Langt dybt nede i den tommeste Afgrund…

Okay, jeg ved godt at jeg har forsømt bloggen lidt. Årsagerne er lidt diffuse. Jeg har været i en mindre krise med henblik på at skrive noget fornuftigt….(spørgsmålet er så om jeg ikke altid er det… vil nogen sikkert sige?) – men nu skulle det altså være, og mine klamme, blodsprængte fingre danser endnu engang hen over tastaturet på min blærbar.

Nu er det såmænd blevet december – og dermed julemåneden og gavetid. Jeg har brugt i retningen af et mindre lands bruttonationalprodukt på julegaver i år, og derfor venter jeg ikke så mange film. Jeg modtog tirsdag en pakke fra Cdon, hvor der var nogle gaver i, både til andre, men også lidt til mig selv, da jeg fandt nogle ganske gode deals. I morgen venter jeg godt nok en pakke fra Amazon, og selvom der også er lidt til mig selv deri, så er der også nogle gaver med, men så er det også ved at være slut. Min kære familie ved at jeg er glad for film, og derfor vil de naturligvis også gerne give mig nogle film i julegave… desværre aner de ikke altid hvad de skal give mig, men det kan jeg heldigvis selv finde ud af, så jeg har bestilt nogle film fra Amazon til mig selv… det lyder måske mærkeligt, men det har vi gjort i nogle år nu, og det virker upåklageligt – og vigtigst af alt… alle er lykkelige!? tror jeg da…? Nej, i år har jeg bestilt lidt nyt horror på blu-ray og nogle musik-dvd’er, hvilket nok skal få mig til at juble i sofaen, når tiden er inde til et gennemsyn.

Men jeg har selvfølgelig også set lidt film her på det seneste. Jeg har jo ikke lavet en opdatering i alt for langt tid, så der er naturligvis blevet set lidt. Den anden aften sad jeg faktisk og så en film i fjernsynet. Utrolig har jeg virkelig mange film som jeg mangler at få at se, men så kom der jo lige en udmærket en af slagsen i tossekassen, og så var jeg game. Filmen var såmænd James Mangolds remake af den gamle western, “3:10 To Yuma”. Denne gang er det med Russell Crowe og Christian Bale i de største roller. Virkelig en god western må jeg sige. Selvfølgelig har actionsekvenserne lige fået et hak derop ad, men jeg synes nu også at det var til den rigtige retning, og filmen virkede meget helstøbt. Der er da også gået halvtreds år siden originalen med Glenn Ford, som jeg også godt kunne lide. Jeg synes at jeg havde købt genindspillingen på dvd, men den har vist forputtet sig, fordi jeg havde aldrig set den før. Jeg er dog glad for at jeg fik den at se nu.

Dertil er jeg lige blevet færdig med at se RoboCop-trilogien på blu-ray. Ja, jeg havde selvfølgelig set den første et utal af gange, fordi det er en af mine all-time yndlingsfilm, og 2’eren har jeg også fået set en del gange – jeg mindes at en kammerat fra min skoletid i folkeskolen havde et videobånd med den på, og den lånte jeg iøvrigt tit. “RoboCop 3” havde jeg til gengæld ikke set i rigtig mange år, så den var jeg selvfølgelig meget spændt på at se igen, selvom jeg har det indtryk af mange hader den, og at den skulle være lidt for familievenlig i forhold til de to første i serien.

Den første “RoboCop” har jeg gode minder om. Jeg var ikke særlig gammel, da jeg så den første gang… mindes at jeg så den hos min morbror, der var vild med film, og desuden en ivrig lejer af videobånd hos den lokale kiosk. Det var i Nykøbing Mors – den gang, hvor man kunne leje film der, hvilket man iøvrigt kunne hos både kioske, tankstationer og købmænd. Ak ja, det virker til at være så pokkers længe siden nu. Men jeg har vel været 9-10 år da jeg så den første gang, og jeg var meget begejstret for fortællingen om cyborg-politimanden, også selv jeg var alt, alt for ung til at se, fordi den første “RoboCop” er virkelig en voldelig omgang. Folk bliver sønderskudt, bogstaveligt talt! – og blodet flyver rundt omkring. Men det første syn af Alex Murphy re-inkarneret som RoboCop var ærlig talt en øjenåbner. Jeg var solgt med det samme, og jeg er blevet tro imod den lige siden. Også den kiksede store robot, ED-209, brugte jeg timevis på at tegne og forestille mig i min barndoms fantasi. Det skal dog siges at filmen også indeholder nogle klamme sekvenser. Jeg husker især med hvor en af de slemme fyre drøner lige ind i en stor beholder med ‘Toxic Waste’, hvor syren får hans hud til at smelte og hænge løst ud over knoglerne. Det var virkelig, og er stadigvæk, et voldsomt klamt syn, der kan få en til at udøve brækkerefleks. Jeg mindes også at da jeg skulle gense det selv for første gang, der holdte jeg mig for øjnene. Det gjorde jeg dog ikke sidst jeg så den. Da jeg flyttede til Aalborg i forbindelse med mit studie, begyndte at jeg frekventere den lokale filmbiks, “Laserdisken”, hvor jeg iøvrigt stadigvæk kan lide at handle. Der købte jeg således “RoboCop” på en ‘Special Edition’-dvd med det nye Director’s Cut. Og jeg må sige at hvis man har valget imellem den gamle biografudgave eller det nye cut, så er det nye cut klart at foretrække. Effekterne er lige en tand blodigere, og sekvensen hvor stakkels Alex Murphy bliver sønderskudt af Boddickers bande er lige skruet en tak op. Sjovt nok er den engelske blu-ray-disk i trilogien også Director’s Cut-udgaven, men det bliver ikke nævnt på coveret, og den står desuden også med en fejlagtig spilletid. Hvis man vil have ekstramateriale, så bør man dog ikke udskifte sin dvd endnu, idet Blu-ray-disken, foruden trailer, så er temmelig tom.

2’eren i fortællingen om den hårde metal-strømer, er ganske vist på det jævne. Irwin Krishner har overtaget i instruktørstolen fra Paul Verhoeven, der havde evnen til at bryde den tomme stemning med lidt humor og satire, især i de sjove reklameindslag (noget han iøvrigt gentog i “Starship Troopers”). “The Empire Strikes Back”-instruktøren stod for lidt af samme skuffe, dog ikke i nær så omfattende og vellykket grad som den første film. Peter Weller og Nancy Allen er tilbage i rollerne, og selvom vi ikke får de samme top-skurke i form af Ronny Cox og Kurtwood Smith, så formår Tom Noonan alligevel også at få sat sit præg på rollen. Han virker tilpas modbydelig og klam – som han ganske rigtig gør i de fleste af de film som han medvirker i. Som sagt havde en skolekammerat filmen på funklende optaget videobånd, og det gjorde at jeg fik set den nogle gange i mit teenageliv, og jeg blev aldrig helt taget med på samme tur som med den første – årsagen kunne måske være at jeg var blevet lidt ældre, men måske skyldes det også at filmen ikke fungerer på samme niveau. Basil Poledorius’ fremragende score er også blevet cuttet, og filmen bærer præg af en simpel tilgang til historien. Det måtte jo ende sådan at der skulle laves en ny RoboCop, og så at kæde det sammen med en fortælling om et vanedannende narkotika-stof, ja så virker det måske som om at man har en film. Jeg føler mig dog underholdt nok til at jeg synes at den er værd at se – især hvis man er glad for den første film.

Og så kom “RoboCop 3”. Jeg fik den så endelig set engang, og det er ganske rigtig – her er der tale om en temmelig dårlig afslutning på trilogien. Satiren er på det nærmeste ikke til stede, og historien er blevet meget mere mild og familieorienteret, samtidigt med at volden og ildkampene er skruet gevaldigt ned i blod og lemlæstelse. Jeg kan ikke synes om denne film på nogen som helst grund. Peter Weller sagde nej til at optræde i rustningen for 3. gang, og det virker til at være en god løsning for ham. Nancy Allen er godt nok med, men hun bliver henrettet forholdsvis tidlig – man kan faktisk forudse hvornår det sker, idet hun bliver bedt om at tage sin skudsikker vest på inden hun kører med metal-manden, hvilket hun afviser, da hun jo har fri fra jobbet. Ligeledes som med 2’eren er filmen skrevet af Frank Miller, men selvom der er kreative tanker med blandt andet en ny hovedvåben som kan monteres på cyborg’ens ene arm, og sidenhen også en flyve-anordning, der gav ham i stand til at beherske luftrummet, så falder det hele dog til jorden. Filmen er instrueret af Fred Dekker, der iøvrigt også har lavet den herlige 80’er-film “The Monster Squad”, men han passer ikke rigtig med RoboCop-universet, andet end at han måske har gjort den mere familievenlig med vilje. Det er virkelig en skam.

Men sidenhen efter de tre spillefilm, så har der været flere tv-serier med RoboCop – og sågar også en animeret serie, men så må det da også være slut… den første film af Verhoeven er jo helt tilbage fra omkring midt-80’erne, men nej! – i 2014 kommer nemlig det uundgåelige remake! – eller garanteret mulig reboot-materiale. Mange fans har raseret imod dette projekt, og jeg har heller ikke de store forhåbninger til filmen, andet end at man måske skal se den som sin helt egen end som en film, der er en del af et allerede eksisterende univers. Well, selvom jeg nok ikke nævner den store tiltro til filmen, så ender det selvfølgelig nok med at jeg skal se den – om hvorvidt det bliver i biffen eller først i hjemmet, ved jeg ikke endnu.

Og så fik jeg da skrevet lidt igen. Jeg regner med at der kommer et nyt indlæg snarest når jeg lige får samlet de film som jeg har modtaget for december måned. Som tidligere nævnt kommer der nogle film fra Amazon i morgen, og så modtog jeg lidt fra Cdon den anden dag. Og det skal selvfølgelig også nævnes at min gode blog-kammerat Henrik fra ‘Båndsalaten’ også har sendt mig en pakke. Meget gavmildt af den altid venlige Henrik, og jeg modtog den i går. Måske var det en julegave, men det skal ikke ændre på tingene end at jeg alligevel allerede har pakket den op! – sorry, Henrik… du fik mig til at gå i barndommen eller hundene, hvorend man tager det…?? – Nuvel, forvent nyt snarest!

Jo, jeg har skam tilbragt et par dage med at se de tre foreløbelige film i “RoboCop”-universet. Det begyndte fantastisk, fortsatte på det jævne og sluttede med en katastrofe… Bring on 2014-versionen!