Tag Archive: Halloween


Hold da op – hvor er det længe siden, at jeg sidst har sat mig ned og nedfældet nogle ord på dette lille bastardbarn, som kaldes for ‘Grotesk!’. Den egentlige årsag må være at jeg simpelthen ikke har haft noget konstruktivt at skrive. Jeg er stadigvæk i gang med at flytte lidt rundt i Afgrundens stue, hvor jeg nu har fået nye møbler, men stadigvæk mangler lige det sidste, før jeg er helt tilfreds. Der skal simpelthen lidt op på væggene, og jeg har en god ide til hvad som det skal være. Sådan som det er nu, så er det vel kun ca 10% som jeg mangler, og det er edderspændeneme godt! – men jeg får da også set nogle film fra tid til anden…. blandt andet er jeg med i en Horror-udfordring med at se 31 film i oktober måned frem til Halloween, og jeg har set 11 so far…

Men den egentlige film som jeg ville skrive lidt om, er såmænd den længeventede og helt igennem forrykte og fantastiske “Mad Max: Fury Road”…

furyroad

Jeg må sige at jeg virkelig godt kan lide den gamle trilogi, også “Beyond Thunderdome”, som en del ellers ikke har den store kærlighed til. De australske “Mad Max”-film er noget helt specielt, og hvem skulle have troet at der var et sidste åndepust i dem her så mange år senere. Instruktøren, George Miller, der også har lavet de tre første, er tilbage i instruktørstolen, og hans vægt på de forrygende, praktiske effekter og det hæsblæsende tempo skinner igennem. Historien er virkelig banal og set før – i bund og grund er det en simpel road movie, hvor de kører til en destination og så vender om og kører nøjagtig samme vej igen. Men action er der virkelig meget af, og man må godt nok trække vejret et par gange, før at få det hele med… med en spilletid på omkring de to timer, så kunne man måske frygte et eller to kedsommelige indfald, men det er bestemt ikke tilfældet. Jeg kedede mig ikke et sekund, og der er ingen tvivl om at det er et kvalitetsprodukt og en ægte popcornbasker på gamle maner. Tom Hardy gør det godt som Mel Gibson-klon, og Charlize Theron er så bad ass, som man kunne forvente, og det har hun jo vist før. Som jeg nævnte, så er historien set før, og skraber man lidt det overflødige fedt fra, så er det bare en stræben efter at finde frem til Paradis. Desværre er det jo ofte sådan at Jorden ikke er den samme efter en atomkrig, og som post-apokalyptisk bindeværk, så er filmen et kæmpe mirakel. Jeg tænkte også om der var en hilsen til en af de italienske kloner, “The New Barbarians” med en vis glas-rustning.

Vakler man vedrørende spørgsmålet om man vil se en dyb og tankevækkende historie, der driver af originalitet og stærkt skuespil, så skal man nok ikke kigge imod “Mad Max: Fury Road”, men hvis man alligevel gør det, så får man et massivt underholdende værk med masser af action, eksplosioner og drabelige effekter. Karakterne fungerer upåklagelig i den kontekst som de udspiller sig i. Jeg så filmen på funklende klar blu-ray. ,men dog ikke i 3D, men det ved jeg så alligevel ikke om der kunne være en fordel… faktum er dog at jeg virkelig morede mig og energien og lysten til at se den gamle trilogi og fremtidige kapitler i serien er virkelig stor… heck, jeg har sågar lyst til at se “Fury Road” igen nu!

Reklamer

En hilsen fra afgrunden…

Jo da. Jeg sidder nu her og skriver dette indlæg om stort set ingenting, da jeg ikke har så meget nyt at fortælle… Jeg får da set nogle film med jævne mellemrum lige for tiden, så det er da positivt – men jeg må også erkende, at jeg faktisk har fået set en del fodbold i fjerneren… men hvad pokker… det er jo sundt med alt den sport…hvis bare man ikke blev så udmattet af at deltage, så ville jeg nok være mere aktiv… i stedet sætter jeg mig gerne foran tv’et og læsker mig med alverdens indtryk i de vidunderlige film, som finder vej til min afspiller… det må jo også betyde et eller andet godt?

Jeg genså den anden dag, Michele Soavis ganske fortræffelige “Dellamorte Dellamore”, eller som den hedder på den amerikanske dvd jeg ejer…”Cemetery Man”… lidt en tåbelig engelsk titel, når den italienske er med sådan et glimt i øjet. Men det er ihvertfald en ganske fremragende zombie-komedie… Zombierne i filmen er dog ret adrætte og kan således både klatre og køre på motorcykel. Det lyder som et cool afterlife. Der er mange sjove indfald i filmen, blandt andet hvor den lidt simple Gnaghi finder kærligheden, og interesser sig for det andet køn – desværre er hun død i en motorcykel-ulykke, der også involverede en helt busfuld spejdere. Men det forhindrer ham dog ikke at grave hende op – og dog kun tager hendes hoved med – se det er ægte kærlighed…! Filmen er desuden også ganske stærkt erotisk ladet med den ganske smukke Anna Falchi, der spiller flere roller i filmen og således er den store kærlighed for vor helt Francisco Dellamorte (Rupert Everett).

“Dellamorte Dellamore” er produceret i 1994, og er således et dejlig frisk pust fra en filmindustri, der ellers er gået total i baglås, og slet ikke producerer så mange klassikere som tidligere. Fulci er død og Argento er kun en skygge af sit tidligere jeg… så man kan godt frygte lidt for den italienske horrorfilm. “Dellamorte Dellamore” modbeviser dog dette, og filmen er stærkt anbefalesværdig. Selvfølgelig er der her tale om en lidt småsær nyere italiensk horrorkomedie, og det skal man lige tage med et gram salt. Jeg kan forstå at den vistnok er baseret ganske løst på en tegneserie…og det kan man måske godt medgive – den virker som taget ud af et tegneserie-miljø, hvor karakterne er lidt sjovt tegnet op og volden eksplosiv. Der forekommer mange headshots i denne film, fordi det er faktisk den eneste rigtige måde at slå zombierne (eller returners som Dellamorte kalder dem) ihjel. Fornøjeligt underholdende er det dog, selvom slutningen er en smule deprimerende for vor to helte, så må man jo erkende at der her er tale om en helt gennemført lille mirakel af en film. Michele Soavi laver tilsyneladende kun tv-film nu i sit hjemland, og det er virkelig en skam, fordi han er et godt eksempel på en ganske visionær instruktør, der har mange sjove, skæve ideer… men det er nok for meget af det gode i det italienske.. det er sgu lidt trist.

Ellers genså jeg også den anden nat, Rob Zombies remake af John Carpenters klassiske slasherfilm, “Halloween”. Jeg huskede den som ret god, men her ved det andet gennemsyn, er jeg dog ikke helt så tilfreds. Jeg er helt med på at Michael Meyers handlinger skal have en årsag… jeg tænker på at han er blevet verbalt og fysisk misbrugt i sådan en grad, at der naturligvis må være en konsekvens… men det er alligevel lidt skammelig. Filmen bliver en anelse psykologisk i sin fremstilling af Michael Meyers, der var mere en skidt knægt i originalen, fordi der får man aldrig rigtig en forklaring på hvorfor han stak sin storesøster ihjel. I Rob Zombies version får vi en gennemtæsket barndom med i handlen, og det er alt sammen meget godt, og filmen er i høj grad mere voldsom end Carpenters original, der virker en smule dateret, men det kan jeg nu egentlig godt lide. Der er faktisk tale om to vidt forskellige film, selvom der, naturligvis også er mange lighedspunkter. Tyler Mane, der spiller den voksne og komplet tavse, Michael Meyers, er et stort brød, og han virker overdimensioneret veltilrettelagt… som en naturlig dræber. Malcolm McDowell, der spiller Donald Pleasences rolle i filmen som Doktor Samuel Loomis, gør det ganske godt… han er jo faktisk en ganske fortrinelig skuespiller, som efterhånden har haft noget af en karriere. Jeg ville ønske at sige at skuespillerinden Scout Taylor-Compton er et fund som Laurie Strode, men jeg synes ikke rigtig at hun når Jamie Lee Curtis’ højder i originalen, som var den gode Jamies absolutte gennembrud som skuespillerinde.  Desuden medvirker anerkendte skuespillere som Danny Trejo og Brad Dourif… men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det endelige produkt… der er ingen tvivl om at Rob Zombie er en horrorbuff, og hans andre film, “The House of 1000 Corpses” og “Devil’s Rejects” er egentlig mere interessante end decideret gode, men de falder dog ikke igennem , som man formentlig kunne tro med sådan en musiker, der pludselig vil være filminstruktør. De to førnævnte film er jo mere i Tobe Hoopers ånd med “The Texas Chainsaw Massacre”, men derimod “Halloween” er en helt anden størrelse. Rob Zombie instruerede også en 2’er i den nye Halloween-serie, og den er bestemt ikke særlig god… dog kan den første her godt ses, men man skal være opmærksom på at det 2 timer lange remake er en helt anden størrelse end John Carpenters ikonske original. Heldigvis har man bibeholdt noget af temaet på lydsiden og det trækker op, men jeg tror aldrig at jeg bliver helt glad for filmen.

Denne nat skal nok foregå med noget mere stillestående end det meget verbale aggressive Halloween-remake… således har jeg en Bogart-film liggende klar… og flere andre mere letfordøjelige ting. Der er dog ingen tvivl om at jeg skal se et par film… med mindre at jeg altså falder i NFL-fælden… damn – jeg ser for meget sport!

Michele Soavis “Dellamorte Dellamore” er en meget fornøjelig nyere italiensk horrorfilm, der virkelig er en gennemført oplevelse at se…

Jeg ville ønske at jeg kunne sige at Rob Zombies remake af John Carpenters klassiker var et mesterværk, men det holder ikke rigtig stik. Dertil er den for ligegyldig og ville sikkert kunne stå ganske godt for sig selv, hvis man altså ikke lige have Carpenters original…

 

 

Jeg er tilbage med en melding på denne noget grumsede onsdag eftermiddag. Grunden er selvfølgelig at det denne pragtfulde efterårsdag er det hæderkronede horror-højdepunkt om året, nemlig Halloween! – eller Alle Helgenes Aften som det vistnok hedder på dansk?

Min plan var derfor at stå ganske tidlig op og se adskillige horrorfilm dagen lang. Hm, jeg vågende første gang ved 10-tiden, men jeg havde enormt svært ved at stå oprejst og ikke alene se film, så jeg krøb i seng igen, og vågnede, efter et par timers soven med det ene øje åben, og stod dernæst op til direktørtid. Nu følte jeg mig til gengæld næsten helt klar til at se film, så derfor valgte jeg med det samme at smide min netop anskaffede blu-ray kopi af den gamle dukkegyser, “Child’s Play” i afspilleren, og det var sågar med det fremragende cover, komplet med stavefejl og det hele. Det er jo efterhånden en noget ældre sag, helt tilbage fra 1988, så der var dermed tale om en af de der film, som man huskede fra sin ungdom, når man skulle traske hen og leje et par videoer i den lokale snask af en videobiks. Filmen holder meget godt her næsten 25 år senere, og man hepper især på den ikonske ‘Good Guys’-dukke hvor han hakker sig igennem filmens medvirkende. Man kan nok godt beskylde den for at være en anelse fjollet og bestemt ikke uhyggelig, men i Guder, hvor er den underholdende og morsom hele vejen igennem. Brad Dourif som man lige ser kort i starten som morderen Charles Lee Ray, lægger således også stemme til dukken, og det er en sand fornøjelse – noget som han skulle gentage i filmene der følger, fordi der er ikke færre end 4 efterfølgere og en 5’er på vej.

Instruktøren, Tom Holland, debuterede i 1985 med den fremragende “Fright Night”, der sidenhen er blevet remaket. Det er bestemt også en film jeg overvejer at smide i afspilleren, fordi den arter sig perfekt til Halloween-aften, men man må sige at der er mange om buddet. I aften kommer der “Trick R Treat”, som jeg havde fornøjelsen af at se første gang, da den netop udkom… den er virkelig også med i mine overvejelser om en filmoplevelse denne aften. Ellers er der jo John Carpenters klassiker “Halloween”, som jeg også tror at der er mange, der sidder hjemme og gyser over på sådan en aften som i aften.  Men jeg har også den indonesiske skrækfilm, “Macabre” fra 2009 liggende klar til et gennemsyn. Så der er bestemt masser af muligheder.

I dag er jeg 32, men i mine år i begyndelsen af 20’erne og frem var jeg meget opsat på at se så meget horror som overhovedet muligt, og jeg er stadigvæk utrolig glad for den genre. Jeg har efterhånden dyrket mange af de gamle italienske film som Mario Bava og Dario Argento fabrikerede, og således også set klassikerne af Wes Craven, John Carpenter, Tobe Hooper og George A. Romero. Det er jo en genre, som man næsten ikke kan blive træt af… selvom der er utrolig langt mellem de gode film fra tid til anden, så ser jeg altid en ny horrorfilm som jeg ikke har set før med stor nænsomhed. Genren fortjener at blive omtalt med respekt.

Jeg tror ikke at jeg har så mange flere ord  i mig i dag, men jeg vil ønske alle en rigtig glædelig Halloween med håb om alverdens (u)hyggelige film vil finde vej til de flestes dvd-afspillere i dag. Så kan man jo selv vælge om man vil klæde sig ud som Dracula eller Ulvemanden og se de omtalte film, men ikke destro mindre, så håber jeg at man tager filmene som en oplevelse.

De (u)hyggelige græskarhoveder holder sig til når man fejrer Halloween, men det er også en tid til at se masser af horror…