Tag Archive: AWE


Ja, ho ho ho… hold da op, hvor har det været en varm dag… helt ubeskrivelig varmt i Afgrunden, hvor mit stakkels korpus har opholdt sig hele dagen. Jeg er umådelig glad for at natten er kommet forbi og slukket hedebølgen, og selvom det nu er mørkt udenfor, så er det stadigvæk ret varmt, men enkelte små briser kærtegner min svulstige krop, idet mit vindue er på vidt gab. Sådan skal det også helst være – ulempen er dog så at jeg kan høre næsten alt hvad der foregår i gården bag, og vice versa må de så ligge ørene til mit heavy metal, som jeg har spillet lidt af i dag – nu er det dog ved at være sent, så jeg burde holde inde med det…. eller burde jeg??

I aften har jeg set en ny dokumentar om den famøse og kæmpestore tyske metalfestival, Wacken Open Air. Det er jo lige festivaltid, og siden sidst har jeg faktisk overlevet det hæslige Thy Rock. Nok engang kunne jeg høre musikken i Afgrunden, så jeg måtte selvfølgelig modsvare det hen af vejen med lidt forskellige heavy metal, så man kunne holde det ud. Well, når det er sagt, så er en festival, hvor Birthe Kjær, Poul Krebs og Gnags er på scenen ikke noget for mig… nej tak, så stædig er jeg alligevel. Men dokumentaren var ret god, og omfattende, idet den satte fokus på festivalens spæde start og frem til 25 år senere, hvor det bare har vokset og vokset og vokset – de startede med omkring 800 gæster, og nu nærmer det sig vist de 60.000 eller måske endnu mere – ganske imponerende! Jeg har aldrig været der, idet jeg ikke er verdens bedste festivalgænger, og med årene er det bare blevet endnu sværere for mig, så indtil videre er planen om at besøge Wacken skrinlagt.. men dokumentaren hedder “25 Years Louder Than Hell: The W:O:A Documentary” – ganske anbefalesværdig.

Men jo, jeg fik faktisk også en lille portion film med posten i dag:

mogwainyt

Det er fra henholdsvis CDON og Arrow’s webshop. Sidstnævnte har endda også et stort udsalg netop nu, så det er bare med at få bestilt nogle titler derfra – der er masser af penge at spare, og de tilbyder endda gratis forsendelse, hvis det vist overskrider 50 pund… det er også værd at tage med…

De to titler fra CDON er således “Dum Og Dummere 2” – ja, jeg ved det godt – den har fået meget skæld ud, men jeg er stadigvæk ret glad for den første film, som jeg voksede op med, og som stadigvæk kan få mig til at smile, fordi at den netop er så fandens tumpet – derfor måtte jeg naturligvis også investere i 2’eren. Den anden titel er på dvd, og der er tale om AWE’s udgivelse af “Turkey Shoot”, en lille og voldsom australsk sag… jeg havde filmen i forvejen, men da jeg erfarede at Jack Jensen havde skrevet den vedlagte booklet, så var jeg spændt på læse den, og AWE’s titler er værd at eje under alle omstændigheder..

Og så er der således Arrow-blu-raysene. Først og fremmest er der tale om fire steelbooks… de to tidlige David Cronenberg-film, nemlig “Shivers” og “Rabid”, to meget stærke film på hver sin måde, og bestemt begge værd at se, især også for at se hvilken forskel der er på datidens David Cronenberg og en eller canadisk instruktør med samme navn, der laver noget mere mainstream film nu. Arrow Video har iøvrigt en killer udgave af “Videodrome” på vej i august, så den skal selvfølgelig i samlingen, og netop især fordi at det er min yndlings-film af manden. De to andre steelbooks er gamle Vincent Price-film: “The Fall Of The Houser Of Usher” og “Theatre Of Blood” – sikke noget, og jeg har set dem begge, men det er en menneskealder siden, så det skal blive spændende med et genkig, og jeg er sikker på de nok skal underholde mig – Vincent Price er jo altid outstanding. Dernæst kommer to mere almindelige blu-ray-udgivelser, nemlig Larry Cohens “The Stuff” og Seijun Suzuki med “Branded To KIll” – to film som jeg aldrig har set før, men jeg er spændt på begge – Larry Cohen har jeg tidligere set flere film af, men ikke nogle af den japanske Seijun Suzuki – spændende… jeg har iøvrigt en sidste blu-ray på vej, men den blev afsendt… jeg kan dog afsløre at der er tale om en Mario Bava-film.

Det var ihvertfald lige nogle nye titler, der blev sendt til den hungrende Afgrund – men frygt ikke, jeg fik faktisk også en forsendelse fra Amazon med tre titler:

amazon3006

Kort fortalt er der tale om Ryan Goslings instruktørdebut, “Lost River”, som skulle være en film meget i stil med de værker, som han har lavet med den danske instruktør, Nicolas Winding Refn – det lyder jo ganske interessant i sig selv. Dernæst “Spring”, som mange youtubere har snakket om, men jeg kender ikke så meget til den, andet end at den skulle være hypet en helt del – what the hell, jeg gav ikke så meget for den, så lad os nu se. Sidste er den nyeste Francois Ozon-film, “Young And Beautiful”, og der skulle være tale om en ganske fin lille Ozon-film, der både er enormt provokerende, afslørende og fascinerende. Bagsiden af coveret lover dog også at den er ret lummer, så der kan man bare se…

Jeg fik iøvrigt også en rimelig stor pakke fra EMPs webshop, men det er lidt mere merchandise og musik-relateret, så det ved jeg ikke helt om der kræver et indlæg, men måske kommer der et alligevel. Tiden og jeg selv er jo noget flygtig – men nu er klokken snart halv 1 – natten til torsdag, og klokken 1 kommer der kvindefodbold, semifinale ved VM – Japan – England, og jeg hader at sige det, men jeg føler at jeg er blevet afhængig… damn those female footballplayers! damn them all!

Hvis man kender mig eller læser denne blog fra gang til anden, så har man måske opfattet at jeg er samler, og derfor ofte bestiller dvder hjem fra min trofaste partner-in-crime, Amazon! – verdens bedste handlested…jeg er meget begejstret, når min dyrebare sparepenge eller hvad man nu skal kalde dem, tikker ind på kontoen hver mandag… det betyder at jeg skal besøge den trofaste gamle havne-prostitueret – hun slår aldrig fejl med nogle gode tilbud på dvder… men ak ja, den dvd som jeg her vil omtale, kommer dog fra Cdon – der er nemlig tale om den danske udgivelse fra AWE af den slibrige italiener-snask, “Morituris”, hvor coveret lokker med at den er totalforbudt i hjemlandet, så det er sikkert ganske gode sager, som man sidder med her…

Men nej – desværre må jeg sige at efter filmens meget gavmilde spilletid er udløbet, så sidder man tilbage med en stor skuffelse… den var jo slet ikke så grum som man havde regnet med!? – jeg vil medgive at der har enkelte elementer af creepiness, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvis den er blevet forbudt  – så er italienerne da blevet enormt sippet, siden de glade og gale kannibal- og Lucio Fulci-dage tilbage i 70’erne og 80’erne. Jeg blev i den grad skuffet.

Historiens præmis er rimelig nem. To unge piger er med tre andre unge mænd oppe at køre i en bil. De skal til et af de der forbandede rave-parties, som alle vi normale mennesker ikke bryder os om. Nuvel, det skal åbenbart finde sted langt ude i skoven, og idet de finder en passende parkeringsplads, og begynder at bevæge sig længere og længere ind i skoven, så kommer de på et tidspunkt forbi nogle ruiner, som de dog ikke gør meget ud af. Pigerne er forvirret over den manglende musik, men da de tre ungesvende lokker med spiritus og bål, så liver de alligevel op. Efterfølgende er de dog ikke så venlige, idet de flyver på de to kvindfolk, og voldtager dem på skift…! – uha, det er slemt for de to unge piger, men det bliver værre endnu. Eftersom at de har udført sådan en væmmelig handling på garanteret indviet jord, så vågner der pludselig nogle ældgamle gladiator-krigere (!), som der begynder at slagte dem en for en… og hurra så har vi en film!

Nå ja, en tvivlsom film that is. Jeg må indrømme at jeg synes at det var en skam at filmen var filmet så mørkt, så man næsten ikke kan se hvad der foregår. Det er måske mere creepy på den måde – og jeg må også erkende at gladiatorerne ser ret vilde ud, men det hjælper bare ikke så meget på den yderst fjollede og ligetil handling. Jeg er en stor fan af ældre italienske film, hvad enten det er gialli, Lucio Fulci-zombie film eller produktioner omhandlende kannibaler. Jeg kan se dem alle, og jeg formåede da også at se denne ret elendige film til slut. Der er enkelte gore-effekter, men ikke noget særligt, og endnu engang må jeg ryste på hovedet, hvis det passer med at denne film er forbudt i Italien – det er yderst skammelig…

Til gengæld indeholder dvd’en faktisk en ganske ferm lille varulve-kortfilm, som jeg faktisk bedre kunne lide i stedet for hovedfilmen – nå ja, varulven ser måske lidt fjollet ud, men det skal man ikke kimse af, fordi det synes jeg faktisk mere at der er reglen end undtagelsen når det kommer til varulve-film – og så endda varulve-kortfilm!…

Som nogle måske ved, så er jeg rimelig glad for horror, og jeg tager hatten af for et selskab som AWE, fordi de bliver  ved med at sende interessante, både nye og gamle, film ud på det danske dvd-marked. Ligeledes har jeg købt slange-gyseren, “Stanley”, som også AWE har udsendt. Den ser vældig interessant ud, så den glæder jeg mig til at få at se…Ellers har jeg den nye Rob Zombie-film “The Lords Of Salem” liggende, og det skal nok også blive vældig spændende at se en ny Rob Zombie film, eftersom de sidste par film har været med supermorderen, Michael Meyers, i de to “Halloween”-remakes…

Sluttelig må jeg så tilføje at jeg har været ved at rydde op og organisere mine film. Det er blevet et prægtigt resultat, og det ser bedre ud end nogensinde. Tidligere var halvdelen af min meget sparsomme stue invaderet af kasser med film, der ikke var blevet sat i system, men nu må jeg sige at der er meget mere styr på titlerne. De er lige til at gå til, så hvis det skulle ske på en mørk, regnfuld og stormende aften, at fjernsynet svigter og man ikke kan se mere reality-tv på de forskellige kanaler… ja så er der altid mulighed for at se en film fra mit lille filmbibliotek. Jeg modtog således en pakke fra Laserdisken i dag, og i går var Pakkeposten forbi med en pakke fra Amazon, så der kommer der lidt nyt ind engang imellem.

"Morituris" lokker med det helt store, grumme blodbad, og der er da også nogle ret iøjefaldende blodsudgydelser i filmen, men den er filmet alt for mørkt, og originalitet er der ikke meget af, andet end at filmen måske er 30 år bagefter... den virker som en regulær 80'er-slasher...

“Morituris” lokker med det helt store, grumme blodbad, og der er da også nogle ret iøjefaldende blodsudgydelser i filmen, men den er filmet alt for mørkt, og originalitet er der ikke meget af, andet end at filmen måske er 30 år bagefter… den virker som en regulær 80’er-slasher…

Stuen i oprør! - mine film føler sig slet ikke hjemme...oh no!

Stuen i oprør! – mine film føler sig slet ikke hjemme…oh no!

Sådan! - nu kan man ikke længere høre skrigene om natten, fordi nu er mine film nemlig blevet "organiseret"...!

Sådan! – nu kan man ikke længere høre skrigene om natten, fordi nu er mine film nemlig blevet “organiseret”…!