Jamen dog. Jeg stod i den situation at jeg havde en aftale med en af mine kammerater om at mødes i Afgrunden og tjekke et par film ud. Det gik også fint… vedkommende kom til tiden og vi fik gang i en øl og snakkede lidt. Pludselig ringede det på! – og jeg tænkte straks om hvorvidt at Jehovas Vidner var begyndt at frekventere mit nærområde om aftenen. Heldigvis var det ikke så slemt – og dog… men endnu en kammerat meldte sig på banen. Jeg havde misforstået vores aftale, men the more, the merrier…så nu var vi tre mand stærk til en lille movienight i den svulmende Afgrund. Jeg plejer at have lys tændt i hjørnet af min stue, men der blev straks argumenteret for at det skulle slukkes, så filmoplevelsen ville blive større. Nuvel, man føjer vel sine homies, og lyset svindrede ud… og så var det tid til den første film: “The Babadook”…

“The Babadook” er en nyere australsk horrorfilm om en ung mor og hendes problemer med sine omgivelser, sin søn og ikke mindst hendes sind, der vist tilhører en af de mere skrøbelige en af slagsen. Uden at afsløre alt for meget, så handler den især om moren og sønnen og om et sær, mærkelig og creepy væsen, som den lille familie først får nys om, da de finder en underlig børnebog på drengens værelse. Skabningen er åbenbart en “Babadook”, og den har ikke i sinde at lade familien være i fred. Så er spørgsmålet bare om familien nogensinde kan slippe af med det insisterende væsen igen og har det nogle følger..?

Jeg må indrømme at der var et tidspunkt, cirka lidt over halvvejs i filmen, hvor jeg synes at den var en anelse skuffende. Den forsøgte sig således med en langsommelig og rolig opbygning af historien og stemningen, og disse film kan jeg typisk godt lide, men jeg havde hørt så meget godt om denne, så jeg tillod mig at være lidt skuffet. Men så kom sidste akt, og der blev der godt nok skruet op for det hele og alle lanternerne. Det reddede helt klart filmen med sådan en stærk slutning, og der er særlig en sekvens hvor moren står overfor Babadook’en og kameravinklen slår om, så man ser det fra væsnets POV – det var ganske godt fundet på. Noget af det mest effektive i filmen er dog lydeffekterne og den sælsomme remse….”Babadook….Dook…Dook…” som bliver udført med særdeles konsekvens. Meget, meget stemningsfuldt.

Ja, jeg vil skam gerne anbefale “Babadook” til alle gyserinteresserede, men den er dog heller ikke så slem, at man ikke kan lade sine teenagebørn se den, fordi selvom den refererer til noget af det som vi alle hader..(what that goes bump in the night…) – så fremstår filmen også som en sej udgave/manifestering af en godnatbog for børn. Monstret ses mest i skyggerne, hvor den hører hjemme, hvis den skal være mest effektiv. Og har man en god tålmodighed, der kræver at man kan sidde igennem den første times tid, så lønner det sig i sidste ende med en strålende finale…

Nåh ja, god start på denne lille Movienight. Og så gik snakken ellers. Vi amatør-analyserede filmen lidt, og skyllede vores “visdomsord” ned med et par kolde øl. Vi var dog ikke klar til at kaste håndklædet i ringen endnu, så jeg gav mig til at rode i mine filmgemmer. Som et lyn fra en klar himmel, så fandt jeg den! – “Ninja Terminator”! – alene coveret, der lover en gedigen omgang ninja-action, var nok til mig… og heldigvis var de andre med på den, så vi smed hurtig den i afspilleren.

Og nu er det ikke fordi at jeg vil være snobbet, men handlingen var simpelthen så fjollet, så jeg ikke magter at genfortælle den her… jeg kan simpelthen ikke finde ordene! Så tro mig dog!  – næh, “Ninja Terminator”, med alle dens fejler, der kan tælles i imponerende omfang, så er det en af de sjoveste film, som jeg har set meget længe. En af de der typiske 80’er-enormt billig produceret-karatefilm med et par malplaceret ninjaer, og lidt almen kung fu blandt nogle af filmens tallige kæmpere. Richard Harrison spiller ninja mesteren, Harry, der opererer i en camouflage-ninjadragt, hvilket er prisværdig i sig selv, men hans blotte tilstedeværelse i filmen stiller flere spørgsmål end svar.

Jeg er ikke ekspert i denne genre, men den er “instrueret” af Godfrey Ho, der skulle være lidt af en legende, når det kommer til denne type film, der også har et prædikat som “cut-and-paste”-film, fordi eftersigende så skulle filmene være klippet sammen af adskillige andre film, så handlingen bliver nogenlunde forstående. Det er slesk og billigt og enormt morsomt, når der dukker endnu noget helt uventet op… det er længe siden at jeg har moret mig så meget over en film, og jeg er 100 procent sikker på at den er mere underholdende end mange af de nye store komedier fra Drømmefabrikken i Hollywood. Heldigvis har jeg endnu en lavbudget ninja-film liggende, “Ninja – The Protector”, og om hvorvidt den er lige så morsom, aner jeg ikke, men “Ninja Terminator” kan klart anbefales med en ordentlig stak ninjastjerner lige i den pukkelryggede, fordi den er fandeme underholdende – især med en kop øl ved sin side…

Ja, så klikkede klokken hen af midnat, og vi fandt ikke rigtig noget, der kunne overgå “Ninja Terminator”, men så snakkede vi fuldmandssnak og diskuterede verdens gang, religion og almene kønsroller med flere sjofle indlæg – det er utrolig så grove i munden, mine kammerater er… det er ganske forstyrende for et blidt lam som undertegnet… jeg var nødt til at nedlægge VETO flere gange i løbet af denne natte-diskussion. Det er bekymrende at den slags mennesker færdes rundt i Danmark uden konstant overvågning af et særlig team, der får Navy Seals til at ligne en flok tøsedrenge…

Well – another night has gone… and another will come… så jeg ser frem til en anden Movienight snart…

Aftenens "Ofringer" i Afgrunden blev en gyser og en ninja-film. Morskaben var høj, og begge filmen en betragelig succes på hver sin måde. Jeg er ihvertfald blevet inspireret når jeg skal prankcalle en kammerat - så vil vedkommende høre de hæslige ord: "Babadook... Dook...Dook"... Jeg kan allerede høre sirenen på ambulancen...

Aftenens “Ofringer” i Afgrunden blev en gyser og en ninja-film. Morskaben var høj, og begge filmen en betragelig succes på hver sin måde. Jeg er ihvertfald blevet inspireret når jeg skal prankcalle en kammerat – så vil vedkommende høre de hæslige ord: “Babadook… Dook…Dook”… Jeg kan allerede høre sirenen på ambulancen…

Reklamer