Så tak – nu er det på tide med endnu en opdatering. Til trods for hvad man ellers skulle tro, så er der siden sidst ikke sket alverden. Jeg er stadigvæk en natural born navlebeskuer med så mange tanker, der ikke rigtig hører sig hjemme i et nogenlunde velfungerende menneske. Nåh ja, så længe at man ikke er hård ved andre end sig selv, fordi vi har jo netop nu vendt endnu en låge i den store kalender, som nu peger på December… – og det er ikke nemt for mig – først og fremmest er det forbandet koldt, hvilket dog også kan være charmerende, idet snevejr da er yderst tilfredsstillende, men til gengæld hader jeg de pokkers nisser. Min godmodige moder er stor nisse-entusiast, og jeg plejer gerne at begynde at modarbejde hende i oktober måned, når hun første gang, begynder at snakke om nisser og Jul… – men nu er det ved at være nu, og jeg må nok engang gribe til protestskiltene, fordi jeg er ikke tilhænger af nisser… dog mener jeg ikke at de er dæmoner, som visse folk i Nordjylland, men jeg mener bare at de er skideirriterende.

Well – Julen skal ikke ødelægge mit gode, haltende humør – og jeg kan nu sige at jeg kom over Black Friday-fænomenet nogenlunde her i landet… jo vist fik jeg da bestilt lidt, fordi der var nogle okay deals, men jeg tror nok at den endelige konklusion er at det er en smule overrated, men situationen er sikkert anderledes for de gale amerikanere. Cdon og Zavvi.com tog de fleste af mine penge, så nu sidder jeg kun, utålmodig, tilbage og venter nok engang på det danske postvæsen. Forhåbentlig kommer mine ting inden Jul, men jeg ved sgu ikke – man skal aldrig sige aldrig, og jeg har tidligere haft lidt besvær med Zavvi, men tilbudene var lidt for gode…

Ellers er jeg oppe denne tirsdag morgen, som følge af en nat uden søvn, men okay, nu faldt jeg også i en søvnlignende trance i går eftermiddags og aften, hvor jeg simpelthen ikke kunne holde mig vågen – men fair nok, så kan jeg få gang i en kreativ nat… – ergo, jeg kan stene et par film. Så jeg lagde ud med at se “Bound” med Gina Gershon og Jennifer Tilly, den dampende hede, moderne film noir fra Wachowskierne… og det er jo altid et godt kig – stemningen i filmen er utrolig spændende og der er flere nervepirrerende øjeblikke i filmen, også selvom man har set den før. Jeg havde netop modtaget den nye Arrow Video-blu-ray-udgivelse, og den er virkelig sej – nok en Arrow Video til samlingen. Efterfølgende tog jeg lige en lille pause på den verdensomspændende Internet, men pludselig fik jeg lyst til at se en gammel film fra gemmerne. Heldigvis havde jeg en ide om hvor den var, så jeg fik hurtig mine klamme fingre i den:

AM

Der er tale om den utrolig morsomme og prisvindende dokumentar, “American Movie”. I filmen, der var et stort hit på Sundance Film Festival, følger vi den stræbende filmskaber, Mark Borchardt, der sammen med en udvalgt skare af sine nærmeste følgere og fæller, forsøger at færdiggøre en 35-minutter lang kortfilm med titlen “Coven”. Man tror snart ikke sine egne øjne og ører, fordi filmen er virkelig absurd, og selvom jeg er meget glad for filmmediet, så ved jeg ikke så meget om hvor meget det kræver at stable sådan et stykke kunstværk på benene. Man følger stakkels Mark og alle hans kampe med regninger, venner og bekendte, familie og ikke mindst filmen i sig selv. Men rejsen er også utrolig underholdende, og man kan ikke lade være med at sidde med et stort smil på læben og more sig lidt, selvom kampene ikke er taget ud af fiktionens verden. Mark er vild med film, især horrorfilm, men han holder også af at drikke øl – og det gør han i stor stil meget af dokumentaren igennem, imens han har meget “dybe” samtaler med sin ven, Mike, der hellere vil bruge penge på skrabelodder, nu hvor han er blevet clean efter et omfattende stofmisbrug, og man må sige at Mike nok har taget lidt skade, fordi han virker godt nok til at være i sin helt egen verden, og han står bag om nogle af filmens mest pudsige indfald. En anden storspiller i dokumentaren, er den tudsegamle Onkel Bill, der, noget modvillig, bliver producer, og smider nogle af hans penge i projektet… han er en sær gammel mand, der brokker sig det meste af tiden, typisk om hvornår han får sin mad, men også i nogle mindeværdige scener, hvor han, til Thanksgivning, får et stort glas Pepperminth Schnapps med Sprite, som han virker meget glad for, men også bliver lidt små bedugget af, hvilket er uheldig, da Mark insisterer på at gamle Bill skal en tur i badekarret. Mark kæmper dog videre, både med livet og så sandelig også med filmen, og da den endelig får premiere i den lokale biograf i slutningen af dokumentaren, så virker han tilfreds, men spørgsmålet er hvor længe, fordi “Coven” skulle egentlig bare bruges som en salgsvare, så han kunne få finansieret en anden film. Dette kræver at han sælger 3.000 videobånd med “Coven”, hvilket jeg ikke aner om han opnåede, men heldigvis er filmen inkluderet på dvd’en, og jeg så den efterfølgende, hvilket er en ganske sær affære. Selvfølgelig er det en ganske primitiv oplevelse, men filmen er egentlig fyldt med nogle gode ideer, hvor man godt kan se at Mark brænder for sit kald… og når man ser “American Movie”, så bliver man bare endnu mere bevidst om dette. Dokumentaren er ihvertfald utrolig morsom og meget seværdig…

Ja, det var lige nogle ord her fra Afgrunden i den frysende december tid. Jeg vender snart tilbage med flere ubehageligheder og klamme ting, som der udspringer fra mit væmmelige sind. Ellers må jeg nok kigge efter ham Postuhyret der…

Reklamer