Ja, det er godt nok længe siden at jeg har skrevet et indlæg, hvor jeg ønskede nogen tillykke med fødselsdagen, men denne dag er alligevel for vigtig til at forbigå. Der er nemlig tale om den levende komponist-legende, Ennio Morricone, der har leveret noget af verdens bedste filmmusik igennem tidene. Nok mest kendt for hans musik til utallige italienske westerns, men foruden disse mesterstykker, så har han også formådet at brede sig ud til flere forskellige andre genrer igennem tidene. Med 500+ krediteringer på IMDb som komponist til forskellige film, så må man i den grad tilskrive ham rollen som en af verdenens mest benyttede og dygtige komponister… nomineret til fem Oscars igennem tidene, men aldrig vundet. Heldigvis skete retfærdigheden fyldest, da han fik en Æres-Oscar i 2007. Ennio Morricone bliver 86 år! Tillykke!

Reklamer