Category: Fødselsdage


Så er Undermennesket tilbage med en melding fra Udkants-Danmark, hvor verdens største og mest hungerende Afgrund er placeret…jeg har tilbragt de seneste mange dage i eksil fra at skrive på bloggen, hvilket jeg er lidt ked af i dag, men jeg har ikke følt mig inspireret, og da man jo er et muntert, men også gnavent gemyt, så skal man vælge hvilke kampe som man vil kæmpe. Jeg synes dog at jeg skulle skrive mindst et nyt indlæg inden Juleaften, og det er så denne her… jeg afviser ikke at jeg skriver et mere, men sådan som det ser ud nu, så er jeg i tvivl, men nu er det jo også allerede den 18. december, så for fanden da, hvor de nisser har rendt hurtigt..

Filmmæssig er jeg på bar bund – indrømmet, jeg ser da stadigvæk et par titler i ny og næ, og jeg kan jo heller ikke lade være med at bestille lidt nyt på det verdensomspændende world wide web… man er jo lidt afhængig, og hvis man falder over nogle gode tilbud og man har lidt ekstra på kistebunden, så må man slå til! man er jo både en samler og lidt syg i det…

Jeg fik dog endelig set den gamle 80’er-spændingsfilm, “F/X” med Bryan Brown og Brian Dennehy. Dette var et værk, som jeg altid havde hørt meget om, og jeg har altid været meget interesseret i den, men aldrig fået den set… men nu kan jeg krydse den af på listen, og jeg må sige at det var et glimrende bekendtskab. Nostalgikere vil uden tvivl glædes over brugen af de praktiske effekter, nu i en tid, hvor de digitale effekter har overtaget. Det er bekymrende, og det kan godt være at det er nemmere at lave sådanne scener i post-production, men jeg synes altså også at det kan se rimelig fake ud – på den mest irriterende måde. Jeg ved ikke om jeg decideret hader digitale effekter, men det er bare ikke så attraktivt for mig, idet jeg nok stadigvæk tænker meget af tiden på da jeg gik i videokiosken og lejede videobånd i 80’erne og 90’erne.. dog kan det godt slå mig lidt anderledes, når jeg kigger omkring i lejligheden, fordi der er det godt nok dvd’erne, der har overtaget… Anyway, “F/X” var virkelig interessant og ganske spændende, og så var det jo med en af mine gamle helte/skurke, Brian Dennehy, som jeg stadigvæk mener at han havde fortjent en Oscar eller i det mindste en nominering for “First Blood”… hold kæft en led karl, han er i den film …

“F/X” så jeg iøvrigt på blu-ray fra Soul Media, og det var ikke så slemt som forventet… der er jo tale om et discountlabel, så udgivelserne er total bareboned, men det er jo også typisk filmene, som man kommer efter… sjovt nok så jeg endnu en blu-ray-udgivelse fra Soul Media, nemlig en af mine absolutte gamle cheesy favoritter, “No Retreat, No Surrender” – eller “Fuld Kontakt”, som filmen hed på dansk. En helt igennem fjollet og tåbelig karatefilm med Jean-Claude Van Damme i en af hans første roller, som “Ivan – The Russian”. Over the top kampscener, elendig overdrevet skuespil, et fjollet manuskript og Bruce Lees spøgelse er involveret i denne “klassiker” fra 80’erne. Jeg morer mig over ethvert gensyn, og havde i forvejen filmen to gange på dvd, men nu er jeg altså opgraderet til blå, som jeg dog godt kunne have droppet, idet det ikke er en speciel god transfer. Nuvel – min samling kan nu også bryste sig af “Karate Tiger”, som filmen hed på tysk, i en rigtig flad discountudgave på blu-ray… ja ja da…

Jeg har ikke købt supermange film på det seneste, men jeg har dog investeret i endnu et bokssæt med Jørgen Leth-filmatiseringer – denne gang er det boksen med ‘Portrætfilm’, hvilket gør at jeg nu har fire ud af seks bokssæt – nu mangler jeg kun ‘Fiktionsfilmene’ og de ‘Tidlige Eksperimenter’… jeg må sige at jeg er ret tilfreds med disse udgivelser, og selvom de er lidt dyre, så kan jeg alligevel ikke helt dy mig, og filmene holder jo generelt et ret højt niveau – i en tid hvor Jørgen Leth nærmest er blevet lidt kult. Bokssættet indeholder også dokumentarfilmen om Michael Laudrup, som jeg har set adskillige gange før, og den er virkelig god, så det skal blive godt med et gensyn. Et andet bokssæt som jeg har indkøbt er den komplette “Miami Vice”-samling på 32 disk – hold da nu op, men den var billig, så jeg måtte springe på den, men hvornår jeg får den at se, aner jeg simpelthen ikke. Den er bare købt hjem nu, fordi jeg kunne spare en del penge på den, og hvad fanden kan man gøre, nu hvor man er samler?

Og så vil jeg iøvrigt lige sende en fødselsdagshilsen. En af verdens mest anerkendte filminstruktører fylder nemlig år i dag, den 18. december. Og det er ingen ringere end the man himself, Steven Spielberg, der faktisk fylder 68 år. Han er også ved at være gammel, men jeg er sikker på at han har mindst 10 gode år i sig endnu. Se bare på Woody Allen, Roman Polanski og Clint Eastwood – de er også vældig aktive endnu og har nogle gode film på CV’et.

steven-spielberg

Steven Spielberg står jo bag nogle af filmhistoriens store hits. Fra rumvæsnerne i “E.T.” og “Nærkontakt Af 3. Grad” til eventyrerne med Indiana Jones over gys som “Duel” og “Jaws” til krigsactiondrama som “Saving Private Ryan”. Men han har også lavet seriøse film som “Amistad”, “Schindler’s Liste” og “Lincoln”. Foruden de tre Oscars som han allerede har, så har han  været nomineret yderlig ni gange, hvilket jo er så meget sigende i sig selv. Det er virkelig en mesterinstruktør, som fylder år, og hans indflydelse har været enorm. Jeg ønsker den gode Steven Spielberg et rigtig stort tillykke på dagen, og jeg ved ihvertfald at jeg vil blive ved med at se og gense hans film for altid. Jeg er meget glad for hans film, og det er svært at finde en favorit.

Ach so, det var hermed et lille livstegn fra Undermennesket, der nu kan lade julefreden sænke sig, og glæde sig til onsdag i næste uge, hvor der er lagt op til en stille og rolig aften i familiens skød. Jeg ved at jeg får lidt film i gave, da jeg har sådan en ordning med at jeg selv skal bestille mine julegaver, så jeg får noget som jeg virkelig gerne vil have. Dertil kan jeg også afsløre at jeg får nogle soundtracks, lidt figurer og andet godt, men sådan skal det jo være…når man…..er…..samler! Helle dusse da…

Reklamer

Ja, det er godt nok længe siden at jeg har skrevet et indlæg, hvor jeg ønskede nogen tillykke med fødselsdagen, men denne dag er alligevel for vigtig til at forbigå. Der er nemlig tale om den levende komponist-legende, Ennio Morricone, der har leveret noget af verdens bedste filmmusik igennem tidene. Nok mest kendt for hans musik til utallige italienske westerns, men foruden disse mesterstykker, så har han også formådet at brede sig ud til flere forskellige andre genrer igennem tidene. Med 500+ krediteringer på IMDb som komponist til forskellige film, så må man i den grad tilskrive ham rollen som en af verdenens mest benyttede og dygtige komponister… nomineret til fem Oscars igennem tidene, men aldrig vundet. Heldigvis skete retfærdigheden fyldest, da han fik en Æres-Oscar i 2007. Ennio Morricone bliver 86 år! Tillykke!

Den polskfødte karakterskuespiller med det særlige, aparte ansigt, har altid været en personlig favorit. Hans spændvidde indenfor skuespillet var enormt... I dag kunne han havde fejret sin 87-års fødselsdag... Desværre døde han tilbage i 1991, 65 år gammel... jeg sender en hilsen til den gamle mesterskuespiller hinsidens graven! Tillykke Klaus Kinski!

Den polskfødte karakterskuespiller med det særlige, aparte ansigt, har altid været en personlig favorit. Hans spændvidde indenfor skuespillet var enormt… I dag kunne han havde fejret sin 87-års fødselsdag… Desværre døde han tilbage i 1991, 65 år gammel… jeg sender en hilsen til den gamle mesterskuespiller hinsidens graven! Tillykke Klaus Kinski!

Hvis man snakker om store, europæiske skuespillere i 1900-tallet, så kommer man næppe udenom Klaus Kinski. Måske ikke den mest kendte og udbredte populære skuespiller, men han leverede altid varen, når det kom til både sære, men også svære roller. Jeg har set ham i et utal af italienske produktioner og en håndfuld film af den tyske instruktør, Werner Herzog. Jeg må nok sige at jeg er vild med ham i rollen som den modbydelige dusørjæger i spaghettisagen, “The Great Silence” – men så sandelig også som utrolig grim vampyr i Werner Herzogs remake af “Nosferatu”. I det hele taget er de fleste af filmene, som de to lavede sammen, utrolig seværdige, og særlig dokumentarren om deres had-/kærlighedsforhold er værd at se. Selvfølgelig kommer han nok ikke til at blive nævnt i Oscar-sammenhænge, men hans bidrag til filmverdenen op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne skal anerkendes. Den afsluttende film “Paganini” var et svært værk for Klaus Kinski – han både skrev, instruerede og spillede med i biografifilmen om den famøse violinist. Hans datter, Nastassja Kinski, er også efterhånden en erfaren skuespillerinde, og hun har også lavet nogle gode film igennem tiderne. Men i forhold til farmand, så blegner hun stadigvæk lidt. Klaus Kinski er muligvis væk, men heldigvis kan man stadigvæk skaffe hans film, og nyde dem i hjemmebiografen i selskab med ligesindede og måske en af de kolde… En stor skurk fylder år!

Minsandten om den alderende, italienske mesterinstruktør, Dario Argento, ikke fylder år her den 7. september. I år runder han således 73 år, og det er imponerende af manden, der har lavet værker siden 60'erne... han er en ener! Tillykke med dagen, kære Dario!

Minsandten om den alderende, italienske mesterinstruktør, Dario Argento, ikke fylder år her den 7. september. I år runder han således 73 år, og det er imponerende af manden, der har lavet værker siden 60’erne… han er en ener! Tillykke med dagen, kære Dario!

Dario Argento står for mig som noget ganske specielt i horrorkredse. Han har altid flirtet meget med de mørke, dystre tanker og kulsorte mareridt som både han selv og vi andre har lidt under igennem årene. Han står bag fremragende film som “Suspiria”, “Tenebrae”, “Profondo Rosso”, “Opera” og ja måske også andre. Tillige har han også været manuskript forfatter på nok min ynglingswestern, “Once Upon A Time In The West”, eller “Vestens Hårde Halse”, som Sergio Leones mesterværk kom til at hedde på dansk. Onde tunger snakker om at Dario Argento forlængst er over sin storhedstid, og det er også sandt at der er kommet langt imellem de nyere gode film. Senest har han lavet sin egen personlige version af fortællingen om Dracula… ikke nogen fremragende film, men den var meget sjov at se, og ihvertfald bedre end hans tidligere “Giallo”… Men jo, da jeg startede denne blog, var det med et billede af Dario, hvor han bød velkommen… så han har bestemt et plads i mit vederstyggelige hjerte og min sarte hjerne… TIllykke med dagen, Dario! og forhåbentlig har han endnu et par gode år tilbage i sig! 

Det er såmænd ingen spøg. Den alderende action superstar og tidligere politikker, Arnold Schwarzenegger, fylder såmænd år i dag, den 30. juli. Muskelbundet bliver ikke mindre end 66 år gammel. Utroligt, men han har jo også været i gang i mange år, og op igennem 80'erne og 90'erne var han vel verdens største action superstar... Stort tillykke til Arnie...!

Det er såmænd ingen spøg. Den alderende action superstar og tidligere politikker, Arnold Schwarzenegger, fylder såmænd år i dag, den 30. juli. Muskelbundet bliver ikke mindre end 66 år gammel. Utroligt, men han har jo også været i gang i mange år, og op igennem 80’erne og 90’erne var han vel verdens største action superstar… Stort tillykke til Arnie…!

En umiddelbar filmografi er jo ganske imponerende. Lige fra Conan til “The Terminator”, og væsentlige roller i film som “Total Recall”, “Commando”, “Predator”, “The Last Action Hero”…og mange flere. Desværre kom der i 90’erne også en tendens til at give Arnold flere bløde roller… skrækeksemplerne som “Kindergarden Cop” og “Junior” må siges at være langt under hans potentiale, og i de film blev hans ry alvorlig svækket. Jeg ved ikke om det var for at vinde det kvindelige publikum eller for at gøre klar til en karriere i politik, men faktum er at det er nogle skidedårlige film. Arnold Schwarzenegger er iøvrigt personlig god ven med det danske pendant, Sven Ole Thorsen, der stadigvæk bor i Staterne, og også medvirker i flere film, dog typisk mindre roller end frontløberen Arnie. De spillede første gang sammen i “Conan – The Barbarian”, som er en glimrende film, og hvor Sven Ole Thorsen ikke havde en eneste replik… men det blev dog til en imponerende dødsrallen. Well – i 2013 er Arnold tilbage, og efter roller i “The Expendables” 1 og 2, og “The Last Stand”, så er det godt at se den gamle svinger med den tykke accent igen. Godt at han er tilbage, hvor han hører hjemme!

Den geniale skuespiller, Ronny Cox, som var et meget kendt ansigt i amerikanske film, især i 80'erne, har den 23. juli fødselsdag. På denne solbeskinnet sommerdag fylder manden 75 år... kæmpe stort tillykke til manden der portrætterede allertides store røvhul fra RoboCop, forretningssvinet, Dick Jones...

Den geniale skuespiller, Ronny Cox, som var et meget kendt ansigt i amerikanske film, især i 80’erne, har den 23. juli fødselsdag. På denne solbeskinnet sommerdag fylder manden 75 år… kæmpe stort tillykke til manden der portrætterede allertides store røvhul fra RoboCop, forretningssvinet, Dick Jones…

Ja, 80’erne var gode for Ronny Cox, men han blev kendt allerede i 1972 med den grumme “Udflugt med Døden”, hvor han spillede sammen med Burt Reynolds, Jon Voight og Ned Beatty. En fremragende film – og mange gloværdige scener, hvor Ronny Cox for første gang gav prøver på sine evner som musiker, ved at spille den verdenskendte “Dueling Banjos”. Han blev dog især kendt med “Beverly Hills Cop”-filmene – ihvertfald de to første, idet han ikke er med i den rædselsfulde 3’er… Men min favoritrolle med ham er så ubetinget den som Dick Jones i “RoboCop” – en af mine alltime ynglingsfilm, og han er fantastisk i den rolle… et regulært overklasse-røvhul – magtsyg og gennemført dumt svin… en rolle som han iøvrigt gentog i lidt mere mild format, da han endnu engang arbejdede sammen med Paul Verhoeven i “Total Recall”. I 90’erne blev det mest til tv-serier for den gode Ronny Cox, deriblandt en mindeværdig optræden i “Star Trek: The Next Generation”. Foruden at være en utrolig skuespiller, så er han også en glimrende musiker – og har udsendt fem cd’er igennem tidene… Stort tillykke med dagen, Ronny Cox!

Ak og ve, i dag er det faktisk ét år siden, at jeg startede med at skrive på bloggen… utrolig som tiden går hurtig, og jeg synes at man kan blive helt rundtosset af sådan en speedy tidsfornemmelse…

Først og fremmest må jeg sige , at “Grotesk!” vil leve videre, også efter denne årsdag, hvor det ikke er utænkelig at man skal fejre det med en enkelt af de kolde… dog skal jeg først i biffen i aften for at se Zack Snyder’s “Man Of Steel”, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til – det er jo en god, gammeldags blockbuster – og et Superman-reboot, så jeg er selvfølgelig game, men jeg tvivler dog på at den kan overgå Richard Donners “Superman” fra…var det 1979? – det er en sublim superheltefilm, der hører til blandt de bedste…Anyway, det skal nok blive interessant at se hvad Zack Snyder kan gøre… manden er jo ganske visionær, så jeg forventer et brag af de store…

Ellers må jeg sende en tak til de mennesker, der har læst nogle af mine indlæg på bloggen. Jeg går ikke efter en guldmedalje, og jeg skriver, først og fremmest, fordi at jeg synes at det er sjovt… og jeg er altid glad for kommentarer, både positive og negative (dog er jeg ikke fan af Spam, argh…!)..well, jeg håber bare at folk kan få noget ud af det jeg skriver… jeg er hverken ekspert eller et geni til når det kommer til filmanalyse og æstetikbehandling, men jeg er glad for det, og jeg føler at jeg selv får noget ud af at skrive om det… om der er andre der har det på samme måde, aner jeg simpelthen ikke… jeg sværger jo stadigvæk til blogge som “Båndsalaten”, “Skræk og Rædsel” og “En Lejemorder Ser Tilbage”, når jeg skal finde på nyt at skrive om… de er alligevel meget bedre til det end jeg…

Forresten, jeg skrev et indlæg i anledning af Lucio Fulcis fødselsdag den anden dag, men jeg undlod at omtale en af mandens største værker, nemlig “Zombi 2”. Denne unikke zombiegnasker er elsket af mange fans, og flere vil sikkert påstå at det er verdens bedste filmatisering med de levende døde. Jeg er også meget glad for den, og åbningssekvensen i New York er enestående og fantastisk nervepirrende. Det er desuden sjovt at se Mia Farrows mindre kendte søster, Tisa Farrow, i den bærende kvindelige rolle, og så gode gamle Richard Johnson som doktormanden. Der er nogle ganske modbydelige scener af de rådne gengangere, der rejser sig fra graven, godt dækket af larver og biller, og med en utrolig appetit for menneskekød. Det er desuden også filmen med den famøse øje-splintren, der er ganske godt lavet. Fabio Frizzis væmmelige, hypnotiske musik er også godt for stemningen, der er gennemført modbydelig hele filmen igennem. Lucio Fulcis værk må virkelig siges at være af de helt store klassikere, når det kommer til zombiefilm, og hvis man ikke har set den endnu, så er det måske på tide… zombier er ihvertfald mere populære end nogensinde før og med “World War Z” med Brad Pitt lige på trapperne, så kunne det være at man skulle besøge fortiden, og se en mere ydmyg, men dog også stærkt vanedannende sag som “Zombi 2″… den kan iøvrigt også skaffes på en dansk dvd fra AWE…med titlen: “Rædslernes grønne Ø”.

Ja, her på falderebet, må jeg endnu en gang sige at det er utroligt at der allerede er gået et år. Min lyst og glæde ved at skrive indlæg er stadigvæk intakt, og jeg regner med, og håber på at der vil komme mange flere igennem årene. “Skræk og Rædsel” har jo lige fejret 7-års dagen, så der er noget at se op til… ihvertfald skal jeg nok fortsætte med at skrive nærgående om film jeg har set, og måske krydre det med et indlæg eller to om musik. Only time will tell…

Den engelske blu-ray-udgivelse fra Arrow Video. Desværre fik jeg den ikke købt i steelbook-udgaven, og da den godt nok stadigvæk kan skaffes - til uhørte priser dog, så valgte jeg at være tilfreds med denne udgivelse. Filmen fejler ingenting, og skulle være intakt... det er et vidunderlig eksempel på hvordan en zombiegnasker skal drejes... godt gået Fulci!

Den engelske blu-ray-udgivelse fra Arrow Video. Desværre fik jeg den ikke købt i steelbook-udgaven, og da den godt nok stadigvæk kan skaffes – til uhørte priser dog, så valgte jeg at være tilfreds med denne udgivelse. Filmen fejler ingenting, og skulle være intakt… det er et vidunderlig eksempel på hvordan en zombiegnasker skal drejes… godt gået Fulci!

Den klejne italiener, Lucio Fulci, er en af den moderne skrækfilms helt store sønner... især med hans "Gates Of Hell"-trilogi omkring start-80'erne huskes af mange fans som det ultimative i 'spaghetti-splatter'. I dag, den 17. juni kunne Lucio Fulci være fyldt 86 år... desværre døde han i 1996, 68 år gammel...Sender alligevel en hilsen til den gamle mester i det andet rige...tillykke!

Den klejne italiener, Lucio Fulci, er en af den moderne skrækfilms helt store sønner… især med hans “Gates Of Hell”-trilogi omkring start-80’erne huskes af mange fans som det ultimative i ‘spaghetti-splatter’. I dag, den 17. juni kunne Lucio Fulci være fyldt 86 år… desværre døde han i 1996, 68 år gammel…Sender alligevel en hilsen til den gamle mester i det andet rige…tillykke!

Lucio Fulci er uundgåelig, når man skal snakke om succesfulde italienske skrækinstruktører… regnet for mange som et svin med direkte sadistiske tilbøjeligheder (især overfor kvinder), så formåede den lille mand at skabe nogle film, der for altid vil gå ned i historien som pragtfulde, væmmelige filmiske bastarder. Min favorit er nok “City Of The Living Dead”, der er både ualmindelig ulækker og samtidigt også utrolig morsom. “The Beyond” var den første Fulci-film jeg nogensinde så, da jeg købte den brugt igennem Den Blå Avis, på et hollandsk videobånd. Stor oplevelse, men sidenhen har også mange af hans andre film glædet mig. Den utrolig voldelige giallo “The New York Ripper” er en perle i den misogynistiske  genre, og den ligeledes stærke “Napoli-Forbindelsen” var en udsøgt gangster-film. Jeg kan også godt lide hans western “Four Of The Apocalypse”. Dog er det nok med den førnævnte “Gates Of Hell”-trilogi, som består af “City Of The Living Dead”, “The Beyond” og “The House By The Cemetery”, der forbliver mine Fulci-favoritter… jeg er ihvertfald altid glad (og en smule mere beskidt), når jeg genser disse perler fra start-80’erne… lad os råbe et hurra for gamle Lucio – uden ham ville filmverdenen være noget mere stuerent, men sikkert også meget mere kedeligere…

Et ikon fylder år…

Navnet Clint Eastwood er sikkert så kendt i enhver filmelskers hjem, at han ikke behøver nogen introduktion. Manden Uden Navn i Sergio Leones legendariske Dollar-trilogi fylder i dag, 31. maj, 83 år...

Navnet Clint Eastwood er sikkert så kendt i enhver filmelskers hjem, at han ikke behøver nogen introduktion. Manden Uden Navn i Sergio Leones legendariske Dollar-trilogi fylder i dag, 31. maj, 83 år…

Jeg har selvfølgelig set en del Clint Eastwood-film igennem tiderne. Jeg kan huske fra min barndom, at min far var meget begejstret for krigsfilmen, “Ørneborgen”, der da også er en rigtig god film. Men ellers er det nok fra hans involvering i westerngenren, at de fleste vil nikke genkendende til ham. Han er oversej og en gennemført bad ass, også her på sine ældre dage, hvor han, som sagt, fylder 83 år i dag. “Clinten” er også en ganske god filminstruktør, og han har vundet ikke færre end fire Oscars, og mærkelig nok er ingen af dem for en skuespilspræstation, men derimod for Bedste Instruktør og Bedste Film for henholdsvis “Unforgiven” og “Million Dollar Baby”, som man også må sige er to usædvanlige stærke film. Overraskende vendte Clint Eastwood tilbage som skuespiller i 2012 med baseball-filmen “Trouble With The Curve”, efter at have proklameret at hans forrige film “Gran Torino” skulle have været hans sidste som skuespiller. Det er ihvertfald en fødselsdag som der er værd at fejre, og jeg er sikker på at den gode Clint Eastwood nok skal blive fejret med maner… hans status som Hollywoodlegende er ihvertfald intakt – og når vi snakker Ikon, så bliver det ikke meget større…Tillykke Clint!

Hurra, jeg kan fejre at jeg er blevet et år ældre – og sikkert et år dummere, fordi i dag er det nemlig min 33. års fødselsdag. Den skal fejres i godt selskab med nogle gode kammerater i aften, hvor der bydes på et overflod af øl og sodavand (køleren bugner allerede – det er ikke så tit at jeg har så meget i det afkølende skab)… Men jeg satser på at det bliver en god aften i aften – vejret er ihvertfald med os – solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og hvis Moderskibet kommer for at hente mig i aften, så er jeg sikker på at de kan finde min hybel, fordi det er bare den, hvor der kommer himmelhøj musik og latter ud fra… Nuvel – Thisted er ikke verdens navle, men det er et hyggelig sted at være…

Jeg fik heldigvis nogle film i fødselsdagsgave – mine gamle forældre kunne alligevel godt forene sig med Amazons strålende tilbud, og der har afkastet følgende film:

“Lawrence Of Arabia” 50 års Jubilæum Limited Edition-bokssæt – en særdeles dyr svend, men den ser rigtig fin ud, og pynter garanteret godt i samlingen…

“The Lost Weekend” – endnu en Billy Wilder-film, en instruktør som jeg rigtig godt kan lide –  hans film er tit et meget charmerende bekendtskab. Og med den dygtige Ray Millard i hovedrollen, så er der ikke et øje tørt…

“Gates Of Hell” – en japansk film af Teinosuke Kinugasa – den regnes for en klassiker i dag, så den glæder jeg mig også til at se – jeg er nemlig ret vild med japanske film, men jeg har ikke set alverden af de gamle…

“Basketcase Trilogy” – Limited Edition Steelbook – endnu en dyr udgivelse, men den indeholder såmænd alle tre “Basketcase”-film, og det er jo så tilpas underligt, at man ikke kan andet end at hengive sig 100 procent.

“Before Sunrise/Before Sunset” – doublefeature-udgivelse med to film som jeg tidligere har haft i samlingen. Richard Linklater gør det det minimale i disse film, og den bæres i høj grad fornemt af de to hovedrolleindehavere, Ethan Hawke og Julie Delpy – en 3. film er lige på trapperne…

Ja, det var såmænd min “høst” for i år… jeg er meget tilfreds – og eftersom at jeg også blev foræret en støvsuger og en stavblender (for saturn da, hvor er man blevet gammel) – ja så vil jeg sige at missionen lykkes til fulde… nu ville jeg gerne komme med en Lee Marvin-sætning, men jeg vil bare sige at jeg håber at alle der læser dette får en særdeles god og sjov dag her den 18. maj, 2013 – vejret er med os, og det indbyder til tant og fjas…

Her er resultatet af 33 års liv. En lille samling af yppelige filmværker, både nye favoritter og gamle kendinge, inklusiv et par klassikere... jeg tror at dagen med de selvskrevne tørmmermænd i morgen bliver ganske god, især i selskab med disse film...

Her er resultatet af 33 års liv. En lille samling af yppelige filmværker, både nye favoritter og gamle kendinge, inklusiv et par klassikere… jeg tror at dagen med de selvskrevne tørmmermænd i morgen bliver ganske god, især i selskab med disse film…