund af varmen, hvilket umuliggør at min interesse kan opretholdes så længe, så derfor må jeg nøjes med at se dårlig tv. Jeg har dog også set et par AaB-kampe, og mit favoritholds start på sæsonen har godt nok været meget afdæmpet, og jeg tvivler på at de kan følge succesfuldt op på sidste sæson, hvor de for alvor tog røven på alle de der kjøbenhavnere…

For nogle dage siden modtog jeg en double-feature dvd fra USA med en aldeles herlig film. Kvalitetsniveauet er meget lavt, men filmen er underholdende på sådan en lidt guilty pleasure-måde:

Barbarians

Filmen er selvfølgelig “The Barbarians” – med skuespil af ikke mindre end ‘The Barbarian Brothers’. Det er virkelig en film som jeg husker fra min barndom, og jeg havde den faktisk på et videobånd for omkring 10 år siden, og den er virkelig dårlig – på den gode måde. Instrueret af Ruggero Deodato, manden bag den chokerende “Cannibal Holocaust”, men denne film er dog slet ikke nær så voldsom… det er bare et halvhjertet take på succesen med de der barbar-film som “Conan – The Barbarian”, “Red Sonja” og andre. Så vidt jeg husker, så er skuespillet frygteligt og historien i filmen, grænsesøgende fjollet, men af en eller anden bizar grund, så kan jeg virkelig godt lide den, og det virker jo tåbeligt, når der er så mange andre film, der ulmer af kvalitet – hvorfor bruger man så tid på en film som “The Barbarians”? Ja… det ved jeg snart heller ikke, men sådan er det jo nok når man er filmentusiast, så ser man meget forskelligt, både godt og skidt, men det kan selvfølgelig også være i nostalgiens tegn, og jeg er jo erklæret nostalgiker, så det er muligvis det. Den anden film, “The Norseman” kender jeg ikke meget til, men coveret ser utrolig indbydende ud.

Og ja – jeg har ikke set “The Barbarians” på dvd endnu, men jeg var glad for at den blev udsendt på en billig dvd fra USA, fordi den har været temmelig svær at finde i en engelsktalende udgave. Det satser jeg dog stærkt på at denne dvd er, så nu er jeg ved at være tilfreds. Men jeg har dog set nogle andre film i mellemtiden. Den anden dag, så jeg nemlig følgende film:

47

Der var selvfølgelig tale om den meget overdrevet og amerikaniseret udgave af “47 Ronin” med blandt andre Keanu Reeves, Tadanobu Asano og Rinko Kikuchi. En virkelig flot film, må jeg sige… CGI’en var glimrende, og det gamle Japan ser smukt og indbydende ud. Historien om de 47 herreløse samuraier er åbenbart en meget kendt fortælling i Japan, og som den afsluttende tekst i filmen siger, så besøger mange deres grave på en specifik dag om året. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af en film som denne. På den ene side vil jeg virkelig gerne kunne lide den, men den har også nogle åbenlyse haltende elementer, når det kommer til kvalitet. Skuespillet er lidt stift, men sådan er mange ældre japanske film jo også lidt, og historien byder på lidt af hvert, men der er ingen tvivl om at filmen gør en dyd ud af at den skal være så japansk som muligt…men jeg undrer mig over hvorfor de snakker engelsk så? – det er selvfølgelig for at føje det store engelsktalende publikum, eller også havde Keanu Reeves, filmens store stjerne og helt, nok problemer med at udtale de japanske ord… and who can blame him?? – jeg læste på IMDb at filmen muligvis har haft et budget på 175 millioner dollars, og det har den overhovedet ikke tjent ind igen, så der er vist tale om et vaskeægte flop. Den kom da heller ikke op i biffen herhjemme – ikke til mit kendskab, ihvertfald. Filmen er underholdende i en begrænset omfang, men det afsluttende store slag var dog lidt skuffende, og netop der virker filmen forhastet, hvilket er ærgerlig, idet den ellers har gjort sig i et fornuftigt tempo, så alle kunne være med. Slutningen trækker dog lidt ud, men det er vist også et vigtigt moment i filmen, så det skal der naturligvis tages tid til. Der er dog ingen tvivl om at man ikke kan undgå at blive en smule skuffet, men sådan er det vel – filmen er ikke noget mesterværk, og selvfølgelig kan mindre også gøre det, men jeg kan ikke rigtig lide den. Sjov detalje med coveret, der viser den kendte, overtatoveret ‘Zombie Boy’. Man får jo det indtryk at han er med i filmen, og det er han da også – i cirka 10 sekunder, og så har han sågar en replik!! – det må naturligvis retfærdiggøre en plads på coveret…!?

Og som titlen på dette indlæg afslører – så har også selveste Bruce Dern vist sig i mit fjernsyn. Det skete som følge af min dvd med filmen “Nebraska”, en film som den alderende Bruce Dern faktisk blev Oscarnomineret for. Det er virkelig også en utrolig god film. Indspillet i sort/hvid, hvilket jeg jo er en sucker for, og med mange gode og iøjefaldende skuespilspræstationer af nogle som jeg ikke rigtig kender. “Nebraska” er fyldt til randen med gamle mennesker, både mænd og kvinder, der alle gør sit til at blande sig i handlingen. Hvis man hurtig lige skal klargøre filmen, så omhandler den gamle og lettere distræte Woody Grant (spillet af Bruce Dern), der tror at han har vundet en million. I virkeligheden er det dog sådan en reklame med et nummer, som man kan være heldig på, hvis man indvilliger i at tegne abonnement på nogle magasiner, men det har den gamle Woody meget svært ved at fatte – han er overbevidst om at han har vundet den million. Hans familie er klar over sandheden, men alligevel forbarmer den ene søn sig over sin far, og kører ham til en anden stat – Nebraska, hvor han kan hente sin “gevinst”. Undervejs får man et indblik i Woodys historie i sin barndomsby, og en tidligere forretningspartner (spillet af Stacy Keach) viser sig fra en træls og grådig side, hvilket man også kan beskylde den knap så nære familie for, da de får nys om at Woody tilsyneladende er millionær, og også de har svært ved at fatte sandheden.

NEBRASKA

“Nebraska” er en virkelig fremragende film. Instrueret af en Oscaryndling, nemlig Alexander Payne, så er filmen både lettere nedslående, morsom og frem for alt, meget seværdig. Bruce Dern gør det godt i rollen som den begyndende senile ældre mand, og i rollen som hans søn ses Will Forte. Woodys meget snakkende og evindelig brokkende kone spilles af June Squibb, og hun er enestående god, og har nok nogle af filmens mest morsomme replikker. Filmen er dog også lige så meget som Woodys rejse, en fortælling om en mand, der er i sit livs efterår, eller nok rettere sagt i sit livs vinter. Den handler i den grad om hvad man kan give sin verden og sine omgivelser inden man skal herfra og videre i det andet rige – selvfølgelig har Woody nogle ideer om noget han selv gerne vil inden, f.eks. vil han gerne eje en pick-up truck, men han vil også gerne give sin familie noget, hvilket man opdager, jo længere filmen skrider fremad. Woodys søn, David, som kører ham til Nebraska, er fuld af både kærlighed men også lidt foragt for hans far, men det er dog kærligheden, der er mest af, og deres forhold udvikler sig virkelig meget i de dage, og David lærer utrolig meget om sin far i den tid. Det rejser et spørgsmål om hvorvidt vi egentlig kender vores familie, når alt kommer til alt, og om hvorvidt vi mod slutningen af de respektive liv, får indsigt i nogle sandheder, som har været glemt en del år. David elsker dog sin far og slutningen er både god, smuk og rørende, så det er ihvertfald dejligt, og jeg kan godt se hvorfor mange kan lide filmen, da den er svær ikke at holde af. Jeg vil ihvertfald meget gerne anbefale den, men forvent en meget afdæmpet og langsom film.

Ja, det var så lidt nyt fra Afgrundens grumme afsats. Jeg håber at jeg snart kan få lidt mere energi, så jeg kan få gloet lidt flere film i stedet for alt det skide tv, som jeg unægtelig ser meget af. Det er så modbydeligt, men jeg er et stort fjols, så jeg ser meget skidt i fjernsynet, men det er vel også med til at gøre mig til et komplet menneske? … nå ikke?

Reklamer