Ja, jeg ville bare lige skrive og bekendtgøre at jeg tager afsted på min sommerferie de næste tre dages tid. Det er hverken storslået eller grandiøst den måde som jeg ferier på  – der er tale om en tur i min fars baghave, hvor vi sidder de sædvanlige suspekte typer, og drikker lidt der er lidt skarpere end saftevand og mindes om gamle dage. Det er i den grad nogle dage med fødderne godt plantet i nostalgiens muld. Årsagen er jo så at der er et lokalt marked, men det er ikke længere førsteprioritetten – iøvrigt er markedet stærkt på retur, så glæden ved at genopdage det år efter år er ikke længere til stede – ihvertfald ikke for mit vedkommende. Man er jo selvfølgelig også blevet ældre, men det er et faktum at vi har været der i næsten en menneskealder nu. 17 år i træk er vist det officielle tal, så hvad var det nu at jeg skrev om nostalgi?

Well på filmfronten har det lagt lidt stille, idet jeg har været så umenneskelig træt på det seneste, så jeg har ikke haft snuden begravet i et eller andet hæsblæsende eller stillestående værk. Jeg så dog Ryan Gosling’s instruktørdebut, der har titlen “Lost River”, og man kan godt se at han har været med i et par Nicolas Winding Refn-produktioner. Det er et meget intimt og nærgående portræt af en lille gruppe mennesker i smalltown Amerika. Handlingen slæber sig lidt stille afsted, men overalt lurer intrigerne og de pervertede, der gerne kommer frem i en skummel klub, hvor blod og gore, bogstaveligt talt, bliver sprøjtet ud i fjæset på publikum, der elsker det og jubler over enhver lille dråbe. Jeg må erkende at jeg godt kunne lide den. Den er atypisk amerikansk, og virker mere som et europæisk kunstprojekt, og det fortjener i den grad cadeau. Historien om at placere handlingen midt i et lille samfund, der er i gedigen opløsning, og hvor husene er slidte til sidste gulvplanke og tigger om at blive revet ned, til trods for at der stadigvæk bor nogle mennesker i dem. Det er også det indtryk som jeg har fået af flere steder i USA, hvor tiden har lagt en dæmper på udviklingen og folk for længst er flyttet fra de små samfund og ind i storbyerne. Det virker til at være en generel udvikling, men jeg ved ikke om jeg rigtig kan bifalde det. Jeg har været i en større by, men jeg savnede nærområdet, hvor jeg stammer fra, så jeg vendte hjem – måske for tidlig, men ikke destro mindre, så forlod jeg datidens Aalborg, som jeg ellers elsker, men omstændighederne krævede at jeg flyttede adressen tilbage til Thy. Og så er man her igen, og har været her lige siden… imagine that. – men det er nu også meget godt, jeg er tilfreds med det… og ligeledes var jeg meget tilfreds med Ryan Gosling’s film, men alle der forventer at den billedsmukke Gosling med det veltrænede maveparti har lavet en sukkersød feelgood-film kan godt tro om igen. Stemningen er i den grad særdeles deprimerende og dyster. Anbefales generelt, men ikke hvis man lige har en offdag.

lostriver

Angående nye film på vej, så har jeg bestilt et par Paul Schrader-film. Jeg synes mægtig godt om manden, der jo som bekendt skrev “Taxi Driver”, idet han altid formår at overraske positivt. Hans film er præget af folk med dobbelt-ansigter, der lever to liv, og det er som udgangspunkt altid spændende. Det skal nok blive herligt at se.

Men jeg vil trække stikket ud i et par dage – og sætte mig tilbage i en stol og nyde en kølig. Selvom det danske sommervejr ikke ligefrem har vist sig fra dens mest gavmilde side i år, så er jeg sikker på at vi får tre dejlige dage med tørvejr og glæde… nu er det sagt – so let it be!

fuldmand

Reklamer