Jo, så er jeg tilbage med endnu en opdatering. Jeg beklager meget at der er lidt imellem indlæggene, men jeg har simpelthen været så træt på den seneste, og ikke lige haft overskud til at nedfælde nogle ord, der så bare lidt interessante ud. Nu føler jeg dog at jeg ikke kan trække den længere, også her hvor vi nærmer os de mørke stunder, hvilket vil sige efterår og efterfølgende vinter. Det er en god tid – jeg elsker at sidde indenfor og se en god film og drikke en kop kaffe, imens elementerne raser udenfor, hvad enten det er regn, blæst eller sne… vi lever jo ikke ligefrem i Californien eller i Syd-Europa, og slet ikke heroppe i Thisted, hvor de fleste er tilfredse med simple midler.

Som jeg skrev i titelfeltet, så har jeg fået besøg i min skumle Afgrund. Nemlig af vores allesammens gamle ven, ‘Stålmanden’ eller Superman, som de fleste nok kender ham under. Jeg har således fået denne version af hans seneste eskapader ind af døren:

manofsteel

Jeg havde længe haft kig på den, og nu fandt jeg den så til en god pris hos Cdon, hvilket jeg er meget glad for. Som man kan se, så er det en stålboks med Supermans nye logo som den ser ud i “Man Of Steel”. Filmen er jo nok ikke den bedste, og ihvertfald blegner den meget i forhold til den første store Superman-film fra 1978, der stadigvæk er en af mine absolutte yndlings-Superhelte-film. “Superman II” er heller ikke dårlig, og den har jeg gode minder fra min barndom om, hvor jeg elskede at se slutningen, hvor retfærdigheden endelig sker fyldest. Sjov historie med “Man Of Steel” – da jeg forvildede mig ind i biografens halvmørke i stor spænding, sammen med min far og hans kæreste, så blev vi overrasket over at der ikke var andre i salen – og minsandten om vi ikke sad alene der, igennem hele filmens forløb. Det var alligevel utrolig, når man tænker på hvor populære superhelte-film er lige for tiden. Jeg var dog ikke særlig begejstret for den, også pga det skide 3-D, som jeg aldrig nogensinde bliver en fan af. Jeg genså filmen på blu-ray, da den kom ud – denne gang i 2-D, og det var faktisk en meget bedre oplevelse – nu kunne man rent faktisk se hvad der skete i actionscenerne. Men når det er sagt, så synes jeg stadigvæk ikke at den er blandt de bedste, og er det bare mig, eller er der en scene på hjemplaneten Krypton, der minder om noget Ringernes Herre-agtigt? – der hvor Jor-El hidkalder en flyveøgle? – det var temmelig absurd i mine øjne.

Foruden den meget fornemme “Man Of Steel”-boks, så købte jeg også enkelte småting, da de var på tilbud hos selvsamme Cdon:

nyebluray

Som man kan se, er der tale om flere gamle kendinge. Først en double-pack med “The Day The Earth Stood Still” – både original-versionen og så remaket. Jeg er tosset med originalen, som jeg betragter som en af de helt store science fiction-klassikere. Remaket er ikke specielt godt, og jeg bliver aldrig fan af Keanu Reeves. Jeg synes simpelthen at genindspilningen er alt for effektjaget, hvilket selvfølgelig nok er naturligt, når man tænker på hvad man kan lave med en computer nu, men det ødelægger altså filmen lidt. Dernæst kommer der endnu en double feature med de to “Punisher”-film, hvor dødningehovedet faktisk er på trøjen. Den gamle med Dolph Lundgren undlader jo dette, men naturligvis skulle der komme en film, hvor den var til stede. Jeg har kun set cirka en halv time af den første, og den virker rimelig mørk i det, hvilket jeg også håber på, så det bliver spændende at se dem helt. Efterfølgende har vi en kultfilm i manges øjne, nemlig “Fight Club” med Edward Norton og Brad Pitt. Ikke en dårlig film, men jeg husker den ikke vanvittig godt, og nu havde jeg muligheden for at købe den billig på blu-ray, så derfor slog jeg til. Sluttelig en ganske god seriemorder-film i form af “Seven”, som var meget populær, da den kom ud, tilbage i 90’erne. Jeg kan godt se at folk synes at den er spændende og morbid, men jeg ved ikke rigtig – jeg er nok ikke så stor fan af hypet film, og da jeg så den første gang, så synes jeg ikke at den levede helt op til dens omdømme – den er dog stadigvæk blandt de bedste seriemorder-film…

Og ja, som jeg skrev i indledningen, så får jeg ikke set så mange film for tiden, grundet min enorme træthed, men der sniger sig da en ind engang imellem og i går aftens, så jeg denne klassiker:

bandit

 

Ah ja, hvem elsker ikke “Smokey And The Bandit” – eller “Det Vilde Ræs”, som den hed på dansk. Selvom filmen er ved at være godt oppe i årene (udsendt i 1977), så synes jeg stadigvæk at det er en særdeles underholdende film. Da jeg var knægt, så var denne meget populær i mine barndomsår, og Burt Reynolds var og er en af mine helte. Sally Field er virkelig sød i hendes rolle som ‘Frog’ og Jerry Reed, der også skrev ørehængeren, “Eastbound And Down”, er morsom som ‘Snowman’. Men der er dog en, der har en tendens til at stjæle fokuset, og det er selvfølgelig gamle Jackie Gleason, der er forrygende som sheriffen Buford T. Justice, der bare ikke vil give op. Jeg morede mig meget over endnu et gensyn, og jeg ejer faktisk også 2’eren på dvd, der dog er grænsende til noget af det mest fjollede jeg længe har set – men scenerne med de mange politibiler og lastbiler i kamp med hinanden er dog fantastiske, og mine små Matchbox-biler fik noget af en tur, da jeg så filmen som knægt. Stadigvæk et stort minde fra min barndom. Jeg mindes at 2’eren blev kaldt: “Med Strømere I Bakspejlet” på dansk, og det er jo også en fantastisk titel og endog meget sigende. Herligt med disse klassikere, som man har svært ved at glemme, men stadigvæk kan glædes over-  det er ligesom at jeg er otte år igen…

Så var det lige en update fra Afgrunden. Jeg har en del ting på vej i posten, som jeg glæder mig meget til, blandt andet nogle fine steelbooks, og et par John Candy-film. Posten har dog ikke været så gavmild på det seneste, men jeg håber at det snart ændrer sig. Jeg håber således også at lokke min noble fader med i Ikea i næste måned, da jeg mangler et par rammer til nogle planlagte plakat-indkøb, så Afgrunden kan komme til at se smuk ud, og man ikke ser alt det slim, der driver ned af væggene og de gamle brædder med de store huller i, der ligger med det samme, man kommer op af trappen. Nuvel, så er det vel at bo som man var BZ’er i 80’erne. Det er et valg!

Reklamer