Endnu engang rumstererede kisten i Afgrunden, så jeg måtte kravle ud af mit fortids glemsel, og fastlåse mine betændte øjne på den verden, som der omgiver undertegnet. Dvdafspilleren var klar. Fjernsynets flimmer indikerede at der måske var en poltergejst eller to på vej, men af alt min magt, fik jeg smidt mig i sofaen for at tilfredsstille mine filmiske lyster – nu var spørgsmålet blot om posten havde smidt noget værdifuldt ind af sprækken. Mine klamme, krogede fingre åbnede forsigtig pakken og her kommer historien:

Den anden dag sad jeg og tjekkede Amazon ud for diverse tilbud og nye udgivelser. Af en eller anden grund kom jeg videre hen til en marketplace-sælger, hvor jeg opdagede at man kunne investere i en film som jeg, personlig, var meget glad for i mine teenageår…jeg huskede den som gennemført cool, medrivende, blodig og nåh ja, fik jeg sagt…cool?

Titlen var såmænd Anthony Hickox’s noget aparte varulve-/politifilm: “Full Eclipse” med “stjernen” Mario Van Peebles, underskønne Patsy Kensit og den altid virkelig fjollede Bruce Payne.

Filmen er udgivet i 1993, og jeg har vel været 14 år, da  jeg så den første gang på et klistret vhs-bånd fra den lokale videobiks (dette var før Blockbuster) – og jeg var helt væk i disse überseje, moderne varulve, der mindede mig lidt om Marvel Comics’ mutant-antihelt, Wolverine, idet jeg var en stor tegneserielæser på dette tidspunkt, og nærmest sammenlignede alt i min verden med karakterne fra Marvel Comics-tegneserierne. Jeg var derfor meget begejstret, da jeg så “Full Eclipse”, der selvom den så utrolig billig ud, alligevel havde meget at byde på for mit svage, teenager-sind. Ved et tjek på IMDb, har jeg dog erfaret at filmen rent faktisk er en tv-produktion, så der er måske en god grund til at den ser så billig ud. Jeg tror også at filmen kunne have været en kende mere voldelig, hvis der var tale om en biograffilm, og ikke en lidt kikset tv-film.

Fordi den dag i dag, så fremstår “Full Eclipse” utrolig kikset. Skuespillet er mildest talt elendigt, især af Bruce Payne, der grynter sig vej igennem rollen – og når han er i sit varulve-outfit, så forsøger han virkelig at være en bad ass – det lykkes dog slet ikke, og man kan kun hovedrystende se til. Patsy Kensit er virkelig en laber larve – det kan jeg også godt huske at jeg synes at hun var allerede tilbage i 90’erne, hvor jeg jo var en ung “mand”, omkring konfirmationsalderen, så det er klart at man blev en smule forelsket i sådan en type. Jeg kan dog ikke huske om jeg har set hende i andre produktioner, men hun har unægtelig bevæget sig rundt i B-/TV-films nederdrægtige verden. Mario Van Peebles er latterfremkaldende i hovedrollen, og har måske nogle af filmens mest klichéfyldte replikker og handlinger – fordi klichéfyldt – det er den godt nok. Jeg ved godt at der måske ikke er så mange film hvor politifolk forvandles til glubske varulve, men inde i selve kernehistorien, så kunne filmen lige så godt være en ganske ordinær politithriller om kampen mod den kriminelle underverden. Manuskriptet er virkelig, virkelig elendigt, og man kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over de mange pudsige indfald – og det er jo ikke ligefrem sådan at man får set meget varulveaction. Godt nok kommer der spidse klør frem, når de forvandler sig, men det hjælper ikke så meget, fordi de primært bruger pistoler alligevel. Når jeg så også sammenlignede dem med en af Marvel Comics’ mest ikonske figurer, så skyldes det også at de kan heale sig selv uden det store besvær… men de er trods alt varulve, så sølv kan åbenbart skade dem – well, det er faktisk lidt en stor rodebutik. Vi har klassisk lykantropi-mytologi iblandt med moderne tanker, hvor varulvene er en elitegruppe af politifolk indenfor LAPD, og det fungerer bare ikke.

Nu kan man jo passende stille sig selv det spørgsmål om hvorvidt filmen er så dårlig, at den er god. Sådanne film eksisterer jo unægtelig, og jeg var nok også klar over, da jeg bestilte filmen, at den var ret dårlig. Dog havde jeg ikke husket på at den var SÅ elendig. Det er ganske enkelt en katastrofal film. Man kan dog godt se den, fordi den er faktisk ret morsom. Der er mange scener med forvandlede varulve, der bare står og kigger, viser tænder og knurrer af folk – det er lidt grinagtigt. Jeg var jo ganske ung, da jeg så den første gang, men her godt og vel 20 år senere, så må jeg godt nok sige at tiden ikke har været god ved film. Det er dog mærkelig, hvordan man kan blive glad når man finder en film fra sin barndom, som der har betydet en del. “Full Eclipse” er ikke verdens dårligste film, fordi jeg nægter at tro at verdens dårligste film kan indeholde Patsy Kensit (Oh, Patsy, give me a call?).. hun er virkelig eyecandy, men desværre er hun ikke en særlig god skuespiller, og sammen med resten af ensemblet, så fremstår hun virkelig svag, til trods for hendes natural good looks.

Desuden er det også sjovt at se på dvdcoveret. Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har set et cover, hvor der ikke er et citat fra en eller anden anmelder, men ikke destro mindre, så findes det ikke på coveret til “Full Eclipse” – det kan jo selvfølgelig være et valg fra distributionens side, men jeg tvivler på at det er hele forklaringen.

Anthony Hickox har lavet nogle vidt forskellige film, f.eks. den mærkværdige “Waxwork”, den rædderlige “Hellraiser III” og den mindst lige så brækfremkaldende “Warlock II: The Armageddon” – i sandhed måske ikke verdens bedste C.V., men jeg tvivler også på at instruktøren nogensinde vil komme til at lave en film, der kan karakteriseres som nogenlunde til god. Men okay, der er mange instruktører i filmbranchen som måske er på samme niveau, og de laver større film end netop Anthony Hickox, så jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde.

Jeg kan dog godt se det sjove i at anbefale filmen. Og hvis man boede i staterne, så ville det unægtelig være en af de værker, som der ville blive sendt sent om aftenen på en af de mindre tv-kanaler. Filmen er en desværre en stinker, og mine erindringer, hvor jeg var en problemfri teenager, led et alvorlig knæk. Heldigvis er der nok mere at komme efter på mine dvdhylder. Således har jeg også, efter Båndsalatens Henriks anbefaling, fået Robert Mitchum-film noir-produktionen “Out Of The Past” hjem til samlingen, og jeg mangler også at se den eftersigende meget grumme “Chained”, der er instrueret af David Lynchs datter, Jennifer Lynch. Sluttelig kan jeg nævne at jeg har set Brandon Cronenbergs “Antiviral”, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal nedfælde nogle ord om den, andet end at jeg kan sige, at det var en meget tankevækkende og berigende oplevelse, selvom Cronenberg Jr. måske får lidt hug for at minde for meget om senior-udgaven.

Nuvel, tjek endelig Søren fra Skræk og Rædsel-bloggen – han har skrevet et fint indlæg om netop Brandon Cronenbergs debutfilm:

http://gyserblog.blogspot.dk/2013/04/nar-sygdom-bliver-big-business.html

full