Tag Archive: Dario Argento


Tilbage i Afgrunden…

Jamen, der kan man bare se. I den seneste tid, har jeg bevidst forsømt bloggen lidt. Det skyldes primært at jeg har haft en overnattende gæst på besøg siden den 16. maj, og da hun nu er rejst hjem til kæmpestore Københavnstrup igen, så er jeg atter mutters alene i Afgrunden med alle de der tanker og ohøj, der ellers præger min hverdag så meget. Og ja, jeg havde nemlig fødselsdag den 18. maj, så nu kan jeg med rette sige at jeg er et år ældre, men næppe et år klogere – jeg føler mig generelt ret dum, så jeg ved ikke om det er en formilderende ting, eller det bare er endnu et faktum og et søm i kisten? – og så kan man ikke engang stole på Christopher George, der kommer og hakker mig op, hvis jeg finder mig levende begravet…?

Nej, min fødselsdag gik rigtig godt, også selvom jeg ikke fik nogle film, fordi af en eller anden grund, så var det bandlyst, idet at den gængse kommentar er: “Du har jo alligevel så mange film”… ja ja, men jeg er jo også samler, og jeg elsker at få nye film, så hvorfor ikke? – jeg fik dog lidt andet, blandt andet dette:

fødselsdag1

Jeg kan hermed afsløre at mit absolutte yndlings-dyr er en flodhest, og da jeg fik denne ‘Dørstopper’-læderflodhest af min god veninde fra København, så var jeg fantastisk glad. Det er en tilføjelse til alle mine efterhånden ret omfangsrige samling af alverdens figurer og tingester. Den pynter virkelig godt, og passer perfekt ind. Desuden kan man se nogle scores, som jeg fik bestilt til mig selv igennem Chris’ Soundtrackcorner, og der er nogle fine ting… blandt andet dobbelt up på Dario Argento…lidt horrormusik er jo altid så fint, så fint…

Denne torsdag har udviklet sig til en rigtig regnvejrsdag, så jeg sidder stille i Afgrunden og inhalerer lidt cola, og studser over om man måske skulle smide nogle titler i afspilleren. Jeg fik faktisk set “Birdman” her i dag, og det er en ganske fremragende film, og den kan godt retfærdiggøres som en af årets bedste. Som sagt vandt den jo Oscaren, men “Boyhood” var også god – der er dog ingen tvivl om at det er to vidt forskellige film. Michael Keaton leverer en tour-de-force præstation, og min respekt og beundring for manden er uden tvivl vokset markant. Som film er “Birdman” en uptempo sag, der hele ting ballancerer mellem fiktion og virkelighed, og som stiller lidt krav til beskuren, men resultatet er en særdeles fængslende oplevelse, der fungerer som en …….ja, kort sagt kæmpe oplevelse, der ikke tager nogle gidsler, men satser på at levere varen til hudløshed, og man føler sig både velsignet og beriget efter at have set “Birdman” – helt klart en kæmpe anbefaling.

Ja, der var bare en lille erklæring om at jeg skam stadigvæk er i live, men at jeg også snart er oppe i omdrejninger igen. Afgrunden ligner heldigvis sig selv, så mon ikke at jeg snart husker hvor jeg lagde min filmiske Bogart-hat igen? —-

Reklamer

Jovist!… jeg er skam i live, men jeg har været optaget af nogle livsvigtige ting, her på det sidste – hovedesagelig med at passe min nattesøvn, hvor jeg nok har fået sovet rigeligt på det seneste, men jeg har også været ramt af nogle massive angreb af søvnanfald, men de seneste par dage, har jeg følt mig ganske frisk – jeg går dog tidligere i seng end før lige for tiden, men so be it… Afgrunden ligner heldigvis sig selv og når den får en ordentlig portion offergaver, så er den glad…

Jeg modtog således i dag følgende:

pakke1

Der er tre pakker i alt. Først og fremmest en lille kuvert fra en Amazonsælger, og ellers en lidt større pakke fra Zavvi, før endelig at fuldende det med en gigantisk pakke fra FONA. Det ser jo ganske herligt ud, og mine klamme, ulækre fingre var ivrige efter at pakke dem op – det er jo en sand fornøjelse med sådanne nyindkøb. Jeg kan så afsløre at pakkerne indeholdte følgende:

pakke2

Fra Zavvi ses den fine Pop! Vinyl-figur, der forestiller Dr. Egon Spengler fra kultklassikerne “Ghostbusters” og “Ghostbusters II”. Hans rolle blev jo spillet af den talentfulde og utrolig morsomme Harold Ramis, der desværre ikke er iblandt os længere – han har dog lavet mange gode film, og de førnævnte spøgelsesjægerfilm er nogle af dem. Jeg er også meget begejstret for “Stripes”, hvor han dannede et perfekt makkerpar med Bill Murray.  Ellers er der en enkelt film fra Amazonsælgeren, “The Sleeper”, der godt kunne ligne en ganske herlig horrorfilm – coveret er ihvertfald…to die for… Resten af filmene, stammer fra FONAs webshop, hvor der er mange utrolige tilbud på film for tiden, især på titler fra det mægtige danske selskab, Another World Entertainment, og dem har jeg også købt adskillige af denne gang. Det er pragtfuldt så mange interessante værker, der kan erhverves for billige penge…. I love it! Særligt glæder jeg mig til at gense “Do You Like Hitchcock” af Dario Argento, “Ulvetid” og “Moby Dick”, den gamle klassiker med Orson Welles og Gregory Peck.

Ellers kan jeg meddele at jeg er gået i gang med den famøse Horror-udfordring for oktober måned. Det er en konkurrence, der kører på nettet, hvor man skal se 31 horrorfilm i hele oktober måned. Der er nogle simple regler, der skal være i betragtning for når man vælger filmene:

1) Der skal være 31 film.

2) 16 af filmene skal man ikke have set før.

3) 5 forskellige årtier skal være repræsenteret.

4) 4 forskellige lande skal være repræsenteret.

5) Der skal være enten 5 film fra samme instruktør eller tre forskellige fra to instruktører.

Det var umiddelbart ikke så nemt at finde nogle, men det lykkedes til sidst. Den instruktør som jeg har valgt med fem film var selvfølgelig Dario Argento, som jeg er utrolig glad for. Hans film kan næsten altid ses, selvom det er ved at være længe siden, at han leverede et mesterværk, så skal han fandeme have tak for stadigvæk at prøve. På det næste billede kan man se de forskellige film som jeg har valgt:

Udfordring

Det er spændende  med sådan en ting, og her hvor vi er 7 dage hen, så har jeg set seks film. Jeg lagde ud med at se “The Howling”, dernæst “The Realm”, som jeg fulgte op med “Gacy”, efterfølgende den franske “Inside”, og så “Rosemary’s Baby” og endelig “Snowtown”. Bundskraberen so far er helt sikkert “The Realm”, der bare var et latterlig, dårlig og umorsom forsøg at lave en found footage horror-komedie, hvor den dog endelig blev lidt grum mod slutningen, så var den bare grundlæggende alt for ringe. Den bedste har været “Rosemary’s Baby” og så “The Howling”, som jeg begge havde set før, men Roman Polanskis klassiker er bare i en liga for sig. En virkelig fremragende film på alle leder og kanter. Valget i aften ved jeg ikke helt. Måske bliver det John Carpenters “Prince Of Darkness”, som jeg kun har set en enkelt gang tidligere, og ikke husker alverden fra. Det lugter lidt af et vammelt gensyn!

Ja, så fik jeg leveret endnu et indlæg… som sagt, så beklager jeg at der gik helt fra den 22. september og så til nu, men jeg har været en dovenlars og ikke rigtig fået taget mig sammen – desuden vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle skrive. Nu kom der dog lidt fra min side… så forhåbentlig går der ikke længe til næste gang!

P.S.

Jeg fik iøvrigt set det danske Oscarbud, nemlig Nils Malmros’ “Sorg & Glæde” – en utrolig god film, virkelig stærk og effektiv.. historien er jo så vidt jeg kan forstå, baseret på virkelige hændelser, og det er noget af en historie, fordi den sågar stammer fra instruktørens egen liv. Jeg vidste jo godt at Malmros kunne lave fine film, og det her er bestemt endnu en af dem. Om den er stærk nok til at vinde en Oscar vil tiden vise, men jeg synes ihvertfald at det var et fremragende kig, som jeg sagtens kan anbefale til alle. En af de bedre danske film i lang tid.

 

Stol på Afgrunden…

Hov – ja, jeg er lige hurtig tilbage med en update. Jeg må erkende at jeg har været virkelig sløv de seneste dage, og derfor har jeg haft svært ved at mande mig op til at nedfælde et par venlige ord, som der kunne være attraktive at læse. I dag er det mandag, og jeg har netop været på udkig efter nogle nye titler til mit slukne hjemmebibliotek af dvd’er og blu-rays, men takket være et nyt favorit-sted, så regner jeg med at jeg snart har nogle flere film, som der bare tigger efter at blive set. Det nye sted er såmænd FONAs webshop (!)???  – imagine that… well, jeg må godt nok tilstå at de har nogle virkelig gode deals… og man kan hurtig blive lidt for ivrig… men især på deres Another World Entertainment-sortiment, så er der masser af kroner at spare, og jeg har handlet der 3-4 gange nu – leveringen er hurtig, billig og problemfri. Det kan i den grad anbefales.

Nå ja, men jeg fik i sidste uge nogle blu-rays og et enkelt dvd-sæt fra henholdsvis Zavvi og Zoverstocks, og der er noget rigtig guf denne gang:

lørdagnyt

Først og fremmest var der såmænd to nye Arrow Video-steelbooks, som jeg er sådan en stor fan af. Denne gang var det endda to Dario Argento-titler, nemlig “Phenomena” og “Inferno”… jeg har tidligere set sidstnævnte flere gange, men jeg har aldrig fået set “Phenomena” til slut – i så fald, kan jeg ikke rigtig huske det, fordi jeg, i forvejen, kun ejede filmen på en temmelig dårlig dvd-udgivelse. Nu er der heldigvis rådet bod på det, og de nye steelbooks ser fantastiske ud. Jeg må virkelig sige at Arrow Video gør det godt med steelbook-udgaverne, og jeg overvejer om jeg også skal anskaffe mig både “Shivers” og “Killer Klowns From Outer Space” på steelbook også. Jeg har godt nok begge film i forvejen på dvd, men det er altid en stor fornøjelse at få de fremragende Arrow Video-udgivelser med amazing coverart og masser af ekstramateriale… good stuff…

Og ja, så købte jeg også steelbook-udgaven af “Two-Lane Blacktop” fra Masters Of Cinema-serien. Jeg så denne i går, og det er en temmelig ambivalent film. Vi har masser af motorkraft med høj oktan og speed, men samtidig har vi en lille skare af karakterer, der virker stille og indadvendte, og sjældent taler over sig. Især er det tilfældet med James Taylor (iøvrigt siden vistnok en populær og dygtig musiker), der virker meget mut og kølig, men måske skal man tillægge manden den coolness-faktor, som det kræves at køre racerløb. Nuvel, Warren Oates er også med, og han er jo altid god. Filmen er dog stadigvæk meget speciel, og bestemt ikke hvad jeg havde forventet, men ikke dårlig på nogen måde. Der er ikke meget komik med i den, som man jo kendte fra “Smokey And The Bandit”-filmene og “Cannonball Run”-serien, men det gør nu ikke så meget – det er helt fint med en mere seriøs tone for en gangs skyld. Der er ihvertfald ingen tvivl om at filmen er interessant at overvære. Et godt kig var det.

Endelig har vi så Jake West’s anden del af hans fortælling om ‘Video Nasties’-æraen. Jeg ejer selvfølgelig også den første, som er virkelig god og tankevækkende, og det samme kan man sige om efterfølgeren her. Jeg er jo et barn af 80’erne, så jeg kan selvfølgelig godt huske hvordan det var at leje videobånd, men en egentlig skræmmekampagne som forbydelsen af ‘Video Nasties’-titler, tror jeg ikke at vi har haft i Danmark. Jeg vil ikke udelukke, at der sikkert har været kritiske røster fremme igennem årene, men jeg tvivler på at det nåede samme omfang som i England, hvor det blev diskuteret flittigt i aftenmedierne og aviserne. Der er mange interessante betragtninger i denne dokumentar, der dog fokuserer på en enkel mand, formanden for censurafdelingen, James Ferman, der leder det med hård hånd, og slår kraftig ned på de voldelige film. Sidenhen bløder han dog lidt op, da han pludselig arbejder på at lempe lovgivningen for salg af pornografi. Voldsfilmene hader han dog, og igennem dokumentaren, ser vi hvorledes at der bliver diskuteret om hvorvidt filmens coverart er alt for voldsom… Er man interesseret i videofilmens historien og særlig voldsfilm og ‘Video Nasties’-perioden i England, så er den svært at slippe udenom, og jeg kan anbefale den af hele mit hjerte. En strålende dokumentar.

Ja, det var lidt nyt fra Afgrundens side. Som sagt, så fik jeg bestilt en ordentlig bunke film fra Fonas webshop i dag, så jeg venter sikkert tilbage med en update snart igen. Indtil da, så håber jeg at vi alle må se nogle dejlige og herlige film, som kan få temperaturen til stige og humøret til at eksplodere. Nu kommer der forhåbentlig snart køligere tider, så det kan medgives at sidde indenfor at se film. Det glæder jeg mig meget til!

Nye plakater i Afgrunden…

Jo, jeg har jo brugt nogle mønter på at dekorere lejligheden, så det ikke så så fandens anonymt ud længere. Jeg blev simpelthen træt af at se på de hvide, bare vægge, som jeg havde boet i i over 3½ år efterhånden. Så nu skulle der ske noget. Jeg har tidligere postet både fra min stue og min gang, men nu var det på tide at soveværelset også blev inkluderet i den statistik. Så jeg handlede nogle plakater hos Allposters.dk, og fandt en enkelt gammel plakat frem og sådan!… :

posters

På den ene væg, der er delvist skjult, når døren står åben, så besluttede jeg mig for at pynte væggen med et par italienske plakater til et par italienske film. Først og fremmest Sergio Leones “Once Upon A Time In The West” eller “Vestens Hårde Halse”, som den hedder på dansk. Fremragende film, og jeg er også ret godt tilfreds med plakaten, der er virkelig stemningsfuld. Nu skal man passe på at med udnævne sine yndlingsfilm, men jeg er ret sikker på at den førnævnte Sergio Leone-film er helt i toppen, når det kommer til favorit-westerns fra min side. Den er virkelig fremragende.

Den anden plakat som der er kommet op, er ikke mindre end Dario Argentos “Suspiria”. En storartet film, og helt sikkert også en personlig horror-favorit. Jeg så første gang filmen for cirka 10 år siden på et hollandsk videobånd, og sidenhen har jeg opgraderet til dvd i form af den limiterede udgave fra Anchor Bay, der også inkluderer soundtracket, der er fantastisk. Et virkelig unikt stykke cinematisk rædsel, som jeg altid er glad for at gense. Forhåbentlig sker der ikke noget med det frygtede remake, men man ved jo aldrig med Hollywood. Begge plakater er iøvrigt italienske.

poster1

På den anden side i soveværelset, finder vi “The Goonies”. Også en personlig favorit, og helt klart en af de bedste ungdomsfilm, der er lavet. Jeg har set filmen mange gange, og den morer mig altid, når jeg kaster mig over et gensyn. Helt klart fyldt med gode oplevelser – og det er pga den at jeg opsøgte en Baby Ruth-chokoladebar, som jeg altid har haft lyst til at smage… det var også en god oplevelse. Filmen er en moderne klassiker, og selvom Richard Donner for nyligt snakkede om at genforene holdet til at lave en 2’er, så tvivler jeg lidt på det projekt. Nogle gange skal man bare lade originalen stå for det som den er. Plakatens artwork på denne er dog rigtig cool og stemningsfuld, og den giver bestemt en lyst til at se filmen…

poster2

Den sidste plakat, der kom op i denne ombæring, var en ældre en, som jeg havde i mine gemmer. Der er tale om Robert Rodriquez’s indlæg i Grindhouse-filmene, “Planet Terror”. Måske ikke verdens bedste film, men plakaten er virkelig sej, og giver i det mindste en håb om en fremragende og voldsom film. Når alt kommer til alt, så foretrækker jeg nok Quentin Tarantinos Grindhouse-film, men jeg faldt alligevel for denne plakat. Rose McGowan ser da ihvertfald foxy ud, også selvom hun kun har et ben… Jeg kan ikke udelukke at jeg måske skifter denne ud på et tidspunkt, hvis jeg får en anden plakat, der er bedre, men indtil videre, så er den ihvertfald oppe..

Ja, det var lige et blik i mine ydmyge gemakker – (læs: soveværelse), hvor der absolut aldrig sker noget magisk, end jeg sover en hidsig søvn med mange drømme og rungende snorken. Ja, jeg må jo nok erkende at jeg også snorker, selvom det er lidt fy-fy… men jeg tror faktisk at der er mange der praktiserer denne form for snorken… jo flere vi er, jo stærkere er vi sammen??  Well – jeg er ikke helt færdig med at udsmykke min lejlighed – jeg mangler nok ca 20-25 procent, men det skal der blive rådet bod på snart, og så kommer der sikkert endnu et lille indlæg med fremvisning af min forståelse for kunst. Det kan måske godt være lidt barnlig at fylde sit hjem med biografplakater, men jeg er glad for dem, og det viser noget om min filminteresse, så hvorfor ikke? – det kunne vel være værre, når alt kommer til stykket? – jeg forstår mig ihvertfald ikke på abstrakt kunst… så det er et no go…

Minsandten om den alderende, italienske mesterinstruktør, Dario Argento, ikke fylder år her den 7. september. I år runder han således 73 år, og det er imponerende af manden, der har lavet værker siden 60'erne... han er en ener! Tillykke med dagen, kære Dario!

Minsandten om den alderende, italienske mesterinstruktør, Dario Argento, ikke fylder år her den 7. september. I år runder han således 73 år, og det er imponerende af manden, der har lavet værker siden 60’erne… han er en ener! Tillykke med dagen, kære Dario!

Dario Argento står for mig som noget ganske specielt i horrorkredse. Han har altid flirtet meget med de mørke, dystre tanker og kulsorte mareridt som både han selv og vi andre har lidt under igennem årene. Han står bag fremragende film som “Suspiria”, “Tenebrae”, “Profondo Rosso”, “Opera” og ja måske også andre. Tillige har han også været manuskript forfatter på nok min ynglingswestern, “Once Upon A Time In The West”, eller “Vestens Hårde Halse”, som Sergio Leones mesterværk kom til at hedde på dansk. Onde tunger snakker om at Dario Argento forlængst er over sin storhedstid, og det er også sandt at der er kommet langt imellem de nyere gode film. Senest har han lavet sin egen personlige version af fortællingen om Dracula… ikke nogen fremragende film, men den var meget sjov at se, og ihvertfald bedre end hans tidligere “Giallo”… Men jo, da jeg startede denne blog, var det med et billede af Dario, hvor han bød velkommen… så han har bestemt et plads i mit vederstyggelige hjerte og min sarte hjerne… TIllykke med dagen, Dario! og forhåbentlig har han endnu et par gode år tilbage i sig!