Jamen, der kan man bare se. I den seneste tid, har jeg bevidst forsømt bloggen lidt. Det skyldes primært at jeg har haft en overnattende gæst på besøg siden den 16. maj, og da hun nu er rejst hjem til kæmpestore Københavnstrup igen, så er jeg atter mutters alene i Afgrunden med alle de der tanker og ohøj, der ellers præger min hverdag så meget. Og ja, jeg havde nemlig fødselsdag den 18. maj, så nu kan jeg med rette sige at jeg er et år ældre, men næppe et år klogere – jeg føler mig generelt ret dum, så jeg ved ikke om det er en formilderende ting, eller det bare er endnu et faktum og et søm i kisten? – og så kan man ikke engang stole på Christopher George, der kommer og hakker mig op, hvis jeg finder mig levende begravet…?

Nej, min fødselsdag gik rigtig godt, også selvom jeg ikke fik nogle film, fordi af en eller anden grund, så var det bandlyst, idet at den gængse kommentar er: “Du har jo alligevel så mange film”… ja ja, men jeg er jo også samler, og jeg elsker at få nye film, så hvorfor ikke? – jeg fik dog lidt andet, blandt andet dette:

fødselsdag1

Jeg kan hermed afsløre at mit absolutte yndlings-dyr er en flodhest, og da jeg fik denne ‘Dørstopper’-læderflodhest af min god veninde fra København, så var jeg fantastisk glad. Det er en tilføjelse til alle mine efterhånden ret omfangsrige samling af alverdens figurer og tingester. Den pynter virkelig godt, og passer perfekt ind. Desuden kan man se nogle scores, som jeg fik bestilt til mig selv igennem Chris’ Soundtrackcorner, og der er nogle fine ting… blandt andet dobbelt up på Dario Argento…lidt horrormusik er jo altid så fint, så fint…

Denne torsdag har udviklet sig til en rigtig regnvejrsdag, så jeg sidder stille i Afgrunden og inhalerer lidt cola, og studser over om man måske skulle smide nogle titler i afspilleren. Jeg fik faktisk set “Birdman” her i dag, og det er en ganske fremragende film, og den kan godt retfærdiggøres som en af årets bedste. Som sagt vandt den jo Oscaren, men “Boyhood” var også god – der er dog ingen tvivl om at det er to vidt forskellige film. Michael Keaton leverer en tour-de-force præstation, og min respekt og beundring for manden er uden tvivl vokset markant. Som film er “Birdman” en uptempo sag, der hele ting ballancerer mellem fiktion og virkelighed, og som stiller lidt krav til beskuren, men resultatet er en særdeles fængslende oplevelse, der fungerer som en …….ja, kort sagt kæmpe oplevelse, der ikke tager nogle gidsler, men satser på at levere varen til hudløshed, og man føler sig både velsignet og beriget efter at have set “Birdman” – helt klart en kæmpe anbefaling.

Ja, der var bare en lille erklæring om at jeg skam stadigvæk er i live, men at jeg også snart er oppe i omdrejninger igen. Afgrunden ligner heldigvis sig selv, så mon ikke at jeg snart husker hvor jeg lagde min filmiske Bogart-hat igen? —-

Reklamer