Tag Archive: Nicolas Winding Refn


Ja, jeg ville bare lige skrive og bekendtgøre at jeg tager afsted på min sommerferie de næste tre dages tid. Det er hverken storslået eller grandiøst den måde som jeg ferier på  – der er tale om en tur i min fars baghave, hvor vi sidder de sædvanlige suspekte typer, og drikker lidt der er lidt skarpere end saftevand og mindes om gamle dage. Det er i den grad nogle dage med fødderne godt plantet i nostalgiens muld. Årsagen er jo så at der er et lokalt marked, men det er ikke længere førsteprioritetten – iøvrigt er markedet stærkt på retur, så glæden ved at genopdage det år efter år er ikke længere til stede – ihvertfald ikke for mit vedkommende. Man er jo selvfølgelig også blevet ældre, men det er et faktum at vi har været der i næsten en menneskealder nu. 17 år i træk er vist det officielle tal, så hvad var det nu at jeg skrev om nostalgi?

Well på filmfronten har det lagt lidt stille, idet jeg har været så umenneskelig træt på det seneste, så jeg har ikke haft snuden begravet i et eller andet hæsblæsende eller stillestående værk. Jeg så dog Ryan Gosling’s instruktørdebut, der har titlen “Lost River”, og man kan godt se at han har været med i et par Nicolas Winding Refn-produktioner. Det er et meget intimt og nærgående portræt af en lille gruppe mennesker i smalltown Amerika. Handlingen slæber sig lidt stille afsted, men overalt lurer intrigerne og de pervertede, der gerne kommer frem i en skummel klub, hvor blod og gore, bogstaveligt talt, bliver sprøjtet ud i fjæset på publikum, der elsker det og jubler over enhver lille dråbe. Jeg må erkende at jeg godt kunne lide den. Den er atypisk amerikansk, og virker mere som et europæisk kunstprojekt, og det fortjener i den grad cadeau. Historien om at placere handlingen midt i et lille samfund, der er i gedigen opløsning, og hvor husene er slidte til sidste gulvplanke og tigger om at blive revet ned, til trods for at der stadigvæk bor nogle mennesker i dem. Det er også det indtryk som jeg har fået af flere steder i USA, hvor tiden har lagt en dæmper på udviklingen og folk for længst er flyttet fra de små samfund og ind i storbyerne. Det virker til at være en generel udvikling, men jeg ved ikke om jeg rigtig kan bifalde det. Jeg har været i en større by, men jeg savnede nærområdet, hvor jeg stammer fra, så jeg vendte hjem – måske for tidlig, men ikke destro mindre, så forlod jeg datidens Aalborg, som jeg ellers elsker, men omstændighederne krævede at jeg flyttede adressen tilbage til Thy. Og så er man her igen, og har været her lige siden… imagine that. – men det er nu også meget godt, jeg er tilfreds med det… og ligeledes var jeg meget tilfreds med Ryan Gosling’s film, men alle der forventer at den billedsmukke Gosling med det veltrænede maveparti har lavet en sukkersød feelgood-film kan godt tro om igen. Stemningen er i den grad særdeles deprimerende og dyster. Anbefales generelt, men ikke hvis man lige har en offdag.

lostriver

Angående nye film på vej, så har jeg bestilt et par Paul Schrader-film. Jeg synes mægtig godt om manden, der jo som bekendt skrev “Taxi Driver”, idet han altid formår at overraske positivt. Hans film er præget af folk med dobbelt-ansigter, der lever to liv, og det er som udgangspunkt altid spændende. Det skal nok blive herligt at se.

Men jeg vil trække stikket ud i et par dage – og sætte mig tilbage i en stol og nyde en kølig. Selvom det danske sommervejr ikke ligefrem har vist sig fra dens mest gavmilde side i år, så er jeg sikker på at vi får tre dejlige dage med tørvejr og glæde… nu er det sagt – so let it be!

fuldmand

Ja, ho ho ho… hold da op, hvor har det været en varm dag… helt ubeskrivelig varmt i Afgrunden, hvor mit stakkels korpus har opholdt sig hele dagen. Jeg er umådelig glad for at natten er kommet forbi og slukket hedebølgen, og selvom det nu er mørkt udenfor, så er det stadigvæk ret varmt, men enkelte små briser kærtegner min svulstige krop, idet mit vindue er på vidt gab. Sådan skal det også helst være – ulempen er dog så at jeg kan høre næsten alt hvad der foregår i gården bag, og vice versa må de så ligge ørene til mit heavy metal, som jeg har spillet lidt af i dag – nu er det dog ved at være sent, så jeg burde holde inde med det…. eller burde jeg??

I aften har jeg set en ny dokumentar om den famøse og kæmpestore tyske metalfestival, Wacken Open Air. Det er jo lige festivaltid, og siden sidst har jeg faktisk overlevet det hæslige Thy Rock. Nok engang kunne jeg høre musikken i Afgrunden, så jeg måtte selvfølgelig modsvare det hen af vejen med lidt forskellige heavy metal, så man kunne holde det ud. Well, når det er sagt, så er en festival, hvor Birthe Kjær, Poul Krebs og Gnags er på scenen ikke noget for mig… nej tak, så stædig er jeg alligevel. Men dokumentaren var ret god, og omfattende, idet den satte fokus på festivalens spæde start og frem til 25 år senere, hvor det bare har vokset og vokset og vokset – de startede med omkring 800 gæster, og nu nærmer det sig vist de 60.000 eller måske endnu mere – ganske imponerende! Jeg har aldrig været der, idet jeg ikke er verdens bedste festivalgænger, og med årene er det bare blevet endnu sværere for mig, så indtil videre er planen om at besøge Wacken skrinlagt.. men dokumentaren hedder “25 Years Louder Than Hell: The W:O:A Documentary” – ganske anbefalesværdig.

Men jo, jeg fik faktisk også en lille portion film med posten i dag:

mogwainyt

Det er fra henholdsvis CDON og Arrow’s webshop. Sidstnævnte har endda også et stort udsalg netop nu, så det er bare med at få bestilt nogle titler derfra – der er masser af penge at spare, og de tilbyder endda gratis forsendelse, hvis det vist overskrider 50 pund… det er også værd at tage med…

De to titler fra CDON er således “Dum Og Dummere 2” – ja, jeg ved det godt – den har fået meget skæld ud, men jeg er stadigvæk ret glad for den første film, som jeg voksede op med, og som stadigvæk kan få mig til at smile, fordi at den netop er så fandens tumpet – derfor måtte jeg naturligvis også investere i 2’eren. Den anden titel er på dvd, og der er tale om AWE’s udgivelse af “Turkey Shoot”, en lille og voldsom australsk sag… jeg havde filmen i forvejen, men da jeg erfarede at Jack Jensen havde skrevet den vedlagte booklet, så var jeg spændt på læse den, og AWE’s titler er værd at eje under alle omstændigheder..

Og så er der således Arrow-blu-raysene. Først og fremmest er der tale om fire steelbooks… de to tidlige David Cronenberg-film, nemlig “Shivers” og “Rabid”, to meget stærke film på hver sin måde, og bestemt begge værd at se, især også for at se hvilken forskel der er på datidens David Cronenberg og en eller canadisk instruktør med samme navn, der laver noget mere mainstream film nu. Arrow Video har iøvrigt en killer udgave af “Videodrome” på vej i august, så den skal selvfølgelig i samlingen, og netop især fordi at det er min yndlings-film af manden. De to andre steelbooks er gamle Vincent Price-film: “The Fall Of The Houser Of Usher” og “Theatre Of Blood” – sikke noget, og jeg har set dem begge, men det er en menneskealder siden, så det skal blive spændende med et genkig, og jeg er sikker på de nok skal underholde mig – Vincent Price er jo altid outstanding. Dernæst kommer to mere almindelige blu-ray-udgivelser, nemlig Larry Cohens “The Stuff” og Seijun Suzuki med “Branded To KIll” – to film som jeg aldrig har set før, men jeg er spændt på begge – Larry Cohen har jeg tidligere set flere film af, men ikke nogle af den japanske Seijun Suzuki – spændende… jeg har iøvrigt en sidste blu-ray på vej, men den blev afsendt… jeg kan dog afsløre at der er tale om en Mario Bava-film.

Det var ihvertfald lige nogle nye titler, der blev sendt til den hungrende Afgrund – men frygt ikke, jeg fik faktisk også en forsendelse fra Amazon med tre titler:

amazon3006

Kort fortalt er der tale om Ryan Goslings instruktørdebut, “Lost River”, som skulle være en film meget i stil med de værker, som han har lavet med den danske instruktør, Nicolas Winding Refn – det lyder jo ganske interessant i sig selv. Dernæst “Spring”, som mange youtubere har snakket om, men jeg kender ikke så meget til den, andet end at den skulle være hypet en helt del – what the hell, jeg gav ikke så meget for den, så lad os nu se. Sidste er den nyeste Francois Ozon-film, “Young And Beautiful”, og der skulle være tale om en ganske fin lille Ozon-film, der både er enormt provokerende, afslørende og fascinerende. Bagsiden af coveret lover dog også at den er ret lummer, så der kan man bare se…

Jeg fik iøvrigt også en rimelig stor pakke fra EMPs webshop, men det er lidt mere merchandise og musik-relateret, så det ved jeg ikke helt om der kræver et indlæg, men måske kommer der et alligevel. Tiden og jeg selv er jo noget flygtig – men nu er klokken snart halv 1 – natten til torsdag, og klokken 1 kommer der kvindefodbold, semifinale ved VM – Japan – England, og jeg hader at sige det, men jeg føler at jeg er blevet afhængig… damn those female footballplayers! damn them all!

Søndagsåbent i Afgrunden…

Back – with a vengence… Jeg er tilbage med endnu en opdatering fra mit hektiske og pulserende liv, hvor jeg bruger størstedelen af tiden på at sidde og tænke filosofiske tanker, alt imens jeg ser frygtelig dårlig fjernsyn. I aften er næstsidste afsnit af Ole Bornedals udskældte “1864”, men pudsig nok, så kan jeg egentlig godt lide den… jovist den er måske ikke så historisk korrekt, men det er altid godt med lidt kreativitet, og den er der masser af i den serie, der forøvrigt er ufattelig flot fotograferet og med en strålende musikside af Marco Beltrami, så niveauet er højt… men det burde det også være med så mange millioner, der er smidt efter den. Jeg er spændt på hvad DRs næste satsning er? – en science fiction-serie? eller måske noget horror? – det kunne være cool for genrefolket.. men jeg tvivler på at det bliver tilfældet…

Men hvordan ser det ellers ud på filmfronten? har jeg fået gjort nogle nye indkøb – det hurtige og mest korrekte svar må dermed være : “Ja”… jeg har fået investeret i lidt nyt, som nok bliver noget af det sidste til mig selv, eftersom at Julen snart indtræffer, så skal der jo være nok til gaver og desvidere.. men her er lige et billede:

amazonnov2

Der er masser af gode ting. Først og fremmest en cd med scoret til Nicolas Winding Refns glimrende “Drive”. Jeg husker musikken som særdeles medrivende, så da jeg kunne få udgivelsen for relativ små penge, så slog jeg selvfølgelig til. Men eller kan man jo se at jeg har investeret i nogle blu-rays og dvd’er…og ikke færre end fire titler fra Arrow. Men den dyreste var dog den nyeste “Transformers”-film med undertitlen: “Age Of Extinction” – idet jeg måtte have den på en af de der fancy steelbooks. Jeg så den her den anden nat, og det er en film meget på det jævne. Selvfølgelig er der massevis af eksplosioner og ildkampe mellem menneskerne og robotterne internt. Spilletiden nærmer sig de tre timer, og spørgsmålet om hvorvidt at den kan holde dampen oppe så længe, kan besvares ganske kort, fordi det kan den sgu ikke. Jeg synes ikke at jeg var underholdt hele vejen, og der var mange dumme og småtåbelige scener. Jeg elsker dog “Transformers”, hvilket jeg har gjort, siden jeg var et dumt og stædigt barn tilbage i 80’erne. Legetøjet, tegneserierne og tegnefilmene var nogle af mine mest værdsatte interesser. Det er stadigvæk cool at det er Peter Cullen, der lægger stemme til Optimus Prime, men selvom filmen er flot, så er det også buldertomt underholdning for laveste skuffe… der er ikke meget mening med filmen, andet end at der skal sprænges noget i luften. Shia LeBouef er blevet ældre og forvandlet til Mark Wahlberg, der viser nogle imponerende muskler, det må jeg godt nok sige… han ser meget bøffet ud, men hans præstation i filmen er….. på det jævne – ligesom alt andet med den nye “Transformers”-produktion… den er jævn..

Det er selvfølgelig ærgerligt at det skal være sådan, nu hvor man har set frem til en film, men når filmen slutter, så sidder man alligevel og tænker på om der ikke kommer en 5’er… slutningen er endog meget åbent, så det er næsten oplagt.

Men nok om “Transformers”, jeg fik også nogle andre titler – blandt andet Brian De Palmas “The Fury”, som jeg glæder mig til at gense. Jeg modtog også Wes Craven’s “The People Under The Stairs”, som jeg så i går – og det er en ret sjov lille sag, der grænser sig til det morbide underholdning. Jeg morede meget en del, men kørte dog træt mod slutningen, da jeg synes at filmen begyndte at gentage sig selv… men hold da kæft hvor Everett McGill er god og creepy som ‘Manden’… jeg havde set den før, men kunne ikke huske alverden, så det var selvfølgelig fint, at jeg kunne få den på en fornem Arrow Video-blu ray-udgivelse.

Den sidste udgivelse som jeg lige vil fremhæve, er dobbelt-feature blu-ray+2 dvd-disk-udgaven af “Blacula”, der indeholder både den første og efterfølgeren af denne ret morsomme blaxsploitation-horror serie om en sort Dracula. Det er svært ikke at føle sig underholdt af absurditeterne på skærmen. Jeg er glad for denne lille subgenre af film, fordi der er efterhånden nogle af de største bad asses med i filmhistorien. Se en film som “Truck Turner” med Isaac Hayes – gennemført benhård!

Ja, det var lige lidt livstegn fra Afgrunden. Jeg har travlt med at gøre klar til den snart kommende zombie invasion, så bær lige over med mig. Jeg kan dog afsløre at mit underjordiske bomberum og laboratorium står klar, så jeg har mulighed for at forskanse mig. Hold da kæft, hvor er jeg dog paranoid for tiden!?

Livstegn fra Afgrunden…

Jeg må med skam i stemmen beklage at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil karakterisere som den egentlig årsag hertil, men jeg har været så doven, træt og søvnig, at man skulle tro at jeg havde pådraget mig en slem omgang narkolepsi. Det var vist ikke tilfældet, og “the sleeping gigant” er begyndt at røre på sig igen. Mine krogede hænder har grebet fat i de små sivstykker, der stod og glanede omkring Afgrundens begyndelse. Og med nærmest umenneskelig kraft, så har jeg hevet mig op på fastlandet, og undslippet det kvælende dyb…

Men jeg har faktisk haft gang i nogle ting. Jeg fandt pludselig ud af at jeg havde boet i min lejlighed i 3+ år, og endnu ikke havde noget på væggene. Tidligere havde jeg afskrevet det, fordi jeg har mange skråvægge i lejligheden, men med et kæmpe suk, så indså jeg at jeg måtte gøre noget, og resultatet blev sådan set okay:

plakat1

 

Plakaten er fra Roman Polanskis foruroligende, men ikke destro mindre utrolig fremragende “Repulsion” eller på dansk “Chok”… en eminent film. Jeg mener at det var Polanskis første engelske film, og foruden en fremragende præstation af Catherine Deneuve, så var den også spækket med interessante ideer i form af spændende kameravinkler og effekter. Man tror vitterlig på at den stakkels Cathrine Deneuve er ved at blive ganske sindsyg. Iøvrigt kan man på billedet også se nogle af mine dvd-film, som der står stakket sådan lidt uholdbart, men sådan skal det jo nok være, når man bor på noget begrænset plads i en ydmyg 2-værelses-lejlighed.

Nuvel, jeg har også fået set lidt film…. selvfølgelig… i går så jeg Nicolas Winding Refns “Only God Forgives” med Ryan Gosling og Kristin Scott Thomas. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den gode Refn. Jeg har set omtrent alle hans film, og de er alle på grænsen af det prætentiøse og nærmer sig det kedsommelige. “Only God Forgives” var dog okay. Den var meget voldelig og dialogfattig, og jeg fattede ikke helt hensigten med ham den thailandske politimand. Ryan Gosling er endnu engang med som den meget fåmælte “helt”, eller jeg må sige at jeg ved ikke om den var ham der var helten, eller den førnævnte thailandske politimand. Filmen formåede ikke at få mig op i det røde felt, men jeg var også lidt bombet da jeg så den. Det skal dog siges at Kristin Scott Thomas fuldstændig stjæler billedet, når hun er på… hun spiller en noget magtbegærelig og lidt humørsyg dame, der også får som hun har fortjent i sidste ende. Jeg kunne mægtig godt lide “Drive”, der jo også var med Ryan Gosling, og sammen med “Bleeder”, der nok stadigvæk er min yndlingsfilm af Winding Refn, så beviser det da at han alligevel godt kan lave interessante film. “Valhalla Rising” er dog så grænsesøgende elendig, kedsommelig og uvirksom at den med det samme, ryger på bunden af listen.

Ellers må jeg sige at jeg ser frem til det bliver den første februar… nok mest pga. at der klikker nogle mønter ind, men jeg skal også se at få købt nogle gaver til min alderende far, der har fødselsdag i årets anden måned. Det bliver sikkert en film og lidt andet snask… tror ikke at jeg skal bestille en stripper ligefrem…men der er en del film som der kunne være interessante at få hjem til samlingen… men jeg er også blevet åben for nogle flere plakater, som jeg synes at der skal op på væggen. Jeg sonderer lige terrænet på the world wide web. Andet merchandise, især noget der refererer til film har også min interesse… jeg vil gerne vise at jeg er filmfan, så derfor kunne jeg godt tænke mig at pynte lejligheden med noget andet end mine Bodybuilder-pokaler… og med alt den sne, der nu er kommet til landet, så skal Pakkeposten gå noget varsom… well, jeg har tillid til ham – han plejer at være meget dygtig til sit job.

Som sagt, køber jeg også lidt merchandise i ny og næ, og derfor investerede jeg også i en ny kaffekrus til mit køkken:

nytkrus

Og ja, jeg er også fan af “Star Wars”. Ihvertfald den oprindelig trilogi. Jeg synes at den nye serie drukner for meget i computereffekter, og skuespillet er så stift, for slet ikke at snakke om Jar Jar Binks! – den kæmpenar. Jeg var også en af dem, der i 1999 stod i kø foran Thisted Kino 1-2-3, så jeg kunne veksle mine penge til nogle biografbilletter til den længeventet “Episode I”… og gudhjælpemig om man ikke blev skuffet. Den første skuffelse kom allerede med den indledende tekst, der stod på dansk!  – John Williams’ musik var dog rigtig fin, men skuespillet, anført af en skrækkelig Liam Neeson var virkelig stygt. Da “Episode II” udkom i biffen, der sad jeg endnu engang klar i mørket, men resultatet var stort set det samme… endnu en dårlig film… og jeg sad virkelig og længtes efter den magi som den oprindelige trilogi bestod af. Nu har Disney jo købt rettighederne og de pønser på endnu en trilogi – med den første film i 2015. Jeg ved ikke helt, men måske kan man blive overrasket – det ville da virkelig være dejlig. Og med hensyn til teksten på kaffekruset, så vil jeg proklamere: “Don’t we all?”…

Nå, det var ihvertfald lige en status over mit liv lige nu. Jeg er stadigvæk i live, men bliver også ramt af nogle søvnangreb til tider, og min økonomi er ikke så imponerende lige nu, og jeg magter ikke lige at vise de film som jeg har modtaget siden seneste opdatering. Men jeg venter en pakke fra Amazon i næste uge, så der bliver måske mulighed for at se hvilke godter, der har fundet vej til den mægtige gab, der er den bundløse Afgrund. Den skal jo have sin føde fra tid til anden…