Jo vist. Foråret nærmer sig – ja, der er sikkert endda de vismænd, der proklamerer at vi er nået til det stadie nu, eftersom at vi er indtrådt i marts måned. Jeg synes nu alligevel at det stadigvæk er lidt koldt – det er det ihvertfald her i Afgrunden, men her er typisk heller ingen sol, der kan opvarme min stakkels blege krop, der lider under at være et regulært Undermenneske. Interesserede har nævnt, at så kunne jeg bare transportere mit væmmelige korpus til nogle af Udkants-Danmarks solsider, men det passer sgu ikke rigtig til mit humør, hvor jeg hellere vil sidde og skrive intime digte og kropsudsmykke mig selv… nå ikke? – well, hvis jeg var hip nok og i mine 20’ere, så havde jeg sikkert gjort det…

Nej, nu skal det ikke handle om fortidens fejltagelser, men derimod et par nyindkøb, som Undermennesket har gjort sig:

sin

Oh yeah hvabehar…? – der er sågar tale om det fantastiske flotte “Sin City”-bokssæt, der indeholder begge film på funklende fornem blu-ray… det er sådan noget man kan lide, når man har udråbt sig selv om erklæret filmfanatikker… masser af gode sager inkluderet, deriblandt plakater, spillekort, klistremærker, m. m. og selvfølgelig også filmene…good stuff indeed. Jeg har kun set den første “Sin City”-film, som jeg er rigtig glad for… 2’eren har godt nok et noget lunkent rygte, men jeg satser på at den nok skal underholde et simpelt væsen som mig selv. Jeg forventer det faktisk…

Dernæst fik jeg også en pakke fra en Amazon-marketplace-sælger, der indeholdte et par filmiske værker:

jamescaandeluxe

To ældre sager. Jeg er blevet ret begejstret for skuespilleren, James Caan, der må siges at være en meget under-krediteret person… jeg følger ihvertfald at han slet ikke har modtaget den ros som han fortjener som værende en utrolig dygtig og stabil karakterskuespiller, der formår at spille både den kontrollerende type men også en person med et enormt hidsigt sind.. en glimrende skuespiller er han ihvertfald… så jeg begyndte at hjemsøge Amazon for nogle titler, som jeg ikke havde set med manden. Først fandt jeg den eftersigende meget cheesy “Brians Song”, der tilmed er en tv-film, med både James Caan og ikke destro mindre Lando Calrissan himself… (also known as Billy Dee Williams) – den skal nok blive sjov, selvom emnet skulle være noget dystert med sygdom og deslige. Og så fandt jeg også denne “Kiss Me Goodbye” – en romantisk komedie fra 1982 med James Caan, Sally Field og Jeff Bridges – stærkt cast, og i og med at jeg er et romantisk fæhoved, så vil den sikkert passe som fod i hose…

Ja, det var lige et par pick-ups. Jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg hører mere musik, end jeg egentlig ser film, hvilket jo er en skam. Jeg så dog Jake Gyllenhaal brilliere i “Nightcrawler”, som jeg ikke fatter at der ikke kom i betragtning til en af årets bedste film ved Oscaren. Stærk, stærk og dybt kontroversiel værk om menneskers fascination af det morbide og væmmelige i dagligdagens samfund. Jeg kunne virkelig godt lide den, men emnet var sikkert lidt for svært for Akademiet…ellers har jeg også set den nye David Cronenberg-film, “Maps To The Stars” om en dysfunktionel Hollywood-familie og kvalerne med fortiden og en psykisk syg pige… tilsat lidt glimrende skuespil fra Julianne Moore… men jeg ved ikke hvad det er med Cronenberg, fordi selvom manden stadigvæk bevæger sig ud i udkanten af det eksperimenterende, så begynder der også at være en snert af mainstream-cinema over hans film. De er ihvertfald ikke så outreret som tidligere, men helt stueren bliver han nok aldrig.

Bloggen her må også leve en lidt stille tilværelse for tiden… jeg har ikke så meget at skrive om, så selvom der kommer enkelte klageskrig fra Afgrunden, så må den elektroniske pen være forstummet for en stund. Jeg skal dog nok vende tilbage, når jeg har fået mine kulsorte englevinger…. (hvem sagde EMO?)…

Reklamer