Okay, okay… lige for at gøre det hele klart og ikke fremkalde brækfornemmelser – den svedende mandekrop er bare mig selv, og jeg er jo så fandens attraktiv, at når jeg prutter, så kommer der blomster ud. Nej, det er den selvtillid og erkendelse, der efterhånden har skyllet ind over mig. Jeg er sgu egentlig ikke særlig lækker, og der er sågar nogle, der mener at jeg er en skamplet på menneskeheden. Nuvel – så må jeg jo holde mig i Afgrunden og dyrke voldsfilm og aggressivt musik (Roxette). Nej – det er ikke nemt at være til.

Heldigvis kan man jo blive glad over det effektive post- og toldvæsen. De besluttede sig nemlig for at sende en lille notis ud, hvor de bekendtgjorde at de havde snuppet en pakke i tolden, og nu afkrævede en momsafgift. Ja, ja, momsgiften ville jeg gerne betale, idet den kun var på 44 kroner, men hvad fanden…? – så er der pludselig et ekspeditionsgebyr inkluderet på 160 kroner (!) – hvad er nu dette? – okay – jeg havde faktisk prøvet at blive snuppet en enkelt gang før og der var vilkårene de samme, men for saturn da, hvorfor i alverden skal det være så dyrt at udsende et enkelt brev? – nej, jeg forstår det skam ikke… nuvel, jeg betalte det hele…204 kroner og i dag fik jeg pakken med posten:

10juni2

Det er såmænd et ganske fornemt bokssæt med “Pulp Fiction”. Selvom jeg havde filmen i forvejen, så kan jeg godt lide at investere i disse bokssæt med særlige film, men nu hvor jeg ser tilbage på det, så efterlader det mig også i vildrede – fordi jeg har fandeme ikke plads til dem længere. Afgrunden er alligevel kun en lille en af slagsen, når det kommer til stykket, og jeg har efterhånden gjort det til en dyd at udsmykke den med diverse film, musik, bøger, plakater, figurer og andet godt, så den er lige ved at give efter… det er dog blevet væsentlig mere (u)hyggelig at bo her, siden jeg først flyttede ind og ikke gjorde så meget ud af det, men så tog en vis herre ved undertegnet, og vupti, pludselig blev der sat noget i system. Alligevel er jeg dog ikke helt tilfreds, fordi jeg har opmagsineret nogle film i nogle usædvanlige praktiske men uhyrlige grimme gule kasser, så jeg er faktisk ved nok engang at sortere i film og denne gang vil jeg skille mig af med flere end jeg plejer…

10juni1

Det ovenstående billede er beviset på min afmagt. Jeg er sådan set i vildrede, men alligevel er jeg ved at være fast indstillet på at de gule kasser skal ud! og der skal noget mere hipt, herligt, smukt og ganske Feng Shui-agtigt ind i Afgrunden. Jeg er nemlig begyndt at interesse mig for sådan noget, og før jeg ved af det, så har jeg nok også købt en papegøje og skræddersyet jakkesæt. Ja, så jeg skal godt nok skille mig af med mange film for en gangs skyld, men mon ikke at det går, fordi jeg er efterhånden nået til den konklusion, at måske er film alligevel ikke alt i verdenen, men bare rolig, denne udrensning medfører ikke at jeg pludselig hopper på streaming og sidder og fjoller den af på Netflix eller noget andet absurd. Næh, jeg vil nok altid være samler og købe de fysiske varer, så det skal man ikke være bekymret for, og jeg skal jo alligevel bruge mine penge på et eller andet, så kan jeg jo lige så godt bruge det på noget, der stimulerer både mit hjerte og min hjerne. Og nåh ja, selvom jeg venter ivrigt på den nye Paradise Lost-cd, som jeg håbede at der kom med posten i dag, så må jeg skyde en hvid pil efter det. Jeg fik dog en ny steelbook:

10juni3

“Don’t Look Now” er en herlig lille gyserklassiker af format. Jeg er meget glad for den, og selvom jeg havde filmen på dvd i forvejen, så kunne jeg ikke modstå denne fornemme blu-ray i ret sej steelbook-format. Og fik jeg nævnt at jeg er helt og aldeles vild med Donald Sutherlands store og omfangsrige krøller i filmen, og Julie Christie er ganske laber som hans kvindelige modspil. Dertil glemmer man hverken den smukke fotografering, den snigende uhyggelige stemning og den chokerende afslutning, der efterlod mig med åben mund og halløj første gang at jeg så den.

Ja, det var en lille update fra Afgrunden. Mit liv er hverken fascinerende eller højspændt, men jeg er nu alligevel glad for det til tider. Den anden aften/nat sad jeg og så kvindefodbold fra Canada. Der er åbenbart noget VM i gang, og de gæve kvinder er faktisk ret gode… well, de fleste af dem anyway – Tyskland slog Elfenbenskysten 10-0 og det var da vældig seværdig. Nej, tempoet er måske ikke så højt, og de kan ikke sparke nær så hårdt, og jeg tvivler altid lidt på de forskellige målkvinders kvaliteter, men det kan vel være sjovt nok, og hvad fanden skulle jeg ellers lave? You tell me…

Reklamer