Tag Archive: Krigsfilm


Ja, jeg vil lige meddele at jeg nu har modtaget mine pakker fra Amazon, og at de skam også er blevet pakket op! – dette til trods for at der var et par julegaver iblandt, men hvad pokker…? – jeg havde jo selv bestilt dem, men til gengæld har jeg pli nok til at ikke at pakke dem ud af deres folie. Det må vente…(satans også!)

Nuvel, jeg modtog da lidt gode sager til min sparsomme hjemme-filmbibliotek, hvilket jeg da er meget taknemmelig for… det forsøder jo tilværelsen lidt:

amazoncdon

 

Der var således lidt af hvert med fra henholdsvis Amazon, Cdon og Dvdoo…

For en gangs skyld, fik jeg faktisk mindst fra Amazon, men det blev til ny-klassikeren indenfor anime, “Perfect Blue” på combi blu-ray/dvd… jeg havde filmen i forvejen, men den afspiller ikke så godt, så derfor var jeg glad for at investere i den på blu-ray. Jeg så filmen i går, og den ser helt fin ud, og det er jo stadigvæk en rigtig god oplevelse… der er dog ikke meget Miyazaki over det – idet det er virkelig en animationsfilm for voksne. Ellers blev det også til spillefilmsudgaven af “The Saint” på dvd. Jeg har faktisk aldrig set den før, men jeg er utrolig glad for Elisabeth Shue, så jeg synes godt at et køb kunne retfærdiggøres…hun er endog meget charmerende. Endelig blev det også til to cd’er med det svenske band, Crucified Barbara… jeg har jo tidligere uploadet en video på bloggen, og jeg er blevet ret begejstret for dette voldsomme all-girl hard rock band…total Rock and roll…

perfect

 

Fra Dvdoo modtog jeg et par enkelte blu-rays og nogle dvd’er. Jeg glæder mig faktisk til at se den Oscarnominerede Jessica Chastain i Osama Bin Laden-jagtfilmen “Zero Dark Thirty”, der jo er instrueret af Kathryn Bigalow. Hun har jo tidligere lavet rigtig gode film, som f.eks. “Near Dark” og “Strange Days”, og ja selvfølgelig også Oscarvinderen “The Hurtlocker”. Det skal nok blive interessant. Jeg købte også “Training Day”, den kostede kun en 50’er, og det på blu-ray, og eftersom jeg aldrig har set den, så er jeg ganske tilfreds. Af dvd’er kom der “Reality Bites”, en 90’er-komedie om Generation X, “Slaughter Rule”, en amerikansk Football-film med Ryan Gosling og endelig en tumpet double-feature med Jerry Lewis i den originale “The Nutty Professor” og remaket af “Bad News Bears” – sikkert en åndssvag aften, men den kostede kun 25 kroner, og jeg ville gerne se noget dumt.

Men nu kommer vi til – “The Motherload”… fordi jeg fik jo også bestilt lidt hos Cdon, der havde nogle rigtig fine tilbud. Jeg købte “Foul Play” – en 70’er komedie med dejlige Goldie Hawn og sjove Chevy Chase, jeg er ret glad for dem begge, så da jeg endelig fandt denne udgivelse (Fra Soul Media iøvrigt) til billige penge, så købte jeg den. Ellers er der også 1. sæson af tv-serien “Hung” med Thomas Jane. Jeg har længe haft lyst til at se denne serie, idet den skulle være ret sjov… men nu får vi se… og så sluttelig på dvd, hele “North And South”-samlingen… jeg ejede godt nok allerede bog 1 og bog 2 på dvd, men hele boksen kostede kun 90 kroner, så det var simpelthen så billigt, at jeg bestilte den.

kubrick

 

Så kommer vi til blu-ray’sene. Og der var i alt 21 disks at tilføje til den sultne samling. Jeg købte endelig samlingen med Stanley Kubricks vigtigste film. Prisen var ganske god, omkring 200 kroner for 8-disk udgivelsen, der har alle klassikerne med. Jeg havde luret på den i en god rum tid, men nu skulle det åbenbart være. Jeg er dog lidt ked af at udgivelsen bare kommer i en overdimensioneret keepcase, men hvad pokker? prisen var jo fin. Ellers blev det til nogle enkelte disk-udgivelser. Jeg var vist i humør til krigsfilm, fordi minsandten om ikke “Lore”, “The Guns Of Navarone” og “The Bridge On The River Kwai” kom ned i indkøbsvognen.. nu hvor jeg ser tilbage på det, så var det da lidt pudsigt, men jeg skænkede det ikke en tanke, da jeg bestilte. De to sidstnævnte er iøvrigt i “Classic Line”-serien, hvilket er en glimrende lille serie af film, og med nogle flotte covers og udgivelser.

classics

 

Men der var skam plads til mere. Så jeg fandt også et supertilbud på den netop udsendte Charlie Chaplin-boks på blu-ray. Her er der tale om ikke mindre end en 10-disk-udgave med et væld af klassiske film. Jeg glæder mig meget til at fordybe mig i disse Charlie Chaplin-værker. Og prisen var imponerende! kun 190 kroner!, det er enormt billigt, og jeg er meget glad for at kunne indlemme dem i samlingen. Det er ganske vist længe siden at jeg sidst så en Chaplin-film. Den seneste var faktisk biografi-filmen om manden selv, hvor det er Robert Downey Jr., der har rollen som Charles Chaplin, og jeg ved godt at det ikke er en af de gamle produktioner, men det går nok. Det bliver en god klassisk weekend… og så kunne jeg evt. kombinere det med W.C. Fields og Marx Brothers?…

chaplin

 

Men den årvågne seer på det første billede, vil bemærke at der er endnu en boks, som jeg ikke har omtalt. Nemlig den flotte og meget interessante boks med spaghettiwesterns. Den har jeg ikke selv købt, men var såmænd en meget venlig gestus fra min gode blog-kammerat, Henrik, der havde tænkt en venlig tanke, og foræret mig den i anledningen af julen. Det er jeg enorm glad for, og boksen ser virkelig god ud. Så endnu engang mange tak for den storartede gave, Henrik… den skal nok bringe mig meget glæde her i de kommende kolde vintermåneder.

spaghettis

 

Ja, det var så december-indkøbene. Jeg ved at der er en enkelt gave mere på vej i posten… den kommer dog fra USA, og så må jeg sikkert væbne mig lidt mere med tålmodighed. Men ellers tror jeg godt at jeg både kan holde weekend og se frem til de kommende måneder med sne, slud og køligere temperaturer. Det er godt at man har kaffen klar, og at man føler sig klar. Julen er jeg normalt ikke så meget for… som den gamle sang siger: “Trængsel og Alarm” – ikke noget for en gammel Mallrat, der hellere vil sidde og stene de seneste uhyrligheder på den normale matrikel. Men hvad pokker? Det bliver jo nok jul alligevel.

 

Reklamer

I played it again…

Efteråret har ramt Danmark og lille stakkels Thisted, der har lagt som et smørhul i mange år, men nu har regnen indhentet provinshullet, og jeg er glad for at tiden endelig går mod køligere stunder. Jeg kan godt lide de lange sommerdage, hvor det er lyst om morgenen og fuglene synger fra klokken fire-halv fem, når solen er på vej op. Men efterår og vinter er også enormt hyggelig og dejlige, fordi det giver en lyst til at se nogle film, alt imens det rusker udenfor. Jeg håber på et godt efterår og en dejlig vinter, men når vi når marts og april næste år, så er jeg sikkert tilbøjelig til at glæde mig til foråret og en forhåbentlig passende sommer. Men nu er vi i september måned og det er sådan som det er. Jeg har ikke set så mange film på det seneste, hvilket også afspejler sig på bloggen, der har lagt stille i omtrent en uge…. men i dag skal det være anderledes.. jeg har nemlig set en rigtig klassiker, som jeg netop har fået ind af døren på funklende fin blu-ray – det drejer sig om den uvurderlige “Casablanca” fra 1942.

Næsten alle filmfans kender “Casablanca”, og hvis man ikke gør det, så burde man næsten have en eftersidning. Filmen er en af de typer, hvor man ikke kan andet end at simpelthen nyde historien. Karakterne er velskrevne og skuespillerne er formidable, og så oser den af fantastiske replikker, som man sidenhen har gået og ytret til hinanden i godt og vel 70 år efterhånden. Historien om natklubejeren, Rick (Humphrey Bogart) og hans fortid, som der bliver trævlet op i Casablanca. Det skyldes naturligvis en dame. Den utrolig smukke, Ilsa Lund (Ingrid Bergman), der var hans kærlighedsinteresse i Paris længe før han drog til Casablanca, og slog sig ned der. Man sidder virkelig på kanten af sædet eller i mit tilfælde sofaen, fordi spændingen er intakt hele filmen igennem. Den er fyldt med memorable scener… en af mine ynglings er der, hvor nazityskerne har indtaget Ricks cafe, og synger en tysk sang højlydt, men det bliver afbrudt af modstandsmanden Victor Laszlo (Paul Henreid), der beder bandet om at spille den franske nationalmelodi, hvilket de indvilliger i, efter et godkendende nik fra Rick, og hurtig overdøver de patriotiske franskmænd og kvinder de tyske bastarder.. en herlig scene og jeg føler mig altid lamslået efter den. Som førnævnt, så bugner manuskriptet af velskrevne replikker og oneliners, der alle er med til at gøre “Casablanca” til en enestående oplevelse. Lige fra Ricks diskussioner med pianisten, Sam, der spiller den gamle melodi, som både Rick og Ilsa elsker så højt, men som Rick har forbudt Sam at spille, fordi den netop minder ham om hende… “the one that got away…”.. men også Ricks karismatiske “Heres looking at you, kid…”, som bliver sagt flere gange i løbet af filmen, viser hans affektion for den smukke kvinde. Eftersom at filmen er en krigsfilm, der foregår under 2. Verdenskrig, så er der naturligvis nogle klare indikationer om hvem der er heltene og hvem der er skurkene. En, der veksler lidt imellem begge roller, er den franske kaptajn Louis Renault (en fantastisk Claude Rains, der altid er værd at se)…, således er han et øjeblik på tyskernes side, og et andet moment på de godes side, men hvor det virkelig tæller, så er der ingen tvivl om hvem han holder med, og det kan vi alle være taknemmelige for, når filmen slutter, og man sidder tilbage og netop har overværet en fantastisk film.

Jeg må sige at “Casablanca” er en af de klassiske krigsfilm, som jeg holder utrolig meget af. Der er ikke så meget krig i den, men der er masser af referencer til krig, og der stilles store spørgsmål undervejs… vi kan dog alle være sikre på en ting – tyskerne må IKKE vinde, fordi det ville medføre at det 3. Rige, vil overstrømme hele verden med deres forhadte menneskesyn. Det ved Rick, og derfor hjælper han også Laszlo, selvom hans livs kærlighed står midt i det hele. Hun er gift med Laszlo, og indledte et forhold med Rick, da hun troede at denne var død og borte… men han rejste sig fra de dødes asker, og havde brug for hendes tilstedeværelse og hjælp, og netop derfor måtte hun sende Rick et “John Dear”-brev.. der er masser af intriger i filmen, og man sidder hele tiden og håber på at Rick og den smukke dame finder sammen…med filmens slutning bliver der måske skrevet et kapitel, men bogen er ikke færdig, og hvem ved, måske sker der nogle ting oppe i Filmhimlen, hvor Bogart sikkert sidder og kurtiserer Ingrid Bergman, imens Claude Rains render rundt og spiler hinanden ud mod hinanden, og Dooley WIlson i rollen som Sam, spiller endnu engang den magiske sang, der er blevet synonym med en af filmhistoriens store mirakler. Det er ihvertfald svært ikke at være begejstret… og nu hvor filmen er landet på funklende blu-ray, så ser den ganske flot ud. Som filmelsker er det naturligvis et værk som man skal se, og jeg tror at det er en af den gamle, veltalende filmanmelder, Ole Michelsens yndlingsfilm, og det kan man jo ikke modsige ham…

For nogle år siden kom det frem at Hollywood var ved at planlægge et remake af “Casablanca”, men den ide lader heldigvis til at være røget i skaldespanden, fordi tænk lige tanken om hvem af de nye knægte, der kunne spille rollen som Rick i samme stil som det utrolig ikon, Humphrey Bogart…og selvom der er mange smukke kvinder i Hollywood, så er der alligevel noget op til Ingrid Bergmans standard, der må siges at være et tidsbillede på den smukke filmdiva i 1940’erne. Og hvem skulle mon instruere sådan en film? – ja, sikkert Michael Bay? – så kunne vi lige pumpe den op med noget CGI og nogle store eksplosioner? – uha, sikke en tanke… jeg spekulerer naturligvis, og Michael Bay ville sikkert aldrig få chancen, men man skal aldrig sige aldrig i Hollywood, og mærkeligere ting er sket, men som tingene er lige nu, så er jeg taknemmelig for at de tilsyneladende har skrottet ideen om et remake…

Og så sidder man tilbage endnu engang og ved ikke rigtig hvad man skal foretage sig. Jeg er tilbøjelig til at høre lidt god musik og snakke med en dejlig veninde som jeg har, og som er en skarp konkurrence til Ingrid Bergman…problemet er bare at jeg ikke er nogen Humphrey Bogart – jeg er snarere Oliver Hardy, hvilket der sikkert ikke er mange bejlere til. Men okay – når bare der er en til hver enkelt, så kan man sikkert være tilfreds.. og jeg må sige at jeg er tilhænger af monogami… ganske som Rick, der drukner sine sorger i bourbon hver aften, så vil jeg nu tage et glas cola og hæve mit glas og bede Sam om endnu engang at spille den der i ved nok… man er vel sentimental…

Jeg valgte at opgradere min nuværende dvd-udgave med en ny blu-ray-version. Denne udgave er en fantastisk flot steelbook, hvor filmens klassiske poster virkelig kommer til sin ret. Jeg tror at der er tale om 70-års jubilæumsudgaven, der ligger på disken, og den er overfyldt med fantastisk ekstramateriale... Et godt køb...

Jeg valgte at opgradere min nuværende dvd-udgave med en ny blu-ray-version. Denne udgave er en fantastisk flot steelbook, hvor filmens klassiske poster virkelig kommer til sin ret. Jeg tror at der er tale om 70-års jubilæumsudgaven, der ligger på disken, og den er overfyldt med fantastisk ekstramateriale… Et godt køb…

Bagsiden er mindst lige så dekorativ og stemningsdannende fra filmen. Jeg er meget tilfreds med denne udgave, og filmen er jo et mesterværk i sig selv.

Bagsiden er mindst lige så dekorativ og stemningsdannende fra filmen. Jeg er meget tilfreds med denne udgave, og filmen er jo et mesterværk i sig selv.