Tag Archive: Horror


Robotgalskab i Afgrunden…

Ja, jeg fik den anden dag en lille forsendelse fra Zavvi.com, og minsandten om den ikke indeholdte noget som jeg rent faktisk kunne bruge til noget… selvom jeg havde filmen i forvejen (dog en usselt dårlig fullscreen-kopi fra Tyskland), så synes jeg at det var på rette at opgradere til det vildeste shit – nemlig 25 års Jubilæumsudgaven af Richard Stanley’s “Hardware”…

hallo3

Selvom jeg havde set filmen før, så er der alligevel gået en del år siden den gang, og jeg må sige at jeg virkelig glædede mig til et gensyn. Og hvad kan man sige – filmen skuffede bestemt ikke! – sat i en kold, støvet fremtidsverden med en konstant dunst af radioaktiv stråling rundt omkring, så finder vi i filmens åbning en sælsom type, der graver resterne af en robot op… eller det som de først tror at der er en rengøringsdroide…men som senere skal vise sig at være noget helt andet. “Skattejægeren”, Moe (Dylan McDermott) køber resterne af den sælsomme type og tager det med hjem til hans kæreste-type eller en anden som han kan have samvittighedsfrit seksuel samkvem med, og da denne faktisk også er en form for fritidskunstner, så kan hun sagtens bruge det aflagte materiale. Men holy fuck! Robotten er slet ikke deaktiveret, og da Moe bliver kaldt ud, så går den pludselig live og helt amok, og den har tænkt sig at stoppe uden en kamp.

Ja, der er gået mange år siden at “Hardware” først så dagens lys. Den er oprindelig fra 1990, men har en stærk 80’er glow over sig, og cyberpunkhed to the extreme… Jeg kan huske at jeg synes at den var cool første gang at jeg så den, men her ved et genkig så mange år senere, så var jeg ekstra meget vild med den. Man kan nok diskutere om hvorvidt filmen er almindelig b-filmsunderholdning, eller mon at den har meget mere at sige. Der er ihvertfald særdeles religiøse undertoner i filmen… Robotten, der iøvrigt bliver udsmykket med “Stars And Stripes” på hovedet, repræsenterer ihvertfald en urkraft, og der er nogle scener i filmen, hvor man nærmest føler at man er til en form for mekaniseret højmesse, hvor den afsatte robot fungerer som præsten, der prædiker over menneskehedens skæbne.

Oh ja, tilsæt en lusket, klam nabo, der fungerer som voyeur overfor vores kvindelige heltinde, suppler op med en dværg med en særdeles cool stemme og attitude og nogle velfungerende splattereffekter, og så er man home free! det er en mesterlig og beskidt cocktail som Richard Stanley har sammensat og den kan anbefales på det varmeste…

Blu-ray’en er desværre fuldstændig bareboned, og indeholder kun en menu med en startknap til filmen, og så er der inkluderet to små kort med artwork fra “Hardware”. Filmen ser dog strålende ud, og har man ikke set den, så synes jeg bestemt ikke at man skal snyde sig selv!

hardware

Reklamer

Forårstemning i Afgrunden…

Uha. Ja, så kunne Undermennesket endelig tage sig sammen til at få nedfældet nogle klistrede ord, der sagtens ville være mere passende i en nekrolog over tabet af forstand i en moderne verden, hvor evolutionen går så hurtig, at man ikke har hverken tid eller lyst til at vende sig rundt og spørge: “Hvad fanden mener du egentlig med det?”… nej det er godt nok blevet svært at varetage sine egne sunde interesser. Musikken er helt ad helvede til, filmene er udvandet og uoriginale og de unge går i noget mærkelig tøj og kigger ned i en mobiltelefon konstant… Fragglernes onkel Rejsende Mac, ville i den grad se noget særligt, hvis han skulle sende en report tilbage til hulen.

Nuvel – der er ikke meget at gøre ved det. Kærligheden til de fysiske medier er heldigvis intakt, og jeg får stadigvæk leveringer fra både Amazon og andre steder, når pengene er til det. Det er ikke en billig hobby og interesse, men den bringer mig så meget glæde, så jeg håber på at jeg stadigvæk kan bifaldes det ud i fremtiden. Men jo, jeg modtog således også en pakke + en kuvert med Posten i dag:

arrowvideo

Jeg kommer nok ikke udenom det. Arrow Video er mit absolut favorit label, når det kommer til horror, sci-fi og kult. De har udsendt så meget herligt, at man bliver helt saglig, når man tænker på deres logo. Denne gang kommer der 7 blu-rays (der også har inkluderet dvd-versionen) til Afgrunden.

Den øverste er filmen, “Squirm”, en rigtig ubehagelig lille satan af en film, og den eneste, der ikke stammer fra Arrow Videos udsalg, som de havde på deres hjemmeside for nogle dage siden. Jeg havde filmen i forvejen, men ikke i denne udgave, så det skal nok blive et temmelig, væmmeligt gensyn.

Hvis vi så kigger på filmene fra udsalget, så kommer først steelbook-udgaven af Tom Hanks-gyserkomedien, “The Burbs” – jeg har set denne før og synes at den var okay, men mange betragter den som lidt af en herlig klassiker fra 80’erne, så jeg giver den lige en chance til. Jeg er ikke verdens største Tom Hanks-fan, men manden har da været produktivt. Jeg kan stadigvæk godt lide en film som “Polterabend For Viderekommende” og selvfølgelig “Big”, som nok er blandt mine yndlings af manden. Dernæst kommer “Night Of The Comet”, som jeg havde set før og virkelig godt kunne lide… det er en god gammeldags science fiction-film med horrorundertoner, så den glæder jeg mig meget til at gense, og i en virkelig god udgave fra Arrow Video, så er der ikke et øje tørt. De tre efterfølgende film har jeg ikke set. “The Visitor”, “The Incredible Melting Man” og “The Girl Who Knew Too Much” bliver alle et nyt kig for mit vedkommende, og jeg forventer at de to første er fine og lettere skræmmende sci-fi-b-film, hvor man ikke skal tænke for meget, men blot juble over indholdet… – sidstnævnte er en Mario Bava-film, og han er jo altid god… så det skal nok også blive en fornøjelse… og så sluttelig har vi Brian De Palmas “Sisters” med the one and only, Margot Kidder, som stadigvæk er en af de bedste, hvis ikke den absolut bedste Lois Lane.. en rigtig fin og tankevækkende film, men jeg husker den ikke supergodt, andet end at jeg gerne ville se den igen, så nu har jeg muligheden for det…

Ja, med sådan en god potion ofringer til Afgrunden, så kan jeg passende trække stikket ud og holde weekenden – jeg har haft en skidt dag i dag (ja også i dag…), og intet udrettet – til gengæld sad jeg op og sov stille i min sofa i fire timer… jeg må jo have trængt gevaldigt til det, men samtidig er jeg fustreret over at jeg ikke har flere kræfter.. gad vide om der er nogle der har placeret noget kryptonit i lejligheden under mig… kan man i så fald give det skylden? og ville det så betyde at jeg er Superman?? – ja, spørgsmålene vil med statsgaranti hobe sig op nu… tak for kaffe…

Lige en lille sang også..:

Gode gamle Bonnie Tyler. Hun venter stadigvæk.

Jamen dog. Jeg stod i den situation at jeg havde en aftale med en af mine kammerater om at mødes i Afgrunden og tjekke et par film ud. Det gik også fint… vedkommende kom til tiden og vi fik gang i en øl og snakkede lidt. Pludselig ringede det på! – og jeg tænkte straks om hvorvidt at Jehovas Vidner var begyndt at frekventere mit nærområde om aftenen. Heldigvis var det ikke så slemt – og dog… men endnu en kammerat meldte sig på banen. Jeg havde misforstået vores aftale, men the more, the merrier…så nu var vi tre mand stærk til en lille movienight i den svulmende Afgrund. Jeg plejer at have lys tændt i hjørnet af min stue, men der blev straks argumenteret for at det skulle slukkes, så filmoplevelsen ville blive større. Nuvel, man føjer vel sine homies, og lyset svindrede ud… og så var det tid til den første film: “The Babadook”…

“The Babadook” er en nyere australsk horrorfilm om en ung mor og hendes problemer med sine omgivelser, sin søn og ikke mindst hendes sind, der vist tilhører en af de mere skrøbelige en af slagsen. Uden at afsløre alt for meget, så handler den især om moren og sønnen og om et sær, mærkelig og creepy væsen, som den lille familie først får nys om, da de finder en underlig børnebog på drengens værelse. Skabningen er åbenbart en “Babadook”, og den har ikke i sinde at lade familien være i fred. Så er spørgsmålet bare om familien nogensinde kan slippe af med det insisterende væsen igen og har det nogle følger..?

Jeg må indrømme at der var et tidspunkt, cirka lidt over halvvejs i filmen, hvor jeg synes at den var en anelse skuffende. Den forsøgte sig således med en langsommelig og rolig opbygning af historien og stemningen, og disse film kan jeg typisk godt lide, men jeg havde hørt så meget godt om denne, så jeg tillod mig at være lidt skuffet. Men så kom sidste akt, og der blev der godt nok skruet op for det hele og alle lanternerne. Det reddede helt klart filmen med sådan en stærk slutning, og der er særlig en sekvens hvor moren står overfor Babadook’en og kameravinklen slår om, så man ser det fra væsnets POV – det var ganske godt fundet på. Noget af det mest effektive i filmen er dog lydeffekterne og den sælsomme remse….”Babadook….Dook…Dook…” som bliver udført med særdeles konsekvens. Meget, meget stemningsfuldt.

Ja, jeg vil skam gerne anbefale “Babadook” til alle gyserinteresserede, men den er dog heller ikke så slem, at man ikke kan lade sine teenagebørn se den, fordi selvom den refererer til noget af det som vi alle hader..(what that goes bump in the night…) – så fremstår filmen også som en sej udgave/manifestering af en godnatbog for børn. Monstret ses mest i skyggerne, hvor den hører hjemme, hvis den skal være mest effektiv. Og har man en god tålmodighed, der kræver at man kan sidde igennem den første times tid, så lønner det sig i sidste ende med en strålende finale…

Nåh ja, god start på denne lille Movienight. Og så gik snakken ellers. Vi amatør-analyserede filmen lidt, og skyllede vores “visdomsord” ned med et par kolde øl. Vi var dog ikke klar til at kaste håndklædet i ringen endnu, så jeg gav mig til at rode i mine filmgemmer. Som et lyn fra en klar himmel, så fandt jeg den! – “Ninja Terminator”! – alene coveret, der lover en gedigen omgang ninja-action, var nok til mig… og heldigvis var de andre med på den, så vi smed hurtig den i afspilleren.

Og nu er det ikke fordi at jeg vil være snobbet, men handlingen var simpelthen så fjollet, så jeg ikke magter at genfortælle den her… jeg kan simpelthen ikke finde ordene! Så tro mig dog!  – næh, “Ninja Terminator”, med alle dens fejler, der kan tælles i imponerende omfang, så er det en af de sjoveste film, som jeg har set meget længe. En af de der typiske 80’er-enormt billig produceret-karatefilm med et par malplaceret ninjaer, og lidt almen kung fu blandt nogle af filmens tallige kæmpere. Richard Harrison spiller ninja mesteren, Harry, der opererer i en camouflage-ninjadragt, hvilket er prisværdig i sig selv, men hans blotte tilstedeværelse i filmen stiller flere spørgsmål end svar.

Jeg er ikke ekspert i denne genre, men den er “instrueret” af Godfrey Ho, der skulle være lidt af en legende, når det kommer til denne type film, der også har et prædikat som “cut-and-paste”-film, fordi eftersigende så skulle filmene være klippet sammen af adskillige andre film, så handlingen bliver nogenlunde forstående. Det er slesk og billigt og enormt morsomt, når der dukker endnu noget helt uventet op… det er længe siden at jeg har moret mig så meget over en film, og jeg er 100 procent sikker på at den er mere underholdende end mange af de nye store komedier fra Drømmefabrikken i Hollywood. Heldigvis har jeg endnu en lavbudget ninja-film liggende, “Ninja – The Protector”, og om hvorvidt den er lige så morsom, aner jeg ikke, men “Ninja Terminator” kan klart anbefales med en ordentlig stak ninjastjerner lige i den pukkelryggede, fordi den er fandeme underholdende – især med en kop øl ved sin side…

Ja, så klikkede klokken hen af midnat, og vi fandt ikke rigtig noget, der kunne overgå “Ninja Terminator”, men så snakkede vi fuldmandssnak og diskuterede verdens gang, religion og almene kønsroller med flere sjofle indlæg – det er utrolig så grove i munden, mine kammerater er… det er ganske forstyrende for et blidt lam som undertegnet… jeg var nødt til at nedlægge VETO flere gange i løbet af denne natte-diskussion. Det er bekymrende at den slags mennesker færdes rundt i Danmark uden konstant overvågning af et særlig team, der får Navy Seals til at ligne en flok tøsedrenge…

Well – another night has gone… and another will come… så jeg ser frem til en anden Movienight snart…

Aftenens "Ofringer" i Afgrunden blev en gyser og en ninja-film. Morskaben var høj, og begge filmen en betragelig succes på hver sin måde. Jeg er ihvertfald blevet inspireret når jeg skal prankcalle en kammerat - så vil vedkommende høre de hæslige ord: "Babadook... Dook...Dook"... Jeg kan allerede høre sirenen på ambulancen...

Aftenens “Ofringer” i Afgrunden blev en gyser og en ninja-film. Morskaben var høj, og begge filmen en betragelig succes på hver sin måde. Jeg er ihvertfald blevet inspireret når jeg skal prankcalle en kammerat – så vil vedkommende høre de hæslige ord: “Babadook… Dook…Dook”… Jeg kan allerede høre sirenen på ambulancen…

Jo, jeg fik lige lyst til at skrive et par ord. Jeg sidder her alene en kold og trist fredag aften, men heldigvis har det været en hyggelig aften med min gode veninde på Skype, godt assisteret af en mængde god humle… især de Stout-øl der? oh la la – de var formidable.. så jeg har fået opbygget mig en lille skid.. men som Dynamit Harry proklamerede: “Jeg kører bedst med en lille skid på…”

Som jeg ser mig omkring i mit usle mørkekammer – den kære Afgrund, hvor alskens væsner lever og regerer .. kun oplyst af en computerskærm, sidder jeg nu, imens min hjerne vandrer… jeg tænker at det kunne være en udsøgt fornøjelse engang at levere manuskriptet til en dansk Far til fi… jeg mener, horror-film! – jeg kunne godt tænke mig en spøgelseshistorie om ‘Mosekonen’, der bygger (dvs. når man ser en masse tåge på en ensom hede, så er det hende der står bag!) – eller også kunne jeg virkelig godt tænke mig at se en ‘haunted house’-fortælling, der foregår på et plejehjem eller hospice, idet det da må være ideelt for sådanne udfoldelser?… ja-  nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg er knee-down begravet i horror for tiden, i forbindelse med min horror-udfordring for oktober måned. Jeg har fået set en del gode sager så far, hvor topscoreren har været “Rosemary’s Baby” …. og nu hvor jeg tænker tilbage på det, så tvivler jeg på om jeg nogensinde har set en film af den gode Roman Polanski, som jeg ikke har syntes om? – nuvel, den seneste “Venus In Fur” var ikke den bedste… men Emanuelle Seigner er sgu sej…

Jeg venter stadigvæk på nogle sager med Post Danmark… verdamt! – nåh ja, fredag bød ikke på meget fornøjelse i den retning, men jeg håber at der popper et par film ind lørdag, selvom  jeg nu mest ser horror i denne måned. Det er godt at være til nogle gange – men for fanden, hvor kunne det være sejt at komme til en rigtig horror-convention som man ser i diverse YouTube-videoer og lignende og sågar møde nogle af sine idoler. Nu er det jo svært ikke at blive starstruck, når Clive Barker tegner og skriver autografer til sådan en messe, i en af de få gange, hvor han gør en offentlig optræden. Manden er et geni. Jeg ville gerne have den udvidede udgave af “Nightbreed” – nemlig “The Cabal Cut”.. den måtte gerne komme på en Euro-venlig udgave… Shout Factory er for seje, men ikke ligefrem særlig interesseret i at sælge mange blu-rays i Europa? – med mindre at man selvfølgelig har en kodefri afspiller (noget som er mit nye og største ønske!)…

Af uransagelige årsager, så fremstår Afgrunden mere vågen og sulten end længe set. Lige meget hvor mange liter blod og spæde ungmøer, der bliver udsat for barbariske ofringer, så råber den stadigvæk på mere… nu kan det være svært, når man bare er en stakkels førtidspensionist, der kun sidder og ser film, hører musik og nogle gange drikker øl (kun i weekenderne!) … Afgrunden er sgu blevet noget krævende… – men on a sidenote, så gik jeg mine bøger igennem…(den utopiske tanke var at sælge nogle af dem, så måske kunne det frigøre nogle kontanter)… men ak og ve, jeg fandt måske en enkelt bog, som jeg kunne finde på at skille mig af med…resten ville jeg sgu hellere selv beholde, og gennemkigget fik mig faktisk til at lure lidt på at begynde at læse igen! – Imagine that!… well, der var masser af gode sager, både skøn- og faglitteratur… masser om film, musik og sågar en enkelt om Jehovas Vidner??? – der var et væld af tunge, litterære værker, som trænger til at blive gransket igennem med et stort, sulten kæbeparti…

Og nåh ja, nok engang sidder man alene tilbage. I Provinsen er der ikke meget andet at give sig til, end at skrive på sin blog og så gå i seng? – min Facebook er også til stede, men den har dog været stille i en rum tid nu… jeg må vist hellere snart finde mig til rette i min kiste… men lige inden, så kommer der lige en sang, dedikeret til alle ensomme sjæle ude i Dannevang… good cheesy music! I love it…!

 

Jeg må indrømme at jeg er ret stor fan af den danske vampyrfilm, “Nattens Engel”, instrueret af Shaky Gonzales.. Et imponerende tempo, solide skuespilspræstationer, cool action og en rigtig sej stemning præger denne danske film fra 90’erne. Jeg var meget begejstret – jeg havde sågar en filmplakat ophængt på mit skumle teenageværelse, hvor der ellers ikke var meget pynt på væggene. “Nattens Engel”-plakaten kunne der dog blive plads til, og med den seje tagline: “Sove om dagen. Spise piger om natten”… ikke dårlig – og et ydmygt ønske for vore kære vampyrvenner i filmen.

Et andet kæmpe plus var det fornemme soundtrack, der var en blanding af hårdtpumpede rockmusik og smukke instrumentale vampyrske toner, komponeret af Søren Hyldgaard, som der burde høre hjemme i enhver gotikkers hjemmebibliotek. Blandt bandsene fandt man de navnkyndige D:A:D, Psyched Up Janis, vinderne af Dansk Rock engang medio 90’erne, Diva og selvfølgelig Strawberry Slaughterhouse, som er et af mine absolutte yndlings danske rockbands. Desværre eksisterer de ikke længere, men bandet nåede at udsende to albums og så være med på dette soundtrack, som jeg netop har fået genkøbt til mit sparsomme cd-bibliotek. De skrev endda et nummer specielt til filmen, som kan høres her:

 

 

 

Og imens jeg lytter til dette dejlige rocknummer og nyder en kold Royal pilsner (på flaske selvfølgelig), så tænker jeg tilbage på en tid i 90’erne, hvor jeg netop var begyndt at interessere mig for disse sunde ting, der nu præger min hverdag. Jeg gik dog meget til fester og videre i byen, hvilket jeg ikke rigtig gør så meget mere, men jeg nyder dog stadigvæk en kold i ny og næ. I aften skal jeg vist stene lidt fodbold… håber på en sejr til Costa Rica over kæmpefavoritterne fra Holland…det ville være så smukt, så smukt…

Jo, nok engang må jeg sige at jeg har været lidt fraværende, når det kommer til nye indlæg her på bloggen. Jeg er stadigvæk en novice, og selvom jeg er glad, når jeg endelig får skrevet nogle nye ord engang imellem, så føler jeg også at jeg bør gøre det, når jeg har noget at sige. Nu har jeg efterhånden fået set nye film, og eftersom at det jo er alt for mange dage siden et nyt indlæg, så kommer her en lille update fra det vederstyggelige, ubehagelige sted som kaldes for “Afgrunden”…

Først vil jeg lige sige, at jeg rent faktisk har fået set Lars Von Triers “Nymphomaniac”, der var en ganske god oplevelse. Filmen er delt op i to dele, 8 kapitler og varer omkring fire timer… det er noget af et mammutværk, og jeg synes faktisk at den lykkedes meget godt. Der var nogle sekvenser (mest med henblik på S/M-halløjet), som jeg synes at der var lidt for meget for mig. Det er ikke noget som jeg praktiserer, og jeg har bestemt heller ikke lyst. Charlotte Gainsbourg er en utrolig modig skuespillerinde, og hendes samarbejde med Von Trier har nu resultatet i tre spillefilm. Jeg synes stadigvæk at “AntiChrist” var en af de bedste film, som jeg havde set i lang tid, da jeg forvildede mig ind i biografmørket for nogle år siden. Hun går lige til stregen i den film, og Von Trier kræver virkelig meget af hende, hvilket også ses i den nyeste film her. Hun bliver i så fald udsat for nogle modbydelige og ydmygende situationer, hvor man ikke kan have andet end ondt af hende. Hendes karakter i filmen er jo ‘Joe’, en erklæret nymfoman, der hele sit liv har været underlagt sine lyster. Der er ingen tvivl om sympatien skal findes ved hende, og ikke blandt de mange mænd i film, der tager en “tur” med “Joe-karrusellen”. Særligt Shia LeBoeuf, som vi alle kender fra de gigantiske, amerikanske popcorn-blockbusters, “Transformers”, er grænsesøgende væmmelig, men selvom han, mest af alt er meget fascineret af Joe, så fremstår han også lidt som en noget klundret og ganske morsom figur, der også virker lidt uheldig og mest af alt uhjælpsom. Fordi selvom filmen gør et stort nummer ud af at fremstille en nymfomans liv som en forbandelse, så er der mange sjove, små indfald, som Von Trier sikkert har moret sig meget over at smide med i filmens forløb. Den er både vittig og intellektuel, hvilket må siges at være nogle gode kvaliteter. I alt fald føles spilletiden ikke som fire timer, og det var nok en god ide at dele den op, selvom jeg så de to dele lige i rap af hinanden. Ihvertfald en ganske god Von Trier-film, men dog ikke min yndlings, der nok må være “AntiChrist”, “Idioterne” eller “Dancer In The Dark”.

Nuvel – nu skal det ikke være nederdrægtige produktioner med et overflødighedshorn af seksuel tematik det hele, men derimod skal det nu handle om en lille, voldsom, obskur film, der hedder “The Bunny Game”.

Eftersigende baseret på virkelige hændelser – om en prostitueret, der bliver kidnappet og fysisk ydmyget i flere dage af en lastbilchauffør. Virkelig en lille vulgær sag, der ikke er lavet for mange penge, og tilsyneladende er komplet forbudt i UK.  Jeg mindes at have hørt lidt om den tidligere, og jeg fandt den så på Ebay til en rimelig pris. Ikke nogen nem film at se, og selvom spilletiden er meget gavmild på kun omkring de 76 minutter, så må jeg sige at jeg ikke nød denne her film…faktisk ved jeg ikke hvorfor jeg hele tiden er så nysgerrig på at se sådanne værker, fordi jeg kan typisk ikke rigtig lide dem, men jeg føler at det er imponerende at de overhovedet bliver filmatiseret. Der er ikke noget “Pretty Woman” over denne luders tilværelse, hvor hun bliver groft misbrugt igen og igen, og hendes eget misbrug af kokain bliver også vist i fuld flor. Skuespillerinden, Rodleen Getsic, spiller hovedrollen, og hun er egentlig god til at portrættere en særdeles, ulykkelig sjæl, der kommer ud for noget så grusomt. Jeg følte dog også at hun overspiller lidt, men det er jo svært at sige, nu hvor der kræves så meget af hendes figur. Når alt kommer til alt, så havde jeg også nogle problemer med klippearbejdet og pacingen, men musiksiden var god – både med de black metaliske toner og den mere konventionelle filmmusik. Som jeg tidligere skrev, så er filmen dog virkelig svær at se, og selvom baggrundshistorien er afskyelig, så føler jeg godt at de kunne have fået mere ud af det. Den ballancerer hele tiden på et regulær horror-indtryk med art house-filmiske tendenser. Jeg ved ikke om jeg vil anbefale den til nogen, andet end hvis de vil se noget virkelig anstødende, fordi det her er sandfærdig horror fremfor torturfilm som “Saw” og deslige…

Nu klikker tiden så jo også snart frem imod den 1. maj, og da jeg har fødselsdag i maj, så løfter det selvfølgelige mine forventninger om at få noget filmrelateret – det behøver ikke at være film i den klassiske sans, men det kan også være rammer til masterprints, så jeg kan få noget mere op på væggen, eller regulære plakater eller måske nogle actionfigurer…der er mange muligheder – og jeg vil selvfølgelig også gerne have nogle film på enten dvd eller blu-ray, men noget siger mig at jeg må købe dem selv, da jeg godt kan være lidt svær at købe film til…(nogle uheldige sjæle vil sikkert sige at jeg har for mange film, men det skal vi ikke komme nærmere ind på)… jeg ved dog at her til den 1. maj, så køber jeg sikkert nogle film, hvilket nok skal blive godt. Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået nogle varmepenge tilbage, hvilket har betydet at jeg allerede har bestilt lidt mere hjem til filmsamlingen her på falderebet… så forhåbentlig bliver der snart meget mere at skrive om herinde på bloggen.

Dvdomslag til den modbydelige, "The Bunny Game", hvor en prostitueret får sin sag for med en væmmelig trucker. Angivelig en sandfærdig historie, hvilket gør det endnu mere forfærdelig...

Dvdomslag til den modbydelige, “The Bunny Game”, hvor en prostitueret får sin sag for med en væmmelig trucker. Angivelig en sandfærdig historie, hvilket gør det endnu mere forfærdelig…

Afgrunden er tilbage!

Jo, jeg har været lidt nede her på det seneste, og jeg har forsømt min blog lidt. Det beklager jeg meget – både over for den og så eventuelle læsere. Jeg har simpelthen følt mig lidt skidt tilpas, og uden at vi skal have det store maskineri i gang, så måtte jeg lige tage en puster… men nu er jeg tilbage med en ny update! – og der er faktisk kommet nogle nye film ind af døren siden sidst. Mit postbud har været flittig… og når man selv bidrager til at holde hjulene i gang, så er det jo alt sammen godt…

Anyway, jeg har således fået nogle titler:

amazon5-2-2014

Jeg modtog således den længeventet nye skive med det hollandske, symfoniske metalrockere i Within Temptation. Ganske god plade, som vinder lidt ved flere gennemlytninger, og denne nye cd er faktisk ret heavy i forhold til nogle af gruppens tidligere værker, så det er bestemt et plus…

Jeg fik søreme også bestilt nogle blu-rays. Double-feature sættet med de japanske galmandsværker, “Tetsuo – The Iron Man” og “Tetsuo II: Body Hammer”… jeg havde godt nok den første af filmene på en dvd, og jeg synes at den er glimrende, men da jeg aldrig havde set 2’eren, så besluttede jeg mig for at hoppe på dette sæt… very cool. Dernæst kommer “R.I.P.D.” – der skulle være meget inspireret af “Men In Black”-serien, men hey Jeff Bridges er altid cool – man går aldrig galt i byen med ‘The Dude’. Endvidere to steelbook-udgivelser på film som jeg allerede havde på dvd. “Ghostbusters” er jo en klassiker, der ikke er til at komme udenom, og “Lifeforce” er en rigtig sej og lidt spøjs vampyrfilm fra 80’erne. Ganske interessant og steelbook-udgivelsen ser fænomenal ud.

Der blev også plads til lidt dvd’er. To horrorthrillere i form af “After Life” og “Who Can Kill A Child” – det skal nok blive spændende at se nærmere på dem. “Frances Ha” har jeg dog allerede set – og den var………fantastisk! – en kæmpe oplevelse… jeg havde godt nok også store forventninger til den, men de blev også i den grad indfriet, fordi hold kæft hvor er den sjov. Filmet i bedårende sort/hvid og med Greta Gerwig i absolut topform – en sand lille Woody Allensk perle. Jeg kan på det varmeste anbefale den. Sluttelig kommer lige et lille komediedrama, “I Love Your Work” med flere prominente navne. Dejlig med nogle nye film til den altid sultne Afgrund.

– Men det var ikke alt! Behold!:

et

Dette fantastiske bokssæt fandt jeg relativt billigt hos en sælger i England, og hvor ser det dog cool ud. Filmen har jeg set, og da jeg frygtede at det var den nye udgave (den hedder vist nok 20 års jubilæumsudgave), der har nye computeranimerede scener og andet fjollerier, så blev jeg lykkelig over at se at det rent faktisk var originalversionen fra 80’erne. “E.T. – The Extra-Terrestrial” er en absolut yndling, og både skuespillet, historien, musikken og det hele går op i en højere enhed. Rumskibet er way cool (dog har jeg ikke pakket den ud endnu, da jeg lige skal have fundet en plads til den, men sejt ser den ud)…

Der er dog mere endnu!

mrbean

Jeg fik også denne ind af døren. Et komplet “Mr. Bean”-bokssæt med alt det gale, som denne tosse har udført igennem årene. Der er således både den originale tv-serie, den animerede serie og de to biograffilm. Og nåh ja, der er også en lille reproduktion af Teddy og nogle klistremærker… sjov bokssæt, der er pakket sammen som en kuffert. Jeg ved godt at “Mr. Bean”-figuren måske er en smule dateret, og man har set det hele så mange gange før, men jeg bliver alligevel altid så nostalgisk, så jeg synes godt at jeg kunne retfærdiggøre et køb.

newmovies

Afslutningsvis vil jeg lige vise de sidste, der er dukket op på min matrikel. Et par blu-rays… “The Prestige” i en fornem steelbook-udgave, som er en upgrade fra min dvd, og så selvfølgelig måtte jeg købe den…”Pacific Rim” – en fantastisk herlig film, der skylder meget til japansk pop-kultur, manga, anime og bare er så vidunderlig skruet sammen…masser af action og fornøjeligheder. Jeg fik den jo set i biffen, og det var en rigtig god oplevelse, så nu glæder jeg mig til at se den herhjemme. Og så har jeg faktisk prøvet at handle på Ebay. Grunden hertil var at jeg ikke kunne finde “Megashark Vs. Mechashark” på Amazon, men den var nemlig på Ebay – så jeg tog chancen, og minsandten om jeg ikke fra samme sælger fandt 3-disk tin udgivelsen af den forrygende, japanske actionsplatterfilm, “Machine Girl”… good stuff – en helt igennem herlig film. Jeg fik også et par andre amerikanske udgivelser på dvd. “Dutch” er en god, gammel John Hughes-film med Al Bundy (Ed O’Neil) i hovedrollen, og “Night Of The Creeps” skulle være en regulær horrorklassiker, som jeg mangler at få at se. Flere horrorfilm fra Amazon blev det også til…”Insidious: Chapter 2″, som jeg glæder mig til at se, sammen med Director’s Cut udgaven af Zack Snyders remake af “Dawn Of The Dead” og så John Carpenters sci-fi/horror-film, “Ghosts Of Mars”, som jeg ikke har de bedste minder om, men det er John Carpenter og den var billig. Sluttelig kommer også Todd Solondz’s nyeste film, “Dark Horse” – hvor jeg forventer endnu en meget sorthumoristisk film af samme skuffe som “Happiness” og lignende. Jeg kom iøvrigt lige til at se at “After Life” også er med på dette billede… det er en fejl – jeg har altså ikke bestilt den to gange…

Nuvel – det var vist det… ja, jeg har altså fået lidt nyt ind af døren, men min bankkonti har det heller ikke for godt, og dens ynkværdige rester skriger til mig om at fodre den med nogle nye mønter. Det kommer ikke til at ske før om 12 dage!, men så skal der også fiskes!

 

I dag er det mandag den 16. december, og jeg kan ikke forstå at året allerede er ved at være omme… tiden flyver afsted, og man kan føle sig noget forpustet nogle gange, når man standser op og faktisk indser at de ting som man havde planlagt – ja dem nåede man ikke alligevel… well, man kan jo selvfølgelig heller ikke være overalt, og det satser jeg heller ikke på… jeg er trods alt ikke nået dertil, hvor jeg ophæver mig selv til at være en gudeagtig skikkelse, der kan kigge ind i selv de smalleste kroge… jeg ser bare nogle film i stedet…

Den anden dag modtog jeg den sidste levering af film inden Jul. Ikke nogen stor pakke, idet der kun var fire titler inkluderet. En af dem var dommedags-komedien “This Is The End”, hvor et stjernespækket cast, står over den kommende apokalypse med forskellige udslag. Jeg må indrømme at jeg rent faktisk havde set frem til den, fordi jeg havde hørt at det skulle være en af årets sjoveste film. Og okay, den var da også ganske underholdende og morsom, også selvom den til tider var lige infantil og overdreven nok.

I bund og grund går filmen ud på at vi har et par egentlige hovedpersoner, Seth Rogen og Jay Baruchel (som sig selv), der tager til en fest hos James Franco, og pludselig bryder verden sammen og Dommedagen er lige om hjørnet. James Francos fest bliver dermed godt og grundig spoleret, og når dagen er omme, så står en lille gruppe kendisser tilbage og skal forbedrede sig på den sidste tid på Jorden.

Der er mange sjove indfald i filmen. F.eks. da Jonah Hill (den Oscarnominerede Jonah Hill!) – bliver voldtaget af en dæmon og dermed også besat, hvilket får de resterende på rollelisten til at genopføre en scene fra “Eksorcisten”. Der kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, fordi det virkede så absurd det hele. Forvent ihvertfald en masse, nærmest meta-agtige jokes, der går meget på kendis- og filmverdenen, og krydre det med nogle pudsige skuespilspræstationer (Danny McBride er ubetinget den sjoveste i filmen), tilsat en knivspids af mærkværdige og upassende sangvalg. Der går måske lidt meget stener-humor i det, hvor man nok synes at det er morsomt at gøre grin med brugen af stoffer, tømmermænd og eksploderende udløsninger fra det mandelige lem, så overgiver man sig det meste af vejen. Filmen skal bestemt ikke tages seriøst, og det gør man heller ikke. En skam er dog at Emma Watson ikke er mere med, men man forstår hende godt, idet hun overhører en særdeles upassende samtale imellem de mandlige kendisser. Det er især en film for folk med en lidt gakket forståelse af livet, og som kan grine af selv de meste fjollede ting… fordi dem er der nok af. Den lille nuttede Michael Cera, der er kendt for at spille en overnørdet fyr i teenagefilm, er virkelig vammel i “This Is The End”, og man må også sige at han tager billetten på en meget grafisk facon. I det hele taget er der en overgang tendens til endnu engang små-infantil humor, der ender i massive grafiske gore-sekvenser, der ender med at man bruger et hoved som fodbold.

Det er Seth Rogen, der har skrevet manuskriptet, sammen med Evan Goldberg. De to har iøvrigt også stået for instruktionen, og man kan godt fornemme at de har været på rigtig bølgelængde filmen igennem. James Franco og Seth Rogen har jo spillet sammen i “Pineapple Express”, som Evan Goldberg iøvrigt har produceret. Det var også en rigtig stener-komedie, hvor antallet af tændte joints overgår den samlende logiske forståelse.

Nuvel – “This Is The End” gjorde at man fik rørt lattermusklerne, hvilket jo altid er godt, hvis man er lidt lattermild og ikke altid ser så sort på tingene… men denne mandag morgen kom jeg i den grad ned i det iskolde felt igen, fordi jeg besluttede mig for at smide “Henry – Portait Of A Serial Killer” i afspilleren. Jeg havde naturligvis set filmen før – første gang på video tilbage i 90’erne, men indtrykket er stadigvæk enormt stærkt, og jeg må sige at den virkelig er utrolig virkningsfuld, også den dag i dag, hvor man ellers skulle tro at man havde set alt.

Historien om Henry (Michael Rooker), der bor sammen med udskuddet, Otis (Tom Towles), der får deres hverdag vendt på hovedet, da Otis’ søster, Becky (Tracy Arnold), flytter kortvarig ind. Henry er vant til at myrde, og det gør han i stor stil filmen igennem, men pludselig vil Otis også være med, selvom han er lidt modvillig i starten. Han får dog snart smag for det, og sådan fortsætter det, lige indtil det går Henry på.

John McNaughtons iskolde seriemorderfilmatisering excellerer i dens udtryksform som følge af den drivende realisme, som man ikke kan undgå at blive ramt lige i både hjerte og hjerne af. Det er grænsesøgende ubehagelig, og man får kuldegysninger, når man følger Henry og sidenhen Otis, der cruiser rundt på jagt efter nye ofre. Otis’ stakkels søster, Becky, bliver ufrivillig midtpunkt i filmen, idet hun udvikler følelser for den mutte Henry, der nok har pli og gode maner i sådan en grad, at hun føler at han er på hendes side. Hendes bror, Otis, er en enorm sleazy karl, der bager på både mænd og kvinder og også har en usund interesse i Becky. Han bliver sidenhen meget optaget af at slå ihjel, især også hvor han kan se selv tage livet fra en stakkels kvinde, idet parret får fingerne i et videokamera, så de kan optage deres hærgen. Hovedrystende ser man til, når Otis fremviser sin kvalmende klamme side, og grinede, vrider halsen om på en husmor, og det er ingen fancy klippen væk fra hændelsen – man ser det hele, på den mest modbydelige, realistiske facon. Jeg må sige at jeg endnu har til gode at se en seriemorderfilm eller sågar en horrorproduktion, der kan overgå “Henry” i realisme. Man kan selvfølgelig nævne film i ‘Found Footage’-genren, hvor filmene er optaget med rystende, håndholdt kamera og hvor der næsten ikke bliver klippet sekvenserne igennem. Den genre indenfor horrorfilmens herlige verden, er i den grad blevet overeksponeret på det seneste, og man kan godt føle sig lidt udmattet. Horrorfilm har desværre en tendens til at overdrive antallet af film, når den er en specifik underkategori, der bliver populær. Tænk bare på slasher-genren, der var kæmpestor i starten af 80’erne, men ikke ligefrem har så meget kredit i horrorkredse nu, også selvom der er mange rigtige herlige film i den retning. Et andet eksempel er de mange ‘Possession’-film, hvor dæmoner besætter folk, typiske unge piger, der må gå så gruelig meget igennem. Også her er kvaliteten virkelig svingende. Det er et forsøg på at opnå realisme, og så blander man gerne ‘Possession’-genren med ‘Found Footage’-filmene, som f.eks. “The Last Exorcism”, der var virkelig dårlig. Sådan er det beklageligvis med horrorgenren.

Skuespillet i “Henry” er imponerende godt. Michael Rooker spiller ikke på mange tangenter, men hans minimale brug af positive følelsesudbrud, men er derimod hurtighandlende, når det kommer til at henrette nogle stakkels medmennesker – særlig kvinder føler hans vrede, men mænd kan heller ikke undslippe. Tracy Arnold er sød og gør ingen fortræd som den stakkels Becky, der har haft et hårdt liv med meget svigt og bedrag. Men filmens helt store oplevelse er Tom Towles, der får utrolig meget ud af rollen som Otis. Han er virkelig modbydelig, og hans væmmelige tilgang til både livet, sine omgivelser og hans søster, som han iøvrigt voldtager, er vederstyggelig. Men det er en utrolig god præstation som han leverer…

Seriemorder-genren blev jo kæmpestor op igennem 90’erne. Dette skyldes især kæmpesuccesen med “Silence Of The Lambs”, hvor Anthony Hopkins’ opvisning som superkannibalen, Hannibal Lector, må siges at være af sådan en grad, at man kun kan nikke anerkendende med. Han er også afskyelig, men jeg vil vove at påstå at en film som “Ondskabens Øjne” lefler lidt for true crime-publikumet, og med at inddrage politifolkets arbejde i at opklare en seriemorders gøren og forbrydelser, så forsvinder fornemmelsen af realisme lidt. Jeg placerer ihvertfald “Henry” på en klar førsteplads, når det kommer til seriemorder-film – måske er den for meget lavbudget og grusom til Akademiet, men som filmfan kan man ikke andet end at nikke anerkendende over det værk, som man virkelig må tilskrive en væsentlig plads i horrorfilmens historie.

Og ja, hvad så nu. Jeg sidder og stener fjernsyn, imens jeg skriver det. Kvindehåndbolden lever åbenbart i bedste velgående, og selvom jeg nok også har set mine kvindehåndboldkampe i mit liv, så er jeg alligevel mere til fodbold. Som sagt er der ikke så mange film på vej – andet selvfølgelig end dem som jeg får i julegave, men der er spændingen ikke så stor, idet jeg jo selv har bestilt dem. Men når der tikker nogle mønter ind på kontoen, så vil jeg da ikke afvise, at jeg får lagt en ordre hos nogle af the usual suspects….men nu må det være nok med indkøb.

Seth Rogen og Evan Goldberg har valgt at lave en film, der viser hvordan en kommende apokalypse kan se ud, hvis det bliver gjort på en komisk måde. Jeg grinede en del gange undervejs, idet jeg faktisk synes at den var ret sjov, men om hvorvidt det bliver en klassiker, det tvivler jeg alligevel lidt på... men sjov er den da...

Seth Rogen og Evan Goldberg har valgt at lave en film, der viser hvordan en kommende apokalypse kan se ud, hvis det bliver gjort på en komisk måde. Jeg grinede en del gange undervejs, idet jeg faktisk synes at den var ret sjov, men om hvorvidt det bliver en klassiker, det tvivler jeg alligevel lidt på… men sjov er den da…

Hver gang, jeg sætter mig ned for at se den realistiske "Henry - Portait Of A Serial Killer", så sidder jeg altid tilbage med en kæmpe klump i halsen efter filmen. Det er en utrolig stærk film med nogle imponerende skuespilspræstationer. Men modbydelig er den, og man føler som om at bliver kørt over af en damptromel... Men kvaliteten fornægter sig ikke, og filmen er fremragende...

Hver gang, jeg sætter mig ned for at se den realistiske “Henry – Portait Of A Serial Killer”, så sidder jeg altid tilbage med en kæmpe klump i halsen efter filmen. Det er en utrolig stærk film med nogle imponerende skuespilspræstationer. Men modbydelig er den, og man føler som om at bliver kørt over af en damptromel… Men kvaliteten fornægter sig ikke, og filmen er fremragende…

En filmfans bekendelser…

Jo, det kan godt være at det virker til at jeg svælger meget i horrorfilm og mere eller mindre gyselige fortællinger om det okkulte, samtidigt med at jeg hører det vildeste heavy metal, som naboerne brækker sig over. Nej, sådan er det ikke altid… dette er en filmfans bekendelser…:

Indrømmet – på et tidspunkt var min filmsmag meget afgrænset. Jeg så næsten kun horrorfilm og slugte den ene klassiker efter den anden. Ligeledes hørte jeg aggressiv musik, imens jeg gik med mit lange sorte hår, sort tøj og hørebøffer i, så jeg kunne lukke verdenen ude, og musikken ind…men i et forsøg på at skille mig ud, så ender det jo også nogle gange med at man falder så dybt ned i nogle stereotype forestillinger. Naturligvis bør man se horrorfilm, hvis man hører heavy metal – og vise versa… well, jeg vil også erkende, at jeg skam stadigvæk er meget glad for horrorfilm og heavy metal for den sags skyld, men jeg ser altså også andre filmgenrer, og jeg hører også andre former for musik… måske gør det mig til en svagpisser? I don’t care… jeg vil bare være mig selv og se de film som jeg vil se, og høre det musik som gør mig glad. That’s the facts of life i mit lille indsnævret liv lige nu. Der er dog film som jeg ikke snakker for højt op om. Jeg ved ikke om jeg har sådanne nogle guilty pleasure-film? – nogle gange kan jeg dog godt lide dårlige film, fordi de er lavet med så meget kærlighed og ofte har meget mere personlighed og originalitet end den store sommer-blockbuster fra Staterne. Foreksempel er jeg netop blevet færdig med at se “The Shepherd” – en 90’er-action/science fiction-film med navne som C. Thomas Howell, Roddy Piper og David Carradine – en ikke helt vellykket og meget billig sag, der blev klemt ned i en spilletid på omkring de 90 minutter… jeg kunne godt fornemme at historien måske ville kunne udvikle sig mere, men det virker også til at pengene løb op, og der ikke lige var råd til at gøre den ordentlig færdig. Sjovt med de små køretøjer i filmen, der velsagtens skulle ligne nogle fremtidsbiler – de mindede mig mere om nogle affaldscontainere med lys under. Well – sådan er det i low budget-film – der er næppe råd til de vilde investeringer. Jeg synes dog at den var underholdende nok, og så indeholdte den endda en mængde upassende nøgen- og elskovscener… uha da da. Jeg købte filmen for 0,01 pund hos en Amazon-sælger, og selvom de fleste nok ville mene at den var fundet til den pris, så vil jeg, til enhver tid, hellere se denne end endnu en “Fast And The Furious”-film.

Nuvel – der er også film som man ikke kan undgå at holde af. F.eks. Sofia Coppola’s “Lost In Translation” – sikke dog et lille mirakel af en film. Hypersensitiv og måske en kende feminin, men med gode præstationer af ikke mindst Bill Murray og Scarlet Johansson. Anna Faris er også sjov som dum blondine. Jeg kan huske noget med at nogle beskyldte filmen for at være racistisk, da den udkom – og det kan jeg ærlig talt ikke se… den er lavet med så meget undring og nysgerrighed overfor en anden kultur, at man ikke kan andet end at spærre øjnene op på vidt udstrækning. En storartet film, der viser at det ikke nødvendigvis er de vilde effekter og hårdt pumpet action eller skræmmende monstre, der kan redde en film – men derimod en anelse snilde, hvor man har tilsat nogle virkningsfulde, komiske krydderier, så fungerer filmen perfekt. Jeg har set andre Sofia Coppola-film, men der er ingen der rigtig rammer samme magi som denne film, og det gør den til en absolut seværdig superfilm i min verden.

Foruden Sofia Coppolas meget observerende værk, så holder jeg selvfølgelig også af gyserklassikere, så som min absolutte favoritfilm, William Friedkins “The Exorcist”, som jeg stadigvæk vil vove at påstå, nok er en af de mest vellykket horrorfilm igennem tiderne. Utrolig effektiv med nogle klamme effekter, vild dialog og strålende skuespilspræstationer. Tænk lige hvis Linda Blair havde vundet en Oscar for hendes indsats – det kunne have ændret hendes filmkarriere betragtelig… men så havde vi nok ikke fået hende at se i WIP-filmen “Red Heat” eller i revenge-thrilleren “Savage Streets”. Det ville ikke være til at bære, hvis de to film ikke indeholdte en mere eller mindre afklædt Linda Blair. Men “The Exorcist” formår bare at være så pokkers skræmmende – selv den dag i dag. Jeg læste bogen af William Peter Blatty, og den er også ganske god. Historien gik jo på at han var inspireret af en virkelig hændelse. Med “The French Connection”-instruktøren, Friedkin i baghåndet, så skabte de begge en moderne klassiker, som man altid vil vende tilbage til når man snakker om horrorfilm – eller bare film generelt. Den alderende Max Von Sydow, der allerede i 70’erne var en gammel mand, men nu i 2013, stadigvæk er aktiv som skuespiller, er formidabel i rollen som Fader Merrin, hvor man får det indtryk at her er en mand, der altid har kæmpet en kamp imod det onde. Jeg var for ung til at se filmen i biffen i 70’erne, men jeg fik dog den forlængede version at se, da den havde premiere i 2000, inklusiv den famøse Spider-scene… altså jeg havde jo set den gamle udgave af filmen før, men det var alligevel en fin oplevelse at se den nye også – selvom jeg nok stadigvæk foretrækker originalversionen. Dernæst gik vi på pub og skyllede oplevelsen ned med et par af de kolde. Ak ja, Thisted er ikke så stor.

En anden film som jeg også kan se igen og igen, er Tim Burtons “Edward Scissorhands”. En helt igennem vidunderlig film, der også har massive komiske undertoner, samtidig med at den kan fortælles som et slags moderne eventyr. Det farvestrålende Surbubia må siges at være den perfekte grobund for alskens tåber og sladdertanter, der frekventerer gadehjørnet, hvor de deler ud af alt mulig trash-talk om områdets beboere. Sågar den lokale, religiøse fanatikker, er der blevet plads til. Men da familien tager den unge, kunstig-skabte knægt, Edward, ind i deres omgivelser, så virker det alligevel lidt besynderligt – også netop fordi at Edward ikke har nogle hænder! – men derimod nogle sakse som substitut. Han stammer nemlig fra det store, gotiske slot fra enden af vejen, hvor end ikke de lokale valfarter op – med mindre at de altså vil sælge make-up-produkter? Jeg synes at filmen hører til Tim Burtons absolutte top – en virkelig højdespringer, der er lysår bedre end en anden historie om en moderne “freak”, nemlig “Batman”, som Tim Burton filmatiserede i 1989. “Batman” er ikke dårlig, men den formår bare ikke at trække sig op på et himmelstormende niveau, hvilket “Edward Scissorhands” i den grad gør. Samtidig var det jo også første gang at man så makkerparret Tim Burton/Johnny Depp arbejde sammen, og det har de jo så eftertrykkeligt gjort flere gange senere. “Ed Wood” – biografi-filmen om Edward D. Wood Jr., en af verdens dårligste filminstruktører – eller det påstår de ihvertfald, er jo også en væsentlig kaliber i Tim Burtons filmografi. Men hvor man kan juble over Johnny Depp, Winona Ryder, Dianne Wiest eller Anthony Michael Halls præstationer, så synes jeg alligevel at den bedste af dem alle er den gamle familiefar, spillet af Alan Arkin. Han er vanvittig sarkastisk, og passer overhovedet ikke ind i resten af ensemblet, men han får gjort rollen til det pureste guld, og jeg griner stadigvæk af ham hver gang i den scene, hvor Edward har forskrækket datteren, der er vendt hjem fra en lejrtur, og så han får stakkels Edward med ned i kælderen, hvor han lige skal smage på mandens egen “lemonade”, dog først efter at familiefaren lige kigger op imod trappen, så han sikrer sig at de er helt alene. Det er en vidunderlig film – og den er meget Burtonsk …

Anyway – jeg fik en pakke fra svenske Ginza, og der var en del film i – sjovt nok mange horrorfilm, men de var også billige – ti svenske kroner! – det bliver ikke meget billigere end det, og jeg fik smidt en del i den virtuelle indkøbskurv. Der kom sandelig også blu-ray-film med, og som jeg egentlig ville vise med dette indlæg, så er min filmsmag altså ret meget fra den ene ende af skalaen til den anden:

forskelighed

 

Se blot på dette billede. To stykke moderne fortællinger. Remaket af den famøse rape-and-revenge-film “I Spit On Your Grave”. Jeg ejede godt nok allerede filmen på en amerikansk dvd, men da jeg så at den danske blu-ray-udgivelse kun kostede 10 svenske kroner, så hoppede jeg straks ombord. Ved siden af, ses Andrea Arnolds nye fortolkning af Emily Brontës klassiske roman “Wuthering Heights”. Det må siges at være noget ganske andet end en sleazy film som “I Spit On Your Grave”. Well, den kostede kun 19 svenske kroner, og igen er det en dansk blu-ray-udgivelse. Jeg mangler stadigvæk at se denne version af “Wuthering Heights”, og jeg kan ikke huske så meget om handlingen, andet end der vist nok er en del romantik med…go figure!

Sluttelig kan jeg nok sige at der ikke er så meget på vej i posten for tiden. Jeg venter godt nok en lille pakke fra Amazon i morgen eller fredag, og så er der to pakker på vej fra USA, men that’s all… og jeg er godt nok også på kistebunden nu i denne måned… nu må det gerne blive den første – så jeg kan få købt…………ehm… julegaverne!

 

Nye offergaver til Afgrunden…

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide at købe film og musik. Jeg tror faktisk at det er mere end alment kendt – og hvad så??? når jeg får nogle nye produkter ind af døren, så elsker jeg at pakke dem ud og stille dem op på hylden, og jo – jeg ser dem jo rent faktisk også… når man sidder og ser YouTube-videoer fra hele verdenen, hvor folk viser deres gigantiske dvd-samlinger frem, så kan man jo godt blive lidt beklemt… men så kigger man rundt i stuen, og næsten over alt, så er der dvd’er – ganske vist bor jeg kun i en lille 2-værelses-lejlighed (eller ungkarle-hybel om man vil?), men der er et væld af gode titler som jeg har brugt en årrække på at samle. Der er nogle der vælger kvalitet, nogle vælger sjældenheder, nogle vælger kvantitet og andre er bare bargainhunters… om hvorend man vil det eller ej, så er det vidunderligt at være samler – dog ikke altid for den gamle muldvarp, som virker noget tømt for lækker indmad, når måneden går på hæld… men helle dusse da, hvor man ser frem til den første tid på måneden, fordi så er der penge på kontoen og så kan man bestille film… hvilket jeg også har gjort i denne måned, og da vi fik penge den 31/10, så har jeg allerede fået fire pakker i posten… både fra Laserdisken, Dvdoo og Amazon… jamen dog…

nyt1

 

Det ovenstående billede er resultatet af min galskab. Jeg har virkelig investeret i nogle sager denne gang. Bemærk at der faktisk er mange blu-ray-film med, idet jeg synes at jeg havde forsømt min blu-ray-samling og derfor kiggede jeg tilbudene igennem, og fandt noget godt – synes jeg da selv… Well, der er også dvd’er på den omfattende liste, og sandelig om der ikke også er sneget sig et par cd’er med….Nu vil jeg ikke remse det hele op, fordi det fremgår jo så fint af billedet om hvilke titler jeg har købt, men der er dog nogle højdepunkter:

nyt2

 

Nogle af de blu-ray-udgivelser jeg fik fingerene i, inkluderer Anthony Hopkins-filmen, “The Remains Of The Day”, som jeg er blevet inspireret til at købe og se, af min gode blogkammerat, Henrik fra “Båndsalaten”. Jeg har aldrig set den film før, og jeg havde vel altid afskrevet den lidt, fordi jeg synes at det lignede en film for et modent publikum, bestående hovedsageligt af kvinder, men jeg blev alligevel interesseret – også meget efter jeg havde set Anthony Hopkins brillere i feel-good-filmen “The World’s Fastest Indian”, som jeg var meget glad for. Anthony Hopkins er faktisk meget mere end bare en psykiater med hang til menneskekød, og det har han efterhånden bevidst for mig nogle gange. Jeg købte også den noget omtalte “Now You See Me”, som skulle være en lidt spændende heist-film. Eftersom at jeg havde set en masse YouTube-folk købe den og endvidere anbefale den, så måtte jeg jo give den en chance… jeg forventer ihvertfald at blive underholdt. Det må jeg også sige at jeg gør med den tredje film… 80’er-crazy komedie-klassikeren, “Weekend At Bernie’s”, som jeg ikke har set i mange, mange år. Altså, der er måske ikke ligefrem snak om stor filmkunst, men ligesom med f.eks. “Dumb And Dumber”, som jeg også synes at der er så tilpas åndssvag, så kan jeg nogle gange godt lide at slå hjernen fra…hvilket man i den grad må sige at man gør med de to førnævnte værker. Men der var også et særdeles lækkert blu-ray-bokssæt med i den ene Amazon-pakke:

nyt3

 

Der er selvfølgelig tale om de forlængede udgaver af Peter Jacksons meget berømte “Lord Of The Rings”-trilogi. 15 disks, og en kæmpe boks med en flot indpakning, gør denne udgivelse meget indbydende. Jeg havde godt nok filmene på dvd, men de to første af dem var på nogle amerikanske dvd’er, og så ville jeg gerne have dem på blu-ray. Filmene er jo i en klasse for sig, men jeg kan også forstå at der er kræset en del om denne specifikke boks. Nu var jeg lidt i tvivl om hvornår jeg skulle købe den, men jeg fik den for omkring 30 pund, og det var vel omkring 260 danske kroner, hvilket var meget, meget rimeligt – og da jeg havde lagt den i indkøbsvognen og kørt ordren igennem, så drog jeg et lettelses suk… nu var den bestilt… og nu skal jeg lige have gjort plads i kalenderen til at gense 10+ timers film,.. jo jo, man kan ikke beskylde Peter Jackson at gøre noget let (jo måske i “Bad Taste”, men den er så også umådelig underholdende)…

Men med gryden i kog, og dampene der strømmer ud af dens mægtige indhold, så kom der også nogle dvd’er til Afgrunden, deriblandt:

nyt5

 

Jeg fik bestilt “Here Comes The Devil” fra danske AWE, og den har jeg ventet på. Den ser utrolig spændende ud, og film med et fingeraftryk af Satan, er jeg altid ivrig for at se. Dernæst er der kommet “Impulse” med William Shatner som en seriemorder-type, og den glæder jeg mig også meget til at se. Alle kender jo William Shatner som den lidt kitschede Kaptajn James T. Kirk fra “Star Trek”, men han er altså en formidabel god skuespiller – man skal bare se ham i Roger Corman-filmen “Intruder”, hvor han virkelig er utrolig. Og så må vi ikke glemme gyserfilmen “Pumpkinhead: Ashes To Ashes”, som jeg aldrig har set før – men jeg har selvfølgelig set den allerførste “Pumpkinhead”-film, der er en ret sjov lille monsterfilm. Et plus var desuden at den kun kostede 24,95, så jeg mente nok at den kunne retfærdiggøres som et køb.

Men nu skal det jo ikke nødvendigvis være film det hele. Jeg investerede således også i et par skiver med dejlig, rolig og afslappende musik:

nyt4

 

Bandet hedder Orphaned Land, og stammer fra Israel. Typisk spiller de mellemøstlig inspireret metal med progressive undertoner, men på deres nyeste “All Is One”, så virker deres lyd lidt mere vestlig, men enorm pompøs og iørefaldende. Jeg kan virkelig godt lide deres musik, og jeg havde lyttet lidt på forskud på YouTube, hvilket bare gjorde mig endnu interesseret. Jeg havde investeret i to af deres tidligere albums, og af den ene som jeg har fået hørt so far, så var jeg meget imponeret. Måske bliver naboerne også glade igen – de har før været vant til black metal klokken ni om morgen, så nu kan man forhåbentlig få lidt goodwill igen, men der var også både skrappe riffs og growl på den udgivelse, så det er jo allertides. ,

Ja, med disse mange nye gaver til Afgrunden, så må man sige at der er lagt noget i graven til noget seriøs indetid… nu er jeg dog heller ikke typen, der farer rundt i hverdagen, så det er dejlig med nye film og dejlige toner, som kan forsøde den småtrivielle dagligdag… jeg har dog ikke et boltværk mod alskens fristelser, som f.eks. på det Sømandshjem, jeg engang hørte om i et fjernsynsprogram, fordi jeg fik da drukket nogle af de kolde her i weekenden – og jeg kan informere om at X-Mas-mærket fra Royal, både den blå og den hvide, også smager ganske godt i år – ligesom alle de andre år iøvrigt…

Efter denne store “haul”, så ville jeg gerne sige at nu var det slut, men jeg har faktisk endnu flere film på vej – deriblandt en stor forsendelse fra svenske Ginza.se – man kan sgu godt blive fristet af blu-ray- og dvd-titler til ti svenske kroner… det er forbavsende billigt… det kan jeg anbefale alle, og der er mange horrorfilm også – og jeg vil næsten sige at langt de fleste er altså dansk-venlige, så der er også danske undertekster på… det er jo lige præcis sådan som det skal være!