En hård start på 2015 i Afgrundens mørke…

Jo da, minsandten om kalenderen ikke skriver 2015 nu, og vi befinder os i en spændende tidsalder…desværre har humøret haltet lidt her i Afgrunden, og jeg har følt mig skidt tilpas. Grundet for lidt nattesøvn, så vandrer jeg rundt om dagen som en regulær zombie – ikke på jagt efter friske hjerner, men derimod en portion søvn, som jeg har det så svært med lige for tiden. Og så kan man selvfølgelig ikke sove dagen væk, så jeg allierer mig med mit elskede Instant Kaffe, så jeg altid kan få en kop varm mokka ned i systemet. Hvorvidt at det er en god ting, ved jeg ikke, men sådan som situationen er nu om dage, så føler jeg mig nødsaget til det.

Jeg fik da faktisk lidt film og andet filmrelateret i Julegave sidste år, og det var jeg enorm taknemmelig for. Størstedelen af min familie mener at jeg har for mange film, så nogle nye titler forærer de mig nok meget modvilligt… men tanken om at jeg har for mange film er jo decideret absurd!? – tværtimod har jeg slet ikke nok!… nå, men her følger nogle billeder fra Julen:

Som man kan se på billederne, så var der masser af gode sager til den vamle stakkel, som der er undertegnet… både filmmusik, Pop Vinyl!-figurer og sluttelig nogle film. og af filmene, har jeg kun set “Apocalypse New” før, så der er lagt op til massiv fordybelse i helt nye titler for mit vedkommende, så det er jo kun herligt…

Filmscoresene tæller et par italienske skrækfilm, i form af Dario Argento’s “Phenomena” med musik af supergruppen, Gobiln, der nok engang leverer varen, og sætter lytteren i en særlig trancelignende tilstand med nogle forrygende, stemningsfulde toner. Hans Zimmer’s soundtrack til “Days Of Thunder” er måske lidt mere mainstream, men det er et fantastisk godt album med nogle iørefaldende rockede tendenser, og jeg må erkende at musikken faktisk er bedre end filmen med Tom Cruise i spidsen. Ellers kan man se Fabio Frizzis eminente musik til “City Of The Living Dead”, en personlig Lucio Fulci-favoritfilm, og sluttelig Jerry Goldsmiths cd med musik fra “Total Recall” – her er der tale om Deluxe-udgaven med ekstra numre.

Foruden musikken, så fik jeg jo også et par figurer. Pennywise og Bela Lugosi’s Dracula pynter nu ved siden af mine andre figurer i min gang. Jeg har flere figurer på vej, men jeg vender nok snart tilbage med et billede af dem samlet, idet jeg er nået op på nogle stykker efterhånden. Nu ved jeg ikke om det kan retfærdiggøres 100% at en voksen mand, midt i 30’erne, samler på sådanne små figurer, men også som jeg kan se, så er det næsten tendensen at det er voksne mænd, der samler på netop de figurer. Lidt nørdet er man vel altid? …

Og endelig mine film, som jeg fik Juleaften. “Stray Cat Rock” er en filmserie fra Japan med fem film med vidunderlige Meiko Kaji i hovedrollen. Jeg har ikke set disse film før, men Arrow Video har lavet et fint sæt, der er limited til 2.000 eksemplarer world wide, og jeg er en sucker for Arrow Video-udgivelserne. “Apocalypse Now”-sættet på blu-ray indeholder tre disks, og filmene i både original biografudgave og i Redux-versionen plus dokumentarfilmen, “Hearts Of Darkness”… meget, meget interessant, og filmen er jo fremragende. Endvidere fik jeg et par meget spændende film fra min gode veninde i København, der er tale om “Worried About The Boy”, som jeg har fået set, og det var et ganske godt kig, meget interessant at se hvorledes en engelsk subkultur og prominent førsteperson som musikkeren, Boy George, voksede op med alle de problemer og vanskeligheder, en så speciel personlighed måtte have. Filmen ledede mig hen i mine tanker, da jeg selv som ung udforskede forskellige muligheder, og så mig selv i en subkultur som halvvejs goth, og det var ikke altid nemt i bette Thisted. Jeg kunne meget godt lide den, og det var selvfølgelig en drama-film fra BBC. Jeg fik også komedien “Ushpizin” af hende, og den aner jeg intet om, men den skulle være ret sjov, og filmen er ikke noget som jeg ser hver dag, idet der er tale om en israelsk produktion… det skal blive godt at tjekke den ud. Sluttelig fik jeg så to John Wayne-dvd’er fra min gode blogkammerat, Henrik. Sjovt nok ikke en af dem, der er en western, men det skal også blive interessant at se “The Duke” i andet. Jeg har ikke set disse to, så der er også tale om et førstegangskig ved dem begge.

Ja, det var lidt fra min Juleaften, hvor jeg fik disse meget lækre ting, men jeg fik dog også lige bestilt et par titler imellem Jul og Nytår:

Anime-serien, “Bubblegum Crisis” havde jeg luret på simpelthen så længe, og det har altid været lidt i den dyre ende, men nuvel… nu skulle det være, så jeg fik den endelig bestilt, og det er jeg virkelig glad for – jeg er helt tosset med klassisk 80’er japanske tegnefilm uden alt det der CGI-halløj. ‘Sean Penn Collection’ med fem film var helt horribelt billig i forhold til, og den måtte jeg kun slippe 99 bananer for, hvilket er en fantastisk pris i min bog. To af filmene havde jeg så i forvejen, men der var således tre jeg ikke havde set før, og de var “T.A.P.S.”, “Colors” og “State Of Grace”, og jeg glæder mig især til “Colors”, som jeg har hørt meget godt om. Sean Penn er måske ikke en af mine absolutte yndlings-skuespillere, men han er dygtig, så what the hell….

Ja, det var dermed en lille update fra Afgrunden modbydelige verden, hvor alle de ting som vi nørder elsker og holder af, lever i bedste bevarenhed, og selvom det måtte kræver en jomfruofring fra tid til anden, så klarer vi også den, idet Afgrunden er kommet for at blive – også selvom den kan virke temmelig indeslukket, så hævder Undermennesket alias undertegnet, at der nok skal komme nogle livstegn i fremtiden. Afgrunden er trods alt stedet hvor de stygge bor…men nogle gange kan man også have brug for en dejlig dag, så Undermennesket slutter med en sang fra Lou Reed (RIP), der alle minder os om hvordan vi bare sukker efter den perfekte dag: