Archive for december, 2014


Ja, så blev det splittergaleme den tid igen. Sjovt nok, så synes jeg at det lige har været Juleaften… ufattelig at tænke på at der allerede er gået et år!? – og jeg må jo nok indrømme, at jeg her, på mine ældre dage, har øje for det dramatiske og hang til det nostalgiske. Jeg husker især Juleaften fra min barndom, hvor mine forældre et år havde gemt gaverne for min søster og jeg i bagagerummet i vores bil, og at vi forinden kun havde fået små gaver, hvilket jo er frygtelig for et barn i voksealderen, der har brug for at lade fantasien vandre, og hengive sig til alskens herligt legetøj, hvad enten det var “Teenage Mutant Ninja Turtles”, “Transformers” eller “Action Force”, som der var de primære ting i min barndom. Nu om dage, kræves der vist mere en smartphone eller en Ipad? – ja, tingene har godt nok ændret sig.

Her i mit voksenliv, har man jo tendens til at prioritere anerledes på en Juleaften – nu glæder jeg mig mindst lige så meget til maden og samværet. Gaver skal der selvfølgelig også være, men det er ikke længere mit drivpunkt, nu er jeg jo også blevet en gammel nar, så jeg sætter helt klart pris på nogle andre ting.

For at snakke lidt om året, der er gået, så vil jeg sige at en af de bedste film, som jeg har set i år, var Ron Howards “Rush” om de to F1-kørere, Niki Lauda og James Hunt…. hvem skulle have troet det? jeg er ikke så fanatisk med bilfilm, men jeg er begyndt at sætte meget mere pris på dem, så hvem ved, måske ender det med at jeg en dag, rent faktisk, sætter mig ned med en kop kaffe, et roligt sind og ser en “Fast And The Furious”-film? – jeg tvivler dog…

Men for at gøre en lang historie kort, så vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul her fra Afgrunden, hvor stanken af rådne lig, zombiers hærden og nattevæsnernes rumstering huserer i bedste stil. Undermennesket siger tak for de få læsere, der har forvildet sig herind ved et uheld. Jeg håber at alle får en fantastisk Juleaften… vi skrives ved senere…!

merrychristmasanimals

Så er Undermennesket tilbage med en melding fra Udkants-Danmark, hvor verdens største og mest hungerende Afgrund er placeret…jeg har tilbragt de seneste mange dage i eksil fra at skrive på bloggen, hvilket jeg er lidt ked af i dag, men jeg har ikke følt mig inspireret, og da man jo er et muntert, men også gnavent gemyt, så skal man vælge hvilke kampe som man vil kæmpe. Jeg synes dog at jeg skulle skrive mindst et nyt indlæg inden Juleaften, og det er så denne her… jeg afviser ikke at jeg skriver et mere, men sådan som det ser ud nu, så er jeg i tvivl, men nu er det jo også allerede den 18. december, så for fanden da, hvor de nisser har rendt hurtigt..

Filmmæssig er jeg på bar bund – indrømmet, jeg ser da stadigvæk et par titler i ny og næ, og jeg kan jo heller ikke lade være med at bestille lidt nyt på det verdensomspændende world wide web… man er jo lidt afhængig, og hvis man falder over nogle gode tilbud og man har lidt ekstra på kistebunden, så må man slå til! man er jo både en samler og lidt syg i det…

Jeg fik dog endelig set den gamle 80’er-spændingsfilm, “F/X” med Bryan Brown og Brian Dennehy. Dette var et værk, som jeg altid havde hørt meget om, og jeg har altid været meget interesseret i den, men aldrig fået den set… men nu kan jeg krydse den af på listen, og jeg må sige at det var et glimrende bekendtskab. Nostalgikere vil uden tvivl glædes over brugen af de praktiske effekter, nu i en tid, hvor de digitale effekter har overtaget. Det er bekymrende, og det kan godt være at det er nemmere at lave sådanne scener i post-production, men jeg synes altså også at det kan se rimelig fake ud – på den mest irriterende måde. Jeg ved ikke om jeg decideret hader digitale effekter, men det er bare ikke så attraktivt for mig, idet jeg nok stadigvæk tænker meget af tiden på da jeg gik i videokiosken og lejede videobånd i 80’erne og 90’erne.. dog kan det godt slå mig lidt anderledes, når jeg kigger omkring i lejligheden, fordi der er det godt nok dvd’erne, der har overtaget… Anyway, “F/X” var virkelig interessant og ganske spændende, og så var det jo med en af mine gamle helte/skurke, Brian Dennehy, som jeg stadigvæk mener at han havde fortjent en Oscar eller i det mindste en nominering for “First Blood”… hold kæft en led karl, han er i den film …

“F/X” så jeg iøvrigt på blu-ray fra Soul Media, og det var ikke så slemt som forventet… der er jo tale om et discountlabel, så udgivelserne er total bareboned, men det er jo også typisk filmene, som man kommer efter… sjovt nok så jeg endnu en blu-ray-udgivelse fra Soul Media, nemlig en af mine absolutte gamle cheesy favoritter, “No Retreat, No Surrender” – eller “Fuld Kontakt”, som filmen hed på dansk. En helt igennem fjollet og tåbelig karatefilm med Jean-Claude Van Damme i en af hans første roller, som “Ivan – The Russian”. Over the top kampscener, elendig overdrevet skuespil, et fjollet manuskript og Bruce Lees spøgelse er involveret i denne “klassiker” fra 80’erne. Jeg morer mig over ethvert gensyn, og havde i forvejen filmen to gange på dvd, men nu er jeg altså opgraderet til blå, som jeg dog godt kunne have droppet, idet det ikke er en speciel god transfer. Nuvel – min samling kan nu også bryste sig af “Karate Tiger”, som filmen hed på tysk, i en rigtig flad discountudgave på blu-ray… ja ja da…

Jeg har ikke købt supermange film på det seneste, men jeg har dog investeret i endnu et bokssæt med Jørgen Leth-filmatiseringer – denne gang er det boksen med ‘Portrætfilm’, hvilket gør at jeg nu har fire ud af seks bokssæt – nu mangler jeg kun ‘Fiktionsfilmene’ og de ‘Tidlige Eksperimenter’… jeg må sige at jeg er ret tilfreds med disse udgivelser, og selvom de er lidt dyre, så kan jeg alligevel ikke helt dy mig, og filmene holder jo generelt et ret højt niveau – i en tid hvor Jørgen Leth nærmest er blevet lidt kult. Bokssættet indeholder også dokumentarfilmen om Michael Laudrup, som jeg har set adskillige gange før, og den er virkelig god, så det skal blive godt med et gensyn. Et andet bokssæt som jeg har indkøbt er den komplette “Miami Vice”-samling på 32 disk – hold da nu op, men den var billig, så jeg måtte springe på den, men hvornår jeg får den at se, aner jeg simpelthen ikke. Den er bare købt hjem nu, fordi jeg kunne spare en del penge på den, og hvad fanden kan man gøre, nu hvor man er samler?

Og så vil jeg iøvrigt lige sende en fødselsdagshilsen. En af verdens mest anerkendte filminstruktører fylder nemlig år i dag, den 18. december. Og det er ingen ringere end the man himself, Steven Spielberg, der faktisk fylder 68 år. Han er også ved at være gammel, men jeg er sikker på at han har mindst 10 gode år i sig endnu. Se bare på Woody Allen, Roman Polanski og Clint Eastwood – de er også vældig aktive endnu og har nogle gode film på CV’et.

steven-spielberg

Steven Spielberg står jo bag nogle af filmhistoriens store hits. Fra rumvæsnerne i “E.T.” og “Nærkontakt Af 3. Grad” til eventyrerne med Indiana Jones over gys som “Duel” og “Jaws” til krigsactiondrama som “Saving Private Ryan”. Men han har også lavet seriøse film som “Amistad”, “Schindler’s Liste” og “Lincoln”. Foruden de tre Oscars som han allerede har, så har han  været nomineret yderlig ni gange, hvilket jo er så meget sigende i sig selv. Det er virkelig en mesterinstruktør, som fylder år, og hans indflydelse har været enorm. Jeg ønsker den gode Steven Spielberg et rigtig stort tillykke på dagen, og jeg ved ihvertfald at jeg vil blive ved med at se og gense hans film for altid. Jeg er meget glad for hans film, og det er svært at finde en favorit.

Ach so, det var hermed et lille livstegn fra Undermennesket, der nu kan lade julefreden sænke sig, og glæde sig til onsdag i næste uge, hvor der er lagt op til en stille og rolig aften i familiens skød. Jeg ved at jeg får lidt film i gave, da jeg har sådan en ordning med at jeg selv skal bestille mine julegaver, så jeg får noget som jeg virkelig gerne vil have. Dertil kan jeg også afsløre at jeg får nogle soundtracks, lidt figurer og andet godt, men sådan skal det jo være…når man…..er…..samler! Helle dusse da…

Ingen nisser i Afgrunden…

Så tak – nu er det på tide med endnu en opdatering. Til trods for hvad man ellers skulle tro, så er der siden sidst ikke sket alverden. Jeg er stadigvæk en natural born navlebeskuer med så mange tanker, der ikke rigtig hører sig hjemme i et nogenlunde velfungerende menneske. Nåh ja, så længe at man ikke er hård ved andre end sig selv, fordi vi har jo netop nu vendt endnu en låge i den store kalender, som nu peger på December… – og det er ikke nemt for mig – først og fremmest er det forbandet koldt, hvilket dog også kan være charmerende, idet snevejr da er yderst tilfredsstillende, men til gengæld hader jeg de pokkers nisser. Min godmodige moder er stor nisse-entusiast, og jeg plejer gerne at begynde at modarbejde hende i oktober måned, når hun første gang, begynder at snakke om nisser og Jul… – men nu er det ved at være nu, og jeg må nok engang gribe til protestskiltene, fordi jeg er ikke tilhænger af nisser… dog mener jeg ikke at de er dæmoner, som visse folk i Nordjylland, men jeg mener bare at de er skideirriterende.

Well – Julen skal ikke ødelægge mit gode, haltende humør – og jeg kan nu sige at jeg kom over Black Friday-fænomenet nogenlunde her i landet… jo vist fik jeg da bestilt lidt, fordi der var nogle okay deals, men jeg tror nok at den endelige konklusion er at det er en smule overrated, men situationen er sikkert anderledes for de gale amerikanere. Cdon og Zavvi.com tog de fleste af mine penge, så nu sidder jeg kun, utålmodig, tilbage og venter nok engang på det danske postvæsen. Forhåbentlig kommer mine ting inden Jul, men jeg ved sgu ikke – man skal aldrig sige aldrig, og jeg har tidligere haft lidt besvær med Zavvi, men tilbudene var lidt for gode…

Ellers er jeg oppe denne tirsdag morgen, som følge af en nat uden søvn, men okay, nu faldt jeg også i en søvnlignende trance i går eftermiddags og aften, hvor jeg simpelthen ikke kunne holde mig vågen – men fair nok, så kan jeg få gang i en kreativ nat… – ergo, jeg kan stene et par film. Så jeg lagde ud med at se “Bound” med Gina Gershon og Jennifer Tilly, den dampende hede, moderne film noir fra Wachowskierne… og det er jo altid et godt kig – stemningen i filmen er utrolig spændende og der er flere nervepirrerende øjeblikke i filmen, også selvom man har set den før. Jeg havde netop modtaget den nye Arrow Video-blu-ray-udgivelse, og den er virkelig sej – nok en Arrow Video til samlingen. Efterfølgende tog jeg lige en lille pause på den verdensomspændende Internet, men pludselig fik jeg lyst til at se en gammel film fra gemmerne. Heldigvis havde jeg en ide om hvor den var, så jeg fik hurtig mine klamme fingre i den:

AM

Der er tale om den utrolig morsomme og prisvindende dokumentar, “American Movie”. I filmen, der var et stort hit på Sundance Film Festival, følger vi den stræbende filmskaber, Mark Borchardt, der sammen med en udvalgt skare af sine nærmeste følgere og fæller, forsøger at færdiggøre en 35-minutter lang kortfilm med titlen “Coven”. Man tror snart ikke sine egne øjne og ører, fordi filmen er virkelig absurd, og selvom jeg er meget glad for filmmediet, så ved jeg ikke så meget om hvor meget det kræver at stable sådan et stykke kunstværk på benene. Man følger stakkels Mark og alle hans kampe med regninger, venner og bekendte, familie og ikke mindst filmen i sig selv. Men rejsen er også utrolig underholdende, og man kan ikke lade være med at sidde med et stort smil på læben og more sig lidt, selvom kampene ikke er taget ud af fiktionens verden. Mark er vild med film, især horrorfilm, men han holder også af at drikke øl – og det gør han i stor stil meget af dokumentaren igennem, imens han har meget “dybe” samtaler med sin ven, Mike, der hellere vil bruge penge på skrabelodder, nu hvor han er blevet clean efter et omfattende stofmisbrug, og man må sige at Mike nok har taget lidt skade, fordi han virker godt nok til at være i sin helt egen verden, og han står bag om nogle af filmens mest pudsige indfald. En anden storspiller i dokumentaren, er den tudsegamle Onkel Bill, der, noget modvillig, bliver producer, og smider nogle af hans penge i projektet… han er en sær gammel mand, der brokker sig det meste af tiden, typisk om hvornår han får sin mad, men også i nogle mindeværdige scener, hvor han, til Thanksgivning, får et stort glas Pepperminth Schnapps med Sprite, som han virker meget glad for, men også bliver lidt små bedugget af, hvilket er uheldig, da Mark insisterer på at gamle Bill skal en tur i badekarret. Mark kæmper dog videre, både med livet og så sandelig også med filmen, og da den endelig får premiere i den lokale biograf i slutningen af dokumentaren, så virker han tilfreds, men spørgsmålet er hvor længe, fordi “Coven” skulle egentlig bare bruges som en salgsvare, så han kunne få finansieret en anden film. Dette kræver at han sælger 3.000 videobånd med “Coven”, hvilket jeg ikke aner om han opnåede, men heldigvis er filmen inkluderet på dvd’en, og jeg så den efterfølgende, hvilket er en ganske sær affære. Selvfølgelig er det en ganske primitiv oplevelse, men filmen er egentlig fyldt med nogle gode ideer, hvor man godt kan se at Mark brænder for sit kald… og når man ser “American Movie”, så bliver man bare endnu mere bevidst om dette. Dokumentaren er ihvertfald utrolig morsom og meget seværdig…

Ja, det var lige nogle ord her fra Afgrunden i den frysende december tid. Jeg vender snart tilbage med flere ubehageligheder og klamme ting, som der udspringer fra mit væmmelige sind. Ellers må jeg nok kigge efter ham Postuhyret der…